Part 25
Side 20, L. 3: Hancker, huor wed ded skal hæffuis, som _Epictetus_ siger[28], den Hancker, huor wed de skal hæffuis, som _Epictetus_ siger[28], den
Side 35, L. 11: meget de Perler wel kunde were wært? Ded kunde ieg icke engentlig meget de Perler wel kunde were wært? Ded kunde ieg icke egentlig
Side 38, L. 5: icke Kammene behoff«. Abel Caht. begierte Armbaandene oc Ringene, som icke Kammene behoff«. Abel Cath. begierte Armbaandene oc Ringene, som
Side 43, L. 2: om siine egen Forfølgelse, som hun giorde flux witløfftig med andre om siin egen Forfølgelse, som hun giorde flux witløfftig med andre
Side 53, L. 24: troe den, indtil ieg saae wisse Teng dertil. Anna bleff wed hendis troe den, indtil ieg saae wisse Tegn dertil. Anna bleff wed hendis
Side 54, L. 11: derris Spatzergang kunde mig wecke, derris Mangfoldighed ware derris Spatzergang kunde mig wecke, derris Mangfoldighed war
Side 54, L. 24: Anfelt, som loed mig bede, att ieg wille were »gutes Muhts, es würde Anfelt, som loed mig bede, att ieg wille were »gutes Muths, es würde
Side 56, L. 26: tagen en Bog med sig, vdi huilken hand temmelig sagte vdi læste, tagen en Bog med sig, vdi huilken hand temmelig sagte læste,
Side 64, L. 9: maa _considereris_, oc ieg maa haffue der Fornøyelse att see de maa _considereris_, oc ieg maa haffue den Fornøyelse att see de
Side 64, Anm. 2 L. 4: effter som en Part icke haffue wærret tilstede, der #Processen# effter som en Part icke haffde wærret tilstede, der #Processen#
Side 65, L. 11-12: Dag sin Lyst att see: ett Træ-Billede att _excequere_[74]. -- Der Dag sin Lyst att see: ett Træ-Billede att _excequeris_[74]. -- Der
Side 78, L. 29: med stoer Forsittighed saaledis bestilt (som Slozf. mig siden sagde), med stoer Forsictighed saaledis bestilt (som Slozf. mig siden sagde),
Side 86, L. 18: hun burte att leffue oc sig imod Gud oc oc sin Næste att forholde; hun burte att leffue oc sig imod Gud oc sin Næste att forholde;
Side 94, L. 21: lernen.« »Da wil Zeit zu« (sagte ieg). lernen.« »Da wil Zeit zu« (sagde ieg).
Side 96, L. 1: som der bleff anrettet, som skeede vden for Køckenet i Platzen, saa saa der bleff anrettet, som skeede vden for Køckenet i Platzen, saa
Side 119, L. 20: spurte hannem, »wo der Tempel _Salomones_ wehre geblieben? Das spurte hannem, »wo der Tempel _Salomonis_ wehre geblieben? Das
Side 120, L. 1: meere att anstille sich høfflig, sagde oc, att Hs. _Majt._ haffde meere att anstille sig høfflig, sagde oc, att Hs. _Majt._ haffde
Side 122, L. 10: icke att sige ded; sagde en Dag: »Spørger Solsf. Eder intet ad, hwad icke att sige ded; sagde en Dag: »Spørger Slosf. Eder intet ad, hwad
Side 123, L. 11: legnede hender; saa en liden Krucke, oc sidst Begeret. Hand sagde lignede hender; saa en liden Krucke, oc sidst Begeret. Hand sagde
Side 123, L. 18: Om anden Dagen sagde hand mig: »Ia, mein liebes Frewlein, Hir hättet Om anden Dagen sagde hand mig: »Ia, mein liebes Frewlein, Ihr hättet
Side 124, L. 1: hir!«« sagte der König vnd wies mir, das vnter dem Bodem des Bechers hir!«« sagte der König vnd wies mir, das vnter dem Boden des Bechers
Side 132, L. 20: ded er, for de fører Løgn? Ieg er mok wiß paa, att min Piige icke ded er, for de fører Løgn? Ieg er nok wiß paa, att min Piige icke
Side 136, L. 11: mig. Hand lucte sielden miine Døre til, men meestendeelen lucte den mig. Hand lucte sielden miine Døre til, men meestendeelen lucte dem
Side 141, L. 22: offte), saa gøglede hand, giorde _Pussinel_ aff sig, stønnem Ppaa offte), saa gøglede hand, giorde _Pussinel_ aff sig, stønnem Spaa
Side 143, L. 11: wært, som troer, att ieg kand traalle.« »O« (soer hun en stoer Eeed), wært, som troer, att ieg kand traalle.« »O« (soer hun en stoer Eed),
Side 143, L. 23: Winden stoet paa Winduet (som med en lang Pik kunde opluckis), saa Winden stoed paa Winduet (som med en lang Pik kunde opluckis), saa
Side 146, L. 1-2: paa min inderste Dør med saa megen Forbandelser offwer hannem, saa paa min inderste Dør med saa mange Forbandelser offwer hannem, saa
Side 146, L. 8: Aarsage dertil. Ieg spurte hender endelig: hwor vdi Nawedren bestoed? Aarsage dertil. Ieg spurte hender endelig: hwor vdi Nadweren bestoed?
Side 149, L. 5: skeede. I Førstningen giorde hand nogen _Diffilcuteter_, sagde: skeede. I Førstningen giorde hand nogen _Difficulteter_, sagde:
Side 149, L. 23-24: v-guddelig løgnactig[144] oc v-skickelig Quinde oc bekom igien en v-guddelig løgnactig[144] oc v-skickelig Quinde oc bekom en
Side 150, Anm. L. 3: dem med nogle Syenaale, tenckte att skylffle dem for mig, haffde dem med nogle Syenaale, tenckte att skyffle dem for mig, haffde
Side 153, L. 23: Fengselnerne laae wed Siiden, oc Hoffwet Nøglen derhoes (forwarte Fengselerne laae wed Siiden, oc Hoffwet Nøglen derhoes (forwarte
Side 157, Anm. L. 6: hun, ia aff 4 Staffwelser læs hun._« hun, de aff 4 Staffwelser læs hun._«
Side 163, Anm. 1 L. 2: flyed mig for Penge oc Lyße, hwad ieg begierte, saa ieg haffde baade flyed mig for Penge oc Lyß, hwad ieg begierte, saa ieg haffde baade
Side 168, L. 22: Daatter Forloff att kommen til hender, hwem skulle hand klage hender Daatter Forloff att komme til hender, hwem skulle hand klage hender
Side 175, L. 15: skulle ieg end selge miine Boxer. Lader mig faa dem stax!« Hand gik skulle ieg end selge miine Boxer. Lader mig faa dem strax!« Hand gik
Side 175, L. 29: foruden. Den Efftermiddag war icke meget glædeligt for os. Quinden foruden. Den Efftermiddag war icke meget glædelig for os. Quinden
Side 184, L. 12: Bock kom til mig oc skulle meddeelte mig Christi Legeme oc Bloed, Bock kom til mig oc skulle meddeele mig Christi Legeme oc Bloed,
Side 193, L. 17: _etc._[189]. Slosf. begynte oc flux att foractede mig, effter som _etc._[189]. Slosf. begynte oc flux att foracte mig, effter som
Side 194, L. 24: hand noget; sagde endelig: »Ihr habt D. H. Læt hannem wollen vmb für hand noget; sagde endelig: »Ihr habt D. H. Læt haben wollen vmb für
Side 195, L. 19: Læt, hand wiste wel hworfor. Ieg sagde: »Ieg bin nicht eigentlich Læt, hand wiste wel hworfor. Ieg sagde: »Ich bin nicht eigentlich
Side 195, Anm. L. 1: mich gesprochen.« Aaret effter slog Gud hannem med Læhnelse paa mich gesprochen.« Aaret effter slog Gud hannem med Læhmelse paa
Side 196, L. 5: saed oc wæffwede i Ordene, wiste ich ret, hwad hand wille sware, saed oc wæffwede i Ordene, wiste icke ret, hwad hand wille sware,
Side 203, L. 5: Løffte; stoed paa ded Løffte, att en Konge burte att holde sit Løffte; stoed paa ded, att en Konge burte att holde sit
Side 209, L. 10: icke, men ieg hørte, att hun styffsede mig. Hun bleff wed siine Ord icke, men ieg hørte, att hun tyffsede mig. Hun bleff wed siine Ord
Side 210, L. 22: Taalmodighed oc tenkte: ded er en Taalmodigheds Øffwelsee; Gud Taalmodighed oc tenkte: ded er en Taalmodigheds Øffwelse; Gud
Side 212, L. 30: intet alting war saa laget, att Karen en Afften til Maaltiid kunde intil alting war saa laget, att Karen en Afften til Maaltiid kunde
Side 215, L. 11: noget, førend Brandene bleffwe sluckte, begynte hand noget ad noget, førend Brandene bleffwe sluckte, begynte hand noget att
Side 217, Vers 3 L. 3: Min Iammers elffte Aar! Min Iammers elffwe Aar!
Side 217, Vers 4 L. 2: Indhellig sammen stammer: Indhellig sammen stæmmer:
Side 225, L. 27: Hun swarte att icke haffwe nogen Bræct. »Huorfor da« (spurte ieg) Hun swarte att icke haffwe nogen Bræck. »Huorfor da« (spurte ieg)
Side 230, L. 20: ded icke, thi i Morris imellen 4 oc 5 Slæt war ieg noget upaßelig; da ded icke, thi i Morris imellem 4 oc 5 Slæt war ieg noget upaßelig; da
Side 231, L. 1-2: Mand; een skulle icke kunde haffde giort ham ded. Tyffwen bleff samme Mand; een skulle icke kunde haffwe giort ham ded. Tyffwen bleff samme
Side 231, L. 12: der neere i Taarn-Tuen, haffde sin Haand der wed. Thi hwem skulle der neere i Taarn-Stuen, haffde sin Haand der wed. Thi hwem skulle
Side 239, L. 15: nesten en en halff Finger lang oc fulle 3 Finger tyck oc er endnu i nesten en halff Finger lang oc fulle 3 Finger tyck oc er endnu i
Side 239, L. 16: miine Gliemme. Der _D. München_ kom hiem, loed ieg hannem wiide, miine Giemme. Der _D. München_ kom hiem, loed ieg hannem wiide,
Side 245, L. 23: kiøbt mig). Ieg sagde (med noget haard Ryst): »Iii söllen mii dat kiøbt mig). Ieg sagde (med noget haard Ryst): »Ii söllen mii dat
Side 246, L. 4: oc Døden skulle ded forhindre, att ded icke kunde fuldende ded, eller oc Døden skulle ded forhindre, att ieg icke kunde fuldende ded, eller
Side 248, L. 21: Fornufft oc fortwilfflede. Ded synnis, att Manden omgickis hender oc, Fornufft oc fortwifflede. Ded synnis, att Manden omgickis hender oc,
Side 249, L. 1: intet for nogen att Deelene; dog loed hand tage Ware paa hender, naar intet for nogen aff Deelene; dog loed hand tage Ware paa hender, naar
Side 249, L. 12: høyt oc skiænte, rørte hannem sacte met Kiæppen offwer Skinnebeenene. høyt oc skiænte, rørte hannem sacte med Kiæppen offwer Skinnebeenene.
Side 251, L. 30: den, der døde paa sin Syge-Segn, oc ded war icke Synd att slaae den den, der døde paa sin Syge-Seng, oc ded war icke Synd att slaae den
Side 255, L. 17: Gud til Ære optengnet aff den _L_iidende _C_hristinne i henders Gud til Ære optegnet aff den _L_iidende _C_hristinne i henders
Side 260, L. 12: den selffwer forgylt. Bad paa Stycket satte ieg effterfølgende Ord: den selffwer forgylt. Bag paa Stycket satte ieg effterfølgende Ord:
Side 262, L. 13: I, huor offte ieg haffwer sagde Eder tilforne, att I icke skulle I, huor offte ieg haffwer sagt Eder tilforne, att I icke skulle
Side 268, L. 4: saede saa tycke paa worris Strømmer, saa Farwen aff Strømperne icke saede saa tycke paa worris Strømper, saa Farwen aff Strømperne icke
Side 271, L. 11: Den Kræmmer ey ey døe, men hand er til endnu Den Kræmmer er ey døe, men hand er til endnu