Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard

_Hun_ var naturligvis min Borddame. Ved et andet Bord lidt fra os saae jeg, at Gamle og Corpus Juris sadde, den første havde faaet Emmy, den anden Andrea Margrethe til Bords. Me...

Vi Andre bleve tilbage; vi skulde sidde oppe til Midnat for at oppebie det nye Aars Komme. Jeg ventede, at vi skulde have os en fornøielig Samtale, men det syntes, som om dette...

Jeg taug, thi jeg følte, at mit Forsvar gjorde kun min Sag værre. Forøvrigt maa jeg dog sige til Corpus Juris' Roes, at han slet ikke omtalte den Sag mere, uagtet han her havde...

»Nei paa ingen Maade«, svarede jeg, idet jeg hurtigt gjorde mig færdig. Vi vare afklædte paa samme Tid, og -- een, to -- fore vi over Gulvet og: tre -- forsvandt vi hver især i...

»Hvad er det for en Snak? Skal I ikke takke Vorherre for, at I har det saa godt, som I har det? Kan I huske ifjor, da I havde brækket Armen: jo det var en Nød og Elendighed, --...

»Ja see, er det nu ikke et prægtigt Dyr«, sagde Præsten, idet han vendte sig om til mig, »Mage til den Hane finder De ikke i hele Sognet; see, hvor den basker med Vingerne og kr...

»Der kan De see, naar man først lærer dem at kjende, saa husker man ogsaa nok Navnene paa dem. Naar De nu kommer herud til Sommer og tilbringer Sommerferien hos os, saa skal De...

Men desværre blev der ikke Noget deraf, thi Præstekonen, der havde seet, hvad vi havde for, kom og skændte paa os, for det lignede ikke Noget at spjælke sine Øjne, naar man havd...

En af Dørene til Kirken stod heldigvis aaben, og vi gik ind i Kirken. Corpus Juris førte mig rundt, viste og forklarede mig Alting. Gamle derimod, som havde paataget sig at vise...

»Fra Hønsehuset!« svarede Corpus Juris i en selvtilfreds Tone, som om det var hans Sindrighed, man kunde takke for denne Opdagelse, medens han dog aldrig vilde have fundet os, o...

»Det gjør aldeles ikke Noget, tvertimod, jeg er Dem meget forbunden derfor. Jeg har længe nok sagt til Niels, at den Agestol vilde gaae itu, hvis han ikke sørgede for at sætte d...

Jeg saae forundret efter dem; hvad skulde det betyde? Jeg saae paa Andrea Margrethe og Emmy, der endnu stode tause i Vinduet, og til min Overraskelse saae jeg, hvorledes trods d...

»Hvad er det? Claudius' Wandsbeckerboten! Nu, Christopher, der har De gjort en god Gjerning, for den Bog har Emmy gaaet og talt om, jeg veed ikke i hvor lang Tid. Lad os nu see,...

Se det er Ouverturen, men den er ikke af mig, den er af Gamle. Hermed hænger det saaledes sammen. Da jeg havde tilbragt den sidste Halvdeel af min Juleferie i Nøddebo Præstegaar...

»Nei«, raabte Corpus Juris, »Plagiat er det sandelig ikke; Formen var maaskee den samme, men Indholdet var nyt, og det er ikke Formen, men Indholdet, som det kommer an paa.«

Muligvis kunde En og Anden forarge sig over de hyppige Disputer, der fandt Sted mellem os tre Brødre, og mene, at Broderkjærligheden just ikke kan være saameget stor mellem os....

Andrea Margrethe lagde Fingeren paa Munden og tyssede paa ham, thi den gamle Bornholmer begyndte at slaae sine tolv Slag. Vi taug ganske stille og lyttede efter -- ni -- ti -- e...

Noget efter gik Præsten over paa sit Værelse for at hvile sig, Andrea Margrethe gik atter tilbage til sin Virksomhed og tog denne Gang Emmy og Præstekonen med sig til Hjælp, Gam...

Denne bog er oprindelig trykt med frakturskrift; i nedenstående tekst er _understreg_ brugt til at angive s p a t i e r e t tekst, mens =lighedstegn= er brugt til at angive anti...

»Du maa ikke blive vred, Nicolai«, svarede han, »men det er virkelig altfor morsomt. Nu kan jeg ikke sige Dig mere, men jeg er vis paa, at Du vil selv lee ligesaa meget deraf, s...