Part 10

Der findes mange Slags Forkjølelser, som angriber forskjellige af Legemets Organer. Men alle er de Resultatet af Slaphed i Nerverne og en abnorm Reaktion, som er fremkaldt af Kulde. Den almindeligste Forkjølelse er naturligvis den, som angriber Hoved, Hals og Bryst. Nogle Mennesker er lettere udsat for Forkjølelse end andre og disse bør være specielt forsigtige. Man taler ofte ringeagtende om Forkjølelsen og lader den skjøtte sig selv, men denne Forsømmelse lægger ofte en Grund, som slutter med alvorlige Sygdomme. Den bedste Maade at forebygge Forkjølelse paa er at iagttage følgende Regler. 1). Spis meget varmefrembringende Mad, naar det er koldt. 2). Undgaa at forsømme et regelmæssigt Maaltid, især hvis man er udsat for koldt og ugjæstmildt Veir. Enhver har lettere for at forkjøle sig, naar han er fastende end naar Legemet er godt forpleiet. 3). Undgaa pludselige Temperaturforandringer, f. Eks. ved at gaa fra et varmt Værelse ind i et koldt eller at sidde nær en Ild og lade den slukne. Undgaa ligeledes daarlig ventilerede og ophedede Rum. 4). Tag meget Motion i fri Luft, men vogt eder for at overanstrenge Legemet. Omnibuskuske, Lokomotivførere og andre, som er udsatte for alslags Veir, er mærkværdig fri for Forkjølelse af den Grund, at de stadig er ude i fri Luft. 5). Brug aldrig Skjærf. 6). Hold Fødderne varme.

Det bedste Middel mod Forkjølelse er en flere Timers Spadsertur om Dagen i frisk Luft. Om Aftenen bør Fødderne og Benene bades i Sennepsvand for at borttage Blodtilstrømningen til Hjernen, og man bør spise en Portion varm Velling eller Havresuppe for at fremkalde Svedning. Vær ikke ræd for at have Soveværelsevinduet lidt aabent om Natten, tiltrods for De er forkjølet. Frisk Luft uden Træk har aldrig skadet selv den mest ømfindtlige Person.

HUNDREDEOGSYVENDE KAPITEL.

_Daarlig Fordøielse eller Mavekatarrh._

Mavekatarrhens Symptomer varierer meget i Natur og Styrke. Ved den enklere Form af Mavekatarrh, der i Almindelighed kaldes Mavesurhed, har man maaske blot en ubehagelig, tung og brændende Følelse i Brystet eller Maven efterat man har spist et rigeligt Maaltid. Men ved kroniske Tilfælde, som sædvanligvis gaar under Navn af Mavekatarrh, indtræffer ofte Tabet af Madlysten; et forvænt eller udartet Begjær efter Mad; Følelse af Tyngde eller Smerte i Brystet eller Maven; sure Opstød; træg Afføring, vekslende med Diarré; tung Hovedpine; ildelugtende Aandedræt; belagt Tunge.

Mavekatarrh har sin Grund i forskjellige Aarsager, der næsten alle kan forebygges. Den er ofte en Følge af at man har spist for mægtig Mad, af utilstækkelig Tygning af Føden, sene Aftenmaaltider eller forlidet Motion. Blandt andre Faktorer, som kan bidrage til at fremkalde dette Onde, kan nævnes formeget Sjælsanstrængelse eller Bekymring, daarlig Luftveksling, formegen Tankevirksomhed umiddelbart efter Maaltiderne, utjenlig Føde og umaadelig Fortæring af stærke Drikke.

For at kunne helbrede Mavekatarrh maa man først og fremst undersøge hvoraf den er kommet og om muligt bortrydde Aarsagen. Diæten maa naturligvis reguleres og kun meget letfordøielig Føde fortæres. Undgaa The, Kaffe, stærke Drikke, raa Grøntsager, Pickles, Kalvekjød, Flesk, Hummer, Ost og Nødder. Hvis man undgaar alleslags Drikke undtagen varmt Vand, vil man finde, at dette er et enkelt, men usvigeligt Middel mod den mest haardnakkede Mavekatarrh. Jeg har seet et Tilfælde, hvor denne Behandling har hjulpet, efterat alt andet var mislykkedes. Et Glas varmt Vand bør drikkes ved Slutten af hvert Maaltid.

HUNDREDEOGOTTENDE KAPITEL.

_Forstoppelse og dens Helbredelse uden Medicin._

Forstoppelse forekommer oftere hos Kvinder end hos Mænd, hvilket hovedsagelig kan tilskrives de førstes mere stillesiddende Liv. Hyppig Forstoppelse angriber ofte Sundheden i Almindelighed ganske betydelig, og kan til og med efter en Række Aar føre til et eller andet organisk Onde; derfor er det meget nødvendigt, at sørge for en regelmæssig Afføring. Mangel paa Motion og uregelmæssig Diæt er de vigtigste Aarsager til Forstoppelse. De, som lider deraf, bør spise lidet animalsk Føde og aldrig drikke The eller Kaffe. Grød af grovt Havremel bør udgjøre Dagens første Maaltid, og grovt, brunt Brød spises istedenfor hvidt. Frugt og ferske Grøntsager bør spises i stor Mængde, da de har en udmærket lakserende Virkning. En Appelsin eller et Glas Vand paa fastende Hjerte har hjulpet mange. Man bør undgaa stadig at tage Medicin for at faa Afføring. Følgen bliver den, at Indvoldene slappes og tilslut bliver ude af Stand til at opfylde den Hensigt, hvortil de af Naturen er bestemt. Og snart indtræffer den Tid, da den ofte benyttede Medicin ophører at virke, hvorved de alvorligste Følger kan opstaa.

Dr. Parkes siger, at «den stadige Brug af Laksermidler ødelægger Fordøielsen og Absorberingen, og Anvendelsen af Klyster, som i og for sig er mindre skadelig, har ogsaa sine Mangler. Idetheletaget bør man kunne faa ordentlig Afføring ved at tage fornøden Motion, og specielt ved at bringe Bugmusklerne i Bevægelse eller ved at spise Klidbrød, Honning, Frugt og saadanne mildt løsende Fødemidler; fremkalder imidlertid ikke disse den tilsigtede Virkning, er det bedre at underkaste sig en vis Grad af Forstoppelse end at faa den Uvane stadig at bruge Laksermiddel.»

HUNDREDEOGNIENDE KAPITEL.

_Nevralgi; hvorledes den opstaar og hvorledes den helbredes ved Diæt._

Nevralgi kommer af forlidet Næring for Nerverne; dog i de fleste Tilfælde ingenlunde af Mangel paa Blod, men af at Blodet er tykt og urent. Romberg siger om Nevralgi: «Det er en Nerves Bøn om sundt Blod.»

Nervesmerter kan fremtræde i næsten hver Del af Legemet, men oftest sætter de sig i Ansigtet eller i Hovedet. Der findes naturligvis mange terapeutiske Midler mod Nevralgi, og blandt disse er det vigtigste Kinin. Hvis man kan, gjør man dog altid bedst i at klare sig uden Medicin, da den altid skader paa en Kant, selv om den gavner paa en anden. Det eneste virkelige Middel mod Nevralgi er en forstandig Diæt og Motion. En liberal Diæt er bedst for Nevralgi. Den bør omfatte en ikke for stor Mængde Kjød, meget Melk og melkeholdige Stoffe samt Levertran, hvis man taaler den. Alle stimulerende Midler, som Kaffe, The og stærke Drikke, maa undgaaes. Motion i fri Luft maa tages daglig, da den høilig styrker Nervesystemet og fordriver det overflødige Blod, som saa ofte er Grunden til denne Sygdom.

HUNDREDEOGTIENDE KAPITEL.

_Rheumatisme; dens Aarsager, Forebyggelse og Behandling._

Rheumatisme er en Sygdom, som er i stærk Tiltagen i vort Land. Der findes tre Slags af den nemlig rheumatisk Feber eller akut Rheumatisme, Muskelrheumatisme og kronisk Rheumatisme. Baade det ene og det andet Slags fremkaldes af at man udsætter sig for Kulde og Fugtighed, som f. Eks. at man gaar i vaade Klæder eller ligger i fugtige Lagener. Visselig forberedes Legemet ogsaa for denne Sygdom ved uret Diæt og ved Indførelse af skadelige Stoffe i Blodet. Jeg er af samme Overbevisning som Dr. T. R. Allinson, naar han paastaar, at Brugen af formeget Kjød og stærke Drikke for en stor Del bærer Ansvaret for den overhaandtagende Rheumatisme. Han forsikrer, at hvor man ikke spiser Kjød eller drikker Vin, er denne Sygdom næsten ukjendt.

De, som lider af Rheumatisme, giver jeg det Raad at leve hovedsagelig paa melholdige Stoffe, Frugt og Grøntsager. Vin og maltholdige Drikke maa man afholde sig fra. Men hvis man vil tage en stimulerende Drik, er Whisky den mindst farlige.

Det er ikke almindelig kjendt, at Selleri er et udmærket Middel mod Rheumatisme. Mange er blevet helbredede kun ved dette. Sellerien bør skjæres i Biter og koges i Vand til den bliver aldeles myg. Patienten bør fortære baade Selleri og Vand. Det kan serveres som Suppe med ristet Brød.

HUNDREDEOGELLEFTE KAPITEL.

_Gigt; dens Aarsag og Behandling._

Der findes ingen Medicin, som kan helbrede Gigt. Det eneste Middel ligger i Patientens egen Haand, og det bestaar i en streng Maadeholdenhed i Spørgsmaalet om Mad og Drikke.

Gigt fremkaldes altid af umaadelig Fortæring af stærke Drikke, isærdeleshed fyldige Vine, eller af formeget Mad, især Kjød. Undertiden kommer det af begge disse Ting i Forening. De, som lever maadelig og som er meget i Bevægelse, besværes sjelden af Gigt. Den kan med Rette kaldes de Riges Plage, da den oftest viser sig, hvor man fører et yppigt Liv i Magelighed og Uvirksomhed. Hos enkelte Mennesker er det desværre en Arv fra tidligere Slægter, idet Fædrenes Synder hevnes paa Børnene i tredie og fjerde Led. Naar altsaa Gigt virkelig er forekommet i Slægten før, saa er det af yderste Vigtighed at Tilbøieligheder for Sygdommen, som kan vise sig, ikke faar Lov til at udvikles. Man maa derfor iagttage den største Nøiagtighed med Hensyn til Diæten. Det siges, at Gigten ofte hopper over et Slægtled og oftere angriber Børnebørnene end Børnene. En medicinsk Autoritet forklarer dette paa følgende Maade: «Det hænder, at en meget gigtbrudden Mands Søn, med Eksemplet stadig for sine Øine lever saa nødtørftigt, at han holder Fienden paa Afstand; men Børnebørnene, som staar helt og holdent under Indflydelse af de nedarvede Anlæg, men derimod ikke har det afskrækkende Eksempel for Øinene, tager sig ikke specielt ivare og falder derfor snart som Offer for den uhyggelige Fiende.»

For at fremkalde Bedring af Gigt maa man absolut afholde sig fra alle Maltdrikke og alslags Vin, samt undgaa animalsk Føde. En enkel Diæt maa holdes, hovedsagelig bestaaende af Grøntsager, Tapioka, Arrowrod, Sago, Kavringer, Melk, ristet Brød, Vand og andre lignende Fødemidler. Man bør ikke spise Sukker eller søde Sager, da de fremkalder Dannelsen af Syre og forværrer Gigten.

Dr. Craigie siger i sin «Elements of the Practise of Physics»: «En Diæt, som bestaar af Brød og Melk eller Ris og Melk, eller Mel af stivelsesholdigt Korn og Melk er fuldstændig istand til at forebygge Tilbøielighed til Gigt og til at bortrydde en saadan Tilbøielighed, hvis den allerede findes. En saadan Diæt er ogsaa fuldt istand til at forhindre Sygdommen fra at optræde i sin uregelmæssige Form, og at angribe Hjernen og dens Hinder eller Hjertet og Lungerne. Hvis der behøves yderligere Bevis for den Paastand, at en rimelig Diæt paa Melk og Gryn eller kogte Grøntsager og Melk, som baade nødvendig og passende for Helbredelse af Gigt, er fuldt paalidelig og mindre skadelig end animalsk Diæt, saa kan man finde det i de Omstændigheder, som man har iagttaget i de fysiologiske Forhold mellem Maven og Lungerne.»

Dr. Anna Kingsford i Paris taler i sit Arbeide «The Perfect Way of Diet» om Tilbøieligheden for Gigt og siger blandt andet: «Et af den animalske Diæts Resultater er, at den fremkalder en Tilstedeværelse af Syre i Urinen, medens den vegetabilske Føde gjør den alkalisk. Menneskeurinens sædvanlige Reaktion er sur, og man kalder dette den normale Reaktion, da man møder denne næsten udelukkende hos alle, som lever paa blandet Diæt. Men Reaktionen bliver neutral eller alkalisk, naar man forlader den animalske Føde, og med Syren forsvinder ogsaa for en stor Del Dannelsen af de faste Stoffe, som, naar de sammenhobes, danner Sten. Beskaffenheden af de Stoffe, som indføres i Maven, har endvidere en uhørt Indflydelse paa Dannelsen af Grus, og vi ved, at Urinsyre, som, naar den forekommer i for store Mængder, udgjør den fornemste Faktor ved Stendannelse og Gigt, har sit Udspring i ufuldstændig Forbrænding af kvælstofholdige Stoffe, thi naar disse ikke bliver fuldstændig oksyderede, danner de Urinsyre istedenfor de Urinbestanddele, som de normalt skulde danne. Man kan derfor vente, at hos dem, som spiser store Mængder af Kjød, findes der formeget Urinsyre og følgelig Tilbøielighed til Gigt, Stendannelse og Nyrekolik. For at forebygge eller helbrede disse Sygdomme er saaledes vegetarisk Diæt nødvendig.»

Dr. Cheyne opgiver, at Prinsen af Condé blev helt helbredet af Gigt ved fuldstændig at give Afkald paa Vin, Kjød og Fisk.

HUNDEDEOGTOLVTE KAPITEL.

_Den oprørske Lever._

For mange Personer er Leveren en stadig Aarsag til Plage, en uafbrudt Arne for Sygdomme. Den bærer Ansvaret for en stor Del af saadanne Plager som Irritabilitet, Nedslaaethed, Melankoli, Døsighed, Hovedpine, Søvnløshed og mange andre lignende Uordener i Nervesystemet. Lykkelig den, som ikke mærker, at han har et Organ som den oprørske Lever! Næsten alle Leverens Uordener har sin Grund i det Materiale, der tilføres den,--de Fødemidler, vi fortærer, og den Luft, vi indaander. At spise formeget er en Maade at fremkalde Ubehagelighed i Leveren; at drikke formeget, især fyldige Vine og maltholdige Drikke, er en anden. The og Kaffe er ogsaa upassende Drikke for dem, som lider af Uordener i Leveren. Andre Faktorer, som udøver en skadelig Indflydelse, og som særskilt bør fremholdes, er stillesiddende Vaner, Ophold i indestængte Rum og Mangel paa passende Motion.

Et udmerket Middel mod træg Lever er megen Motion i fri Luft sammen med klog Forsigtighed med Hensyn til Mad.

HUNDREDEOGTRETTENDE KAPITEL.

_Nervøsitet og dens Behandling._

«Nervestærke Mennesker er Jordens Salt,» siger Dr. Schofield. «Hvis vi behøver en første Minister, en seierrig General, en dygtig Administrator, en paalidelig Dommer, en duelig Læge, en fremragende Skuespiller, saa maa vi have en med rigtig stærke Nerver.»

Men der findes mange Slags Nervøsitet, som har sin Grund i en høit udviklet nervøs Konstruktion, og en Del af disse har ganske alvorlige Symptomer. En ofte forekommende Grund til Nervøsitet er Mavekatarrh. I Virkeligheden er alle Former af Mavekatarrh i mere eller mindre Grad Følger af nervøse Rykninger. Undertiden kommer den af Uvirksomhed i Leveren, Forstoppelse eller Blodfattigdom. Kaffe, The, spirituøse Drikke og Tobaksrøgning bærer ogsaa Skylden for mange Menneskers daarlige Nerver.

De almindeligste Symptomer paa Nervøsitet er Pirrelighed, nervøs, urolig Opførsel, indbildte Vanskeligheder, Sammenfaring ved enhver Lyd, Frygt for Mørke osv.

«En nervøs Person,» siger Dr. W. W. Hall, «er en syg Person; ikke syg i nogen særskilt Del af Legemet, men i hvereneste Haarsbred af det, og det kommer af, at Nerverne paavirkes af et Slags Blod, som er i ubrugbar Stand. Nerverne faar sin Næring fra Blodet, og Nerver og Blodkar gaar Side om Side til hver eneste Del af det menneskelige Legeme. Hvis disse Nerver underholdes af naturligt, friskt Blod, saa hersker der et Velbefindende over hele Legemet; hvis Blodet er daarligt, foraarsager dette et unaturligt Indtryk paa hver Nerve, og naar disse Millioner af Traade kommer frem til Hjertet med sin Klage, saa er det ikke underligt, at der opstaar Forvirring og almindelig Uorden i Sindet og Ubehag i Legemet.»

Alle, som lider af Nervesygdomme, bør søge at skaffe sig sundt Blod ved at give Agt paa sin Diæt. The, Kaffe, spirituøse Drikke og alle stimulerende Fødemidler maa banlyses. Hvis Patienten røger, saa maa han afstaa fra denne Vane, da den er meget skadelig for Nervesystemet. Tilstrækkelig Motion maa daglig tages i frisk Luft. Man maa gaa tidlig tilsengs og sove i mindst ni Timer.

HUNDREDEOGFJORTENDE KAPITEL.

_Rødme; dens Fysiologi og Behandling._

Rødme, som ikke sjelden forekommer hos nervøse Personer, skriver sig fra visse Sindsbevægelsers Indflydelse paa det vasomotoriske Centrum eller den Del af det centrale Nervesystem, som bestemmer Blodkarrenes Virksomhed. Væggene i Kapillærkarrene udvides, og foraarsager saaledes et usædvanligt stort Blodtilløb, som i Ansigtet frembringer en Rødme, der i Almindelighed ansees som Bevis paa Forvirring eller Blyghed. Hos enkelte Mennesker kan dog Rødme betragtes som en Sygdom, og naar dette er Tilfældet, er den meget vanskelig at helbrede. Enkelte Autoriteter for ordner diætisk Behandling, bestaaende i Afholdenhed fra Sukker og andre søde Sager, Smør og alle fede Stoffe, The, Kaffe og spirituøse Drikke, Krydder og Tobak. Men jeg tror, at Rødmen bedst kan helbredes ved aandelig Selvtræning. De, som lider deraf, bør begive sig ud blandt Fremmede og øve sig i at konversere. De bør søge at bibeholde sin Aandsnærværelse og sin Selvtillid. Lidt efter lidt kommer de da til at overvinde sin Forlegenhed og helbrede sig selv.

HUNDREDEOGFEMTENDE KAPITEL.

_Hovedpine; dens Symptomer og Behandling._

Der findes forskjellige Former af den almindelige og besværlige Plage, som er kjendt under Benævnelsen Hovedpine.

En af disse er den nervøse Hovedpine, der som oftest følges af Galdesyge. Personer med nervøst Temperament er mest udsatte for den, og den er almindeligere hos Kvinder end hos Mænd. Som Behandling for denne Slags Hovedpine forordner en fremstaaende Autoritet varme Hovedbad, efterfulgt af lunkne Omslag, varme Drikke samt varme Omslag paa Maven.

Et andet Slags Hovedpine er den, som opstaar ved at Hjernens Blodkar er for overfyldte. Hovedet brænder, Ansigtet er rødt, Øinene røde, Nakkeaarerne opsvulmede, og hele Hovedet føles, som om det skulde springe istykker. Kolde Vandomslag paa Hoved og Nakke pleier at lindre. Alle stimulerende Fødemidler maa undgaaes, samt Kaffe, The, Spirituosa og stærke Krydderier helt tilsidesættes. Kjød maa spises med Maade. Det er ogsaa bra at sove med Hovedet lidt høit for at hindre Blodtilstrømning til Hjernen.

Et andet Slags Hovedpine har sin Grund i utilstrækkelig Blodtilførsel til Hjernen. Denne Hovedpine er i Almindelighed forbundet med en nervøs Slappelse og kjendes paa en Følelse af Svimmelhed, naar man reiser sig op, hvilken igjen forsvinder, naar man lægger sig ned. Hovedmassage er en meget velgjørende Behandling for dette Slags Hovedpine, men naturligvis kan ingen virkelig Helbredelse fremkaldes, før hele Legemet er blevet bra.

HUNDREDEOGSEKSTENDE KAPITEL.

_Tæring og dens hygieniske Behandling._

Tæring er en Sygdom, der før betragtedes som uhelbredelig; medens man nu kan nære alt Haab om at blive frisk, hvis Sygdommen behandles med Omhu i sine første Stadier.

At man paadrager sig Tæring mere ved Forholdene i ens Bolig end ved Arv fra Forældrene, er en Anskuelse, som nu næres af mange fremragende medicinske Autoriteter. Næsten ethvert Tilfælde af denne Sygdom kan spores tilbage til et Liv under daarlige hygieniske Forholde. Undertiden har en Familie i flere Generationer beboet et Hus, som har været fugtigt eller paa anden Maade usundt ved sine Omgivelser, og dette har været Grunden til, at de forskjellige Familiemedlemmer har faaet samme Sygdom.

Sir Richard Thorne sagde i et Foredrag i Londons Lægeforening, at en fugtig Mark og Udestængelse af Luft og Solskin hørte til de vigtigste Aarsager til Tæringens Udbredelse. Det var bedre at betale høiere Husleie og faa sundere Boliger end vedvarende at tro paa den falske Fordom, at Tæring ligger i Familien. Den gjør ikke det, den ligger i Huset.

Det eneste Botemiddel for Tæring er frisk Luft, passende Motion og sunde Omgivelser. Der er oprettet adskillige Sanatorier mod denne Sygdom, hvor Patienten hovedsagelig behandles med frisk Luft og det med god Fremgang. Det første var Nordrach Colonie i Badisk Schweitz i Tyskland, der aabnedes af Dr. Otto Walther. Den eneste Medicin er frisk Luft, Motion og passende Diæt. Dette har vist sig at bevirke rene Undere med Hensyn til at sætte Patienterne istand til at frigjøre sig for Bacillerne og gjenvinde Helbreden.

I Windsor Magazine for Februar 1900 læses en Artikkel om dette Sanatorium, hvori det heder, at «Nordrach Colonie er det eneste Hus,[3] som er bygget udelukkende i den Hensigt at helbrede Tæring. Det ligger mod Sydost, og alle Værelser, tyve ialt, vender til denne Side; følgelig faar de Patienter, som ikke kan komme ud, saa meget Sol som muligt. Vinduerne er store, saa de kan slippe ind saa meget Luft som muligt. Værelserne, atten Fod i Firkant, er helt og holdent panelede og malede. Korketæpper bedækker Gulvene, og Møblementet er af enkleste Slags. En Seng, et Par Stole, et Klædeskab, en Chaiselongue, et lidet Bord, varmt og koldt Vand, en Dusch og elektrisk Ringeledning, det er alt. Opvarmningen sker ved Hjælp af en elektrisk Ovn, men i mange Tilfælde bryder ikke Patienterne sig noget om den, saa hærdede er de blevet ved stadig at være udsat for Veirlaget, thi enten det er Regn eller Solskin, maa de tage sine regelmæssige Spadserture, forsaavidt som de er stærke nok til at gaa.»

[3] Vistnok ei længer det eneste, da vi ogsaa her i Norge har flere, der er bygget udelukkende i denne Hensigt f. Eks. Lyster Sanatorium i Sogn. (O. Anm).

«To Sanatorier,» fortsætter Forfatteren, «et i Mendip Hill og et i New Forest er nylig blevet opførte efter samme Principer som Nordrach Colonie, og de har hidtil været godt besøgt. Om man i nogen større Grad oprettede saadanne og satte dem i Forbindelse med det Kjærlighedsarbeide, som udføres af de forskjellige Foreninger for Modarbeidelse af Tæring, saa er det mere end troligt, at denne uhyggelige Sygdoms Dødsliste vil blive mindre og mindre og tilslut i Fremtiden helt forsvinde.»

FEMTENDE DEL.

Veien til et langt Liv.

HUNDREDEOGSYTTENDE KAPITEL.

_Individuelle Anlæg for høi Alder._

Aarsagerne til et langt Liv, slig som de fremstilles af Hufeland, kan i Korthed angives saaledes:

1). Hele Fordøielsessystemet maa være friskt og i god Orden. Uden en god Mave er det umuligt at opnaa en høi Alder.

2). Et velbygget Bryst og gode Aandedrætsorganer.

3). Et Hjerte, som ikke let bliver oprørt.

4). En tilstrækkelig og jevnt fordelt vital Kraft og et godt Humør.

5). Stærk naturlig Evne til at helbrede og læge, saa at alle daglige Tab ikke alene bliver reparerede, men godt reparerede. Dette afhænger af en god Fordøielse og en rolig, jevn Blodcirkulation.

6). En feilfri og harmonisk udviklet Legemskonstitution.

7). Ingen Del af Legemet i det Ydre eller det Indre maa være meget svagt.

8). Legemets Væv maa holde «den gyldne Middelvei,» være stærke og holdbare, men ikke for tørre eller stive.

HUNDREDEOGATTENDE KAPITEL.

_Omstændigheder, som befordrer høi Alder._

Man finder ialmindelighed, at «det ikke er de Rige eller Store, ei heller de, som tager meget Medicin der bliver gamle, men de, som er meget i Bevægelse, meget ude i frisk Luft og som spiser enkelt og maadeligt.» Og sikkert er det, at Personer som de sidst beskrevne har den bedste Udsigt til at leve længe. Endvidere er det klart, at Livslængden beror paa Individets Sysselsættelse. Usunde Beskjæftigelser er ialmindelighed uheldige. Det bør ogsaa mærkes, at ikke alene passende Bevægelse, men ogsaa Kropsarbeide, hvis det ikke er for strengt, skjænker Sundhed og høi Alderdom.

HUNDREDEOGNITTENDE KAPITEL.

_Leveregler for Opnaaelse af høi Alder._

Følgende Regler overgiver jeg til dem, som ønsker at leve længe.

1). Undgaa al Overdrivelse, især i Mad og Drikke.

2). Vælg saadanne Fødemidler, som er mest nærende for Legemet, og som har mindst skadelig Indflydelse paa det.

3). Betragt frisk Luft, som eders bedste Ven. Indaand den mest mulig om Dagen og sov om Natten med Vinduet halvaabent. Dette er en af de vigtigste Betingelser for at naa en høi Alder.

4). Hold eder rene baade paa Sjæl og Legeme. «Renslighed kommer næst efter Gudsfrygt.» Den er et Værn mod Sygdom.

5). Pin ikke eder selv med Bekymringer og Græmmelse.

6). Lær eder at elske Arbeidet og hade Lediggang. Den, som er lad, bliver aldrig hundrede Aar.

7). Skaf eder en Interesse. Den, som har det, dør ikke af at ældes fortidligt. Han har altid Beskjæftigelse enten for Sjælen eller for Legemet, og derfor bibeholdes disse friske og stærke.

8). Tag regelmæssig Motion i fri Luft, men undgaa Overanstrængelse.

9). Gaa tidlig tilsengs og skaf eder tilstrækkelig Søvn.

10). Tag eder ivare for Heftighed.

11). Skaf eder et Maal i Livet. En Mand, som ikke har noget Livsmaal lever sjelden længe.

12). Søg en god Ledsager for Livet, men ikke fortidligt.

Til disse mine egne Raad vil jeg føie følgende fortræffelige Vink af Hufeland.

1. Forsøg fremfor alt at undertrykke eders Lidenskaber.