Part 7

Endel Autoriteter anser vegetarisk Diæt særlig gunstig for dem, som har aandelig Anstrængelse, og som tilstræber intellektuel Udvikling. Sir John Sinclaire siger: «Vegetarisk Føde har en god Indflydelse paa Sjælskræfterne og bidrager til at bevare Finhed i Følelsen, Livlighed i Indbildningen og en Skarphed i Omdømmet, som sjelden paatræffes hos dem, som spiser rigelig animalsk Føde.» Den berømte Franklin paastod, at vegetarisk Diæt bør foretrækkes af dem, som arbeider med Tanken, eftersom den frembringer Klarhed i Begribelsen, Hurtighed i Opfattelsen. Vegetariske Fødemidler udvider aldrig Karrene eller belaster Systemet, og derfor afbryder de heller ikke Sjælens stærkere Bevægelser, medens Heden, Mættelsen og Tyngden, som fremkaldes af den animalske Føde, modsætter sig mere kraftige Anstrengelser. Maadeligheden ligger derfor ikke saa meget i Kvantiteten, der mere eller mindre reguleres af Appetiten, som i Kvaliteten, nemlig i forholdsvis meget vegetariske Fødemidler. Som Bevis paa Sandheden af den Paastand, at vegetarisk Diæt befordrer Klarhed i Forstanden og Hurtighed i Tanken, og at Overgang fra vegetabilsk til animalsk Føde har skadelige Følger, opgiver en af mine Bekjendte, at han mere end en Gang blandt sine Forpagteres Børn i Irland, har udvalgt en Gut, som har udmærket sig ved den skarpe Intelligens, som er almindelig blandt de irske Gutter, naar de anvendes som Visergutter eller Stalddrenge paa Godserne, inden de er blevet gjødet med bedre Mad end den, som de fik i Fædrehjemmet. Gutterne var i Begyndelsen livlige og intelligente og udviste en Skarpsindighed, som langt overgik hvad man finder hos Ynglinge af ganske høie Samfundsklasser i England. Men han fandt altid, at i samme Grad som disse Gutter blev vant til animalsk, og, ifølge almindelig Opfatning, bedre Føde, saa slappedes deres Livlighed og de blev træge og dumme. Efter hans Overbevisning var denne Forandring hos dem en Følge af Forandringen i Diæt, og ikke noget, som foraarsagedes af, at deres Sind fordærvedes ved Omgangen med de andre Tjenere. I Virkeligheden mistede de hele den Livlighed, som er medfødt for alle irlandske Gutter, hvad enten de stammer fra Allens vidstrakte Myrer eller Mayos og Galways tørre Klippeegne. Han tror derfor ogsaa, at Folkets Karakter ikke saa meget afhænger af Klimaet som af Føden, thi ingen Dele af Jorden kan være mere ulig hinanden, end disse to Dele af Irland.

Cullen siger i sine Afhandlinger om «_Materia Mediæa_», at Finhed i Følelsen, Livlighed i Fantasien, Hurtighed i Opfattelsen og Skarphed i Omdømmet som oftest følges af en svag Legemskonstitution. Det er visslig sandt, at samme Tilstand let følges af Rædhed, Ubestemthed og Tvil, medens derimod en stærk Person besidder mere af den Fasthed i Omdømmet og Bestemthed i sin Beslutning, som passer for høiere og virksommere Livsforhold. Den værdifuldeste Sjælstilstand synes imidlertid iallefald at tilhøre en mindre Grad af Legemsstyrke og Fasthed.

NIOGSYTTIENDE KAPITEL.

_Frugt som Føde og Medecin; dens for skjellige Virkninger paa Legemets Konstitution._

Man spiser ikke nok Frugt, og specielt er dette Tilfældet med Arbeidsklassen, som synes at betragte Frugt mere som en Luksusartikel end som et Fødemiddel. I forskjellige andre Lande er Forholdet anderledes, og næsten ved hvert Maaltid er Bordet forsynet med Frugt. Man vilde spare ganske betydelig ind paa sine Udgifter til Læge, hvis der spistes mindre Kjød og mere Frugt. Vore Haver er Landets ypperste Apothek, og den Medecin, de indeholder, er tilvisse mere velsmagende end Medecin af andet Slags.

En af de bedste Frugter er Æblet. Den store Mængde Fosfor, som det indeholder, gjør det til et meget vigtigt Fødemiddel for Hjernen. Æblesyren er særdeles nyttig for stillesiddende Personer, hvis Lever har en træg Virksomhed og behøver Stimulering. De er Naturens Merkurialpiller. Mytologien fremstiller Æblet som Gudernes Føde, og naar disse kjendte, at de blev gamle og svage, fortærede de denne Frugt for at forynge sine Legems- og Sjælskræfter. Æbler er ogsaa meget sundt for Huden og Teinten.

Blandt andre Frugter, som er nyttige ved sine medecinske Egenskaber, er ogsaa Jordbærene, der indeholder meget Jern, og derfor er udmærkede for blodfattige Personer.

Bananer er, ligesom Æbler, rige paa Fosfor, og bør derfor spises meget af dem, som arbeider med Hjernen. Der findes heller ingen bedre Diæt for Tyfuspatienter end Bananer. De kan spises i Form af en Velling af Bananmel eller ogsaa stegte.

Tomater, om hvilke man ikke er enige, hvorvidt de tilhører Frugter eller Grøntsager, har en kraftig Virkning paa Leveren og Tarmerne. De indeholder en stor Mængde Jern og er specielt at anbefale for Tilfælder af Blodmangel.

Appelsiner er nyttige for at forebygge Forstoppelse og for at rense Blodet; det samme kan siges om Granatæbler og Citroner.

Smaafrøet Frugt som Hindbær og Figener etc. virker baade som Føde og Medicin for Legemet. Det Sukker, de indeholder, er nærende, deres Syrer renser Blodet og deres Frø virker forløsende.

I Nødder har vi alle de Næringsstoffe, som vi finder i Kjød, Æg, Smør, Ost og Melk, Nødder indeholder fra 35% til 53% Fedt i envulgeret Form, hvilket gjør, at det let smeltes af Maven. Nødder indeholder ogsaa mere Æggehvide end Kjødet.

OTTIENDE KAPITEL.

_Grøntsager som Føde og Medecin!_

Som jeg før har bemærket, bør Grøntsager udgjøre en vigtig Del af vor Diæt. Det er godt muligt at afholde sig fuldstændig fra al animalsk Føde, og alligevel have den bedste Helse; men at banlyse Frugt og Grøntsager fra vore Maaltider, vilde være at fremkalde Sygdomme hos os.

Poteter, som er vor almindeligste Grøntsagesort, er en meget helsebringende Artikkel i vor daglige Næring; paa Grund af den Mængde Vand, de indeholder (75 Procent i raa Tilstand) bør de imidlertid spises sammen med andre Fødemidler. Angaaende Poteters Egenskaber, siger Dr. F. W. Pavy i sin «Treatise on Food», at den Mængde kvælstofholdige Stoffe, som de indeholder, er for liden, til at de alene skulde kunne være en passende Føde; men sammen med Sager, der er rige paa Kvælstof, saasom Kjød, Fisk osv., er de et nyttigt og billigt Næringsmiddel. I melet Tilstand er Poteter let fordøieligt, men naar de er faste, vandholdige eller voksagtige, giver de Fordøielsesorganerne meget at gjøre og bør derfor i denne Tilstand undgaaes af daarlige Maver. Ferske Poteter kan være mere lokkende end gamle, men er, som det fremgaar af det foregaaende, vanskelige at fordøie. Poteter har stor Anseelse for sin Evne til at modvirke Skjørbug.

Turnips danner et let og sundt Fødemiddel. Paa mange Personer har de en lakserende Virkning og bør derfor spises i rigelig Mængde af alle, der lider af haard Mave.

Pastinakker er et velsmagende og nærende Fødemiddel. Jeg kjender en Mand paa Øen Wight, som levede i tre Maaneder udelukkende paa denne Vækst og ikke saa ud, som han havde lidt Nød under Eksperimentet, men jeg vil ikke anbefale mine Læsere en saa exentrisk Diæt.

Gulerødder er temmelig nærende, men tungt fordøielige for enkelte Personer, da de let foraarsager Gasdannelser.

Løg indeholder Svovl og har paa Grund deraf helsebringende Egenskaber. Om denne Vækst siger Dr. H. Datton i en Artikel i «Medical Brief»: «Da Svovel er et vigtigt Element i vort Legeme, maa Forbruget deraf erstattes af et Næringsstof i vor Føde, og i hele vort diætiske Forraad synes intet at byde dette rigeligere og i mere letfordøielig Form end Løgen; den er, fra et fysiologisk Standpunkt seet, nødvendig for at vi skal være fuldstændig friske. Naar den er godt tilberedt--hvad enten den er kogt, stegt eller stuet--er den let fordøielig og indeholder Næringens Hovedbestanddele saavelsom Svovl. Og hvis den anvendes raa som Krydder til Maden, saa er den et udmærket Middel til at styrke Maven til dens Opgave efter Maaltidet.»

Kaal og andre grønne Vækster er i og for sig af liden Næringsværdi, men blandede med andre Ting udgjør de vigtige Fødemidler. De renser Blodet og har Tilbøielighed til at virke som Laksativ. Spinat er specielt nyttig for blodfattige Personer paa Grund af den store Jernmængde de indeholder.

Vandkarse virker i nogen Grad som Krydder og befordrer derfor Fordøielsen og modvirker den Tilbøielighed til Kolik, som andre raa Grønsager gjerne fremkalder. Ifølge Xenofons Opgave levede de gamle Persere næsten udelukkende paa Vandkarse, som de ansaa for særdeles sundt. Peberrod er høist værdifuld som stimulerende Middel for dem, som lider af daarlig Fordøielse og er maaske det bedste Middel til at forhindre Gasdannelse.

Agurker er de usundeste af alle raa Grøntsager og bør aldrig spises af dem, som lider af daarlig Fordøielse. Bedst vilde det være for alle at undgaa dem.

ENOGOTTIENDE KAPITEL.

_Nogle farlige Fødemidler._

Ved Fortæring af Svinekjød fremkalder man i Legemet visse Uordener, som ingen anden Diæt kan fremkalde. Det er uden Tvil af denne Grund, at Moseloven forbyder Fortæring af Svinekjød og erklærer det for urent. Selv Muhammed forbyder dets Fortæring, og hans to hundrede Millioner Efterkommere, som for Tiden findes, vægrer sig ved at røre «det urene Dyr». Svinet er i Sandhed et meget urent Dyr, og intet andet Dyr i hele Verden har saa væmmelige Vaner. Det spiser alt, hvad der kommer i dets Vei, til og med døde Dyr, der er gaaet i Forraadnelse. En amerikansk Forfatter siger, at et «Svin forlader gjerne et delikat Maaltid af Nødder i Skogen for at kjæmpe med Gribbene om de stinkende Levninger af et dødt Mulæsel.» Sir James Paget var den, som først opdagede i Svinet den yderst lille Parasit, som har faaet Navnet _Trichina Spiralis_. Hvis denne mikroskopiske Mark ikke uskadeliggjøres ved tilstrækkelig Kogning, saa indgaar den i Menneskets Mave og foraarsager smertefulde Symptomer, der i Løbet af nogle Uger kan ende med Døden. Disse Parasiter har i enkelte Tilfælde gjennemtrængt hele Muskelsystemet, og man har talt optil 50 000 paa en Kvadrattomme. Heldigvis er disse Sygdomstilfælder temmelig sjeldne, men de forekommer dog imellem og beviser, at alle, som spiser Svinekjød, udsætter sig for denne Fare. Bændelorm er en oftere forekommende Parasit, der udvikler sig i Menneskets Mave som en Følge af, at man spiser Svinekjød. Næsten hvert Tilfælde af Bændelorm skriver sig fra Brugen af denne Mad. Ligeledes kan de fleste Tilfælder af Kjertler, Galdesyge, Mavekathar og andre lignende Plager, der saa ofte piner Menneskene, for en stor Del tilskrives deres Kjærlighed til Flesk.

Lever, der i saa stor Udstrækning spises af Arbeidsklassen, er et andet Næringsmiddel, som fører urene Stoffer ind i Legemet. Som de fleste ved, er Leveren den største Afsondringskjertel i Legemet. En af dens Opgaver er at afsondre Galde, som indeholder en vis Portion giftigt Stof. Nyrerne er ligeledes skadelige, da de er Organ for modbydelige Stoffes Adskillelse fra Blodet.

Angaaende Pølser giver jeg det Raad at lade dem være, forsaavidt man ikke bestemt ved, hvad de indeholder. De stadige Politirapporter bør oplyse enhver om den Fare han løber ved at kjøbe disse velsmagende, men mystiske Madvarer.

TOOGOTTIENDE KAPITEL.

_Vore Drikke og deres forskjellige Indvirkning paa Legemet._

Naar man drikker sin Kaffe, The eller Chokolade til Frokost, tænker man som Regel ikke paa, hvilken Indflydelse ens Valg af Drikke har paa ens aandelige og legemlige Velbefindende. Baade The og Kaffe er blevet fordømt af mange fremstaaende Læger, og jeg tror neppe uden Grund.

The og Kaffe ligner hverandre meget i sin Sammensætning og i sine Egenskaber. De indeholder begge en vis Mængde sammentrækkende Stoffe, saasom Garvesyre, der i The gaar op til 15% og i Kaffe til 5%; begge indeholder et flygtigt aromatisk Stof, som udvikles ved Tørring og Brænding, og begge indeholder en krystalliserbar Substans, kjendt under Navnet Téin og Koffëin. Denne Substans har man skilt fra The og Kaffe og anstillet Forsøg dermed, hvilke viser, at den er en dræbende Gift, som kan foraarsage øieblikkelig Død baade for Mennesker og lavere Dyr. Naturligvis bevises ikke derved, at Indholdet af vore The- og Kaffekander er direkte giftigt, ligesaalidet som Tobak kan siges at være giftig, fordi om et fem hundredels Gram af dens Nikotin dræber en Padde. Ikke desto mindre beviser det dog, at saadanne Drikke som Kaffe og The mildest talt er skadelige for vort Legeme indtil en vis Grad, og at derfor enhver staar sig paa at forsage dem. The er en af de kraftigste Aarsager til daarlig Fordøielse. Den lammer Spyttets Indflydelse paa Maden og hindrer Maven i dens Virksomhed. At overdreven Thedrikning gjor Personer nervøse, er en velkjendt og bevist Sag, som ikke behøver at fremholdes. Muskeldirringer, Mavekathar, Pirrelighed og Søvnløshed er nogle af de Straffe, som før eller senere rammer stærke Thedrikkere.

Liebig siger om Kaffe: «De, som har svage eller følsomme Organer, kan let overbevise sig om, at en Kop stærk Kaffe efter Maden straks afbryder Fordøielsen. Først efterat den er blevet absorberet eller fjernet, kjender man Lettelse. For dem, der har god Fordøielse, tjener derimod Kaffen af samme Grund til efter Maden at berolige den af Vin og Krydder ophidsede Maves Virksomhed.»

Kaffe er ingenlunde passende for svage og pirrelige Personer. Da den stimulerer uden at indeholde Næring, paaskynder den Organernes Udnyttelse og fremkalder let Bleghed og Afmagring. Kakao eller Chokolade bør høiligen foretrækkes fremfor The og Kaffe, da de er mindre skadelige for Legemet. De indeholder baade Mad og Drikke i Spørgsmaalet om Næring, og de fede æggehvide- og stivelsesholdige Stoffe i deres Sammensætning er i høi Grad nærende.

Melk er en udmærket Drik for Personer med svag Helse, isærdeleshed hvis de er ude af Stand til at fortære megen fast Føde. Men for dem, som har stærk Helse og god Appetit, er Melk temmelig overflødig. «Den fremstiller,» siger Dr. Lancaster, «al den Føde, som vi anvender, og som ikke er af medicinsk Natur. En Beaf og et Glas Melk danner derfor en diætisk Feiltagelse. Melk bør altid drikkes sagte i smaa Slurker, ikke mere end en Theske ad Gangen, ellers løber den i Maven sammen til en stor Masse, som bliver vanskelig at smelte.»

Hvad angaar alkoholholdige Drikke, har der været talt og skrevet saameget om deres daarlige Følger, at man kunde være fristet til at forbigaa dem i Taushed. Dog turde nogle faa Antydninger angaaende Virkningen af Alkohol paa Legemets System ikke være ubeføiet.

Alkohol er intet Næringsstof, hvad endel Personer urigtig antager. Paa ingen Maade nærer den Legemet, ligesom den hverken giver eller underholder Kræfter. Den kan ikke producere Blod, og af dette alene dannes Kjød, Ben, Nerver og Muskler; men den hindrer de naturlige Forandringer, som foregaar i Blodet og lammer de nærende og tilbagevirkende Funktioner.

Man tror ofte, at Alkohol letter Fordøielsen, men dette er en Feiltagelse, hvorom næsten alle Autoriteter er enige. Den Indvirkning, som Alkohol har paa Mavesaften, er, at den ødelægger dens Grundstof (Pepsin), hvilket kemiske Eksperimenter har bevist. Dette er Grunden til, at saamange Spiritusdrikkere lider af Mavekathar. En anden Feiltagelse er den Forestilling, at Alkohol formindsker Kuldens Indflydelse paa Legemet. Thi i Virkeligheden har den den Virkning paa Legemet, at dette lettere udsættes for Forkjølelse, da den kunstige og tilfældige Varme, som fremkaldes, altid ledsages af Kulde.

At Alkohol forkorter Livet kan neppe nægtes, naar vi erindrer, at Fortæring af tre Centiliter om Dagen har den Virkning paa Hjertet, at dets Virksomhed øges 3 Slag i Minuttet. Naar man lægger et saadant Ekstraarbeide paa det Livsorgan, som bestemmer Blodomløbet, maa med Nødvendighed Legemssystemet udslides længe før den Tid Naturen har bestemt.

TREOGOTTIENDE KAPITEL.

_Vand som Føde, stimulerende Middel og Medecin._

Vand maa betragtes som Fødemiddel, da det danner en nødvendig Bestanddel af ethvert Væv i vort Legeme, foruden at det udgjør en Hovedbestanddel af det Blod, som rinder i vore Aarer. Vi tilfører Legemet store Mængder med Vand i Form af almindelige Fødemidler, af hvilke mange indeholder indtil 75% deraf. Men ikke engang dette er nok til at møde Legemets Behov og erstatte, hvad der forbruges af det. En fuldvoksen Mand mister daglig to og en halv Liter Vand, hvoraf Halvdelen afsættes gjennem Huden og Lungerne.

Bortseet fra, at Vandet udgjør Næring for Legemet, virker det ogsaa som stimulerende Middel, men uden den slappende Reaktion, som følger med Brugen af Vin. Naar vi drikker et Glas Vand, øges Hjertevirksomheden lidt, hvilket gjør at Blodet rinder fortere og frembringer en oplivende Virkning paa hele Legemet.

Dr. George Keith priser i sin Bog «_Fads of an old Fysician_» varmt Vand som et fortræffeligt stimulerende Middel. «Varmt Vand,» siger han, «virker stimulerende ved at give færdiglavet Varme eller Kraft, naar Organerne ikke er istand til at danne dette af varmedannende Føde.» Varmt Vand letter saaledes eller erstatter snarere Legemets kemiske Funktioner.

Alkohol derimod hindrer disse Funktioner og bevirker altsaa, at Legemets Virksomhed nedsættes og fos Anledningen taber i Styrke; paa Høiden af sin Virkning stiver den op Legemet for Øieblikket ved en hemmelig nervøs Pirring, men snart følger en Reaktion, og Svaghed indtræder.

Vand kan ogsaa betragtes som Medecin, da det renser hele Systemet, befordrer Fordøielsen i høi Grad og virker lakserende, i Tilfælde af at det drikkes om Morgenen. Varmt Vand istedenfor The, Kaffe og alle andre Drikke er et udmærket Middel mod daarlig Fordøielse, især hvis man drikker et Glas ved Slutten af hvert Maaltid. Jeg kjender flere enkelte Tilfælde, som er blevet helbredet ved dette enkle Middel, efterat alle andre er slaaet feil.

FIREOGOTTIENDE KAPITEL.

_Luften som Fødemiddel._

Luften har længe af Videnskabsmænd været erkjendt som et Fødemiddel. Den er ogsaa paa sin Maade et Fødemiddel for Legemet, ligesaameget som Kjød, Brød, Frugt, Grøntsager og andre Næringsmidler er det paa sin Maade. Et Menneske kan leve Dage, ja Uger, uden at en Smule fast Føde kommer indenfor dets Læber; men det kan ikke leve mere end et Par Minutter uden Luft. Surstof, som er det hovedsagelig opholdende Element i Luften, udgjør en Femtedel af hele Jordens Atmosfære; de øvrige fire Femtedele er Kvælstof. Uden Surstof kan intet Dyr og ingen Vækst leve, hvorfor det er saa at sige selve Livet. Ved enhver Indaanding af Lungerne kommer det værdifulde Surstof oplivende ind i Blodet, understøtter alle dets Funktioner og hjælper det at bortrydde de gamle Stoffe samt erstatter dem med nye. Et andet vigtigt Arbeide, som udføres af Surstoffet, er at det frembringer animalsk Varme. Dette sker derved, at det langsomt forbrænder det Kul, som indeholdes i Blodet og i Legemets Cellevæv. Naar alt kommer til alt, er Livets Fænomen intet andet end en Ild, som stadig brænder inde i os, og hvis Brændsel udgjøres af den Surstofgas, vi indaander, og den Føde, vi spiser.

Enhver maa derfor indse, hvor vigtigt det er for os stadig at indaande frisk Luft med normalt Forhold af livgivende Surstof. Vi behøver den ikke alene med visse Mellemrum, som den daglige Føde, men hvert Øieblik, baade Dag og Nat. En Spadsertur i frisk Luft om Eftermiddagen er af liden Nytte, hvis vi hele Aftenen sidder indestængt i et daarligt ventileret Rum og sover om Natten under lignende Omstændigheder.

ELLEVTE DEL.

Hygieniske og andre Indflydelser paa Sundheden.

FEMOGOTTIENDE KAPITEL.

_Lyset og dets Indflydelse paa Sundheden._

Blandt de ydre Kræfter, som udøver en velgjørende Indflydelse paa Sundheden, er ingen af større Betydning end Lyset. Hudens Farve, Skjønhed og Helse beror i høi Grad paa dets Indflydelse. Et dagligt Solskinsbad er mere velgjørende for Huden end alle Skjønhedsmidler og under alle Omstændigheder billigere. Saadanne Mennesker som f. Eks. Grubearbeidere, der tilbringer sit Liv paa mørke Steder, er uden Undtagelse blege og affældige samt har daarlig Teint. Lignende Fænomener kan man iagttage i Planteverdenen. Naar Planter berøves Lyset, ophører deres Blade at tilgodegjøre sig Atmosfærens Kulsyre, hvorfor de bliver blege, vandige og svage. Det herlige Solskin, som forlener Roserne i Haven deres overordentlige Farve, er samme Kraft som fremkalder Roserne paa Pigens Kind.

Fra de tidligste Perioder i Medicinens Historie er Solvarmen anseet som en vigtig Faktor, naar det gjaldt Spørgsmaalet om at bevare Helsen og forlænge Livet. «Gamle Folk,» siger Hippocrates, «er om Vinteren dobbelt gamle og om Sommeren ynngre end sin Alder.» For at kunne tilgodegjøre sig Fordelene ved Sollyset fuldt ud, byggede de gamle Romere Terasser ovenpaa sine Huse, og kaldte disse _Solaria_, og her nød de sine Solluftbad.

Dr. Forbes Winslov siger i sit Arbeide om Lysets Indflydelse følgende: «Der kan ikke findes bestaaende Livskraft eller en sundt udviklet Legemskonstitution uden Lys. Hvis det var muligt for et Menneske hele sit Liv at færdes i et absolut mørkt Rum, vilde dets Legemes Væv saavelsom dets aandelige Evner undergaa alvorlige Omdannelser og Svækkelse. Der, hvor Lyset ikke faar trænge frem, træffer man de største legemlige Lyder, aandelig Slappelse, Sygdomme og tidlige, ofte pludselige Dødsfald. Materiel saavelsom moralsk og aandelig Farveløshed eller Bleghed indtræder, naar Lysets livgivende Kraft holdes borte. En stor Mængde Vidnesbyrd stadfæster paa det bestemteste Lysets uvurderlige Nytte. Man behøver blot at sammenligne de skinnende, røde, glade Ansigter hos dem, som bor paa Landet og arbeider paa de aabne, solbelyste Marker, med de blege, flegmatiske Ansigter, de tærede Træk og det forsagte Udtryk hos de Mennesker, hvis Kald i Livet berøver dem Lysets helsebringende og velgjørende Indflydelse.»

SEKSOGOTTIENDE KAPITEL.

_Frisk Luft og dens Indflydelse paa Sundheden._

Det er umuligt at overvurdere Betydningen af frisk Luft. Der er sagt: «Ved Luften lever vi, bevæger vi os og er til. Luften er Naturens store Læge. Sundheden betror sig til Luften som sin mest trofaste Ven. Den svage styrkes og den trætte vederkvæges af Luften.»

Atmosfærens Luft er i ren Tilstand sammensat af Surstof, Kvælstof og lidt Kulsyregas. Den Luft, som har været indaandet, er blevet berøvet største Delen af sit Surstof og er mættet med en tilsvarende Mængde Kulsyregas. Derfor er det nødvendigt for Sundhedens Bevaring, at vi ikke indaander samme Luft omigjen. For at undgaa dette bør vore Rum ventileres godt. I et foregaaende Kapitel (Luften som Fødemiddel) har jeg allerede paapegt Surstoffets livgivende Egenskaber, og denne Gas indaander vi stadig af Luften og udaander Kulsyregas. Det er Indaanding af saadan Luft istedenfor den friske, som foraarsager Hovedpine, søvnløse Nætter, Lungetæring og andre Sygdomme.

«I et indestængt Soverum,» siger Dr. W. W. Hall, «bliver Luften mere og mere udskjæmt for hvert Minut, thi Kulsyregas, som er en dødelig Gift, dannes i Lungerne og udaandes ved hvert Aandedræt; da den forener sig med Fugtighed er den tungere end almindelig Luft og synker ned i Nærheden af Gulvet. Det sidste, man derfor bør gjøre, er at sælge sin Seng, men i Virkeligheden synes den fattige, at han af alle sine Møbler lettest kan undvære den, og derfor bliver ofte Sygdom Fattigdoms Følge.»

Dr. J. Lave Notter siger i sin Artikel om Luften: «Virkningen af at indaande Luft, som i sig har optaget Forbrændingsgaser, kan man se paa de Arbeidere, som er tvungne til at brænde Gas en stor Del af Dagen under sit Arbeide. Luftrørssygdomme er sædvanlige hos disse, og i samme Grad som Luften er bortskjemt, lider de af Hovedpine, Slaphed og Tunghed i Legemet. Et andet Eksempel paa de skadelige Virkninger af Gas, har man i den Omstændighed, at i Sparebankafdelingen i Queen Victoria Street i London, hvor 1200 Personer er sysselsatte, har Indføring af elektrisk Lys istedenfor Gas, i saa høi Grad formindsket Tilfælderne af Fravær paa Grund af Sygdom, at det ekstra Arbeide, man har faaet, har betalt det elektriske Lys.»