Category: Novels
Stille, stille stod Luften over Furesøens dovent-blanke Vandflade, sommertung og stille. Nu og da strøg der et Vindpust ind mellem Bøgeskovens Træer, og det var som et afmægtigt Gisp fra et træt Bryst. Hivende nødte det sig frem, og det hørtes næppe. Ubevægeligt hang de grønne...
Produced by The Online Distributed Proofreading Team at https://www.pgdp.net (This file was produced from images generously made available by The Internet Archive) Afskriverens bemærkninger: DET STILLE VAND ALBERT GNUDTZMANN DET STILLE VAND EN FORTÆLLING OM UNGDOM KØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG FR. BAGGES BOGTRYKKERI 1901 Stille, stille stod Luften over Furesøens dovent-blanke Vandflade, sommertung og stille. Nu og da strøg der et Vindpust ind mellem Bøgeskovens Træer, og det var som et afmægtigt Gisp fra et træt Bryst. Hivende nødte det sig frem, og det hørtes næppe. Ubevægeligt hang de grønne, tætte Løvmasser, skærmende som sænkede Alkovegardiner ludede de sig ud over Søen. Under dem var der lønlige Kroge, skjulte Smuthuller, hvor forelskede Solsort-Par strøg ind og ud. Der var Fred over Landet. Sommerfred, dansk Fred. Men inde mellem Sivene der summede og surrede det af lodne Insekter, der tumlede sig i den bagende Sol. Og nu og da slog en Karuds i Vandskorpen med et fedt Skvæt. Vandet boblede, og der dannede sig Ringe. Og saa blev alt igen stille, stille ... Men i Skoven var der Mennesker. De var søgt derud for at holde Søndag. Familievis kom de traskende med trætte og slæbende Skridt hen ad Vejen, der lysnede mellem de mørkløvede Træer. Arbejdet, de seks Dages Tynge, sad endnu i Kroppen paa dem. Og desuden havde de læsset sig med Madkurve af brutalt Omfang og med overflødigt Overtøj og grønne Grene.
| 语言 | Dansk |
|---|---|
| 章节 | 12 章 |
| 全书字数 | 48,015 词 |
| 预计阅读 | 约 4 小时 0 分钟 |
| 授权 | 公有领域（Public domain） |
以上为本书元数据与首章节选；完整正文见下方章节列表。
Stille, stille stod Luften over Furesøens dovent-blanke Vandflade, sommertung og stille. Nu og da strøg der et Vindpust ind mellem Bøgeskovens Træer, og det var som et afmægtigt Gisp fra et træt Bryst. Hivende nødte det sig frem, og det hørtes næppe. Ubevægeligt hang de grønne, tætte Løvmasser, skærmende som sænkede Alkovegardiner ludede de sig ud over Søen. Under dem var der lønlige Kroge, skjulte Smuthuller, hvor forelskede Solsort-Par strøg ind og ud.
Stille, stille stod Luften over Furesøens dovent-blanke Vandflade, sommertung og stille. Nu og da strøg der et Vindpust ind mellem Bøgeskovens Træer, og det var som et afmægtigt...
2. Part 2"Kære Ven, hvor jeg elsker Dig for Din Naivitet! De sædelige Værdier skulde ikke fortæres, siger Du! Herrejemini! har da Menneskeslægten siden sin første Oprindelse bestilt ande...
3. Part 3"Ja men det er jo netop det underlige. Hvis jeg nu havde været hans Søster, saa vilde der ikke være noget i det. Men hvorfor skal man absolut kende hinanden i Forvejen for at gø...
4. Part 4"Jeg synes ikke, man her kan tale om, hvad man gerne _vil_. For mig staar det saadan, at man _maa_ have det, maa absolut. Tænk at se tilbage paa alle de mange Dage, man har anve...
5. Part 5"Aa skidt -- den kan sgu et treaars Barn høre paa. Nej men man var jo en Svend fra Fad i de Dage: der var ikke noget, man gik af Vejen for. Saa hvad jeg havde at gøre: jeg invit...
6. Part 6Hun havde trukket Fødderne op under Kjolen og sad og skottede hen til ham med et Blik, der halvt var udfordrende, halvt duggedes af en vaneagtig Blyhed. Hendes Øjne var mørkebla...
7. Part 7"Nej, det var da en forfærdelig Opfattelse af Idræt, Frue. Ja undskyld, men Idræt er jo slet ikke Muskler. Det er bare Villie. Det kan ikke nytte, at man har aldrig saa mange Kr...
8. Part 8Og Hansen-Maagerup havde tilsidst med blødende Hjerte givet efter for hans Grunde. I et Hjørne af sit Værelse havde han en stor Kuffert. I den havde Bøg gemt hans teologiske Bøg...
9. Part 9"'Da, meget ærede," sagde han. "Undskyld, at jeg bibeholder min Stilling. Længe siden, vi har krydset hinandens Baner -- ikke sandt? Jeg tror ikke, jeg har haft Æren siden den D...
10. Part 10Flyge satte sig i Sofaen, tæt op ad hende. Men han følte ikke mere nogen Glæde ved hendes Nærhed. Vel vilde han sidde ved hendes Side, men de to skulde være alene, og hendes Plu...
11. Part 11Han var bleven varm. Store Sveddraaber stod paa hans Pande. Han syntes, at en Bølge af hed og tung Luft væltede sig op imod ham. Men han ænsede det knap. Han talte ikke mere ale...
12. Part 12"Jeg vil se det," sagde han. "Jeg forsømmer aldrig nogen Kalv med to Hoveder eller Gris med fem Ben, der kommer indenfor min Synskres, for jeg synes, at naar Naturen en Gang ime...