Part 11

_H. polyphyllum_. 20-25 cm. Bladene smaa, elliptiske, mat blaagrønne; Blomsterne enlige eller faa sammen, 6 cm i Diameter. Juli.

_Hypochoeris uniflora_. 30 cm. Bladene bleggrønne, grundstillede, Blomsterskaftet opret, rankt, ender med en stor Kurv at lysgule Blomster. Behandles som Arnica.

_Iberis sempervirens_ er en svagt forveddet Plante med smalle, mørkegrønne, stedsegrønne Blade og hvide Blomster i Klase. Egner sig bedst til Plantning i lodrette Stenvægge, i Mure eller paa store Stenblokke, som den efterhaanden kan helt tildække. Formen _"Little gem_" danner meget mindre og tættere Planter end Hovedarten, derfor bedre til mindre Stenpartier.

_I. stylosa_. Danner tætte Planter med talrige Skud besatte med smalle, noget kødfulde Blade. Blomsterne hvide eller bleglilla i rigtblomstret Halvskærm. Toaarig eller fleraarig.

_Incarvillea grandiflora_. Kina. Har store, tragtformede Blomster, den ligner noget den kendte smukke Staude _I. Delavayi_, men er lavere af Vækst og har en- eller to-blomstrede Stængler. Plantes i Sol eller Halvskygge paa dybmuldet, fugtig, vel drænet Jord.

_Inula acaulis_. Lille Asien. Ganske lav af Vækst med glatte Blade og gule Kurve, som ikke hæves op over Løvet.

_Iris histrio_. Palæstina. Regnes ofte som en Varietet af følgende, men blomstrer endnu tidligere, og Blomsterne er blaa med hvidt. Plantes paa en lun Plads.

_I. reticulata_. Kaukasus. Bladene er smalle, firesiddede, vokser i Længden efter Blomstringen. Blomsterne violette, vellugtende (omtrent som Violer) i April, undertiden allerede i Marts. En prægtig, villig og meget taknemmelig Plante, som kan plantes i porøs Jord paa Stenhøjen, men forøvrigt ogsaa kan trives i en almindelig Stauderabat.

Et stort Antal andre Iris-Arter egner sig paa Grund af deres lave Vækst og deres smukke Blomster til Plantning paa Stenhøj, men mange af disse kan ogsaa dyrkes med Held andre Steder i Haven. En særlig Gruppe af Iris--hørende til en Afdeling, som hedder _Oncocyclus_--er vanskelige at dyrke og er i det hele ikke prøvet meget her i Landet. [Fodnote: De som maatte ønske at studere disse pragtfulde Iris henvises til R. Irwing Lynch: The book of the Iris.] Men skal de lykkes hos os paa Friland, maa de ubetinget dyrkes paa Stenhøj, hvis man da ikke er nødt til at dyrke dem i Koldbænk. Den bekendteste af denne Iris-Gruppe er _Iris susiana_, Englændernes _"Mourning Iris_", Tyskernes _"Wittwe in Trauer_", som kaldes saaledes paa Grund af de flødefarvede Blomsterblade, der er tæt tegnede med mørkebrunt. Denne er faktisk haardfør her i Landet og har i vor botaniske Have blomstret et Par Aar i Træk.

_Jasione perennis_. Blomsterne smaa lysblaa, samlede i tætte Hoveder. Juni-Juli. Plantes i Halvskygge eller paa nordvendte Skraaninger.

_Leontopodium alpinum, "Edelweiss"_ er med sine Varieteter spredt over Europas og Asiens Bjærge. Danner tætte Tuer af smalle, graalige Blade. Fra Tuerne udskyder Blomsterstænglerne, der ender med en Samling smaa Kurve, tilsammen omgivne at flere Rækker tæthvidfiltede Blade. At Edelweiss skal være vanskelig at dyrke, er en Fabel. Plantet i let, porøs Jord og udsat for fuld Sol trives den ganske fortrinligt og blomstrer rigt hvert Aar. Den kan formeres let baade ved Deling og Frøudsæd. De Varieteter, der udbydes under særlige Navne som _altaicum sibiricum_ o. s. v. er næppe meget afvigende fra selve Arten; den der hedder _japonicum_ er meget afvigende, men af ringe Værd.

_Linaria alpina_ er en spæd Plante, som bedst trives paa Skraaninger med porøs, let Jord belagt med løse Sten. En Gang plantet paa et saadant Sted, holder den sig fremtidig ved Selvsaaning. Blomsterne er violette med orangegult Gab. Blomstrer hele Sommeren.

_L. cymbalaria_ har lange, tynde, nedliggende Skud med nyreformede, noget lappede Blade, og lysviolette Blomster. Man bør kun plante denne, hvor den kan faa Lov til at brede sig, som den vil; thi den er næsten ikke til at udrydde igen, hvor den har vundet Indpas. Gamle Mure er en udmærket Vokseplads for den. Heraf en hvidblomstret Form.

_L. hepaticifolia_. Korsika. Skuddene skøre, nedliggende, krybende; Bladene nyreformede, trelappede, tegnede med hvidt langs Nerverne; Blomsterne blegviolette, enkeltvis i Bladhjørnerne. Fugtig Vokseplads, ynder fuld Sol.

_L. pallida_ breder sig meget stærkt ved underjordiske Skud. Den er nær beslægtet med _L. cymbalaria_, men har foruden den afvigende Vækst mindre Blade og mørkere violette Blomster. Anvendelse som _L. cymbalaria_.

_L. pilosa_ er ogsaa af samme Type, den er fladt udbredt paa Jorden og tæt tæppedannende. Den er ikke saa vanskelig at faa udryddet som de to andre, undtagen naar den er vokset ind i andre lave Planter. Kan man sørge for at holde disse Planter indenfor visse Grænser, bør man ikke foragte dem, da de alle er smukke, hver paa sin Vis, navnlig kan en tæt Bevoksning _L. pallida_ i Blomst være af ganske pragtfuld Virkning.

_Linum campanulatum_, 30 cm. Af almindelig Staudetype. Blomsterne gule. Vil gærne have en varm Vokseplads.

_Lithospermum fruticosum_. Svagt træagtig med smalle, haarede Blade. Blomsterne blaa eller purpurfarvede. Juni. Plantes i fuld Sol i kalkblandet Jord.

_L. purpureo-coeruleum_. De ikke blomstrende Skud lange, overhængende eller nedliggende, ofte rodslaaende, de blomstrende mere oprette. Bladene lancetformede; Blomsterne i ret store Stande, purpur og blaa. Halvskygge og kalkholdig, muldet Jord. Kræver paa Grund af sin Voksemaade rigelig Plads.

_Lychnis alpina_. Danner smaa tætte Tuer af smalle Blade. Blomsterstandene ca. 8 cm høje med talrige karmoisinrøde Blomster. Trives meget villigt og er let at formere ved Deling og Frøudsæd.

_L. Lagascæ_. Udvikler en Rigdom af Skud med blaagrønne Blade og rosenrøde Blomster. Formeres let ved Deling og trives paa solrig Plads og i let Jord.

_L. viscaria, "Tjærenellike"_. Denne, der kan udvikle sig smukt paa almindelige Stauderabatter, kan paa Grund af sin Rigdom af karmoisinrøde Blomster ogsaa anbefales til store Stenhøje, Varieteten _fl. pl_. med fyldte Blomster er langt pragtfuldere end selve Arten; _fl. albo_ har hvide Blomster.

_Meconopsis integrifolia_ fra Kina hører til de Planter, som dør efter Blomstringen. Bladene er blege, haarede, Stængelen er rank og kraftig, 50-80 cm høj og bærer 6-8 store lysgule Blomster i Toppen. Den er 2-3 Aar om at naa til blomsterdygtig Størrelse, og den trives i muldet, fugtig eller næsten vaad Jord.

_Mentha Requieni_. Korsika. Har samme lave, tæppedannende Vækst som _Arenaria balearica_ og _Helxine_, men har som en yderligere Fordel en herlig Vellugt. Blomsterne er smaa, bleglilla. Anvendelse og Behandling som de to nævnte Planter. _M. gibraltarica_ er af samme Type, men noget kraftigere.

_Mertensia primuloides_. Himalaya. 10-15 cm. Bladene lancetformede. Blomsterne smukt blaa.

_Meum athamanticum_. 20 cm. En Skærmplante med mørkegrønt, dobbelt fjersnitdelt Løv med haarfine Smaaafsnit; Blomsterne hvide i Skærm. Plantes i Sol eller Halvskygge i muldet Jord, i Sol faar den mere kompakt Vækst.

_Moltkia petræa_. Dalmatien. Staar meget nær _Lithospermum_. Det er en lille Halvbusk med smalle, graalige Blade og mørkeblaa Blomster. Bør plantes klemt inde mellem Sten i fuld Sol.

_Morisia hypogæa_. Stængelløs. Bladene breder sig fladt ud paa Jorden, de er mørkegrønne, fjersnitdelte. Blomsterne rent gule. En ganske prægtig Stenhøjsplante, som fordrer en solrig Plads og stenet Jord.

_Mühlenbeckia axillaris_. Ny Zeland. Skuddene svagt træagtige, nedliggende og halvt oprette, udvikles i Mængde, Planten derved tæt tæppedannende. Bladene smaa, kredsrunde. Blomsterne ganske ubetydelige. Fortrinlig til Beklædning af stensatte Skrænter.

_Myosotis alpestris_ er næppe andet end en alpin Form af vor almindelig _Eng-Forglemmigej_. Væksten er mere sluttet, og Blomsterne mere intensivt blaa end hos denne. Holder sig dog næppe ren i Kultur.

_Nepeta Mussini_. Fordrer en tør og solrig Plads. Blomsterne i tætte Aks, lavendelblaa.

_Oenothera missouriensis_ fra det vestlige Nord Amerika har talrige, griffeltykke, rødlige Skud fra samme Rod; Bladene lancetformede ca. 10 cm. lange, grønne med hvidlig Rand og Midtnerve. Blomsterne, som Sommeren igennem udvikles fra Bladhjørnerne, er store, gule, langstilkede. Plantes i vandrette eller lodrette Klipperevner.

_Omphalodes Luciliæ_. Grækenland, Lille-Asien. 10-15 cm. Bladene glatte, blaagrønne; Blomsterne lillablaa. Maj. Solrig Plads og gruset Jord.

_O. verna, "Vaarforglemmigej"_, har brede, mørkegrønne Blade og dybblaa Blomster i det tidlige Foraar. Ynder muldet Jord og Halvskygge.

_Onosma_ hører til samme Familie som Forglemmigej, men Blomsterne er lange, rørformede. Hele Planten stærkt haaret, Bladene derved hos de fleste Arter ganske graa. De hører for Størstedelen hjemme i Orienten. Deres hele Habitus viser, at de høre hjemme paa solrige og tørre Steder, og de plantes i Overensstemmelse hermed i Revner mellem Sten paa Stenhøjens solrigeste Steder.

_O. albo-roseum_ grener sig meget og bliver efterhaanden ret omfangsrig, man maa derfor sætte den et Sted, hvor den faar god Plads at brede sig paa. Blomsterne er gullighvide med lidt rødt.

_O. stellulatum_. Stængelen opret, ugrenet; Blomsterne gule. Bladene linie-lancetformede.

_Origanum pulchellum_. Orienten. 15 cm. Bladene ovale, graalig-grønne, Blomsterne rosenrøde. Det mest fremtrædende ved denne Plante er dog de rødtfarvede Dækblade omkring Blomsterne. Plantes i fuld Sol.

_Ourisia coccinea_. Chile. Bladene mest grundstillede, friskgrønne, hjærteformet-nyreformede. Blomsterstænglerne 25 cm med stilkede, højrøde Blomster. Maa have en lun Plads og er maaske tvivlsom haardfør.

_Oxalis enneaphylla_. 15-20 cm. Falklands Øerne. Stængelløs eller med meget kort Stængel. Bladene hjulformede med talrige Smaablade, blaagrønne, noget kodede. Blomster enkeltvis, store, hvide. Fordrer kølig Jordbund, plantes derfor bedst paa Morænebred.

_Oxyria digyna_. 10-20 cm. Bladene samlede ved Grunden, stilkede, nyreformede, glatte, noget kødede. Blomsterne samlede i en tæt forgrenet Top. Blomsterdækket er grønt, men Støvdragerne og Arrene er røde. Ynder en fugtig Vokseplads i muldet, gruset Jord; Nordsiden af Stenhøjen.

_Oxytropis_-Arterne staar meget nær ved _Astragalus_ saavel med Hensyn til Bladenes og Blomsternes Udseende som i Voksemaade. Hvad der er sagt forud om Astragalus gælder derfor ogsaa for Oxytropis. De plantes bedst i Klipperevner, med god Plads i Dybden for de lange, kødede Rødder. Jordblanding: stenet-gruset Mosejord blandet med Græstørvejord.

_O. campestris_. 10 cm. Blomsterne gullighvide ofte med violet Anstrøg eller endog helt blaa eller violette. Bladene noget haarede. Juli.

_O. Halleri_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene tæt silkeharet klædte. Juli.

_O. montana_. 10 cm. Blomsterne violette. Bladene glatte eller silkehaarede. Juli.

_Papaver alpinum_. Bladene dobbelt fjersnitdelte. Blomsterne ret store, hvide med gul Midte, eller helt gule. Plantes i grusblandet Jord mellem løse Sten paa solrig Plads.

_P. nudicaule_ anføres som Synonym med _P. radicatum_. Den _nudicaule-Form_, som er i Kultur, er imidlertid meget forskellig fra _radicatum_. Den er højere, kun svagt haaret og har klart gule Blomster. Trives meget let paa solrig Plads.

_P. radicatum_ vokser i Norges Højfjælde, i Grønland o. s. v. Bladene er grundstillede, stivhaarede, fjersnitdelte. Skaftene enblomstrede; Blomsterne blegt grøngule. Maa have en kold, fugtig, stenet Jord.

_Pentstemon heterophyllus_. Nord Amerika. 30 cm. Hele Planten glat. Bladene linielancetformede. Blomsterne enkeltvis eller i Smaastande fra Bladhjørnerne tilsammen dannende en langstrakt Blomsterstand. Blomsterne tragtformet-rørformede, azurblaa-lilla-røde, de kan ofte frembyde et vidunderligt vekslende Farvespil. Juni. Plantes paa sollys Plads.

_P. procerus_. Nord Amerika. 20 cm. Bladene lancetformede, Stængelbladene æg-lancetformede. Blomsterne i tætte Stande mod Spidsen af Stængelen. Blomsterne smaa, rørformet-tragtformede, røde og blaa.

_P. Scouleri_. Halvbusk med store, lillafarvede Blomster. Flere andre Arter af denne Slægt vil egne sig til Anvendelse paa Stenhøj.

_Phlox amoena_. Nord Amerika. 15 cm. Bladene smalle, linieformede. Blomsterne røde. Maj. Varieteten _fol. var_. har hvidrandede Blade.

_P. subulata_ (kaldes ogsaa _P. setacea_). Nord Amerika. 10-15 cm. Bladene næsten sylformede. Blomsterne rosenrøde. Af denne gives der en Del Farvevarieteter bl.a. en prægtig blegrosa Form, endvidere en hvid Varietet, der ogsaa opfattes som Art under Navn af _P. nivalis_. De her nævnte Phlox er tæppedannende meget villige Planter, som trives paa solrig Plads; de egner sig til Plantning i store Masser, navnlig er _nivalis_ af ypperlig Virkning. De formeres let ved Deling. Af andre Arter kan nævnes: _P. divaricata, ovata, pilosa_ og _stellaris_.

_Phyteuma comosum_ er desværre altfor vanskelig at dyrke, men skal dog nævnes, da det er den ejendommeligste og skønneste af hele Slægten. Blomsterne er forholdsvis store, faa sammen i et tæt Hoved, azurblaa, i Spidsen sortpurpur. Maa, hvis den skal lykkes, anbringes i meget snævre, men dybe Spalter for at give Plads til den lange kødede, svagt forgrenede Rod.

_P. hemisphæricum_. Bladene smalle og lange; Blomsterne smaa, blaa, i Hoved. Plantes i Klipperevner i grusblandet Mosejord.

_P. Scheuchzeri_. 30 cm. Grundbladene bredere ved Basis, løber ud i en lang Spids. Blomsterne blaa, i Hoved paa en bladet Stængel. Trives meget let og viligt i Sol eller Halvskygge i muldet, grusblandet Jord,

_Pinguicula alpina_. Bladene klæbrig-fedtede i en Roset. Blomsterne enkeltvis paa bladløse Stilke, hvide med gul Læbe. Maa plantes paa nordvendt Stenhøj i vaad Jord.

_Podophyllum Emodi_. Himalaya. 20-25 cm. En ejendommelig Plante fortrinlig til Plantning i større, muldede, halvskyggede Lavninger. Bladene er tegnede med brunt og grønt, de skyder om Foraaret op af Jorden, foldede sammen omtrent i Form af en Paddehat. Blomsten enkeltvis, hvid, midt imellem Bladene, senere udvikles en stor, cinnoberrød Frugt.

_Polemonium reptans_. 15 cm. Nord Amerika. Skuddene svage, tilligemed de finnede Blade glatte. Blomsterne blegblaa i faablomstrede Stande. Halvskygge og muldet Jord.

_Polygala chamæbuxus_. En lille stedsegrøn Dværgbusk fra Alperne med noget læderagtige, elliptiske Blade og hvide eller røde Blomster, ofte tegnede med gult. Trives i grusblandet Mose- og Græstørvejord; passer ogsaa til Plantning paa Lyngpartiet.

_Polygonum affine_. Himalaya. 20 cm. Blomsterne rosenrøde i tætte Aks. Sommer. Breder sig let og villigt, formeres ved Deling og er i det hele en af de nemmeste Stenhøjsplanter at have med at gøre.

_P. capitatum_. Himalaya. Kan kun anbefales for dem, som kan overvintre nogle Planter i Hus. Arten er nemlig ikke fuldt haardfør. Skuddene er nedliggende, Bladene med mørke Tegninger og Blomsterne lysrøde i kugleformede Hoveder.

_P. vaccinifolium_, ligeledes fra Himalaya, har nedliggende Skud og smaa blanke Blade. Blomsterne rosenrøde i Aks. Den er at anbefale til Plantning i grusblandet Mosejord i Revner mellem Sten, saa at Skuddene kan lægge sig ud over Stenene.

_P. viviparum_ bør nævnes som en af de faa arktisk-alpine Planter, som findes tilbage her i Landet. Planten er opret, 10 -15 cm, med smalle Blade og Blomsterne rosa eller næsten hvide i Aks. I Blomsterstanden udvikles Yngleknopper, hvorved Planten formeres.

_Potentilla cinerea_. 15 cm. Bladene graalige af tæt Haarbeklædning, Blomsterne gule. Plantes paa solrig Plads i grusblandet Lyngjord paa Skrænter mellem løse Sten, paa Klippeblokke eller paa Lyngpartierne.

_P. nepalenis_. 30 cm. Himalya. Blomsterne purpur. Af denne findes en "forbedret" Sort: _"Miss Willmott_" med rosenrøde Blomster.

_P. nitida_. Planten lav af Vækst, tæppedannende. Bladene tætklædte med Silkehaar, derved ganske sølvgraa. Blomsterne blegrøde. Bør plantes i Sol paa smaa Stentoppe eller i Revner i større Stenblokke. En prægtig lille Plante. En Form har hvide Blomster.

_Primula_. Der findes indenfor denne artsrige Slægt en Række forskellige Typer. Blomsterne er enten enlige eller samlede i Skærm paa et bladløst Skaft, hos nogle Arter skyder Skaftet igennem Blomsterstanden og danner ny Blomsterstand, saaledes at der fremkommer den ene Blomsterkrans over den anden. Grundbladene er af forskellig Form og Bygning; Blade, Skaft, Knopper er hos flere Arter stærkere eller svagere klædte med hvid eller gullig Mel. Alle Arterne er smukke og fortjener en Plads paa Stenhøjen, ja Slægten maa i Virkeligheden regnes blandt de bedste til dette Brug. Nogle enkelte trodser ethvert Dyrkningsforsøg, men ellers er de gennemgaaende taknemmelige og lette at have med at gøre. De her anførte Højdeangivelser er kun tilnærmelsesvise. Skaftene strækker sig nemlig eftersom Blomstringen skrider frem, og Jordbundsforhold ligesom andre Kaar indvirker ogsaa paa Plantens Højdevækst.

_P. acaulis_. 10-12 cm. Bladene ovale, buklede. Blomsterne enlige, store, bleggule. Varieteter findes med hvide, røde, violette, lilla, enkelte og fyldte Blomster, ligesom man ogsaa har Former med kronbladagtigt Bæger. Plantes i Halvskygge i muldet Jord; ynder Kalk.

_P. auricula, "Aurikel"_. Alperne. 10-12 cm. Bladene glatte; Blomsterne i faablomstret Skærm, lysgule. Planten noget melet. Selve Arten dyrkes sjældent, des mere Hybriderne med _Primula hirsuta_ (Have-Aurikel). Plantes i vandrette eller svagt hældende Klipperevner.

_P. auriculata_, 25 cm. Persien. Blomsterne i Skærm, fladkravede, karminrøde. April. Maj. Muldet, kraftig, halvfugtig Jord; ikke fuld Sol.

_P. Beesiana_. 40 cm. Yunnan (Kina). Bladene langstrakt ovale, matgrønne, tandede; Blomsterne i Etager, karminrøde med gult "Øje". Voksekaar som foregaaende. Juli.

_P. Bulleyana_. 40 cm. Kina. Blomsterne orangebrune i rigtblomstrende Kranse. Ynder muldet, kraftig Jord, fugtig Vokseplads, ikke fuld Sol.

_P. capitata_. 20 cm. Himalaya. Bladene elliptisk-lancetformede, melede paa Undersiden. Blomsterskaft og Knopper, tæt hvidmelede. Blomsterne mørkviolette, ofte vellugtende, i tætte, hovedformede Skærme. Juni. Muldet kraftig Jord, vel afdrænet, men ikke for tør.

_P. Clusiana_. 8 cm. Bladene ovale, helrandede. Skærmen faablomstret med karminrøde Blomster. April. Plantes i vandrette Klipperevner i sten- og grusblandet Mosejord, helst paa nordvendt Stenhøj.

_P. Cockburniana_. 25 cm. Kina. Bladene aflangt ovale, matgrønne, bølgede i Randen; Blomsterne i flere Kranse, den ene over den anden, appelsinrøde. Maj-Juni. Planten er to-aarig. Frøudsæd i Potter, derefter Prikling i Kasser, Overvintring i Bænk og Udplantning i det tidlige Foraar i muldet, kraftig, ikke for tør Jord.

_P. cortusoides_. Japan. 20 cm. Bladene bredt ovale med hjærteformet Basis, tydeligt stilkede. Blomsterne lyskarminrøde i flere Etager. Juni-Juli.

_P. denticulata_. Himalaya. 30-40 cm. Bladene aflangt ovale, noget bølgede i Randen, mer eller mindre melede (navnlig Varieteten: _caschmeriana_, som er større og kraftigere end Arten). Blomsterne lilla i tæt hovedformet Skærm. Muldet, kraftig Jord, ikke fuld Sol.

_P. elatior_. Bladene som hos _P. acaulis_. Blomsterne i Skærm, lysgule med flad Krave. Skygge eller Halvskygge; muldet Jord.

_P. farinosa_. Se Vandplanterne.

_P. frondosa_. Balkan. 10-15 cm. Bladene ægformet-ovale, hvidmelede især paa Undersiden. Skærmen rigtblomstret, Blomsterne rødlilla; April.

_P. grandis_. Kaukasus. 30-40 cm. Bladene store, stilkede. Blomsterne smaa, gule, talrige, hængende i Skærm. Fugtig, muldet, kraftig Jord. Halvskygge.

_P. hirsuta_. 10-15 cm. Bladene omvendt ægformede, savtakkede. Blomsterne karminrøde, lysere i Svælget.

_P. integrifolia_. 5-8 cm. Bladene bløde, svagt haarede. Skaftet faablomstret, meget kort, Blomsterne dybtrøde. Plantes i vandrette Klipperevner.

_P. involucrata_. Himalaya. 20 cm. Bladene ægformet-ovale med tydelig Stilk. Blomsterne hvide eller bleglilla. Maj-Juni. Muldet, ikke for tør Jord. Overvintrer ikke altid lige godt.

_P. japonica_. Japan. 25 cm. Bladene langstrakt ovale, grovt savtakkede; Blomsterne i Kranse, karminrøde, mørkere mod Svælget. Juni. Af denne findes en Del forskellige Farvevarieteter.

_P. Juliæ_. Transkaukasien. 8 cm. Bladene nyreformet-ovale med hjærteformet Basis. Blomsterne karminrøde, talrige, enkeltvis, paa ret lange Stilke af Størrelse som _P. acaulis'_ Blomster. Maj. Fordrer muldet, halvfugtig Jord, Halvskygge eller Plads paa Nordsiden af Stenhøjen.

_P. leucophylla_. Karpatherne. 20 cm. Ligner ganske _P. elatior_, er blot noget hvidfiltet, navnlig paa Bladenes Underside. April. Taaler en tør Vokseplads.

_P. longiflora_. 15-20 cm. Staar nær _P. farinosa_ og _frondosa_, men Blomsterne er betydelig større og mere langkronede, ligesom Blomsterstanden har færre Blomster. Juni. Fugtig, muldet, veldrænet Jord. Nordside.

_P. luteola_. Se Vandplanterne.

_P. marginata_. 10-15 cm. Stængel ofte udviklet over Jorden, beklædt med gamle Bladrester. Bladene omvendt ægformet-kileformede, tandede, tæt gulmelede især i Randen; Blomsterne lilla i 5-10 blomstrede Skærme. Juni.

_P. minima_. Kun faa cm høj. Udvikler let Sideskud, saa at den efterhaanden kan danne tætte Bevoksninger. Bladene kileformede, takkede; Blomsterne lyskarmin, enlige eller faa sammen. Plantes i vandrette Klipperevner i grusblandet Mosejord helst paa Nordsiden af Højen.

_P. officinalis_. Blade som _P. acaulis_; Blomster i Skærm, orangegule med oppustet Bæger. Der findes en Varietet med rødlig Krone. Plantes i Sol eller Halvskygge, muldet eller svær Jord.

_P. pulverulenta_. Kina. 20-30 cm. Staar nær _P. Beesinia_. Bladene er bredere, stærkere grønne, fint buklede, fint tandede. Blomsterne karminrøde med mørkt "Øje". Juni-Juli. Muldet, kraftig, ikke for tør Jord.

_P. rosea_. Himalaya. 10-20 cm. Bladene friskgrønne, aflangt ovale, fint takkede i Randen. Blomsterne af en enestaaende straalende lys rosenkarmin Farve. Plantes i muldet, fugtig Jord. April.

_P. Sieboldi. Japan_. 25 cm. Bladene tydeligt stilkede, æg-hjærteformede-hjærtenyreformede med lappet Rand. Blomsterne i Skærm, røde. Maj. Talrige Varieteter, storblomstrede og i prægtige rene og sarte Farver.

_P. sikkimensis_. Se Afdelingen om Vand- og Moseplanter.

_P. villosa_. 5-10 cm. Bladene omvendt ægformede, noget kirtelhaarede; Skærmene 3-10-blomstrede; Kronen rød. Maj. _P. viscosa_. 8 cm. Bladene ægformet-elliptiske, savtakkede. Blomsterne karminrøde, faa i Skærmen. April.

_P. Wulfeniana_. Bladene stive, elliptiske, helrandede, mørkegrønne. Blomsterne faa i Skærmen, karminrøde. Juni.

_Pulsatilla, "Kobjælde"_. Henregnes ofte under Slægten _Anemone_, men kan dog paa Grund af sit karakteristiske Ydre og visse botaniske Karakterer med en vis Ret opretholdes som en egen Slægt. Krone mangler, medens Bægeret er stort, kronbladagtigt, gærne silkehaaret udvendigt; noget nedenfor Blomsten sidder et dybtdelt Svøb. Løvet er hos de fleste Arter dobbelt eller tredobbelt fjersnitdelt med smalle Afsnit.

Alle Arterne er smukke Planter, som er særdeles anvendelige paa Stenhøj. De trives gennemgaaende godt paa Lyngpartiet. Holder ikke af Omplantning; de unge Planter maa derfor anbringes et Sted, hvor de kan faa Lov at blive og udvikle sig til store Blokke.

_P. alpina_. 30 cm. Svøbbladene ligner Løvbladene i Form. Blomsterne hvide, udvendig af og til med violet Anstrøg. Ynder Kalk. Varieteten _sulphurea_ har svovlgule Blomster, den vokser i Naturen ikke paa Kalkbjærge, men kun paa Urfjæld.

_P. Halleri_. 15-20 cm. Blomsterne oprette, mørkviolette. Maj. Bladene dobbelt fjersnitdelte.

_P. montana_. Blomsterne halvt nikkende, mørkviolette, sjældent blaalige, rødlige eller hvidlige.

_P. patens_. Grundbladene haandformet tredelte med tredelte Afsnit. Blomsterne blaaviolette, oprette.