Category: Novels
_Hvad jeg vil fortælle paa disse Blade, er i Brudstykker et Livs Historie. Og jeg vil fortælle det, uden at bekymre mig om, hvorvidt, hvad jeg fortæller, bliver skønt siler ej, eller om det vækker--enten Graad eller Latter.
HAABLØSE SLÆGTER Herman Bang _Hvad jeg vil fortælle paa disse Blade, er i Brudstykker et Livs Historie. Og jeg vil fortælle det, uden at bekymre mig om, hvorvidt, hvad jeg fortæller, bliver skønt siler ej, eller om det vækker--enten Graad eller Latter. William Høgs Liv synes mig levet til Advarsel; derfor har jeg nedskrevet den Ulykkeliges Levnedsløb._ FORORD[*] TIL TREDJE UDGAVE "Haabløse Slægter" udsendes i dette Bind for tredje Gang--akkurat fem og tyve Aar efter sin Fremkomst. Bogen har haft sin Skæbne, som man siger, at alle Bøger har. Den første Udgave blev udsolgt paa Grund af en offentlig Anklage. Den anden Udgave forblev usolgt paa Grund af den samme Anklage, som i mange Aar fjernede mig fra Bogkøbernes Skabe. Til sidst var der vel ingen mer, som troede, at alle de støvede Bog bunker "Haabløse Slægter" nogensinde skulde flyttes fra Forlæggerens Loft uden som Makulatur. Alligevel gik det anderledes. For en ti-tolv Aar siden huskede Menneskene pludselig den gamle Roman, som hed "Haabløse Slægter". De ikke blot huskede den. De spurgte endog deres Boghandler, om den endnu var at faa til Købs. Og lidt efter lidt svandt Bunkerne paa Loftet, til der slet ikke var flere "Haabløse Slægter" tilbage.
| 语言 | Dansk |
|---|---|
| 章节 | 21 章 |
| 全书字数 | 82,430 词 |
| 预计阅读 | 约 6 小时 52 分钟 |
| 授权 | 公有领域（Public domain） |
以上为本书元数据与首章节选；完整正文见下方章节列表。
_Hvad jeg vil fortælle paa disse Blade, er i Brudstykker et Livs Historie. Og jeg vil fortælle det, uden at bekymre mig om, hvorvidt, hvad jeg fortæller, bliver skønt siler ej, eller om det vækker--enten Graad eller Latter.
_Hvad jeg vil fortælle paa disse Blade, er i Brudstykker et Livs Historie. Og jeg vil fortælle det, uden at bekymre mig om, hvorvidt, hvad jeg fortæller, bliver skønt siler ej,...
2. Part 2Provinsdamerne var blændede, de sad og skottede hen til hinanden og saá prøvende paa hvert Stykke paa Bordet, efter fem Minutters Forløb havde Rektorinden vejet hver Ske og værd...
3. Part 3Ellers bevægede Skolelivet ham ikke synderligt. Skolen straffede de dovne, belønnede de flittige. Dermed var dens Hverv forbi. Hvad Drengene følte, hvad de tænkte, bekymrede den...
4. Part 4Og nu skulde han se det. Han vidste jo nok, at dette kun var noget ringe, at Stella ofte havde lét ad det, at Høg altid gjorde Nar. Men det var dog Theatret. Han mindedes de man...
5. Part 5Naar Nina og William var ene sammen--Stella lukkede sig inde i Kabinettet--sad de enten hver med sin Bog, som de ikke læste, eller de snakkede op om alt muligt. En Galoppade af...
6. Part 6William gik frem over Gulvet og løftede Portieren til Kabinettet. Alt dirrede i ham. Kandelabren stod paa Bordet, Stella laa med bortvendt Hoved, helt tilbage i Sengen. Da holdt...
7. Part 7Men naar de efter disse Maaltider kom op paa deres Værelser og Faderen lagde sig til at sove paa sin Seng, kunde William ofte falde fuldstændig sammen efter den frygtelige Anstr...
8. Part 8Denne ene Død lurede i dette Livets Brændpunkt i hver Krog, og det nyttede ikke, man gik udenom Nr. 53, thi hvor man gik, mødte man Døden. Knokkelmanden var blevet til en Polyp,...
9. Part 9Men om et frugtbart Venskabsforhold var der ikke Tale: William modtog intet ligesaa lidt som han egentlig gav Kammeraterne andet end rent ydre Ting af sig selv. Sit dybeste Liv...
10. Part 10Hun rørte sig ikke. Hun havde en Følelse af, at hun maatte sidde rank, hun vidste ikke selv hvorfor. Hun sagde ogsaa til sig selv, hun vilde holde op med at spille, at det var b...
11. Part 11Han stod i Kulissen igen. Kammeraterne summede om ham, men han forstod ikke, hvad de sagde. Han holdt begge Hænder ind mod Brystet og kæmpede med en stærk Stakaandethed, som ren...
12. Part 12Paa Williams Hoved havde hun lagt alle sine Forhaabninger, i ham og kun i ham havde de to Søstre levet de to Aar i Præstegaarden; han var deres Alt. Nina havde altid vidst, han...
13. Part 13Og paa samme Tid følte han sig paa én Gang saa besynderlig glad, han syntes, han var reddet, nu, da han begyndte at tale, var frelst--han følte, at latterlig var han ikke, bedre...
14. Part 14William besindede sig og saá sig om. De sad meget tavse og lykkelige. En Gang imellem mødtes deres Blik, hvilede længe i hinandens. Saa lo de, kort, uden Grund, og Williams Haan...
15. Part 15"Og saa er De tilmed af saadan god Familie." Professoren sukkede, lagde sig noget tilbage i Stolen og sagde noget umotiveret, maaske som Led af en stille Tankegang: "Aa, ja, det...
16. Part 16Men Klokken var dog mange, snart halv, maaske kom han slet ikke til at prøve før tolv, isaafald var der syv og tredive Minutter til, syv og tredive. Og pludselig gav han sig til...
17. Part 17Der var lunt og lyst paa Trappen, hvor Gerson boede. Et rødt Tæppe op ad alle Trin. Naar man kom ude fra, var det dejligt, saadant et lunt Velbehag, der kom over En. Der var sto...
18. Part 18Der blev en Pause. William gik og saá ned i Jorden og skubbede lidt Muld op med Taaspidsen for hvert Skridt. "Aa ja--det er jo et rigt Emne," sagde han.
19. Part 19"Det er mærkeligt med den Pige. Man gaar hjem fra hende om Aftenen, og hun har ... skam ikke nægtet Én noget. Og saa den næste Dag, naar man ser hende igen, tror man min Sandten...
20. Part 20Hr. Andersen og William havde siddet og hørt til. Saa gav Hoff og Bloch sig til at tale om "La curée". Bloch fandt s'gu "der var brillante Ting i, men ogsaa meget Sprøjt." De ta...
21. Part 21Den næste Morgen sad Hoff foran sit Skrivebord med et Brev i Haanden, som han læste om og om igen. En Gang imellem slap han det, tog det igen og læste igen.