试读(第一章节选)
Afskriverens bemærkninger: Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men forfatterens stavning er for øvrigt bevaret. Kursiv tekst i originalen er gengivet med _understreg_. KNUD HJORTØ HANS RÅSKOV KØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG J. L. LYBECKER OG E. A. HIRSCHSPRUNG 1906 J. COHENS BOGTRYKKERIER (GEORG A. BACH) Uden for den søndre længe af Peder Hansens gård begyndte foråret fjorten dage tidligere end andre steder; solens stråler faldt med kraft tilbage fra de okrede mure, og træerne gav læ mod østenvinden; så var der også bakker på bægge sider af gården, så den selv lå i en dal. Hesteomgangen stod med en krans af udsprungne følfod allerede først i Marts, og samtidig begyndte kastanieknopperne at blinke i solen som små bitte lygter, sådan svedte de, men midt i April sprang de ud med en lille grøn hånd til hver side som folk, der holder tale. Vejen, der her gik uden om gården, blev grå og tør, mens andre veje endnu var helt fugtige; om dens hjulspor stod sandet i tynde, sprøde kamme, og når man gik og trådte dem ned med bare fødder, så havde man sommerfornæmmelser længe inden første Maj; her kom hønsene ud og pillede i græsset og hakkede følfoden i de gule hoder, og den sorte grævlingehund, Vaps, nød ikke sjælden sin middagslur her og lå og blinkede velbehageligt i solen med sine gule øjenlåg. Og den, der ikke mindst søgte ud til den søndre længe, det var gårdens ældste søn, Hans -- kaldet Råskov efter sin afdøde moer.
版本规格
| 语言 | Dansk |
|---|
| 章节 | 14 章 |
|---|
| 全书字数 | 58,295 词 |
|---|
| 预计阅读 | 约 4 小时 51 分钟 |
|---|
| 授权 | 公有领域(Public domain) |
|---|
以上为本书元数据与首章节选;完整正文见下方章节列表。
Uden for den søndre længe af Peder Hansens gård begyndte foråret fjorten dage tidligere end andre steder; solens stråler faldt med kraft tilbage fra de okrede mure, og træerne gav læ mod østenvinden; så var der også bakker på bægge sider af gården, så den selv lå i en dal. Hesteomgangen stod med en krans af udsprungne følfod allerede først i Marts, og samtidig begyndte kastanieknopperne at blinke i solen som små bitte lygter, sådan svedte de, men midt i April sprang de ud med en lille grøn hånd til hver side som folk, der holder tale. Vejen, der her gik uden om gården, blev grå og tør, mens andre veje endnu var helt fugtige; om dens hjulspor stod sandet i tynde, sprøde kamme, og når man g...