Selections from Early Middle English, 1130-1250. Part 1: Texts
Chapter 12
And þu [gh]if me swa muchel lond{;} to stonden a mire a[gh]ere ho{n}d. Swa wule anes bule hude{;} Ælches weies ouer{}spræden. feor from ælche castle{;} amidden ane ualde. þen{n}e ne mai þe atwite{;} þe hæne ne þe riche. [þ/] þu æi hæhne | burh[gh]e{;} hæðene monne habbe bi{}tæht. [f. 83v² 205
And þou [gh]ef me so mochel lond{;} to stonde on min owe hond. Ase wole a Bole hude{;} in grene ouer{}sprede. For fram eche Castle{;} a{}midde one felde. þanne ne mai þe atwite{;} þe pore no þe riche. þat þou eni heh Borh{;} heþene Man bi{}takest.
Þe king him i[gh]ette{;} swa hengest [gh]irnde. Hengest nom læue{;} [&] forð he gon liðe. [&] æfter his wiue sende sonde{;} to his a[gh]ene lo{n}de. [&] he seolf wende [gh]eond þis lo{n}d{;} to sechen ænne bræ[d]ne fæld. þer he mihte wel spræde{;} On his feire hude. 210 He com æn enne ende{;} In enne fæire uelde. he hafde ane hude{;} bi{}[gh]ite to his neode. o ane wilde bule{;} þe wes wunder ane strong.
[Linenote: 207. _nom_ corr. out of _mom_.]
And þe ki{n}g him [gh]af{;} þat lutel þat he [gh]ornde. Hengest nam lefue{;} and forþ he gan wende. And after his wifue he sende sonde{;} to his owene londe. And him seolf wende{;} oueral to bi{}holde. ware he mihte wel sprede{;} his Bole hude.
He hæfden ænne wisne mon{;} þe wel cuðe a craften. þe nom þas hude{;} [&] a bord leide. 215 and whætte his særes{;} alse he schæren wolde. Of þere hude he kærf enne þwong{;} swiðe s{m}al [&] swiðe long. Nes þe þwong noht swiðe bræd{;} buten swulc a twines þræd. þa al islit wes þe þong{;} He wes wunder ane long.
[Linenote: 217. _swal_ MS.]
Hengest hadde one wisneman{;} þat wel couþe of crafte. He nam þeos bole hude{;} and a borde laide. þar of he makede ane þwang{;} swiþe smal and swiþe lang. Nas þe þwang noht brod bote ase hit were a twined þred. 218
[Linenote: 218. _atwined_ MS.]
a{}buten he bilæde{;} muche del of londe. 220 He bigon to deluen{;} dic swiðe muchele. þer{}uppe stenene wal{;} þe wes strong oueral. ane burh he arerde{;} muchele [&] mare. Þa þe burh we{s} al [gh]are{;} þa scop he hire nome. he hæhte heo ful iwis{;} KaeR{}Carrai an Bruttisc. 225 [&] ænglis | ce cnihtes{;} heo Cleopeden þwong{}Chastre. [f. 84r¹ Nu and auere mare{;} þe nome sto[n]deð þere. [&] for nan odere gome{;} næueden þæ burh þene nome.
[Linenote: 224. _wes_] _wel_ MS.]
A{}boute þar{}mid he leide{;} moche deal of londe. He lette þo delue{;} on euerech halue. þar vppe stonene wal{;} swiþe | strong oueral. [f. 67r² ane castel he arerde{;} fair to bi{}holde. þo þe Borh was al [gh]arue{;} þo sette he hire name. he hehte hire foliwis{;} Ca[.y]r{}Karri in Bruttesse. and Englisse cnihtes{;} Þwangchestre. Nou and euere more{;} þe name stondeþ þ[are].
a þet come densce men{;} and driuen ut þa bruttes. þene þridde nome heo þer sætte{;} [&] lane{}castel hine hæhten. 230 [&] for swulche gomen{;} þæ tun hafde þas þreo nomen. Vnder þan com liðen hider{;} hengestes wif mid hire scipen. heo hæfde to iueren{;} fiftene hu{n}d{r}ed ridern. mid hire come{n} to iwiten{;} muchele æhtene scipen. þer comen inne{;} muchel of hengestes cunne. 235
[Linenote: 233. _h[-u]d'ed_ MS.]
forte þat Dence men driuen vt þe cnihtes. þane þridde name þar sette{;} and leane Castel hine cleopede. vnder þan com liþe hider{;} Hengestes wif mid hire sipes. [gh]eo hadde to ivere{;} fiftene hundred Rideres.
[&] Rouwe{n} his dohter{;} þe him we`s´ swide deore. Hit wes umbe{}while{;} [þ/] com þe ilke time. [þ/] i[gh]arked wes þa burh{;} mid þan alre bezste. He{n}gest com to þan kinge{;} [&] bad him gistninge. [&] seide [þ/] he hafde an in{;} I[gh]arked to{}[gh]eines him. 240 [&] bad þat he come þer{}to{;} [&] he scolde beon fæire under{}fon.
And Rowen his dohter{;} þat was him swiþe deore. Hit was bi on wile{;} þat com þe ilke time. þat `i´[gh]arked was þe borh{;} mid þan alre beste. And Hengest wende to þan kinge{;} and bad hine to g[.y]stni{n}ge. And seide þat he hadde on In{;} hi{}makede to{}[gh]enes him.
[&] þe king him [gh]ette{;} swa hengest hit wolde. Hit com to þan time{;} [þ/] þe king gon forð liðe. Mið þan deoreste monnen{;} of alle his du[gh]eðe. forð he gon bu[gh]en{;} | [þ/] he to burh com. [f. 84r² 245 he bi{}heold þene wal{;} up and dun ouer{}al. al him wel likede{;} [þ/] he o{n} lokede. He wende in to halle{;} [&] his heleðes mid him alle. Bemen heo bleowen{;} gome{n} men gunnen cleopien.
And þe king him grantede{;} alse Hengest wolde. Forþ hii gonne wende{;} þat hii come to þan ende. þe king bi{}heold þane wal{;} vp and dun oueral. Al him wel likede{;} þat he on lokede. He wende in to halle{;} and his cnihtes mid him alle.
Bord heo hetten breden{;} cnihtes setten þer to. 250 heo æten heo drunken{;} dræm wes iburh[gh]en. þa þe du[gh]eðe hafde i[gh]eten{;} þa wes heom þa bet iloten. Hængest eode in to þan inne{;} þer wunede Rouwenne. he heo lette scruden{;} mid vnime`te´ prude. al [þ/] scrud þe heo hafde on{;} heo weoren {s}wiðe wel ibon. 255 heo weoren mid þan bezste{;} ibrusted mid golde.
[Linenote: 255. _swiðe_] _iwiðe_ MS.]
Bordes hii lette sprede{;} cnihtes þar to sete. hii eoten | hii drongken{;} blisse was a{}mang heom. [f. 67v¹ Hengest we{n}de to þe in{n}e{;} þar Rowenne was hinne. he hire lette scrude{;} mid onimete prude.
heo bar an hir{e} honde{;} Ane guldene bolle. I{}uulled mid wine{;} þe wes wunder ane god. hæ[gh]e ibore{n}ne men{;} heo lædden to hallen. biuoren þan kinge{;} f{æi}rest alre þinge. 260 Reowen sæt acneowe{;} [&] Cleopede to þan kinge. [&] þus ærest sæide{;} In ænglene londe. lauerd king wæs hæil{;} for þine kime ich æm uæin. Þe king þis ihærde{;} [&] nuste what heo seide.
[Linenote: 260. _farrest_ MS.]
[Gh]eo bar in hire hond{;} ane goldene bolle. Hi{}fulled mid w[i]ne{;} ne mihte non be rich[ere]. Heh[gh]e ibore me{n}{;} hire ladde in to halle. bi{}vore þan kinge{;} fairest alle þing. Rowenne sat a cnouwe{;} and seide to þa{n} kinge. þus erest [gh]eo spac{;} in Englene lond. Louerd king wassa[.y]l{;} for * þine comes me beoþ hail. Þe ki{n}g hit ihorde{;} and nuste wat [gh]eo saide.
[Linenote: 258. _wine: richere_] MS. defective here.]
þe king vortigerne{;} fræinede his cnihtes sone. 265 what weoren þat speche{;} þe [þ/] maide spilede. Þa andswere | de Keredic{;} a cniht swiðe sellic. [f. 84v¹ he wes þe bezste latimer{;} þat ær com her. lust me nu lauerd king{;} [&] ich þe wulle cuðen. whæt seið Rouwenne{;} fæirest wimmonnen. 270 Hit beoð tiðende{;} Inne sæxe{}londe. whær swa æi du[gh]eðe{;} gladieð of drenche{;}
[Linenote: 272. _glad[e.]ieð_ MS.]
þe king vortigerne{;} haxede his cnihte`s´. wat were þe speche{;} þat þe maide speke. Þo answerede{;} Keþereh{;} cniht mid þe wisest. he was þe beste latimer{;} þat euere wone[de] her. 268 Lust nou mi louerd king{;} and ich þe wolle cuðen. wat seiþ Rowenne{;} fairest of al wommanne. Hit his þe wone{;} Ine sax{}londe.
[Linenote: 268. _wone_ MS.]
þat freond sæiðe to freonde{;} Mid fæire loten hende. leofue freond wæs hail{;} þe oðer sæið drinc hail. þe ilke þat halt þene nap{;} he hine drinkeð up. 275 oder uul me þideR fareð{;} [&] bi{}techeð his iuere{n}. þenne þat uul beoð icumen{;} þenne cusseoð heo þreoien. þis beoð sele la[gh]en{;} Inne saxe{}londe. [&] Inne alemaine{;} heo beoð ihalden aðele.
[Linenotes: 273. _sæiðe_] _ð_ corr. out of _d_. || 276. _bi{}thecheð_ MS.]
þat freond saiþ to his freond{;} wane he sal [dri]nge. leofue freond wassail{;} þe oþer saiþ dringhail. þe ilke þat halt þane nap{;} þane dringe dringþ vp. 275 And a[gh][ein]es me hine fulþ{;} and takeþ his ivere. Þis beoþ þe | lawes{;} ine sax{}londe. [f. 67v²
[Linenotes: 273. _dringe_]; 276 _a[gh]eines_] MS. defective here.]
Þis iherde uortiger{;} of alche{n} uuele he wes war. 280 [&] seide hit an bruttisc{;} ne cuðe he nan ænglisc. maiden Rouwenne{;} drinc bluðeliche þenne. Þat maide dronc up þat win{;} [&] lette don oðer þer{}in. [&] bi{}tæhten þan kinge{;} [&] þrien hine custe. [&] þurh þa ilke leode{n}{;} þa la[gh]en comen to þissen londe. 285 wæs{}hail [&] drinc{}hæil. moni mon þer{}of is fain{;} Rouwenne þe hende{;} sat bi þan kinge. þe king heo [gh]eorne biheold{;} heo was him an heorte leof. ofte he heo custe{;} ofte he heo clupte. Al his mod [&] his main{;} halde to þan mæidene. 290
[Linenote: 280. _alchel_ MS.]
þis ihorde vortiger{;} of eche vuele he was war. And saide hit on Bruttesse{;} ne couþe he noht on [OE]nglisse. Ma[.y]de Rowenne{;} dring bloþeliche þanne. Þat maide drong vt þat win{;} and lette don oþer þar{}in. And bi{}tahte þan kinge{;} and he hit vp swipte. And þorh þisne ilke game{;} þe lawe come to londe. wassa[.y]l and dring{}ha[.y]l{;} þat mani me{n} lofuieþ. Þe faire Rowenne{;} sat bi þan kinge. þe king hire [gh]eorne bi{}heold{;} [gh]eo was him leof on heorte. Ofte he hire custe{;} and ofte he hire clupte.
Þe wurse wes þer | ful neh{;} þe in ælche gomene iS ful ræh. [f. 84v² þe wurse ne dude næuere god{;} he mæingde þas kinge`s´ mod. he murnede ful swiðe{;} to habben þat mæide{n} to wiue. Þat wes swide ladlic þing{;} þat þe cristine king. luuede þat haðene maide{;} leoden to hærme. 295 [þ/] maiden wes þan kinge leof{;} æfne alse his a[gh]ene lif.
Þe worse was þare wel neh{;} þat to soche game his wel sleh. þe worse þat neuere ne doþ god{;} he me[.y]nde þare þes kinges mod þe king mornede swiþe{;} for habbe hire to wifue. þat was swiþe loþlich þing{;} þat þe cristene king. louede þat Maide heaþene{;} folk to harme.
he bad hengest his dring{;} [gh]iuen him þat maide child. He{n}gest funde an his ræd{;} to don [þ/] þe king him bed. he [gh]ef him Rouwenne{;} wimmon swiðe hende.
To Hengest bad þe king{;} þat he þat maide [gh]efue him. Hengest funde on his Reade{;} don þat þe king him beade. He [gh]ef him Rowenne{;} womman swiþe hende.
XV. ORM
THE ORMULUM
[[MS description from Notes volume:
"Junius 1, Bodleian Library, Oxford: an oblong folio, written in double columns on 118 leaves of parchment varying considerably in size, the largest being 508 × 200 mm.; about 1210 A.D., and an autograph, but corrected by a second and third hand."]]
[[Further detail from Notes volume:
"Orm supplemented the current graphic methods by devices of his own. Thus he systematically doubled a consonant after a short vowel in a closed syllable, so tunnderrstanndenn 109. Whether he meant thereby to indicate shortness of the vowel or length of the consonant is disputed.... Where the consonant after an open syllable is in fact short, Orm often places a breve over the preceding short vowel.... Likewise he uses very seldom an almost horizontal accent to indicate vowel length, as á 174, but more frequently, as if to emphasize his warning against possible error, doubles it ... even for greater insistence trebles it ... mostly before final t.
"Furthermore, Orm invented a special symbol {g} with a flat top projecting on both sides for the guttural stop g, reserving the continental g for the dzh sound in such words as egge (edge), leggen, seggen: the latter occurs in this extract only in gluternesse 167, and that by mistake."]]
[[In the original text, the linenotes used yogh for insular g, and plain g for Orm's unique {g}. In this version of the e-text, insular g has been shown as yogh [gh].
In this selection, all lines have been split at the caesura for length, with the second half shown deeply indented.]]
++Forrþrihht anan se iesu crist. Wass borenn off hiss moderr{;} [gh]ho wand hi{mm} sone iwinndecl[-ú]t. [&] le[gh][gh]de himm inn a`n´ cribbe. Acc uss birrþ w[)i]tenn [þ/] he warrþ. All wiþþ hiss a[gh]henn wille. Vnnorne. [&] wrecche [&] usell child{;} Inn ure mennisscnesse : Forr [þ/] he wollde inn heffness ærd{;} Vss alle makenn riche. 5 ¶ [&] he [þ/] all þiss middellærd. Onn alle wise shrideþþ{;} He wollde wundenn | ben forr uss. [f. 34v¹ I wrecche wi{nn}de clutess. Forr [þ/] he wollde shridenn uss{;} Wiþþ hefennlike wæde· ¶ [&] he [þ/] all þiss werelld shop· [&] alle shaffte stereþþ{;} He l[-e]t hi{mm} baþe bindenn her. Wiþþ bandess f[-e]t [&] hande{;} 10 Forr [þ/] he wollde unnbindenn uss. Off hellepiness bandess. ¶ [&] heffne. [&] lifft. [&] land. [&] sæ. Wiþþ {g}oddcunndnesse filleþþ{;} Þatt illke child. tatt tær wass le[gh][gh]d. Inn an full naru cribbe{;} Forr [þ/] he wollde [gh]ifenn uss. All heffness rume riche.
[Linenotes: 5. _heffness_] erasure of _o_ after _he_; so also in _hefennlike_, l. 8; _werelld_, l. 9, &c.; see notes. || 13. _full naru_ over an erasure.]
¶ [&] he [þ/] fedeþþ enn{g}le þed. [&] alle cwike shaffte{;} 15 He la[gh][gh] all alls hiss wille wass. Biforenn asse i cribbe. Swa summ he wære [gh]ifenn hi{mm}{;} To wurrþenn hi{mm} to fode. Forr [þ/] he wollde brinn{g}enn uss{;} Vpp inntill heffness blisse. [&] [gh]ifenn uss hi{mm} sellfenn þær{;} Wiþþ enn{g}less eche fode. ¶ Þuss {g}odess sune allmahhti[gh] {g}odd{;} Warrþ wrecche mann onn erþe. 20 Forr swa to bri{nn}genn mann{}kinn onn{;} To [gh]ernenn afft{err} litell. Forr [þ/] he lufeþþ alle þa{;} [þ/] hise la[gh]hess haldenn. [&] lufenn forr þe lufe off hi{mm}{;} To libbenn her onn erþe. Full wrecchelike inn uselldom{;} Off metess. [&] off claþess. ¶ [&] tatt te laferrd iesu crist. Wass le[gh][gh]d inn asse cribbe. 25 Þatt tacneþþ uss. [þ/] he co{mm} her. To wurrþenn mann onn erþe. Wiþþ mannkinn. [þ/] wass stunnt. [&] dill{;} [&] skill læs swa su{mm} asse. ¶ [&] asse. þohh itt litell be. Itt hafeþþ mikell afell. To berenn upp well mikell sæm{;} [Gh]iff mann itt doþ þæronne. [&] swa wass neh all follc [þ/] da[gh][gh]. Þatt c{ri}st co{mm} her to manne. 30 Neh all itt wass þa strang inoh. To þewwtenn laþe {g}astess. To berenn upp [þ/] laþe sæm{;} To don all þe[gh][gh]re wille. ¶ [&] þurrh [þ/] {g}odd wass wurrþenn mann. Forr ure miccle nede{;} Þurrh [þ/] wass he. `þatt witt tu wel.´ All wiþþ hiss lefe wille. Niþþredd. [&] wannsedd wunnderrli[gh]. [&] la[gh]hedd inn hi{mm} | sellfenn. [f. 34v² 35 Forr o [þ/] hallf [þ/] he wass mann{;} Mann mihhte hi{mm} fon. [&] pinenn. Wiþþ h[-a]t. [&] kald. wiþþ nesshe. [&] harrd· Wiþþ pine off þrisst. [&] hunngerr. [&] cwellenn himm mann mihhte wel{;} Inn ure mennisscnesse. [&] {g}odd wass wurrþenn swa forr uss{;} [Gh][-é]t lasse þann an enn{g}ell. Forr mann ne ma[gh][gh] nohht enn{g}ell sen{;} Ne t[)a]kenn hi{mm} ne bindenn. 40 Ne pinenn hi{mm}. ne cwellenn hi{mm}. Forr he ne de[gh]eþþ næfre. Acc drihhtin {g}odd warrþ her forr þe [Gh][-e]t lasse þann hiss enn{g}ell. [&] lah[gh]hre inoh. forr þi þatt he{;} Þe wollde [gh]ifenn bisne. Þatt te birrþ a[gh][gh] þe sellfenn her{;} Þurrh soþ mecnesse la[gh]henn. [&] lætenn swiþe unorneli[gh]{;} [&] litell off þe sellfenn. 45
[Linenotes: 34. _þatt witt tu wel_ substituted at bottom of column for _þatt se[gh][gh]þ þe boc_ in text. || 37. _kald_ over an erasure. || 41. _pinenn_] _i_ over an erasure. || _næfre_] _r_ changed into _n_ by erasure. || 42. _godd warrþ_ over an erasure. || 45. _unorneli[gh]_ with erasure over the first _n_.]
¶ ++Þatt hirdess wokenn o [þ/]at nahht. Þatt crist wass borenn onne{;} Þatt wass swa su{mm} hiss wille wass. Forr [þ/] itt shollde tacnenn. Þatt he forr{}þi wass wurrþenn mann{;} Forr [þ/] he wollde sammnenn. An flocc off menn till cristenndom{;} [&] till þe rihhte læfe. Þatt sholldenn wurrþenn hise shep{;} Þurrh here unnshaþi[gh]nesse. 50 [&] sholldenn habbenn oferr he{mm}{;} Bisscopess. prestess. dæcness Forr [þ/] te[gh][gh] sholldenn hirdess ben{;} To [gh]emenn he{mm}. [&] {g}ætenn. [&] ec forr [þ/] he wollde ben. Himm sellf [-u]t numenn hirde. Swa [þ/] he wollde hiss a[gh]henn lif{;} Forr hise shep forrlætenn. ¶ Þatt {g}odess enn{g}ell co{mm} o nihht. Swa su{mm} ðe {g}oddspell kiþeþþ. 55 To spekenn wiþþ{}þa wake menn. Þatt wokenn heore faldess{;} [&] tatt he comm [þ/] nihht till he{mm}. Wiþþ heoffness lihht. [&] leome. [&] tatt te[gh][gh] wærenn forr [þ/] lihht. [&] forr ðatt enn{g}less sihhþe. Forr dredde swiþe fasste anan. Swa summ þe {g}oddspell kiþeþþ{;} [&] ec þatt {g}odess enn{g}ell toc. To frofrenn he{mm} wiþþ worde. 60 All [þ/] wass don | þurrh iesu c{ri}st. [f. 35r¹ Forr mikell þin{g} to tacnenn. ¶ Itt tacneþþ uss þatt ure {g}odd. Well offte senndeþþ enn{g}less. Inn till þiss middell{}ærd. tatt iss. All full off þesst{err}nesse : Þatt iss off all [þ/] ifell iss{;} Inn alle kinne sinne{;} Itt tacneþþ [þ/] he senndeþþ hemm{;} Inn till þiss þeossterrnesse. 65 To frofrenn þa [þ/] wakenn wel{;} Onn[gh]æness laþe {g}astess. [&] stanndenn inn to shildenn he{mm}{;} Fra deofless swikedomess. [&] all [þ/] flocc [þ/] he{mm} iss s[-e]tt{;} To [gh]emenn. [&] to {g}ætenn. To frofrenn swillke senndeþþ {g}odd. Enn{g}less. [&] hall[gh]he sawless. [&] a[gh][gh] þe[gh][gh] cumenn dun till þa{;} Wiþþ heoffness lihht. [&] leome. 70 Þatt iss wiþþ witt. [&] {g}od innsihht{;} Inn alle kinne þin{g}e. Forr drihhtin [gh]ifeþþ her hiss þeww{;} {g}od witt. [&] mahht. [&] wille. To stanndenn [gh]æn þe laþe {g}ast. [&] [gh]æn all [þ/] he læreþþ. Acc a[gh][gh] þe[gh][gh] sinndenn þohh swa þehh{;} Well swiþe sare off{}dredde. Off domess da[gh][gh]es starrke dom{;} [&] off þe demess irre. 75 All all swa su{mm} þa w[)a]ke menn{;} Well swiþe offdredde wærenn. Off heoffness brihhte lihht [&] lem {;} [&] off [þ/] enn{g}less sihhþe. Ace hihht. [&] hope o drihhtin {g}odd. [&] onn hiss mildheorrtnesse{;} Þatt frofreþþ hemm. [&] beldeþþ he{mm}{;} To foll[gh]henn {g}odess lare. To fandenn [gh]iff þe[gh][gh] mu[gh]henn swa{;} ðe demess are winnenn. 80 [&] tatt wass uss bitacnedd wel{;} Þurrh ðatt tatt {g}odess enn{g}ell. Toc sone anan wiþþ milde word{;} ða w[)a]ke menn to frofrenn. For{r} [þ/] he wisste wel [þ/] te[gh][gh]{;} Off hi{mm} forrdredde wærenn. Forr {g}odess enn{g}ell frofreþþ mann{;} [Gh]iff [þ/] he seþ hi{mm} færedd. Forr {g}odess enn{g}ell iss full mec{;} [&] soffte. [&] milde. [&] bliþe. 85 ¶ [&] defell iss all full off niþ{;} [&] full off {g}ra{mm}cunndnesse. [&] full off h[)e]te towarrd mann{;} [&] full off modi[gh]nesse [&] [gh]iff he seþ þe mann forrdredd{;} He wile hi{mm} skerrenn mare. [&] ræfenn himm hiss rihhte witt{;} [&] shetenn inn hiss herrte. | Acc whas itt iss [þ/] wæpnedd iss. Wiþþ fulle trowwþe o criste{;} [f. 35r² 90 Þohh [þ/] he {g}risli[gh] defell seo. Niss he rihht nohht forrfæredd. ¶ Þatt enn{g}ell se[gh][gh]de ðatt he wass{;} Þa cumenn forr to kiþenn. O {g}odess hallfe þær till he{mm}. A`n´ swiþe mikell blisse. Þatt shollde ben till all þe follc. Þatt se[gh][gh]de he forr [þ/] tanne{;} Wass cumenn i þiss middellærd. Full mikell blisse. [&] sellðe. 95 Till alle `þa´ [þ/] sholldenn wel{;} O {g}odess sune lefenn. O iesu c{ri}st. tatt borenn wass. [þ/] illke nahht to manne. ¶ He se[gh][gh]de [þ/] te laferrd crist. Wass borenn her to manne. Nohht o þe nahht. acc o þe da[gh][gh]. Forr mikell þing to tacnenn. Forr da[gh][gh]ess lihht bitacneþþ uss{;} All eche lifess blisse 100 [&] nahht bitacneþþ all [þ/] wa{;} [Þ/] iss i{nn} helle pine. [&] c{ri}st wass borenn i þiss lif{;} To lesenn uss off helle. Forr [þ/] he wollde [gh]ifenn uss{;} Wiþþ enn{g}less eche blisse. ¶ [&] tatt wass uss bitacnedd ec. Þurrh [þ/] tatt {g}odess enn{g}ell. Wass aww{n}edd till ða w[)a]ke menn{;} Wiþþ heffness lihht [&] leme. 105 Forr {g}odess sune iesu crist{;} Wass wurrþenn mann onn erþe. To [gh]ifenn heoffness lihht. [&] lem{;} [Þ/] follc. [þ/] shollde hi{mm} foll[gh]henn.
[Linenote: 105. _awwredd_ in MS.]