Part 20
Den dæmpede Støi fra Gaderne nedenunder -- et sammenstemt Kor af Raslen og Klirren, Rumlen og Raaben -- lyder op til ham, i Øieblikke stærkere, i Øieblikke svagere -- snart skal han slet ikke mere høre den, _han_ drager bort, Andre kommer til.
Dueflokken slaaer et Slag over de nærmeste røde Tage, løfter og sænker sig og bliver borte for Øiet, borte i Soltaagen, som dirrer over den store By.
* * * * *
Og saa gaaer ogsaa Terndrup ned forat drage til sine Fædres Land og _der_ bruge de Patroner, som Vorherre endnu maatte have bestemt for ham.