Part 10

_C. pulla_. 6-8 cm. Blomsterne enkeltvis, blaaviolette, nikkende. En meget smuk, men noget lunefuld Art. Udvikler underjordiske Skud og breder sig derved. Plantes i grusblandet Mosejord paa en jævn, vel afdrænet Flade. _C. pulloides_, som er en Bastard af _pulla_ og en anden Art, ligner foregaaende, men er lettere at dyrke.

_C. turbinata_. Kan betragtes som en Varietet af _C. carpathica_, den er lavere af Vækst, og Blomsterne er fladere og mørkere.

_C. Raineri_. En lav Art med blaalilla Blomster. Plantes i vandrette eller skraanende Klipperevner i Græstørvejord blandet med skarpt Grus.

_C. thyrsoides_. Afviger fra de andre her omtalte Klokke-Arter. Planten danner en Roset af smalle, haarede Blade, og naar denne er bleven 2 eller 3 Aar gammel, udvikles en rank Stængel tæt besat med en Mængde bleggule Blomster. Planten dør efter Blomstringen. Anbringes bedst i større Revner mellem Sten.

_C. Waldsteiniana_. Balkan. C. 12 cm. Blomsterne dybt delte, næsten stjærneformede, lysviolette. Plantes i smalle Klipperevner paa sollys Plads,

_C. Wilsoni_. Har et Mylder af store violette Blomster af _carpathica_-Typen. Trives let.

_Cardamine asarifolia_. Bladene nyreformede, frisk grønne; Blomsterne hvide. Plantes i fugtige, muldede Lavninger eller ved rindende Vand.

_C. trifolia_. Bladene trekoblede, Blomsterne hvide. Plantes i muldet, fugtig Jord i Halvskygge eller Skygge.

_Carex capillaris_. Tueformet med ganske smalle fine Blade og nikkende brune Aks. Klipperevner paa Nordsiden af Stenhøjen i grusblandet Lyngjord eller ogsaa paa Lyngpartierne.

_C. montana_. Europa, Danmark. Tueformet med lange, friskgrønne Blade. Paa Nordskraaninger eller i Halvskygge i muldet Jord.

Af andre _Carex_, som kan anbefales til Stenhøj, kan nævnes _C. digitata, C. ornithopodioides_.

_Carlina acanthifolia_. Dette er en meget dekorativ Plante, som dog desværre ofte dør efter Blomstringen. Bladene er graaliggrønne, fjersnitdelte, tornede, samlede i en aaben, bred Rosette. Naar Planten har naaet en Alder af 2-4 Aar, udvikles en enkelt stor Kurv i Midten af Rosetten, Plantes i lodrette Klipperevner. Ønsker man aarligt at have Fornøjelsen af at se denne Plante i Blomst, maa man sørge for at plante unge Planter hvert Aar.

_C. acaulis_. Er ligesom forrige fortrinlig til store Klipperevner, men denne Art holder sig uanset Blomstringen, ja breder sig endog, saa at den efterhaanden fordrer ret betydelig Plads. Blomsterkurvene sidder paa meget korte Stængler helt nede mellem Bladene eller hos Formen _caulescens_ paa en 10-15 cm høj Stængel.

_Cerastium alpinum_. Tæppedannende med hvidfiltede Blade og smukke hvide Blomster. Denne og andre Arter af samme Slægt kan plantes mellem løse Sten. De grovere Arter, som f. Eks. _C. tomentosum_, der kan trives paa flad Jord, kan ogsaa benyttes paa store Stenhøje til Beklædning af større Flader.

_Chamæmelum Tschichatscheffi_, der har findelt, mørkegrønt Løv og hvide Blomster som Kamilleblomster, skal blot nævnes som en Plante, der danner tætte Tæpper og holder sig frisk mørkegrøn selv i stærk Tørke.

_Coptis trifoliata_. 10 cm. Bladene tredelte, blanke. Blomsterne hvide. Rødderne gule. Dyrkes i fugtig Mosejord.

_Cortusa Matthioli_. 25 cm. En Primula-lignende Plante med stilkede, hjærteformede, lappede, noget haarede Blade og talrige hængende, karmoisinrøde Blomster i Skærm. Plantes i muldet Jord i Halvskygge. Juni-Juli. _C. pubens_ er en mere haaret Form af _C. Matthioli_.

_Corydalis lutea_. Bladene tredobbelt fjersnitdelte, mat grønne. Blomsterne gule, i Klase. Blomstrer rigt og længe, omtrent hele Sommeren igennem. Meget villig og taknemmelig; plantes bedst paa solrige Steder af Stenhøjen, i Stengærder, i Grottevægge og i Mure.

_C. ochroleuca_ ligner foregaaende, men har cremefarvede Blomster.

_Cotula_. Lave Planter af Kurvblomsternes Familie med nedliggende, ofte rodslaaende Grene, fligede eller fjersnitdelte Blade og ubetydelige Blomsterkurve. Paa Grund af deres Voksemaade danner de snart tætte Tæpper, og da de tillige er nøjsomme, egner de sig til Beklædning af nøgne Flader. Trives bedst paa nordvendt Stenhøj.

Af Arter kan nævnes _C. acænoides_, C. _reptans_ og _C. squalida_, alle fra Australien eller Ny Zeland.

_Cotyledon spinosa_. 30 cm. Ligner i Vækst en _Sempervivum_ og danner som denne en Roset af kødede Blade. Blomsterne gule i aksformet Stand. Juni. Plantes mellem løse Sten paa sollys Plads.

_Crepis aurea_. Ligner i Vækst vor almindelige Mælkebøtte. Blomsterne i enkelt endestillet Kurv, orangebrune. Plantes i Engpartierne.

_Crucianella stylosu_. Orienten. Bladene kransstillede. Blomsterne rosenrøde i tætte Stande i Spidsen af Stængelen. Planten har en ubehagelig Lugt. Plantes paa Klippeblokke, Stengærder eller Mure, saa at Skuddene kan hænge frit ned eller ud over Stenene.

_Cyclamen, "Alpeviol"_. Planter af Kodriver-Familien med underjordiske eller halvt underjordiske Knolde, deraf Navnet _"Jordskive"_. Bladene er hjærteformede eller nyreformede, noget læderagtige, Blomsterne paa enblomstrede Stilke med tilbageslaaede Kronblade. De trives i lune, halvskyggede Lavninger i temmelig fugtig, muldet Jord.

_C. coum_. Lille Asien. Har nyreformede Blade og smaa røde Blomster i det tidlige Foraar.

_C. europæum_ har hjærteformet-nyreformede Blade og vellugtende, purpur-rosa Blomster om Sommeren og Eftersommeren.

_C. hederifolium_. Syd Europa. Bladene hjærteformede, smukt tegnede med hvidt, takket-tandede i Randen. Blomsterne store røde, fremkommer sent paa Sommeren og Efteraaret.

_Cypripedium_. Af Slægten _"Fruesko"_, som mest hører hjemme i varme Himmelstrøg, findes nogle enkelte Arter, der er haardføre her paa vore Breddegrader og som fortjener en Plads paa Stenhøjen.

_C. calceolus_. Perigonbladene brune, Læben gul. Plantes i Bladjord med rigelig Tilsætning af Kalk. Halvskygget Plads.

_C. spectabile_. En prægtig Plante med store, lysgrønne Blade og store blegrosa Blomster. Fugtig muldet Jord.

Foruden disse to Arter, som er velkendte i Kultur her i Landet, findes nogle andre smukke Arter, der kun i mindre Udstrækning er bleven dyrkede i Haver men som, saafremt deres Haardførhed stadfæstes, fortjener Udbredelse: _C. guttatum, C. humile, C. macranthum, C. pubescens, C. tibeticum_.

_Delphinium nudicaule_. Kalifornien. 25-30 cm. Blomsterne cinnoberrøde i en spredtblomstret Klase. Juni-Juli. Plantes mellem løse Sten i velafdrænet Jord; maa hyppigt fornyes med unge Planter, da den er tilbøjelig til at dø efter Blomstringen.

_Dianthus alpinus_. 5 cm. Bladene stumpe, grønne, glatte, noget kødede. Blomsterne enkeltvis, store, kødfarvede med karminrød Tegning mod Svælget. Plantes paa fritliggende Plads i fugtig Jord bestaaende af Mosejord, Græstørvejord og Grus. Juni.

_D. arenarius_. Bladene smalle, spidse; Blomsterne hvide, noget frynsede. Planten danner store Tuer. Trives bedst paa en solrig, ret tør Plads.

_D. cæsius_. 15 cm. Bladene smalle, blaaliggrønne; Blomsterne rosenrøde eller mørkerøde, vellugtende. Behandles som foregaaende.

_D. callizonus_ fra Transsylvanien minder en Del om _D. alpinus_, men Blomsterne er større, ligesom Planten i det hele er mere fyldig og robust; Bladene spidse, noget blaagrønne.

_D. deltoides_, som vokser vildt her i Landet paa tørre Høje, kan ogsaa anvendes paa Stenhøjen. Bladene smalle, grønne; Stænglerne grenede med enblomstrede Grene; Blomsterne rosenrøde med hvide og mørkerøde Tegninger. Plantes mellem løse Sten i let Jord eller paa Lyngpartierne.

_D. Freynii_. 5 cm. Bladene meget smalle, blaaliggrønne. Blomsterne rosenrøde. Danner tætte, smaa Tuer. Plantes i smalle Spalter mellem Sten eller paa svagt skraanende Flader mellem løse Sten.

_D. glacialis_. 5 cm. Bladene smalt linieformede. Blomsterne rosenrøde med lysere Farve mod Svælget. Plantes i Spalter mellem Sten i grus- og granitskærve-blandet Mosejord.

_D. graniticus_. Ligner en Del _D. deltoides_, men er tættere af Vækst og mere blomsterrig. Anvendes paa samme Maade som denne. Omplantes ofte, da Planterne ellers let dør bort; formerer sig let ved Selvsaaning.

_D. plumarius, "Fjer-Nellike"_ har store hvide eller lilla Blomster. Meget storblomstret og taknemmelig.

_Dodecatheon, "Gudeblomst"_. Beslægtet med Primula og Cyclamen. Blomsterne har ligesom denne sidste Slægt tilbageslaaede Kronflige, de sidder ikke enkeltvis, men er samlede i en rigtblomstret Skærm. Bladene er grundstillede, glatte og af blød Konsistens, saa at de snart bliver slappe, hvis Planten staar for tørt. Der findes flere Arter eller Former med karminrøde, rosa eller hvide Blomster: _D. meadia, D. Jeffreyi, D. integrifolia_. Plantes i fugtig, muldet, let, aaben Jord i Kløfter, der har Fald mod Nord eller dog er beskyttede mod stærk Sol.

_Doronicum grandiflorum_ (= _Aronicum scorpioides_) har store, gule Kurve og brede, ægformede eller næsten hjærteformede Blade. Fordrer stenblandet Mosejord, der holdes kølig og fugtig.

_Douglasia Vitaliana_. Stænglerne talrige, nedliggende, med linieformede, spidse Blade. Blomsterne rent gule. Plantes i Klipperevner i vel afdrænet Jord. Ynder Kalk.

_Draba_. Lave Planter af Korsblomstfamilien med Blomsterne i Klase.

_D. aizoides_. 5-8 cm. Danner tætte Puder. Bladene smaa, tætsiddende, linieformede; Blomsterne gule i faablomstrede Halvskærme. I Blomstringstiden skjules Løvet næsten under Blomsterne. April. Plantes i vandrette Klipperevner i grusblandet Jord.

_D. aizoon_. Ligner meget foregaaende, men er noget kraftigere og grovere af Vækst,

_D. dicranoides_. 5 cm. Pude-tæppedannende. Bladene linieformede, tilspidsede, randhaarede. Blomsterne gule, ret store, 10 mm i Diameter, April. Plantes i brede Spalter mellem Sten, eller imellem løse Sten.

_D. olympica_. Grækenland. Bladene tætsiddende, linieformede. Blomsterne gule i rigtblomstrede Klaser, April. Voksemaade og Anvendelse som _D. dicranoides_.

_Dryas_. Lave Dværgbuske med nedliggende Grene, derved tæppedannende. Ganske fortrinlige Stenhøjsplanter til Plantning i Stenskred eller paa større Klippepartier, hvor Skuddene kan lægge sig hen over Stenene eller hænge ud over disse. Bliver bedre paa Nordsiden end paa Sydsiden af Stenhøjen. Plantes i en Blanding af Lyngjord, Grus og Kalk.

_D. Drummondi_. Nord Amerika. Bladene ægformet-elliptiske, rundtakket-savtakkede. Blomsterne gule, nikkende, med noget sammensluttede Kronblade. Maj.

_D. octopetala, "Rypelyng"_. Bladene omtrent som foregaaende, noget fastere i Substans. Blomsterne hvide med 8 store Kronblade, aabne, ikke nikkende, derfor af langt bedre Virkning end foregaaende. Maj.

_D. integrifolia_ er en Varietet af _D. octopetala_ med ganske smalle, helrandede Blade og med sluttet Vækst.

_D. lanata_ er en haaret Form af _D. octopetala_.

_Edraianthus_. Hører til Klokkefamilien. Bladene er linieformede. Blomsterne violetblaa i hovedformede Stande.

_E. pumilio_. Planten danner tætte smaa Puder. Blomsterne hæver sig kun lidt op over Løvet. Plantes paa Afsatser paa lodrette Vægge eller i Spalter i Klippeblokke.

_E. tenuifolius_. Danner ret store Rosetter. Blomsterstænglerne ret lange. Plantes bedst i lodrette eller skraanende Klipperevner.

Af andre Arter kan nævnes _E. dalmaticus_ og _E. graminifolius_.

_Epilobium macropus_. Ny Zeland. 10 cm. Skuddene talrige og tætsiddende. Bladene smaa, ægformet-elliptiske. Blomsterne enlige, hvide. Juli.

_E. nummularifolium_. Ny Zeland. En sirlig, lille Plante. Skuddene meget tynde; Bladene næsten kredsrunde. Blomsterne enlige, blegrøde eller hvide paa lange, tynde Stilke.

Disse Arter plantes i grusblandet Mosejord i Halvskygge og paa halvfugtig Plads.

_Epimedium, "Bispehue"_, er meget villige og taknemmelige Planter, der særlig kan anvendes paa muldet Jord mellem Bregner i Halvskygge. Bladene er sammensatte, noget læderagtige, oftest bleggrønne.

_E. alpinum_ har brunkarmine Bægerblade og gule Kronblade. Rodstokken hos denne Art er vidt udløbende, medens de andre Arter har kortere Jordstængler.

_E. macranthum_ har hvide Blomster; Varieteten _violaceum_ har lilla Blomster.

_K. Musschianum_ og _niveum_ har hvide Blomster.

_E. rubrum_. Bægerbladene hos denne er karminrøde, medens Kronbladene er gullige.

_Eranthis cilicica_ fra Lille-Asien og _E. hiemalis, "Vinterblomme"_ fra Europa er nogle af de første Foraarsbebudere, idet de ofte allerede i Februar, ja endog i Januar udfolder deres gule, næsten kugleformede Blomster. Nedenunder Blomsten sidder en Krans af grønne Svøbblade, disse er lidt finere og spidsere hos _cilicica_ end hos _hiemalis_. De plantes i muldet Jord under Træer eller mellem Buske, hvor Knoldene faar Lov at ligge urørte, men de kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhøjen, hvor de bedst anbringes i Kløfter eller Bunden af Grotter mellem Bregner.

_Erigeron aurantiacus_. Nord Amerika. 25 cm. Blomsterne orangegule. Er tilbøjelig til at bastardere med andre E.-Arter og derved udarte.

_E. compositus_ fra Nord Amerika, Grønland o. a. arktiske Egne. 20 cm. Har flere Gange snitdelte Blade med smalle Afsnit. Randkronerne er lyslilla, Skivekronerne gule. Juni.

_E. glabellus_. Nord Amerika. Randkronerne lavendelblaa, Skivekronerne gule. Varieteten _alpinus_ lavere end Hovedarten.

Disse Arter formeres let ved Deling og plantes imellem løse Sten eller i brede Spalter i Stenblokke.

_Erinus alpinus_. 10 cm. Danner løse Tuer. Bladene smaa, smalle, rundtakket-savtakkede. Blomsterne karminrosa i Klaser. Maj. Bør ofte omplantes. Den opfører sig ofte som to-aarig. Formerer sig let ved Selvsaaning.

_Eriogonum flavum_ og _umbellatum_ fra Nord Amerika er tæppedannende Planter med gule Blomster i tætte, hovedformede Stande i Juli. Fordrer tør og solrig Vokseplads.

_Erodium macradenum_. Pyrenæerne. 20 cm. Bladene flere Gange fjersnitdelte, graaliggrønne. Blomsterstænglerne 2-3-blomstrede; Blomsterne blegrøde med mørkere Aarer, 2 af Kronbladene med en mørk Plet. Juni. Plantes i Revner mellem Sten i fuld Sol.

_E. Manescavi_. 30 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte, mørkegrønne, stærkt haarede især paa Stilken. Blomsterne store, 2-5 paa hver Stængel, karmoisinrøde, to af Kronbladene med en hvidspættet Plet ved Basis. Juni.

_Eryngium alpinum_. 50-60 cm. Blomsterne smaa, men samlede i et stort, aflangt Hoved. Det, der gør Planten saa dekorativ, er navnlig de pragtfulde Svøbblade, som sidder nedenfor Blomsterhovedet, de er tornede og af en livlig blaaviolet Farve. Har dybtgaaende Rødder og maa derfor plantes paa et Sted, hvor der er fri Adgang for disse.

_E. glaciale_. Spanien. Bladene fjersnitdelte med lange, tornede Afsnit. Blomsterhovederne lilla, omgivne af grønne og lilla, tornede Svøbblade. Rødderne meget dybtgaaende. Plantes i smalle, dybe Revner i porøs Jord.

_Erysimum Kotschyanum_. Lille Asien. 5 cm. Danner smaa, tætte Tuer eller Puder. Bladene liniedannede; Blomsterne store i faablomstret Halvskærm. Maj. Plantes i vandrette Spalter i vel afdrænet Jord.

_E. pachycarpum_. Himalaya. Bladene smalle. Blomsterne orangegule i Klase. Plantes paa lun Plads mellem løse Sten.

_Euphorbia capitulata_. Grækenland. 10 cm. Skuddene bløde, tætbladede, Bladene smaa, graagrønne, elliptiske, glatte; Blomsterne gule. Frugtkapslerne orangegule. Juni. Plantes i vandrette Klipperevner; breder sig ved underjordiske Udløbere mellem Stenene.

_E. myrsinitis_. Syd-Europa. 30 cm. Skuddene overvintrende, kraftige, tætbladede, Bladene bleggrønne. Blomsterne gule, udvikles tidligt om Foraaret. Efter Blomstringen dør Skuddet, men ny Skud fremkommer fra Basis næste Aar. Plantes i lodrette Klippevægge i fuld Sol.

_Frankenia hirsuta_. 5-8cm. Skuddene talrige, næsten traadfine, nedliggende eller halvtoprette, Planten derved tæppedannende; Bladene meget smaa og smalle, graagrønne. Blomsterne enkeltvis, smaa, lysrødlilla. Juli-August. Taaler Sol.

_Genista sagittalis_. 15-20 cm. Skuddene flade, vingede. Blomsterne gule i endestillede Klaser. Danner faste, tætte Planter, der trives paa Stenhøjens mest udsatte Steder.

_Gentiana acaulis_. En af de mest pragtfulde Stenhøjsplanter. Blomsterne enlige, store, mørkeblaa, tragtformede. De blomsterløse Skud ganske korte og tætsiddende. Planten derved af tæppedannende Karakter. Den kan trives paa flad Jord og finder der ofte Anvendelse som Kantplante. I sandet Jord vil den ikke blomstre, man maa derfor give den en nogenlunde svær Jord at vokse i. Formeres let ved Deling.

_G. asclepiadea_ er en stor Staude med æg-lancetformede Blade op ad Stængelen og talrige Blomster i Toppen. Fordrer muldet Jord og Skygge eller Halvskygge; passer bedst i store Kløfter mellem Bregner. Der findes en Form med hvide Blomster.

_G. bavarica_. Af Voksemaade som _acaulis_, men meget mindre og spædere end denne. Blomsterne rørformede med flad Krave, straalende blaa. Vanskelig at dyrke. Plantes paa Morænebed eller dog i al Fald i grusblandet Mosejord paa et Sted, hvor den ikke udsættes for Udtørring.

_G. septemfida_. Orienten. Har talrige Skud med tætsiddende Blade og flere blaa Blomster samlede i Spidsen af Stængelen. Nøjsom og villig; formeres ved Deling. Juli.

_G. verna_ ligner en Del _G. bavarica_ og er som denne vanskelig at dyrke. Grundbladene rosetteformigt samlede, større end Stængelbladene; Blomsterne azurblaa.

_Geranium argenteum_ har silkehaarede, næsten sølvglinsende Blade og blegrøde Blomster.

_G. cinereum_. Bladene haarede; Blomsterne blegrosa med mørkere røde Aarer. Begge Arter, som stammer fra Pyrenæerne, er lave Planter, 5-10 cm., som bedst sættes paa en solrig Plads imellem større Sten i porøs og let Jord.

_G. sanguineum_. Af denne prægtige her i Landet vildtvoksende Art findes en Varietet med nedliggende Skud; denne egner sig fortrinligt til Plantning paa tørre Skrænter. Varieteten _lancastriense_ har rosa Blomster med mørkere Aarer.

_Geum montanum_. 10-12 cm. Bladene fjersnitdelte med større rundtakket-lappet Endeafsnit, haarede; Blomsterne enkeltvis eller faa paa hver Stængel, gule c. 3 cm i Gennemsnit. Plantes i grus- og kalk-blandet Mosejord.

_G. reptans_. Har krybende Udløbere. Bladene fjersnitdelte; Blomsterne gule. Plantes paa halvskyggede Steder i stenet Jord.

_Globularia cordifolia_. En lille, ganske lav Plante med nedliggende Grene og smaa, udrandede Blade. Blomsterne meget smaa, blaa, i kugleformede Hoveder. Plantes i en Blanding af Mosejord, Græstørvejord og Grus.

_Gunnera magellanica_ stammer fra den sydligste Del af Syd Amerika. Bladene er kredsrundt-nyreformede, Blomsterne ubetydelige. Breder sig ved Udløbere og dækker snart større Flader. Trives i muldet, fugtig Jord paa halvskygget eller nordvendt Stenhøj.

_Gypsophila cerastioides_. Himalaya. 10 cm. Tæppedannende. Bladene smaa, bredt elliptiske, haarede; Blomsterne hvide med røde Aarer; blomstrer rigt og længe og trives meget villigt. Bør omplantes af og til.

_G. repens_. Stænglerne nedliggende og halvt oprette, rigtbladede; Bladene smalle, blegt blaagrønne; Blomsterne hvide eller blegrøde i aabne Stande. Planten kan brede sig over større Flader og paa Grund af sin rige Forgrening og Bladmængde dække Underlaget ganske; da den tillige er nøjsom, egner den sig godt til Brug paa grovere Stenpartier, anvendes den paa smaa Anlæg, bør den forynges ret hyppigt, da den ellers snart bliver for fordringsfuld med Hensyn til Plads.

_G. transsylvanica_. Ungarn. Danner tætte smaa Tuer af smalle, blaagrønne Blade; Blomsterne hvide. Plantes i smalle Revner mellem Sten.

_Haberlea rhodopensis_. Balkan. 12-15 cm. Hele Planten haaret; Bladene grundstillede, aflangt ægformede, grovt savtakkede, noget læderagtige. Skaftet bærer 4-5 tragtformet-rørformede, lilla, svagt uregelmæssige Blomster. Plantes bedst paa Afsatser paa Grottevægge i muldet Jord og paa beskygget Sted.

_Hacquetia epipactis_. En beskeden, men taknemmelig lille Planteart med grundstillede 3-5-lappede Blade og gulgrønne Blomster i en tæt Skærm omgivne af ligeledes gulgrønne Svøbblade, der udvikles i det tidlige Foraar. Ynder fugtig og muldet Jord.

_Helianthemum oelandicum_ og _H. vulgare, "Soløje"_ er Dværgbuske med nedliggende Grene og smukke, gule Blomster. Den førstnævnte er den bedste, den danner tætte Tæpper og frembringer en Mængde Blomster. Plantes i grusblandet Lyngjord, den bør forynges af og til, da 2-4-aarige Planter er smukkest. _H. vulgare_, som vokser vildt her i Landet paa tørre Bakker, er meget nøjsom og kan plantes paa enhver sollys Plads.

_Helxine Soleirolii_. Korsika. 1 à 2 cm. Hører til Nældefamilien, og Blomsterne er som hos alle andre Arter af denne Familie ganske ubetydelige. Det er dog en meget smuk lille Urt, idet Løvet er af en herlig frisk, grøn Farve, og Planten i Løbet af Sommeren breder sig ud som et fladt Tæppe over Underlaget. Plantes paa fugtige, skyggede Stenvægge eller paa porøse Sten. Den lider hurtigt af Efteraarsfrosten, men skyder gærne paa ny om Foraaret.

_Hepatica_. 12-15 cm. høje Planter, Bladene bliver siddende paa Planten i halvvissen Tilstand Vinteren igennem. Blomsterne udvikles tidligt om Foraaret, inden de ny Blade fremkommer. Blomsterne har kronbladagtigt farvede Bægerblade, et 3-delt grønt Svøbblad sidder tæt under Blomsten. Plantes i Muldjord i Halvskygge f. Eks. i store Kløfter og er af bedst Virkning, naar de er anbragte et saadant Sted i store Mængder. Ogsaa fortrinlige som Indfatningsplanter.

_H. angulosa_. Ungarn. Bladene nyreformede, 3-lappede med lappet-tandede Afsnit. Blomsterne lysblaa med talrige Bægerblade. Marts, undertiden allerede Februar. Der findes ogsaa Former med rosenrøde og hvide Blomster.

_H. triloba, "Adelkløver"_. Europa, ogsaa Danmark. Bladene regelmæssigt 3-lappede. Blomsterne med 5-7 blaa Bægerblade. Blomstrer Marts-April. Der findes Varieteter med hvide, røde, blegrøde, violette Blomster samt dobbelte Former med blaa og røde Blomster.

_Herniaria latifolia_. Lav, tæppedannende Urt med graagrønne Blade og ubetydelige Blomster. Taaler Sol og tør Bund.

_Hippocrepis comosa_. Bladene uligefinnede, mangeparrede. Blomsterne samlede i Hoved, gule, minder en Del om _"Kællingetand"s_ Blomster. Plantes imellem løse Sten eller i Klipperevner, saaledes at Grenene kan lægge sig ud over Stenene. Ynder Kalk.

_Homogyne alpina_. 25 cm. Bladene nyreformede, grundstillede. Blomsterne samlede i en enkelt Kurv i Spidsen af Stænglerne. Ynder muldet Jord og Halvskygge samt Fugtighed. Plantes bedst paa Afsatser paa nordvendte Stenvægge.

_Horminum pyrenaicum_. Alperne, Pyrenæerne. 15 cm. Bladene brede i løse Rosetter. Blomsterne violette i Kranse op ad Stængelen. Trives næsten overalt paa Stenhøjen, bliver yppigst og smukkest i Halvskygge, men faar mere sit naturlige Udseende paa lysere Pladser.

_Houstonia coerulea_. Nord Amerika. 3-5 cm. Danner smaa, tætte Tuer af lysgrønne Blade. Blomsterne paa traadfine Stilke, lysblaa med gult "Øje". Fordrer moseagtig fugtig Jord for at trives.

_H. serpyllifolia_. Nord Amerika. Ligner foregaaende. Stænglerne mere nedliggende.

_Hutchinsia alpina_. 8-10 cm. Bladene smaa, fjersnitdelte, frisk grønne, Blomsterne hvide i Klaser. Danner tætte Tæpper, og da den holder sig med friske Blade hele Vinteren, naar Kulden ikke bliver altfor stræng, kan den anbefales til almindelig Plantning. Meget nøjsom og villig; bør omplantes af og til.

_Hypericum coris_. 20 cm. Orienten. Bladene linieformede, kransstillede. Blomsterne gule i topformede Stande. Juli. Plantes i vandrette Klipperevner og mellem løse Sten.

_H. fragile_. 5-8 cm. Skuddene svage, nedliggende eller halvt oprette. Bladene smaa, glatte, ovale, graagrønne; Blomsterne store, gule, enkeltvis eller faa sammen. Juli.

_H. orientale_. Lilleasien. Bladene korsvis modsatte, matgrønne. Blomsterne bleggule.