v. Dockums, Fastings og Stephansens Tilfredshed, at jeg for

disse Officerer har begjæret Æreslegionens Dekoration. Jeg har ansøgt om den samme Naade for D’Hrr. Rosenstand og Tuxen, som kommanderede Brandere.

»Jeg haaber, at dette Skridt, hvis Hensigt er at behageliggjøre disse Officerer Erindringen om den Tid, de have tjent paa Scheldeflaaden, samt give et Vidnesbyrd om de Tjenester, de der have udvist, vil møde Deres Majestæts Antagelse.«

Jeg forbliver o. s. v.

Ed. Burgues Missiessy.

Efter Gjennemlæsningen heraf overrakte Admiralen v. Dockum endnu en Skrivelse, der indeholdt følgende Svar fra Kong Frederik den 6te, dateret 25. September 1809:[37]

Hr. Vice-Admiral Missiessy!

»Jeg har modtaget Deres Brev af 6te ds. Jeg har deri læst med sand Tilfredshed det hædrende Vidnedsbyrd, De giver de Officerers Opførsel og Anstrengelser, der ere saa heldige at tjene under Deres Kommando. Vil end ikke Strengheden af de Regler, der ere indførte i min Marine, tillade, at de ældste af disse Officerer tilstaas den Forfremmelse, som De begjærer for dem, saa beder jeg Dem desuagtet at være overbevist om, at det vil være mig kjært ved andre Lejligheder at holde dem den Iver tilgode, de have udvist for en Sag, jeg anser for min egen.

»Det glæder mig meget at se, at De søger at forskaffe flere af mine Officerer et hædrende Bevis paa Keiserens Tilfredshed og Bevaagenhed. Det er med sand Agtelse, at jeg forbliver, Hr. Vice-Admiral Missiessy«,

Deres bevaagne

Frederik R.

Skjøndt Kong Frederik den 6tes Svar var et direkte Afslag paa Missiessy’s Forslag om Forfremmelse, maatte dog et saadant Bevis paa Admiralens Tilfredshed være i høi Grad smigrende for de danske Officerer og en Ære for den Marine, som de tilhørte. v. Dockum har dog selv strax været paa det Rene med, at der neppe vilde blive gaaet udenfor de for Marinen gjældende Avancementsregler, ligesom det ogsaa nok tør siges, at det vilde være v. Dockum’s ridderlige Tænkemaade imod, om hans Avancement ved denne Leilighed var sket med Forbigaaelse af ældre Kammerater.

Dette fremgaar ogsaa af den Maade, hvorpaa han i sine private Optegnelser omtaler denne lille Episode. Han skriver nemlig herom[38]:

»Og hvad Admiral Missiessy har ytret til Prindsen[39] om hans Tilfredshed med de Danske, kan skjønnes af et Brev, han skrev til vor Konge, og hvorfor jeg ved Signal blev kaldt ombord for at læse Brevet og Kongens Svar, som han havde modtaget. Admiralens Brev overraskede mig, men jeg kunde ikke andet end takke Admiralen for hans gode Anbefaling til vor Konge og for hans velmente Ønsker for vort Avancement; men jeg kunde ikke udelade at ytre, at naar jeg kunde have formodet, at han vilde udbede sig den Naade af vor Konge, saa havde jeg raadet derfra; thi det finder ikke Sted i den danske Marine. En Del af mine Formænd, som jeg havde kommet til at præjudicere, har i fransk Tjeneste, hvor de har været, og i nærværende Krig hjemme udført Tjenesten med Tapperhed, hvorfor jeg bad Admiralen aldrig at tænke derpaa; men Admiralen anmærkede, at for ham maatte den ansøgte Avancement finde Sted. Jeg bad Admiralen at meddele mig en Kopi af hans Brev til min Konge og Kongens Svar.«

Man vil have bemærket, at imellem de Officerer, hvis Navne saa hædrende nævnes i Admiral Missiessy’s Skrivelse til den danske Konge, savner man en, Chefen for »Dantzick«, v. Berger. Han havde fra sin Ankomst trolig staaet v. Dockum bi og kommanderet sit Linieskib med saa megen Nidkjærhed og Dygtighed, at han vilde være selvskreven til at komme paa Listen, hvor der var Tale om en anerkjendende Udmærkelse, men desværre oplevede han ikke dette.