Category: Novels
Den brave Knægt jeg her sender ud i Verden nykonfirmeret og fuld af Appetit, er det ørkesløst at gaa rundt og søge Fader-Lighed til. I tolv Aar har jeg nu kælet for ham paa min Maade, og alle hans Glæder og Sorger har lydt i mig selv, fra jeg kunde krybe — i mit Sind, i mine T...
Den brave Knægt jeg her sender ud i Verden nykonfirmeret og fuld af Appetit, er det ørkesløst at gaa rundt og søge Fader-Lighed til. I tolv Aar har jeg nu kælet for ham paa min Maade, og alle hans Glæder og Sorger har lydt i mig selv, fra jeg kunde krybe — i mit Sind, i mine Tarme, paa mine Rygstykker. Han er i højeste Grad min egen, og er i sin gode Ret til — som Sagaens Sønner, naar de forlod Hjemmet — at kræve Rejseordet af mig. Andre vil let nok kunne faa Øje paa alle hans Fejl, men der er ingen, der kender ham som jeg.
„Det var saa de otte,“ sagde Kalle og pegede paa Flokken. „De fylder godt i Stuen! Alma og Alvilda dér er Tvillinger som du nok kan se. Og Alfred og Albinus ogsaa, som er ude nu...
21. Part 21Deroppe søgte netop Kongstrup ind ved sin Kones Arm; han var bleg men ved godt Huld. „Han er halvdaarlig til Bens endnu!“ sagde Lasse og kiggede. „Men det varer vel ikke længe,...
22. Part 22Der var roligere i Skolen nu, det lønnede ikke Umagen at drille Læreren — han mærkede det knap; derved tabte Løjerne en væsenlig Del af deres Tillokkelse. Der havde lidt efter l...
4. Part 4Da Lasse hørte hvad der var overgaaet Drengen, tog han en Hammer og gik rundt for at slaa Landvæsenseleven ihjæl. Den gamle Mand saa saadan ud af Øjnene, at ingen havde Lyst til...
8. Part 8I Dag var det Alvor, Gustav og Lange Ole havde paataget sig Aftensyslerne. Pelle glædede sig allerede fra tidlig Morgen — han var oppe hver Dag Kl. halv fire. Men som Lasse plej...
13. Part 13Pelle var saa uheldig ikke at blive hørt selvstændig i en eneste Salme. Han skulde fortælle om Syndefaldet, Æbletyveriet var nemt at klare, men Forbandelsen —! „Og Gud sagde til...
11. Part 11„Saa faar du heller ikke Pengene,“ sagde Pelle. „Vil du, eller vil du ikke?“ Han var rød af Spænding og Anstrængelse, Sveden stod allerede i Perler ned ad hans slanke Ryg — han...
14. Part 14„Ja hvad ved en anden Stakkel! Nej hun er ikke god, i det mindste ikke i Øjnene — hun har nok set baade den ene og den anden i Ulykke. Men der er vel ingenting at gøre ved den S...
6. Part 6Drengene tøvede og stak en Haand ned i Hullet — jo der var varmt nede. Saa varmt endda, at Pelle syntes han maatte trække Haanden til sig og sige: Av for Pokkeren! De overvejede...
20. Part 20I Dag skulde hun saa rejse — Falskeblakken som havde ladet sig forlede til at bedrage den der var som en Moder for hende! Fruen fulgte dem nok tilmed ud til Dampskibet, siden de...
19. Part 19„Nu er der kun Ekkodalen til Rest,“ sagde han opmuntrende, „og den ligger paa Vejen tilbage. Den maa vi have med, for det er Tøj det! Der skal I høre et Ekko, som hede Helvede i...
18. Part 18Den faldt paa den 26. Juni og hed Pelagius i Kalenderen. Om Morgenen kyssede Faderen ham og sagde: Til Lykke og Velsignelse Pøjke! — og saa laa der altid en lille Ting i Lommen...
16. Part 16Der var kommet en hel anden Luft over Stengaarden. Uhyggen var borte, der sank ingen Klagetoner gennem Luften og lagde sig som Klæg og sort Sorg om én. Stengaardsbonden var den...
2. Part 2Lasse havde dengang været Mand for at redde Situationen; og endnu kunde det rette op i hans ludende Gammelmandsskikkelse, naar han kom til at tænke paa den Bedrift. Siden naar d...
5. Part 5Han var midt i sin Søndagsandagt. Stump for Stump tog han langsomt de Smaating frem der var bragt med fra det opløste Hjem. Det var lutter Nyttegenstande: Garnnøgler, Tøjstumper...
10. Part 10Det meste af Vinteren kørte han for Tærskemaskinen. Hele Dagen gik han og travede rundt paa Hestegangen uden for Gaarden, i optraadt Sne og Gødning til op over Træskoene. Det va...
7. Part 7„Ja-saa?“ sagde Pelle med Faderens langtrukne Tonefald — „da var det vel nok Forældrene som druknede det ved jeg — og begravede det her.“ Han var for stolt af sin Viden til saad...
12. Part 12Han forsøgte at faa dem ind under Remsningen igen. „Hvo ikkun lader Herren raade!“ raabte han overdøvende; men de bed ikke paa — de Satans Unger! Saa slog han i Flæng; han vidst...
15. Part 15„Du din fattige Lus,“ sagde Anders „har du nogensinde snakket med en Tokrone? Nej her er Karl her!“ Han halede en stor Pung frem. „Jeg har den Tikrone endnu, som Forvalteren snø...
17. Part 17En Dag som denne var Pelle den lille paa alle Omraader. Havets Raseri knugede ham og fik ham til at føle sig utryg; men de andre var rigtig i deres Es. De bemægtigede sig Havets...
3. Part 3Han var en løjerlig Pys, men kanske var Folk saadan dér hvor han kom fra? Han havde saa én Idé saa en anden, lagde paa Daglønnen uden nogen havde bedt ham om det, og lavede Sten...
23. Part 23Pelle lukkede rask op og gik ind. Der var ingen paa Kontoret, men der stod aabent ind til Dagligstuen, og derinde fra lød Kongstrups velbehagelige Pusten. „Er der nogen?“ spurgt...
1. Part 1Den brave Knægt jeg her sender ud i Verden nykonfirmeret og fuld af Appetit, er det ørkesløst at gaa rundt og søge Fader-Lighed til. I tolv Aar har jeg nu kælet for ham paa min...