Part 11

2. Man bør vænne sig til at betragte Livet ikke som et Maal, men som et Middel til at naa den høiere Fuldkommenhed og forlade sig paa Forsynet. Man har da den bedste Nøgle til Bestemmelsen af sin Gang gjennem Livets Labyrint og den største Sikkerhed mod Angreb paa Sindsroen.

3. Lev altid for Dagen, men i Ordets rette Betydning, d. v. s. anvend hver Dag saaledes, som om den var den sidste, uden at bekymre dig for Morgendagen.

4. Forsøg at danne eder en saa sand Opfatning som muligt af enhver Hændelse, og I vil finde, at den største Del af denne Verdens Ulykker kommer af Feiltagelser, falske Interesser eller Forhastelse.

5. Anse hvert Menneske som godt, indtil I bliver overbevist om det modsatte ved ubedragelige Beviser; og selv under saadanne Omstændigheder bør vi betragte de Feilende som misledede, der snarere fortjener vor Medlidenhed end vort Had.

6. For at befordre Tilfredshed og Sindets Fred er det nødvendigt at haabe. Jeg mener ikke blot Haab, hvad dette Liv angaar, men Haab om en Tilværelse hinsides Graven. Efter min Formening er Haabet om Udødelighed det eneste, som gjør Livet værd at leve og skjænker os Kraft til at bære dets Byrder.

HUNDREDEOGTYVENDE KAPITEL.

_Hvad der forkorter Livet._

Nedenfor gives en Fortegnelse over aandelige, fysiske, moralske og andre Indflydelser, som indvirker ufordelagtigt paa vort Liv og formindsker vor jordiske Tilværelses Aar.

Forfalskede Madvarer, Ukyskhed, ond Samvittighed, Vrede, Uro, daarlig Luft, tidligt Giftermaal, Uvirksomhed, ufornuftig Brug af Medicin, Umaadelighed, utilstrækkelig Søvn, Skinsyge, usunde Boliger, Mangel paa Luftveksling i Værelset, heftig Bevægelse, Mangel paa nødvendig Motion, Misundelse, formegen Munterhed, feilagtig Diæt, formegen trættende Bevægelse, Sorg, Had, unødig Bekymring, overdreven Tobaksrøgning, Urenslighed, usundt Klima, usund Beskjæftigelse, Nattevaagning, sene Aftensmaaltider, Sindsanstrængelse, Overflod af Mad, ufuldstændig Tygning, Græmmelse, Pirrelighed.

HUNDREDEOGENOGTYVENDE KAPITEL.

_Hvad der forlænger Livet._

I Modsætning til de skadelige Indflydelser, som nylig er blevet opregnet, og som bidrager til at forkorte Livet, gjengives nedenfor endel, der har en velgjørende Virkning paa Helbredstilstanden og tjener til at forlænge Livet. Mange af dem er allerede paa Forhaand blevet fremholdt.

God Samvittighed, jevnt Lune, Nøisomhed, Munterhed, Renslighed, passende Selskab, daglig Bevægelse, Latter, Maadelighed i Mad og Drikke, Giftermaal, sunde Omgivelser, sund Diæt, at lægge sig tidlig og staa op tidlig, otte eller ni Timers Søvn, Kyskhed, sundt Klima, sund Beskjæftigelse, Haab, Glæde, Fortæring af Grøntsager, omhyggelig Tygning af Maden, Gudsfrygt og Haab om evigt Liv, tilstrækkelig Adspredelse og Hvile, godt ventilerede Beboelses- og Soveværelser.

HUNDREDEOGTOOGTYVENDE KAPITEL.

_Diætens Indflydelse paa høi Alder._

«Hvis nogen ønsker at opnaa en høi Alder,» siger Dr. Fordyce, «maa han være nøieregnende med at spise maadeligt og ikke drikke Vin eller andre stærke Drikke. Hvis man ikke spiser mere end man tiltrænger, behøver man ikke at bruge Vin, Krydder eller andre stimulerende Stoffe for at lette Fordøielsen. Overdreven Spisning udtrætter Legemet uden Nytte.»

En anden gammel Læge, som levede inden Afholdsbevægelsen kom istand, skriver: «Vand er den eneste sunde Drik, og den, som bedst opløser og fortynder de faste Stoffe i vore Fødemidler. Vandet styrker Mavens Spænstighed uden at udtømme dens Kraft og forsyner Afsondringskarrene samt Legemets almindelige Behov af Fugtighed med den enkleste, mildeste og under alle Forhold mest passende Vædske.»

HUNDREDEOGTREOGTYVENDE KAPITEL.

_Kunsten at opnaa hundrede Aar._

Der siges, at en berømt Læge, som i sine sidste Timer var omgivet af mange af sine Embedsbrødre, der beklagede hans Bortgang, sagde til dem: «Mine Herrer jeg efterlader tre store Læger.» Paa Spørgsmaal om hvilke disse var, svarede han: «Renslighed, Bevægelse og Nøisomhed.»

De, som ønsker at leve til de bliver hundrede Aar, maa gjøre det til sin Livsopgave at naa denne høie Alder. I Ungdommen at «brænde Lyset i begge Ender» er ingen god Begyndelse. Alle Sundhedslove maa studeres og følges fra Livets første Tid. Hver Gang vi forsynder os mod Naturens retfærdige Love, berøver vi os selv Timer, Dage, Uger, Aar af vort Liv.

HUNDREDEOGFIREOGTYVENDE KAPITEL.

_Fortidlig Alderdom og dens Aarsager._

Endel Kvinder og Mænd ser ældre ud i Firtiaarsalderen end andre gjør i Sekstiaarsalderen. Fortidlig Alderdom er en af de Uleiligheder, for hvilke vi selv og ikke Naturen bærer Ansvaret. Mange stemples dermed allerede i sin Ungdom. Blandt de fornemste Grunde til fortidlig Slaphed, kan nævnes daarlige Vaner, Nattevaagen, stimulerende Mad og Drikke, Overanstrængelse af enten aandelige eller legemlige Evner, fortidlige Giftermaal, Bekymring, Ængstelse og Græmmelse. Kort sagt, alt, som foraarsager utilbørlig Udnyttelse af Sjæl eller Legeme, paaskynder Alderdommens Svagheder.

HUNDREDEOGFEMOGTYVENDE KAPITEL.

_Merkværdige Eksempler paa høi Alder._

Det merkværdigste Eksempel paa høi Alder, som møder os i Englands Historie, er Thomas Carn, som ifølge Kirkebøgerne i S. Leonard, Shoreditch, døde den 28de Januar 1588 i den overordentlig høie Alder af 207 Aar.

Peter Garden, som blev 131 Aar gammel, var født i Aberdeenshire og døde den 12 Jan. 1775. Næsten lige til han døde var han sysselsat med Agerbrugsarbeide.

Grevinden af Desmond, som naaede 140 Aar, boede i Waterford og døde under Kong Jacob den førstes Regjering. Hun bibeholdt sin fulde Vigør lige til en meget høi Alder.

Thomas Parr, som blev 152 Aar gammel, fødtes 1483 i Alherbury. Han levede under ti Konger og Dronninger og begroves i Westminster Abbey. Hans Regler for at opnaa høi Alder var: «Hold Hovedet koldt ved Nøgterhed, Fødderne varme ved Bevægelse; staa tidlig op og gaa tidlig tilsengs; og hvis de har Tilbøielighed til at blive tyk, saa vær nøisom baade med Hensyn til Diæt og Søvn.»

Henry Jenkins var 169 Aar gammel, da han døde den 8de December 1670.

Josef Suerington fødtes 1637 og døde 1797 i en Alder af 160 Aar.

En Mulat, hvis Navn ikke kjendes, døde i Frederick Town i 1797 og var da 180 Aar gammel.

En Negerkvinde ved Navn Louisa Fruxo boede i Juni 1780 i Cordova, Sydamerika, 175 Aar gammel.

Petratsch Zortan, 185 Aar gammel, blev født i 1537 i Kofrock i Ungarn, hvor han boede i 180 Aar.

J. Effingham døde i Cornwall 1757 i en Alder af 144 Aar. Han var født af fattige Forældre og opdraget til at arbeide. Han levede et meget nøgternt Liv, drak aldrig stærke Drikke og spiste sjelden animalsk Føde. Ligetil sit hundrede Aar vidste han knapt hvad Sygdom var, og han vandrede fem Kilometer otte Dage før sin Død.

Dr. William Mead, en meget fremstaaende Læge, som boede i Ware i Hertfordshire, døde den 28de Oktober 1652 i en Alder af 148 Aar og ni Maaneder. Han levede et fuldstændigt nøgternt og regelmæssigt Liv.

Evan Williams, som blev 145 Aar gammel, døde i 1782.

James Sands i Harborne, Staffordshire, sagdes at have levet henimod 140 Aar og hans Hustru 120 Aar.

Jonathan Hartop i Byen Aldbonrough i Yorkshire døde 1791 i en Alder af 135 Aar. Han kunde læse lige til det sidste uden Briller.

Jeremias Gilbert, som var født i Apethorpe, Northamptonshire, døde i Luton i den fremskredne Alder af 132 Aar.

John Maxwell døde 1785 i Keswick Lake i Cumberland 132 Aar gammel. Nogle Dage før sin Død gik han tilfods femten Kilometer.

Skomageren John Baglis i Northampton, som døde den 4de April 1706, var ved sin Død 130 Aar gammel.

Thomas Martin, som boede i Helmsley i Yorkshire, var født i 1674 og døde i November 1804 130 Aar.

Martha Hanna døde i April 1808 i Cullybackey i en Alder af 126 Aar.

Esmina Diamond, en Negerkvinde, døde i Kingston paa Jamaica i Juli 1812 i en Alder af 130 Aar.

Paa Øen Anglesea levede den 1ste Mai 1809 en Kvinde ved Navn Winifred Rees, som da havde naaet den patriarkalske Alder 119 Aar og næsten syv Maaneder. Hun havde alle sine Sjælsevner i fuldt Behold; hendes Øine var lige gode, som da hun var femti Aar, og besynderlig nok havde hun knapt et graat Haar paa Hovedet. Den 27de Mars 1809 gik hun 24 Kilometer for at besøge en Bekjendt og medførte en Pakke, som veiede næsten 10 Kilo.

Cornelius Madigan døde i Mai 1812 i Cahirmurphy i Irland i en Alder af 117 Aar.

John Urssulak, en Silkevæver i Lemburg, døde Vaaren 1812 og var da 116 Aar gammel. Han var ualmindelig frisk og rørig og vandrede en hel norsk Mil Dagen før han døde.

Fru Jane Ludson døde i sit Hjem i London den 28de Mai 1816 i den fremskredne Alder af 116 Aar. Hun havde alle sine Evner i Behold lige til det sidste.

Charles Haverin døde i Juni 1813 i Derrymore nær Newry i Irland i 115 Aarsalderen.

David Ferguson, en Skotte, døde 124 Aar gammel den 6te August 1818 i Dunkirk i Kent.

Paa Kirkegaarden i Cachen ved Cardiff læses paa en Gravsten følgende Indskrift: «Herunder hviler Støvet af William Edwards, død den 24de Februar 1668 i en Alder af 168 Aar.»

«Den ældste Mand i Wien», siger Daily News’ Korrespondent i nævnte Blad for 25de Oktober 1898, «har nylig feiret sin hundreogellevte (Fødselsdag.) Han er slet ikke lig en Mumie, men tvertom frisk og rask. Han er født 1787. Paa Spørgsmaal om hvorledes han havde levet i yngre Aar, svarede han: «Jeg har altid arbeidet haardt, og været hungrig efter Arbeidet. Kjød var ikke dengang saa dyrt som nu, og jeg spiste altid et Par Skaalpund til mit Maaltid og drak en halv Liter let ungarsk Vin. Den gamle Mand beskriver paa følgende Maade Grunden til sin lykkelige Alderdom: Jeg har aldrig græmmet mig eller plaget mig med unødige Bekymringer. Jeg har arbeidet til jeg blev træt og derpaa sovet til det blev Tid at arbeide igjen. Det er de, som sætter sig ned og græmmer sig over sine Uheld, som bliver gamle før Tiden, og en hel Nats Sorg har endnu aldrig saameget som forskaffet nogen en Øres Indtægt eller gjort en Modgang lettere at bære!»»

HUNDREDEOGSEKSOGTYVENDE KAPITEL.

_Høi Alder hos store Mænd._

Følgende Tabel fremstiller den Alder, ved hvilken fremstaaende Mænd er døde. Ingen af dem har dog opnaaet nogen særlig høi Alder. Stor Aandsanstrængelse befordrer aldrig høi Alder.

100 -- Fontenelle. 99 -- Titian. 90 -- Sofokles. 89 -- Mikael Angelo. Gladstone. 88 -- John Wesley. 86 -- Earl Russel-Edmund Halloy. Carlyle. 85 -- Cato. Newton. Benjamin Franklin. 84 -- Voltaire. Tallyerand. Sir William Herschel. Jeremias Bentham. 83 -- Wellington. Gøthe. Victor Hugo. Bismarck. Tennyson. 82 -- Arnauld. 81 -- Buffon. Edward Young. Sir Edvard Coke. Lord Palmerstone. 80 -- Plato. Wordsworth. Ralph Waldo Emerson. Kant. Thiers. William Kuller Bryant. Ruskin. 79 -- William Harvey. Robert Stephenson. Henry Cavendish. 78 -- Galileo. Corneille. 77 -- Thomas Telford. Sir Joseph Barks. Lord Beaconsfield. 76 -- Bossuet. 75 -- Haydn. Dugald Stewart. 74 -- Händel. Fredrik den store. Dr. Jenner. 73 -- Charles Darwin. Thorvaldsen. 72 -- Charlemagne. Samuel Richardson. Allen Ramsey. John Loch. Necker. 71 -- Linné. 70 -- Columbus. Lord Chatham. Petrarch. Copernicus. Spellanzani. Boerhaare. Gall.

HUNDREDEOGSYVOGTYVENDE KAPITEL.

_Opnaaelse af høi Alder, tiltrods for legemlig Svaghed._

Et slaaende Eksempel paa at en høi Alder kan opnaaes af et spædt Legeme og en svækket Konstitution er Lewis Cornaro. Han var en Venetianer af adelig Byrd, som levede i det femtende og sekstende Aarhundrede og blev næsten hundrede Aar.

Ifølge sin Selvbiografi levede han et Liv i Drukkenskab og Fraadseri, og som Følge heraf fandt han sit Legeme, som af Naturen var svagt, saa nedbrudt allerede i Firtiaars Alderen, at han tvilede paa nogensinde at blive bra igjen. I fuld Overbevisning om, at jo ældre et Menneske bliver og jo mindre Kraft det besidder, desto mindre Føde behøver det at fortære, besluttede han at begynde et nyt Liv og holde en enkel og knap Diæt og føre et yderst regelmæssigt Liv. «Følgen var,» siger han, «at jeg efter nogle Dage begyndte at mærke, at et saadant Levevis passede for mig, og ved at følge dette fandt jeg, at jeg, inden et Aar var gaaet, var fri for alle Sygdomme.»

Første Afsnit: Skjønhed.

Første Del: Hvordan Skjønhed kan erhverves.

Kap. Side.

1. Skjønhedens Værd og Fordele 9

2. Skjønhedens Begreb 12

3. De tre Skjønhedstrin i Kvindens Liv 15

4. Muligheden af at opnaa Skjønhed 18

5. Hvordan vi selv sætter Præg paa vort Ansigt 20

6. Hemmeligheden ved et Ansigts Forvandling 24

7. Helbreden i dens Forhold til Skjønheden 28

8. Skjønhedens Forgjængelighed og Aarsagerne dertil 31

9. Diætens Indflydelse paa Udseendet 33

Anden Del: Huden og Ansigtsfarven.

10. Hudens eiendommelige Beskaffenhed 35

11. Hudens Forhold til Helbred og Skjønhed 37

12. Sindsbevægelsernes Indflydelse paa Huden 40

13. Varmens, Kuldens og vekslende Veirlags Indflydelse paa Huden 42

14. Daarlig Ansigtsfarve, dens Aarsag og Midler derimod 45

15. En for Huden og Ansigtsfarven skadelig Diæt 48

16. Ernæring, som gjør Hudfarven smuk 51

17. Almindelige Regler for Hudens Pleie 54

18. Et Par offentlige Hemmeligheder 56

19. Forskjønnelsesmidler og Farer ved deres Anvendelse 59

Tredie Del: Ansigtets Feil og Mangler.

20. Misdannede Næser og deres Behandling 61

21. Udstaaende Øren og deres Behandling 64

22. Fed Hud, tør Hud og slap Hud 66

23. Fregner, Solbrændthed og Finner 68

24. Rynker 71

25. Vorter, Kopar o. s. v. 73

26. Generende Haarvækst 76

27. Ond Aande, dens Aarsag og Behandling 78

Fjerde Del: Haarets Pleie.

28. Haarets Sammensætning og Vækst 80

29. Haarets Affalden og Botemidlet derimod 82

30. Fortidlig Skaldethed, dens Aarsag, Forebyggelse og Botemiddel 84

31. Fortidlig Graasprængthed, dens Aarsager, Forebyggelse og Botemiddel 87

32. Flas, dets Aarsag og Behandling 90

33. Haarets Pleie i Almindelighed 91

34. Haarfarvningsmidler og Faren ved deres Brug 93

35. Kunsten at opsætte Haaret klædeligt 95

Femte Del: Tændernes Pleie.

36. Tændernes Anatomi 96

37. Tænderne og Skjønheden 98

38. Tændernes Indflydelse paa Helbreden 99

39. Aarsagen til Tændernes Forfald 101

40. Tændernes almindelige Pleie 103

41. Nogle Ord om kunstige Tænder 105

Sjette Del: Vækst og Figur.

42. Fuldkommenhed i Vækst og Figur: deres rette Proportioner 107

43. Høi Vækst og hvorledes den opnaaes 109

44. Overdreven Fedme, dens Aarsag og Botemiddel 111

45. Magerhed og dens Behandling 113

46. Skutryg og dens Behandling 115

47. Kunsten at faa en veldannet Brystkasse 116

48. Midjen; Faren ved Snøring 118

Syvende Del: Hænder, Negle, Arme og Fødder.

49. Hændernes Pleie 120

50. Neglenes Pleie 122

51. Armens og Haandledets Pleie 123

52. Føddernes Pleie 125

53. Føddernes Sygdomme og deres Behandling 127

Ottende Del: Kunsten af en Persons Ansigtstræk at kunne slutte sig til hans Karakter.

54. Hvad forstaaes ved Fysionomik? 128

55. Hvorledes Karakteren fremtræder i Næsens Form 131

56. Hvorledes Karakteren viser sig i Mundens, Læbernes, Tændernes og Hagens Form 133

57. Hvorledes Karakteren fremtræder i Øinene og Øienbrynene 135

58. Hvorledes Karakteren spores i Hovedets og Pandens Form 137

59. Hvorledes Karakteren viser sig i Haarets Farve og Beskaffenhed 139

Andet Afsnit: Sundhed og et langt Liv.

Niende Del: Sindsbevægelsernes Indflydelse paa Sundheden.

60. Sjælens Magt over Legemet 143

61. Sjælens Magt til at fremkalde Sygdomstilstand hos Legemet 147

62. Sjælens Indflydelse paa Sygdommens Helbredelse 149

63. Hvorledes Bekymring dræber 152

64. Hvorledes voldsomme Lidenskaber skader Helbreden 154

65. Latter som Medicin 156

66. Nogle Vink om hvordan man skal kunne holde sig ung og bevare et ungdommeligt Udseende 159

Tiende Del: Diætens Indflydelse paa Helbreden.

67. Fordøielsens Vidunder 161

68. Kunsten at tygge 163

69. Maaltidernes Indflydelse paa Sundheden 164

70. Hvorledes man faar god Appetit 165

71. Sindstilstande, som hindrer Fordøielsen 167

72. Forskjellige Fødemidlers Indflydelse paa vore Lidenskaber og Tilbøieligheder 169

73. De skadelige Virkninger af Overmættelse 171

74. Drikke til Maden 173

75. Omtrentlig Tid for de vigtigste Fødemidlers Fordøielse 175

76. De forskjellige Fødemidlers forskjellige Næringsværdi for Legemet 178

77. Hvori en sund Diæt bestaar 181

78. Diæt, som befordrer Sjælens Udvikling og aandelig Kultur 185

79. Frugt som Føde og Medicin; dens forskjellige Virkninger paa Legemets Konstitution 190

80. Grøntsager som Føde og Medicin 193

81. Nogle farlige Fødemidler 197

82. Vore Drikke og deres forskjellige Indvirkning paa Legemet 200

83. Vand som Føde, stimulerende Middel og Medicin 205

84. Luften som Fødemiddel 207

Ellevte Del: Hygieniske og andre Indflydelser paa Sundheden.

85. Lyset og dets Indflydelse paa Sundheden 209

86. Frisk Luft og dens Indflydelse paa Sundheden 212

87. Maaden at aande paa og dens Indflydelse paa Sundheden 215

88. Legemsbevægelsen og dens Indflydelse paa Sundheden 218

89. Om Bad og deres Indflydelse paa Sundhedstilstanden 222

90. Ægteskabet og dets Indflydelse paa Sundheden 225

91. Hundrede Beskjæftigelser og deres respektive Indflydelse paa Sundheden og et langt Liv 228

Tolvte Del: Søvnen og dens Forhold til Sundheden.

92. Søvnens Natur og Mysterium 231

93. Søvnens Indflydelse paa Sundheden 233

94. Betingelsen for sund Søvn 235

95. Søvn i forskjellige Aldre 237

96. Søvnløshed 239

97. Drømme og Drømmere 241

98. Døsighed om Dagen 244

Trettende Del: Sandseorganer og Sjælsevner.

99. Øiet og dets Bevaring 246

100. Øret og Hørselen: Tilfælder af Døvhed 249

101. Stemmen, dens Uddannelse og Bevaring 251

102. Hukommelsen og dens Opøvelse 254

103. Stamning og dens Helbredelse 258

Fjortende Del: Maaden at forebygge Sygdomme paa. Sygdomme helbredede ved Diæt og andre enkle Midler.

104. At forebygge Sygdomme 260

105. Naturens helbredende Evne 265

106. Forkjølelser og deres Natur samt Maaden at forebygge og behandle dem paa 268

107. Daarlig Fordøielse eller Mavekatarrh 270

108. Forstoppelse og dens Helbredelse uden Medicin 272

109. Nevralgi; hvorledes den opstaar og hvorledes den helbredes ved Diæt 274

110. Rheumatisme, dens Aarsager, Forebyggelse og Behandling 276

111. Gigt, dens Aarsag og Behandling 278

112. Den oprørske Lever 282

113. Nervøsitet og dens Behandling 284

114. Rødme, dens Fysiologi og Behandling 286

115. Hovedpine, dens Symptomer og Behandling 288

116. Tæring og dens hygieniske Behandling 290

Femtende Del: Veien til et langt Liv.

117. Individuelle Anlæg for høi Alder 293

118. Omstændigheder, som befordrer høi Alder 295

119. Leveregler for Opnaaelse af høi Alder 296

120. Hvad der forkorter Livet 299

121. Hvad der forlænger Livet 300

122. Diætens Indflydelse paa høi Alder 301

123. Kunsten at opnaa hundrede Aar 302

124. Fortidlig Alderdom og dens Aarsager 303

125. Merkværdige Eksempler paa høi Alder 304

126. Høi Alder hos store Mænd 309

127. Opnaaelse af høi Alder tiltrods for legemlig Svaghed 311