Selections from Early Middle English, 1130-1250. Part 1: Texts

Chapter 20

Chapter 204,168 wordsPublic domain

++Hvnger wex in lond chanaan. And his .x. sunes iacob for{}ðan. Sente in to egipt to bringen coren. He bilef at hom ðe was gungest boren. | ðe .x. comen for nede sogt. [f. 42v 215 To josep and he ne knewen hi{m} nogt. And ðog he lutten him frigtilike. Anð seiden to him mildelike. We ben sondes for nede driuen. To bigen coren ðor{}bi to liuen. 220 Josep hem knew al in his ðhogt Als he let he knew hem nogt. ¶¶ Jt semet wel ðat ge spies ben. And in to ðis lond cumen to sen. And cume ge for non oðer ðing. 225 but for to spien ur lord ðe king. Nai he seiden eu{er}ilc on. Spies were we neu{er} non. Oc alle we ben on faderes sunen. For hunger doðes hider cumen. 230 Oc nu ic wot ge spies ben. for bi gure bering men mai it sen. Hu sulde on man poure for{}geten. swilke and so manige sunes bigeten. for seldu{m} bi{}tid self ani king{e}. 235 swilc men to sen of hise ofspring{e}.

[Linenotes: 233. _Hu suld sulde onman_ MS. || 244. _gure_] _pore_ MS.]

++A lou{er}d merci get is ðor on. migt he nogt fro his fader gon. He is gungest hoten beniamin. for we ben alle of ebrisse kin. | 240 Nu bi ðe feið ic og to king pharaon. [f. 43r sule ge nogt alle eðen gon. Til ge me bringen beniamin. ða gungeste broðer of {gu}re kin. For ðo was josep sore for{}dred. 245 ðat he wore oc ðhurg hem for{}red. He dede hem binden and leden dun. And speren faste in his prisun. ðe ðridde dai he let hem gon. Al but ðe ton broðer symeon. 250 ðis symeon bi{}lef ðor in bond. To wedde under josepes hond. ðes oðere breðere sone on{}on. Token leue and wenten hom. And sone he weren ðeden went. 255 Wel sore he hauen hem bi{}ment. And seiden hem ðan ðor bi{}twen. Wrigtful we in sorwe ben. for we sinigeden q{u}ilu{m} or On hure broðer michil mor. 260 for we werneden him merci. Nu drege we sorge al for{}ði. Wende here non it on his mod. Oc Josep al it under{}stod.

++Josepes men ðor q{u}iles deden. ¶¶ 265 Al{}so Josep hem adde beden. | ðo breðere seckes hauen he filt. [f. 43v And in eu{er}ilc ðe silu{er} pilt. ðat ðor was paid for ðe coren. And bunden ðe muðes ðor bi{}foren. 270 Oc ðe breðere ne wiste{n} it nogt. Hu ðis dede wurðe wrogt. Oc alle he weren ou{er}{}ðogt. And hauen it so to iacob brogt And tolden him so of here sped. 275 And al he it listnede i{n} frigtihed. And q{u}an men ðo seckes ðor un{}bond And in ðe coren ðo agtes fond. Alle he woren ðann{e} sori ofrigt. Jacob ðus him bi{}meneð o{}rigt. 280 Wel michil sorge is me bi{}cumen. ðat min two childre ar{e}n me for{}nume{n}. Of josep wot ic ending non. And bondes ben leid on symeon. Jf ge beniamin fro me don. 285 Dead and sorge me segeð on. Ai sal beniamin wið me bi{}lewen. ðor q{u}iles ic sal on werlde liuen. ðo q{u}að iudas us sal ben hard Jf we no holden him non forward 290

[Linenote: 279. _ðanno_ MS.]

++Wex derke ðis coren is gon. Jacob eft bit hem faren agon. | Oc he ne duren ðe weie cumen in [f. 44r but ge wið us senden beniamin. ðo q{u}að he q{u}an it is ned. 295 And [non] ne can no bettre red. Bereð dat silu{er} hol agon. ðat hem ðor{}of ne wante non. And oðer siluer ðor bi{}foren. for{}to bigen wið oðer coren. 300 fruit and spices of dere pris. Bereð ðat man ðat is so wis. God hunne him eðimod {u}s ben. And sende me min childre agen. ðo nomen he forð weie rigt. 305 Til he ben cumen i{n}{}to egypte ligt. And q{u}anne Josep hem alle sag. Kinde ðhogt i{n} his herte was. He bad his stiward gerken is meten. He seide he sulden wið him alle eten. 310 He ledde hem alle to Josepes biri. Her non hadden ðo loten miri. Lou{er}d he seiden ðo eu{er}ilc on. Gur silu{er} is gu brogt a{}gon. Jt was in ure seckes don. 315 Ne wiste ur non gilt ðor{}on. Beð nu stille q{u}ad stiward for ic nu haue min forward | ðor cam ðat broðer symeon. [f. 44v And kiste is breðere on and on. 320 Wel fagen he was of here come for he was numen ðor to nome. Jt was vndren time or more. Om cam ðat riche lou{er}d ðore. And al ðo briðere of frigti mod 325 fellen bi{}forn ðat lou{er}d{}is fot. And bedden him riche p{re}sent. ðat here fader hi[m] adde sent. And he leuelike it under{}stod. for alle he weren of kinde blod. 330

[Linenote: 303. _eði modes_ MS.]

++LJueð q{u}ad he ðat fader get. ðat ðus manige sunes bi{}gat. lou{er}d he seiden get he liueð. Wot ic ðor non ðat he ne biueð. And ðis is gunge beniamin. 335 Hider brogt after bode{}word ðin. ðo josep sag him ðor bi{}foren. Bi fader [&] moder broðer boren. Him ou{er}{}wente his herte on{}on. Kinde luue gan hi{m} ou{er}{}gon. 340 Sone he gede ut and stille he gret. ðat al his wlite wurð teres wet. After ðat grot he {w}eis is wliten. And cam ðan in and bad he{m} eten. | He dede hem wassen him bi{}foren. [f. 45r 345 And sette hem as he weren boren. Get he ðhogte of his faderes wunes. Hu he sette at ðe mete hise sunes. Of euerilc sonde of eu{er}ilc win. most and best he gaf beniamin. 350 Jn fulsu{m} hed he wurðen glaðe. Josep ne ðoht ðor{}of no scaðe. Oc it him likede swiðe wel. And hem lerede and tagte wel. And hu he sulden hem best leden. 355 Q{ua}ne he comen in vnkinde ðeden. And al ðe bettre sule ge speden. Jf ge wilen gu wið treweiðe leden. Eft on morwen q{u}an it was dai Or or ðe breðere ferden a{}wei. 360 Here seckes woren alle filt wið coren. And ðe siluer ðor{}in bi{}foren. And ðe seck ðat agte beniamin. Josepes cuppe hid was ðor{}in. And q{u}uan he weren ut tune went. 365 Josep haueð hem after sent. ðis sonde hem ou{er}takeð raðe. And bi{}calleð of harme and scaðe. Vn seli men, q{u}at haue ge don. Gret vn{}selðehe is gu cumen on. | 370 for is it nogt min lord for{}holen. ða gure on haueð is cuppe stolen [f. 45v ð[o] seiden ðe breðere sikerlike. Vp q{u}am ðu it findes witterlike. He slagen [be] and we agen driuen. 375 Jn{}to ðraldom eu{er}mor to liuen. He gan hem ransaken on and on. And fond it ðor sone a{}non. And nam ðo breðere eu{er}ilk on. And ledde hem sorful a{}gon. 380 And brogte hem bi{}for iosep. Wid reweli lote and sorwe and wep. ðo q{u}at iosep ne wiste ge nogt. ðat ic am o wol witter ðogt. Mai nogt longe me ben for{}holen. 385 Q{u}at{}so{}eu{er}e on londe wurð stolen. Lou{er}d q{u}ad judas do wið me. Q{u}at{}so ði wille on werlde be. Wið{}ðan ðat ðu friðe beniamin ic ledde ut on trewthe min. 390 ðat he sulde ef cumen a{}gen. to hise fader and wið him ben. ðo cam iosep swilc rewðe up{}on. he dede halle ut ðe toðere gon. And spac un{}eðes, so e gret. 395 ðat alle hise wlite wurð teres wet. | Jc am iosep dredeð gu nogt. [f. 46r for gure helðe or hider brogt. Two ger ben nu ðat derke is cumen. Get sulen .v. fulle ben numen. 400 ðat men ne sulen sowen ne sheren. So sal drugte ðe feldes deren. Rapeð gu to min fader a{}gen. And seið him q{u}ilke min blisses ben. And doð him to me cumen hider. 405 And ge and gure orf al to{}gider. Of lewse god in lond gersen. sulen ge sundri riche ben. Eu{er}ilc he kiste. on ilc he gret. Ilc here was of is teres wet. 410

[Linenotes: 343. _peis_ MS. || 345. _and him_ MS. || 392. _wið_ on an erasure.]

++Sone it was king pharaon kid. Hu ðis newe tiding wurð bi{}tid. And he was bliðe in herte fagen. ðat Josep wulde him ðider dragen. for luue of Josep migte he timen. 415 He bad cartes and waines nimen. And fechen wiues and childre and men. And gaf hem ðor al lond gersen. And het hem ðat he sulden hauen. More and bet ðan he kude crauen. 420 Josep gaf ilc here twinne srud. Beniamin most he made prud. | fif weden best bar beniamin. [f. 46v ðre hundred plates of silu{er} fin. Al{}so fele oðre ðor til. 425 He bad ben in is faderes wil. And .x. asses wið semes fest. Of alle egiptes welðhe best. Gaf he is breðere wið herte bliðe. And bad hem rapen hem homward swiðe. 430 And he so deden wið herte fagen. Toward here fader he gunen dragen. And q{u}ane he comen him bi{}foren. Ne wiste he nogt q{u}at he woren. Lou{er}d he seiden israel. 435 Josep ðin sune greteð ðe wel. And sendeð ðe bode ðat he liueð. Al egipte in his wil cliueð. Jacob a{}braid and trewed it nogt. Til he sag al ðat welðe brogt. 440 Wel me q{u}að he wel is me wel. ðat ic aue abiden ðus swil sel. And ic sal to min sune fare. And sen or ic of werlde chare. Acob wente ut of lond chanaan. No^t 445 And of is kinde wel manie a man. Josep wel faire him vnder{}stod. And pharaon ðogte it ful good. | for ðat he weren hirde men. [f. 47r He bad hem ben in lond gersen. 450 Jacob was brogt bi{}foren ðe king. for to geuen him his bliscing. fader dere q{u}að pharaon. hu fele ger be ðe on. An hundred ger and .xxx. mo. 455 Haue ic her drogen i{n} werlde wo. ðog ðinkeð me ðor{}offen fo. ðog ic is haue drogen i{n} wo. siðen ic gan on werlde ben. Her vten erd man{}kin bi{}twen. 460 So ðinked eu{er}ilc wis[e] man. ðe wot q{u}or{}of man kin bi{}gan. And ðe of adames gilte muneð ðat he her uten herdes wuneð.

[Linenote: 413. _herte_] _h_ corr. out of _b_. || 453. _derer_ MS. || 467. _Him_] _He_ MS.]

++Pharaon bad him wurðen wel. 465 in softe reste and seli mel. H{im} and hise sunes in reste dede. Jn lond gersen on sundri stede Siðen ðor was mad on scite. ðe was yoten Ramese. 470 Jacob on liue wunede ðor Jn reste fulle .xiiij. ger. And god him let bi{}foren sen. Q{u}ilc time hise ending sulde ben. | He bad iosep hise leue sune. [f. 47v 475 On ðhing ðat off e wel mune. ðat q{u}an it wurð mid him don. He sulde him birien in ebron. And witterlike he it aueð hi{m} seid. ðe stede ðor abraham was leid. 480 So was him lif to wurðen leid. Q{u}uor ali gast stille hadde seid. Him and hise eldere. fer ear bi{}foren. Q{u}uor iesu crist wulde ben boren. And q{u}uor ben dead and q{u}uor ben grauen. 485 He dogt wið hem reste to hauen. Josep swor him al{}so he bad. And he ðor{}of wurð bliðe [&] glad. Or ðan he wiste off werlde faren. He bad hise kinde to him charen. 490 And seide q{u}at of him sulde ben. Hali gast dede it him seen. Jn clene ending and ali lif. So he for{}let ðis werldes strif. Osep dede hise lich faire geren. 495 Wassen and riche{}like smeren. And spice{}like swete smaken. And egipte folc him bi{}waken. xl. nigtes and .xl. daiges. swilc woren egipte lages. | 500 first .ix. nigt de liches beðen. [f. 48r And smeren and winden and bi{}q{ue}ðen. And waken is siðen .xl. nigt. ðo men so deden ðe adden migt. And ebrisse folc adden an kire. 505 Nogt sone deluen it wið yre. Oc wassen it and kepen it rigt. Wið{}vten smerles seuene. nigt. And siden smered .xxx. daiges. Cristene folc haueð oðer laiges. 510 He ben smered ðor q{u}iles he liuen. Wið crisme and olie in trewðe geuen. for trewðe and gode dedes mide. ðon ben ðan al ðat wech dede. Su{m} on. sum. ðre. su{m} .vii. nigt 515 Su{m} .xxx. sum .xii. moneð. rigt. And Sum eu{er}ilc wurðen ger. ðor q{u}iles ðat he wunen her. don for ðe dede chirche{}gong. elmesse gifte and messe song. 520 And ðat is on ðe weches stede. Wel him mai ben dat wel it dede Egipte folc aueð him waked. xl. nigt and feste maked. And hise sunes .xxx. daiges. 525 Jn clene lif and ali {l}aiges. | So woren forð .x. wukes gon. [f. 48v get adde jacob birigeles non. And pharaon king cam bode bi{}foren. ðat josep haueð his fader sworen. 530 And he it hi{m} gatte ðor he wel dede. And bad hi{m} nimen hi{m} feres mide. Wel wopnede men and wis of here. dat noman hem bi weie deren. ðat bere is led ðis folc is rad 535 he foren a{}buten bi adad. ful seuene nigt he ðer abiden. And bi{}meni{n}g for iacob deden. So longe he hauen ðeðen numen. To flu{m} iurdon ðat he ben cumen. 540 And ou{er} pharan til ebron. ðor is ðat liche in biriele don. And josep in to egipte went. Wid al is folc ut wið him [s]ent.

[Linenotes: 476. _offe_ MS. || 526. _daiges_ MS. || 544. _ent_ with a letter, apparently _w_, erased before it.]

++Hise breðere comen hi{m} ðanne to. 545 And gunnen him bi{}seken alle so. vre fader he seiden or he was dead. vs he ðis bodewurd seigen bead. Hure sinne ðu hi{m} for{}giue. Wið{}ðanne ðat we vnder ðe liuen. 550 Alle he fellen him ðor to fot. To beðen meðe and bedden oc. | And he it for{}gaf hem mildelike. [f. 49r And luuede hem alle kinde{}like. Osep an hundred ger was hold. ¶¶ 555 And his kin wexen manige{}fold. He bad sibbe cumen him bi{}foren. Or he was ut of werlde boren. It sal q{u}að he ben soð bi{}foren. ðat god hað ure eldere sworen. 560 He sal gu leden i{n} his hond. Heðen to ðat hotene lond. for godes luue get bid ic gu Lested it ðanne hoteð it nu. ðat mine bene ne be for{}loren. 565 Wið gu ben mine bones boren. He it him gatten and wurð he dead. God do ðe soule seli red. Hise liche was spice{}like maked And longe egipte{}like waked. 570 And ðo biried hem bi{}foren. And siðen late of londe boren. Hise oðre breðere on and on. Woren ybiried at ebron. An her endede to ful in wis. 575 ðe boc ðe is hoten genesis. ðe moyses ðurg godes red Wrot for lefful soules ned. | God schilde hise sowle fro helle bale. [f. 49v ðe made it ðus on engel tale. 580 And he ðat ðise lettres wrot. God him helpe weli mot. And berge is sowle fro sorge [&] grot. Of helle pine cold [&] hot. And alle men ðe it heren welin. 585 God leue hem i{n} his blisse spilen. Among engeles [&] seli men. Wið{}uten ende in reste ben. And luue [&] pais us bi{}twen. And god so graunte amen ameN. 590

[Linenotes: 553. _gaf_] _gaff_ in catch-word.]

[[The page break is shown as printed, at the end of line 552.]]

XXIII. KENTISH SERMONS

[[MS description from Notes volume:

"Laud Misc. 471, Bodleian Library; on vellum, 188 × 130 mm.: consists of two manuscripts bound together.... The second manuscript, of the end of the thirteenth century, begins at f. 92...."]]

[[Each sermon was printed in a single paragraph. They have been broken up for this e-text.]]

[Headnote: Obtulerunt Ei Munera]

+S{er}mo jn die epiphanie.+ [f. 128v¹

_++CVM natus esset ih{esus} i{n} betleem iude in dieb{us} herodis regis ecce magi ab oriente ueneru{n}t ierosolima{m} dicentes. Vbi e{st} qui natus est rex iudeor{um}._

¶¶ We redeth i þo holi godespelle of te dai ase ure louerd godalmichti {5} i{}bore was of ure lauedi sei{n}te Marie i þe cite of bethleem. þet si sterre was seauinge of his beringe. swo a{}pierede te þo þrie kinges of heþenesse. to{}janes þo sunne risindde. And al swo hi bi{}knewe [f. 128v²] his beringe bi þo sterre. swo hi nom{en} conseil be{}tuene hem þet hi wolden gon for to hyne an{}uri. and þet hi wolden offri {10} him· gold· and stor· and Mirre. And al swo hi hedden aparailed here offrendes swo kam si sterre þet yede to for hem in{}to ier{usa}l{e}m. Þere hi{}speke{n} to herodes and hym askede. wer was se king of gyus þet was i{}bore. And herodes i{}herde þet o king was i{}bore þet solde bi king of geus. swo was michel anud. and alle hise men. for þet he was {15} of{}dred for to liese his king{}riche of ier{usa}l{e}m. Þo dede he somoni alle þo wyse clerekes þet kuþe þe laghe and hem askede wer crist solde bien i{}bore. Hi answerden þet ine ier{usa}l{e}m. for hit was swo i{}seid and be{}hote hwile{m} bi þo profetes. And al{}swo herodes i{}herde þis. swo spac te þo þrie kinges. and hem seide. Goþ ha seide into {20} bethleem and sechez þet child. and wanne ye hit habbeth hi{}funde swo an{}uret hit. and efter þet cometh to me. and hic wille go and an{}uri hit. [f. 129r¹] Þet ne seide he nocht herodes for þet he hit wolde on uri{;} ac for þet he hit wolde slon. yef he hit michte finde. Þo kinges hem wenten and hi seghen þo sterre þet yede bi{}fore hem. {25} al{}wat hi{}kam over þo huse. war ure louerd was. and al swo hi hedden i{}fonden ure louerd{;} swo hin an urede. and him offrede hire offrendes. Gold. and. stor. and Mirre. Þo nicht efter þet aperede an ongel of heuene in here slepe ine metinge and hem seide and het. þet hi ne solde a{}yen wende be herodes. ac be an oþer weye wende into hire {30} londes.

¶¶ +L+ordinges and leuedis þis is si glorius miracle. and si gl{or}ius seywinge of ure lordes beringe. þet us telþ þet holi godespel of te day. and ye muee wel under{}stonde be þo speche of þe godspelle þet me sal to dai mor makie offrinke þan an oþren dai. and þer of us yeft ensample þo þrie kinges of heþenesse. þet comen fram verrene {35} londes ure louerd [f. 129r²] to seche. and him makie offrinke. And be þe`t´ hi offrede gold. þet is cuuenable yeftte to kinge{;} seawede þet he was sothfast kink. and be þet hi offrede Stor. þet me offrede wylem be þo ialde laghe to here `godes´ sacrefise{;} seawede þe he was verray prest. And be þet hi offrede Mirre. þet is biter þing. signefieth þet hi {40} hedde be{}liaue þet he was diadlich. þet diath solde suffri for man ken. Nu i{}hiereth wet signefieth þet Gold. þet. Stor. þet Mirre. And offre we Gostliche to ure lorde. þe`t´ i offrede flesliche. Þet Gold þet is bricht and glareth ine þo brichtnesse of þo sunne. signefieth þe gode beleaue. þet is bricht ine þe gode cristenemannes herte. Si gode {45} beleaue licht and is bricht ine þo herte of þo gode Ma{n}ne ase gold. Offre we þanne god almichti god gold. Be{}leue we stede{}fast{}liche. þet `he is´ fader and sune. and holy gost. is onlepi god. Wo so hath beleaue ine gode swo offreth him god gold [f. 129v¹] þet Stor signefied gode werkes. for ase se smech of þe store wanne hit is i{}do {50} into þe ueréé and goth upward to þo heuene and to gode ward Swo amuntet si gode biddinge to gode of þo herte of þo gode cristenema{n}ne. Swo we mowe sigge þet stor signefieth þe herte. and se smech luue of gode.

[Linenote: 53. After _stor_, _e_ erased.]

{B}i `þet´ Mirre þat is biter. a{n}d be þo biternesse defendet þet Cors þet is mide i{}smered. þet no werm nel co{m}me i{}hende{;} signefiet {55} þo gode werkes þet is biter to þo yemernesse of ure flesce. Si Mirre signefiet uastinge. for þo luue of gode wakie. go ine pelrimage. uisiti þe poure. and to{}sike. and to do alle þe gode þet me may do for godes luue. þo ilke þinges so bieth bitere to þo wrichede flessce. Ac al{}so si mirre loket þet bodi þet no werm ne may þer i{}hende come{;} so us defe{n}det {60} þo iléke þinges fram senne. and fram þe amonesteme{n}t of þo dieule þet ha ne may us mis{}do. Lordinges nu ye habbet i{}herd þo signefia{n}ce of þo offringes þet maden [f. 129v²] þo þrie kinges of heþenesse to gode. hye habbet to gode `i offred´ of yure selure. and of yure erþliche godes. Ne ne offreth him nacht on lepiliche to day. ac {65} alle þo daies i þo yere gostliche. Gold. and Stor. and Mirre. ase hic habbe i{}told. Gold{;} fore Gode belaue. Stor{;} for holy urisun. Mirre. for gode werkes. þet bieth þo offringes. þet ure louerd be{}sekeþ auerichedaye þo cristenema{n}ne. and werefore se xpiste{n}ma{n} yef has deþ{;} of seruet þo blisce of heuene. And ih{es}u crist þet for us wolde {70} an erþe bi bore. a{n}d anured of þo þrie kinges of painime{;} he yeu[e] us his grace of þo holi gost in ure hertes wer{}bi we moue hatie þo ileke þinges þet he hatedh. and lete þo ileke þinges þat he for{}biet. and luuie þo ilek þinkes þat he luued. and do þo ilek þinges þat he hóót. ine him so bileue and bidde a{n}d serui. þet we mowe habbe þo blisce {75} of heueriche. _Q{uo}d uobis p{restare} d{ignetur} p{er}._

[Linenotes: 54. _Bi_] _Li_ MS. || 64. _i offred_ on margin. || 71. _yeuus_ MS.]

[Headnote: Servasti Bonum Vinum Usque Adhuc]

+Do{mi}ni[ca] s{e}c{un}da post octav{am} epiphanie. S{er}mo eu{a}n.+

_++Nuptie f{a}c{t}e su{n}t in chana [f. 130r¹] galiléé. [&] erat mat{er} ih{es}u ibi. Vocatus est au{tem} ih{esu}s ad nuptias [&] discipuli eius._

¶¶ Þet holi godspel of to day us telþ. þet a bredale {80} was i{}maked ine þo londe of ier{usa}l{e}m. in ane cite þat was i{}cleped Cane in þa time þat godes sune yede in erþe flesliche. `ac´ To þa bredale was ure leuedi sei{n}te Marie. and ure louerd ih{esus} crist and hise deciples. so iuel auenture þet wyn failede. at þise bredale. þo seide ure leuedi seinte Marie. to here sune. hi ne habbet no wyn. And ure {85} louerd answerde and sede to hire. Wat be longeth hit to me oþer to þe wyman. Nu ne dorste hi namore sigge. ure lauedi. Hac hye spac to þo Serganz þet seruede of þo wyne. and hem seyde. al þet he hot yu do{;} so doþ. And ure louerd clepede þe serganz a{n}d seyde to hem. ffol vellet ha seyde. þos ydres. þet is to sigge þos Cróós. oþer {90} þos fate{n} of watere. for þer were. vi. ydres of stone. þet ware i{}clepede baþieres wer þo gi{us} hem wesse for clenesse. and for religiun.