Category: Poetry
I Almindelighed ordner man vel sine Vers efter deres Indhold og Samhørighed; sørger saavidt muligt for, at det ene Digt ikke misklæder det andet. Slige Hensyn er der ladet haant om i denne Udgave; her hvor det har været mig om at gjøre at vise min digteriske Udvikling, har jeg...
I Almindelighed ordner man vel sine Vers efter deres Indhold og Samhørighed; sørger saavidt muligt for, at det ene Digt ikke misklæder det andet. Slige Hensyn er der ladet haant om i denne Udgave; her hvor det har været mig om at gjøre at vise min digteriske Udvikling, har jeg foretrukket at ordne efter Tidsfølgen, der kun er bleven brudt et Par Steder, hvor en Digtcyklus var saa intimt sammenføjet, at en Omordning ikke syntes heldig. For at faa Udviklingsbilledet saa klart frem som muligt har jeg medtaget en Del Digte, som æstetisk set hører til Undermaalerne; det gjælder først og fremmest nogle Vers, som ligger langt tilbage i min Produktion; de er kun sat ind for Perspektivets Skyld. M...
Saa fik du da endelig Digteren dømt, du Verdens forbandede Skjøge, der aldrig Tid eller Stund har forsømt Nationernes Synder at øge, der tog vore Sønner og tæred vort Brød, der...
2. Part 2Jeg glæder mig pligtskyldigst ved hvad sket er, Gid I maa have endnu mange Tête-a-tête'r med Sportens Gud, før vi blandt Stjerner og Kometer skal samles foran Porten til St. Peter!
1. Part 1I Almindelighed ordner man vel sine Vers efter deres Indhold og Samhørighed; sørger saavidt muligt for, at det ene Digt ikke misklæder det andet. Slige Hensyn er der ladet haant...
3. Part 3I Syden saar man Kanoners Sæd, mens vi herhjemme saar vor Havre; _dér_ flygter Bonden forskræmt og ræd, hos os han spiser trygt sin Davre; han tygger sindigt og med Grundighed,...
7. Part 7Det er rart at se Godtfolk komme i Vej, men rager det strængt taget dig eller mig, hvem man til Borgmester vil tage? Ham, der tør sige, hvor Skabet skal staa, bremse de hovne og...
5. Part 5Fra neden og op han maaltes af Jørgen fra Taa og til Top; et Spring! og han slængte sin Hæl mod hans Skulder, saa Pinden knak over med Brag og med Bulder. Jens tog efter Kniven,...
10. Part 10Der lister hist foran mig en kroget, gammel Mand med Melmadstejnen over Øxebladet; paa tynde Træsko svinder han bag Plantagens Rand og standser ved en Gran i Snevand badet. Snar...
11. Part 11Ja, nu letter vi vor Krop, naar det dæmrer imod Dag, og saa spænder vi vor Næve om den krumme Knag; og saa segner Sæden ned over Mejeredets Arm, som en Kvinde langsomt synker mo...
9. Part 9Der staar paa Kirkegaarden et gammelt frønnet Bræt; det hælder slemt til Siden, og Malingen er slet. Det er saamænd Jens Vejmands. Hans Liv var fuldt af Sten, men paa hans Grav-...
6. Part 6Der staar en Bygning i en gammel Gade, hvor Dagens Bulder intet Ekko faar; en fornem Jævnhed smykker dens Facade, og der er Stemning om den hvide Gaard; fra slidte Fliser op dit...
8. Part 8Der sto i wor Kalgo en jenle Pa Kôl, og nær hun no rigtig vild gott sæ, og ind war for mørk te aa træj hinne Nôl, saa kam hun herud og saatt sæ. Saa sang hun en Vis om Sorrig og...
13. Part 13[Footnote: _Torren_, Torden: _opô_, paa: _Skjek_, Skjæg; _æ O_, Aaen; _æ Togger_, Fiskevaad; _Slidder_, Sludder; _Komeddi_, Opdigt; _særd_, sæde, passe; _skrid_, bryde gennem sk...
12. Part 12Og Kvinden ved hans Side fik ogsaa tit at vide, hvor Solens Brand kan svide en gammel kroget Ryg; man hører Hakkers Klingen, men Knurren hører ingen, de enes godt om Tingen: "En...
14. Part 14S. 4. "_Mejeristsang_"; skrevet hos Esper Andersen, Jebjærg Mejeri, til et Mejeristgilde, Juli 1888; Julen 1989 afkjøbt mig for 15 Kr.--et Honorar, der dengang bragte mig til at...