Part 30
Ingen Veibyrde er bedre at bære end Viisdom. _Wisdom is the least burdensome travelling pack._
Intet er saa nyt, at jo för er skeet. _Nothing is so new but it has happened before._ (_There is nothing new under the sun._)
Intet Svar er ogsaa Svar. _No answer is also an answer._
I stille Vand gaae de store Fiske. _In still water are the largest fish._
I tyst Vand ere Orme værst. _In still water the worms are worst._
J.
“Jeg kiender nok Karsen,” sagde Bonden, han aad Skarntyde. _”I am a judge of cresses,” said the peasant, as he was eating hemlock._
“Jeg siger det ikke for min Skyld,” sagde Ræven, “at der er god Gaasegang i Skoven.” _”It is not for my own sake,” said the fox, “that I say there is a good goose-green in the wood.”_
Jo ædlere Blod, jo mindre Hovmod. _The nobler the blood the less the pride._
Jo argere Skalk, jo bedre Lykke. _The more knave, the better luck._
Jo flere Hyrder, jo værre Vogt. _The more shepherds the less care._
Jo flere Kokke, jo værre Spad. _The more cooks, the worse broth._
Jo kiærere Barn, jo skarpere Riis. _The dearer the child, the sharper must be the rod._
Jo mere af Lov, jo mindre af Ret. _The more by law, the less by right._
Jo mere Frygt, jo nærmere Skaden. _The greater the fear, the nearer the danger._
Jorden er altid frossen for utrevne Sviin. _The earth is always frozen to lazy swine._
K.
Kald ikke paa Fanden, han kommer vel ubuden. _Call not the devil, he will come fast enough unbidden._
Kappen giör hverken Præst eller Degn. _It is not the surplice that makes parson or clerk._
Kast ei Bulöxe til Vor Herre, han vender det skarpe igien. _Throw not thy hatchet at the Lord, He will turn the sharp edge against thee._
Kast ikke Barnet ud med Badet. _Throw not the child out with the bath._
Kattens Leeg er Musens Död. _What is play to the cat is death to the mouse._
Kiærligheds Væxt vil vandes med Graad, og dyrkes med Umag. _Love’s plant must be watered with tears, and tended with care._
Kiært Barn har mange Navne. _A pet child has many names._
Kiend Ulv Paternoster, han siger dog: “Lam! Lam!” _Though you teach a wolf the paternoster, he will say: “Lamb! lamb!”_
Kloge Höns giör og i Nælder. _Even clever hens sometimes lay their eggs among nettles._
Koen malkes, og ei Oxen; Faaret klippes, og ei Hesten. _The cow is milked, not the ox; the sheep is shorn, not the horse._
Koen veed ikke af, hvad hendes Hale duer til, för hun har mistet den. _The cow does not know the value of her tail till she has lost it._
Konst er Konst, om og ei Lykken er med. _Art is art, even though unsuccessful._
Konst og Lære giver Bröd og Ære. _Art and knowledge bring bread and honour._
Kragen er ikke des hvidere, at hun tidt toer sig. _A crow is never the whiter for often washing._
Krage söger vel sin Mage. _The crow will find its mate._ (_Like will be to like._)
Kroget Jern kan Hammeren rette. _Crooked iron may be straightened with a hammer._
Krukken gaaer saa længe til Kilde, til hun faaer knæk. _The pitcher goes so often to the well that it gets broken at last._
Kys er Kiærligheds bud. _Kisses are the messengers of love._
L.
Laan din Ven, og kræv din Uven. _Lend to your friend, and ask payment of your enemy._
Laant Hest og egen Sporer giör korte Mile. _A borrowed horse and your own spurs make short miles._
Længe at leve er længe at lide. _To live long is to suffer long._
Længe lever truet Mand, om han fanger Bröd. _A threatened man lives long, if he can get bread._
Lad Barn have sin Villie, da græder det ei. _Let a child have its will, and it will not cry._
Lad den blive ved Aaren, som har lært at roe. _Let him stay at the oar who has learnt to row._
Lad din Hustru have den stakkede Kniv, og hav selv den lange. _Give your wife the short knife, and keep the long one for yourself._
Lad Hund til Honningtrug, da springer han i med baade Been. _Let a dog get at a dish of honey, and he will jump in with both legs._
Lands Skik, er Lands Hæder. _National customs are national honours._
Langt fra Öine snart af Sinde. _Out of sight, out of mind._
Lastelig er, at flye for en levende Fjende, og at skjelde den döde. _It is discreditable to fly from a living enemy, or to abuse a dead one._
Lediggang er Fandens Hovedpude. _Idleness is the devil’s bolster._
Legen gaaer bedst med Jævnlige. _It is best to play with equals._
Leger du med Narren i Huset, saa leger han med dig paa Gaden. _If you play with the fool at home, he will play with you abroad._
Leergryde baader intet af at komme i Lag med Kobberpotte. _The earthen pan gains nothing by contact with the copper pot._
Leilighed giör Tyve. _Opportunity makes the thief._
Let er den Byrde som en anden bær. _Another man’s burden is always light._
Liden Hvile er altid god. _A short rest is always good._
Liden Tue vælter ofte stort Læs. _A little stone may upset a large cart._
Liden Vinding smager vel. _Small profits are sweet._
Lide og bie, lyde og lære, hjelper fattig Barn til Ære. _Suffering and patience, obedience and application, help the lowly born to honour._
Lige Brödre giöre bedst Leg. _Like plays best with like._
Lige Bytte giör mindst Trætte. _A fair exchange brings no quarrel._
Liggende Ulv löber ikke Lam i Munde. _Lambs don’t run into the mouth of the sleeping wolf._
List har liden Ære. _Cunning has little honour._
Löfter og raat Klæde löbe meget ind. _Promises and undressed cloth are apt to shrink._
Lögn bliver ikke træt af at gaae lange Veie. _Falsehood never tires of going round about._
Lögn er Fandens Datter, og taler sin Faders Maal. _Falsehood is the Devil’s daughter, and speaks her father’s tongue._
Lögn og Dravel giver ond Avel. _Lies and gossip have a wretched offspring._
Lögn og Latin löbe Verden omkring. _Lies and Latin go round the world._
Lögn reiser om for hun vil voxe. _Falsehood travels and grows._
Lög og Rög og en ond Qvinde komme god Mands Öine til at rinde. _Onions, smoke, and a shrew, make a good man’s eyes water._
Lov baner Vei til Venskab. _Praise paves the way to friendship._
Loven er ærlig, Holden er besværlig. _To promise is easy, to keep is troublesome._
Loven er de Vaagendes, Lykken er de Sovendes. _Law helps the waking, luck may come to the sleeping._
Lovkiön og Maler kan snart giöre hvidt til sort. _Lawyers and painters can soon change white to black._
Luen er ikke langt fra Rögen. _The flame is not far from the smoke._
Lykken banker ofte paa, Tossen lader hende ved Dören staa. _Fortune often knocks at the door, but the fool does not invite her in._
Lykken bær en Mand over Bækken, om han gider sprunget. _Luck will carry a man across the brook if he is not too lazy to leap._
Lykken gaaer til Dören, spörger om Forsyn er inde. _Luck taps at the door and inquires whether prudence is within._
Lykken har meget til Mange, men nok til Ingen. _Luck has much for many, but enough for no one._
Lykken haver skröbeligt Ankerhold. _Luck has but a slender anchorage._
Lyst og Villie giör Arbeidet ringe. _Cheerfulness and goodwill make labour light._
M.
Mager Kalv glemmer at springe. _A lean calf forgets to skip._
Magten gaaer ofte for Konsten. _Power often goes before talent._
Magt og Mod vil have Vid med i Fölge. _Might and courage require wit in their suite._
Man angrer ofte sin Tale, men sielden sin Taushed. _Speech is oft repented, silence seldom._
Man bliver ei snarere skiden end af Skarn. _Meddle with dirt and some of it will stick to you._
Mand kysser ofte den Haand, han gierne saae af at være. _A man often kisses the hand he would like to see cut off._
Mands Ord, Mands Ære. _A man’s word is his honour._
Mands Villie, Mands Himmerige. _A man’s will is his heaven._
Man er dog ei Greve, for man æder store Leve. _A man is not a lord because he feeds off fine dishes._
Man faaer at bage af det Meel man har. _You must contrive to bake with the flour you have._
Man faaer det for gode Ord, som man mister for onde. _You may gain by fair words what may fail you by angry ones._
Man faaer ei Ko af kolös Mand. _You cannot take a cow from a man who has none._
Man faaer ei meer af Ræven end Bælgen. _You can have no more of the fox than his skin._
Man fanger flere Fluer med en Draabe Honning end med en Tönde Ædike. _More flies are caught with a drop of honey than with a barrel of vinegar._
Man fylder för Maven paa en Skalk end Öiet. _It is easier to fill a rogue’s belly than his eye._
Mange Bække smaae, giöre en stor Aa. _Many little rivulets make a great river._
Mange have formeget, men Ingen har nok. _Many have too much, but none have enough._
Mange Hunde ere Harens död. _Many dogs are the death of the hare._
Mange kysser Barnet for Ammens Skyld. _Many kiss the child for the nurse’s sake._
Mange Sandkorn kommer Skib til at synke. _Many grains of sand will sink a ship._
Mangen er god Ven, men ond Grande. _Many a man is a good friend but a bad neighbour._
Mangen et Faar gaaer tykuldet ud og kommer klippet hiem. _Many a sheep goes out woolly and comes home shorn._
Mangen giör megen Spad paa lidet Kiöd. _Much broth is sometimes made with little meat._
Mangen Ko staaer i Vang, og kiger i Fælled. _Many a cow stands in the meadow and looks wistfully at the common._
Mangen qvider for den Dag han ikke bider. _Many a man labours for the day he will never live to see._
Mangen saae gierne sin egen Skam paa en andens Ryg. _Many a one would like to lay his own shame on another man’s back._
Mangen vil gierne rose Ret og giöre Uret. _Many love to praise right and do wrong._
Man giör ei god Erkebisp af en Skalk. _You cannot make a good archbishop of a rogue._
Man giör ei godt Jagthorn af en Svinehale. _You cannot make a good hunting-horn of a pig’s tail._
Man gnaver noget af Been, men intet af Steen. _You may get something off a bone, but nothing off a stone._
Man har ei længer Fred end Naboen vil. _You cannot have peace longer than your neighbour chooses._
Man har Leiligheden i Ærmet, naar man vil. _You may always find an opportunity in your sleeve, if you like._
Man hugger ikke Hovedet af fordi det er skurvet. _A head is not to be cut off because it is scabby._
Man hvisker stundom een noget i Öret, og hörer det over den hele By. _Many a thing whispered into one ear is heard over the whole town._
Man kan ei drage haardt med brudet Reb. _You cannot pull hard with a broken rope._
Man kan ei seile hvorhen man vil, men hvor Vinden blæser. _You cannot sail as you would, but as the wind blows._
Man kan ikke bære al sin Slægt paa Skuldrene. _A man cannot carry all his kin on his back._
Man kan ikke drikke og pibe paa eengang. _You cannot drink and whistle at the same time._
Man kan ikke klippe Faaret længer end til Skindet. _You cannot shear the sheep closer than the skin._
Man kan ikke see en Anden længer end til Tænderne. _No one can see into another further than his teeth._
Man kan lukke for en Tyv, men ikke for en Lögner. _You may shut your doors against a thief, but not against a liar._
Man kan nöde en Hest til Vands, men ikke til at drikke. _You may force a horse to the water, but you cannot make him drink._
Man kan nöde en Mand til at blunde, men ikke til at sove. _You may force a man to shut his eyes, but not to sleep._
Man kan nöde en Oxe til Vands, men ikke nöde ham til at drikke. _You may force an ox to the water, but you cannot make him drink._
Man kan tænde et andet Lys af sit uden Skade. _You may light another’s candle at your own without loss._
Man koger saa vel i smaae Gryder som i de store. _You may cook in small pots as well as in large ones._
Man lader sig hellere bide af Ulve end af Faar. _One would rather be bitten by wolves than by sheep._
Man maa bære sit Kors med Taalmodighed, sagde Manden, han tog sin Kone paa Ryggen. _We must bear our cross with patience, said the man when he took his wife on his back._
Man maa ikke lade Narre see halvgiort Arbeide. _Never let fools see half-finished work._
Man maa tage suur Sild af onde Gieldinger. _Of bad debtors you may take spoilt herrings._
Man meder og den Fisk som nödig vil. _Even that fish may be caught that strives the hardest against it._
Man skal bruge den Sol som nu skinner. _Make use of the sun while it shines._
Man skal ei bære Segel i Anden Mands Korn. _Take not your sickle to another man’s corn._
Man skal ei bide den Hund igien som bider. _Bite not the dog that bites._
Man skal ei forsmaae gamle Venner eller gamle Veie. _Old friends and old ways ought not to be disdained._
Man skal ei have to Tunger i een Mund. _Keep not two tongues in one mouth._
Man skal ei kaste Steen efter den Hund som ligger stille. _Throw no stones at a sleeping dog._
Man skal ei skue given Hest i Munden. _Look not a gift horse in the mouth._
Man skal fire den Stub, man har Ly af. _Honour the tree that gives you shelter._
Man skal ikke agte Hunden efter Haarene. _Do not judge the dog by his hairs._
Man skal ikke troe en springsk Hest, eller en stor Herre. naar de ryste paa Hovedet. _Trust not a skittish horse, nor a great lord, when they shake their heads._
Man skal ikke svide alt det som loddent er. _All hairy skins must not be singed._
Man skal længe gaae bag en Vildgaas för man hitter en Strudsfieder. _You must walk a long while behind a wild goose before you find an ostrich feather._
Man skal længe gabe, för en stegt Due flyver een i Munden. _A man must keep his mouth open a long while before a roast pigeon flies into it._
Man skal længe hugge paa en Elletrunte, för man faaer en Bisværm deraf. _You must knock a long while against an alder-bush before you get a swarm of bees out of it._
Man skal meget lide, eller tidlig döe. _We must suffer much, or die young._
Man skal og saae efter en ond Höst. _We must sow even after a bad harvest._
Man skal rævse godt Barn at det ikke bliver ondt, og ondt Barn at det ikke bliver værre. _Chastise a good child, that it may not grow bad, and a bad one, that it may not grow worse._
Man skal Sæd fölge, eller Land flye. _Follow the customs, or fly the country._
Man skal sætte Tæring efter Næring. _Live according to your means._
Man skal skiemte med sin Lige. _Jest with your equals._
Man skal skue en Pige i et Trug Deig, og ikke i en Springedands. _You must judge a maiden at the kneading trough, and not in a dance._
Man skal smede Jernet medens det er hedt. _Strike while the iron is hot._
Man skal tude med de Ulve man er iblandt. _You must howl with the wolves when you are among them._
Man skal Vidien vride medens hun er ung. _Bend the willow while it is young._
Man prædike aldrig saa længe for Ulv, han siger dog Lam ad Aften. _You may preach ever so long to the wolf, he will nevertheless call for lamb before night._
Man tör ei ved at hænge Klokke paa Giekken, han ringer sig nok selv. _There is no need to fasten a bell to a fool, he is sure to tell his own tale._
Mæt Mave roser Fasten. _A full stomach praises Lent._
Medens græsset groer döer Horsemoder. _While the grass is growing the mare dies._
Medens Hundene veire, löber Haren ad Skoven. _While the dogs yelp, the hare flies to the wood._
Med Lov skal man Land bygge. _With law must the land be built._
Med Ondt skal Ondt fordrives. _Evil must be driven out by evil._
Med Ræv skal man Ræv fange. _Set a fox to catch a fox._
Mellem sige og giöre er en lang Vei. _Between saying and doing there is a great distance._
Mennesket spaaer, Gud raa’er. _Man proposes, God disposes._
Mistanke er for Venskab Gift. _Distrust is poison to friendship._
Mölleren er Aldrig saa drukken, at han glemmer at tolde. _The miller is never so drunk that he forgets to take his dues._
Morgenstund har Guld i Mund. _The morn hour has gold in its mouth._
Mude volder at Venskab holder. _Gifts make friendship lasting._
Munden taler tidt det Halsen maa gielde. _The mouth often utters that which the head must answer for._
Musen veed meget, men Katten veed mere. _The mouse is knowing, but the cat more knowing._
N.
Naar de store Klokker gaae hörer ingen de smaae. _While the great bells are ringing no one hears the little ones._
Naar der regner paa Præsten saa drypper det paa Degnen. _When it pours upon the parson, it drops upon the clerk._
Naar det regner Vælling, saa har Stodderen ingen Skee. _When it rains porridge the beggar has no spoon._
Naar det skal være Held, kælver Tyren saa godt som Koen. _If it is to be luck, the bull may as well calve as the cow._
Naar een Fod snubler er den anden nær ved Fald. _When one foot stumbles, the other is near falling._
Naar Enden er god er alting godt. _All’s well that ends well._
Naar Enhver faaer sit, faaer Fanden intet. _When every man gets his own the devil gets nothing._
Naar Gaasen troer Ræven, saa vee hendes Hals. _When the goose trusts the fox then woe to her neck._
Naar Giekken kommer til Torvs faaer Kræmmeren Penge. _When fools go to market the huckster gets money._
Naar Glæden er i Stuen, er Sorgen i Forstuen. _When joy is in the parlour, sorrow is in the passage._
Naar Hovedet værker da værke alle Lemmer. _When the head aches all the limbs ache._
Naar hver agter sit, bliver Gierningen giort. _When every one minds his own business the work is done._
Naar jeg har Penge i min Pung, da har jeg Mad i min Mund. _When I have money in my purse, I have food in my mouth._
Naar Kat og Muus giör eet, har Bonden tabt. _When cat and mouse agree, the farmer has no chance._
Naar Katten er borte, löbe Musene paa Bænken. _When the cat’s away the mice will play._
Naar Knarren er rorlös, gaaer den for Vrag. _When the helm is gone the ship will soon be wrecked._
Naar Kokken steger for Kieldersvenden, saa gielder det Herrens Vinfad. _When the cook is roasting for the butler, woe to the master’s wine-cask._
Naar Krybben er tom rives Hestene. _When the manger is empty the horses fight._
Naar lade Heste ville afsted, gamle Qvinder dandse, og hvide Skyer regne, da er intet Ophör. _When lazy horses begin to start, old women to dance, and white clouds to rain, there is no stopping them._
Naar Legen er feirest, er han bedst at lade fare. _When the game is most thriving it is time to leave off._
Naar man er i Sækken, skal man ud af Munden eller af Bunden. _When a man is in a sack, he must get out at the mouth or at the bottom._
Naar man seer Ulvens Ören, er han selv ikke langt borte. _When the wolf’s ears appear, his body is not far off._
Naar man selv gaaer, sparer man Budleien. _He that performs his own errand saves the messenger’s hire._
Naar man vil fange Ræven, spænder man Gæs for. _If you would catch a fox you must hunt with geese._
Naar Musen er mæt, er Melet bedsk. _When the mouse has had enough the meal is bitter._
Naar Öllet gaaer ind, da gaaer Viddet ud. _When the beer goes in the wits go out._
Naar Ræven prædiker for Gaasen, staaer hendes Hals i vove. _When the fox preaches to the goose her neck is in danger._
Naar Ræven slikker sin Fod, maa Bonden agte sin Gaas. _When the fox licks his paw let the farmer look after his geese._
Naar Saaret er lægt er Svien glemt. _When the wound is healed the pain is forgotten._
Naar Skarn kommer til Ære, veed det ei hvad det vil være. _When dirt comes to honour it knows not what to be._
Naar Stolen raver bliver der ei længe Sæde af. _A rickety chair will not long serve as a seat._
Naar Strængen er stindest, da brister han snarest. _When the cord is tightest it is nearest snapping._
Naar Sværdet er i Munden, skal man klappe Balgen. _When the sword is in the mouth you must caress the sheath._
Naar to Uvenner blæse i et Horn gaaer det over den Tredie ud. _When two enemies blow one horn, the third will have to suffer for it._
Naar Tranen gaaer i Dands med Stodhesten, faaer hun brudne Been. _When the crane attempts to dance with the horse she gets broken bones._
Naar Træet falder, vil alle sanke Spaaner. _When the tree falls every one runs to gather sticks._
Naar Tyvene trættes, faaer Bonden sine Koster. _When thieves fall out the peasant recovers his goods._
Naar Verten leer gladest, da mener han Giæstens Pung. _When the host smiles most blandly he has an eye to the guest’s purse._
Naar Vognen helder, vil enhver skyde efter. _When the waggon is tilting everybody gives it a shove._
Nabos Öie er avindsfuldt. _A neighbour’s eye is full of jealousy._
Nær hielper mangen Mand. _All but saves many a man._
Narren er andre Folk liig saa længe han tier. _A fool is like other men as long as he is silent._
Nærved slaaer ingen Mand ihiel. _Almost kills no man._
Nei er et godt Svar naar det kommer i Tide. _No is a good answer when given in time._
Nei og ja giöre lang Trætte. _No and yes cause long disputes._
Nöd bryder alle Love. _Necessity knows no law._
Nöd kommer gammel Kierling til at trave. _Need makes the old wife trot._
Nok er en stor Rigdom. _Enough is great riches._
Nye Koste feie vel. _New brooms sweep clean._
Nye Viser höres helst. _New songs are liked the best._
Nykommen er altid velkommen. _New comers are always welcome._
Nyt er altid kiært, Gammelt er stundom bedre. _The new is always liked, though the old is often better._
O.
Ofte bedes det igien som bort kastes. _That which has been thrown away has often to be begged for again._
Ofte er Skarlagens Hierte under reven Kaabe. _A royal heart is often hid under a tattered cloak._
Ofte er Ulvesind under Faareskind. _Wolves are often hidden under sheep’s clothing._
Ofte finder Muus Hul, om Stuen end var fuld af Katte. _The mouse may find a hole, be the room ever so full of cats._
Ofte gielder Griis det gammel So gjorde. _The young pig must often suffer for what the old sow did._
Ofte kommer Regn efter Solskin, og efter Muln klart Veir. _Rain comes oft after sunshine, and after a dark cloud a clear sky._
Ofte sidder rigt Barn paa fattig Moders Skjöd. _A rich child often sits in a poor mother’s lap._
Öientieneste er Hofmands Art. _Eye-service is the courtier’s art._
Ond Afkom brouter mest af god Æt. _Unworthy offspring brag the most of their worthy descent._
Onde Tunger onde Ören, de ene saa gode som de andre. _Between evil tongues and evil ears, there is nothing to choose._
Onde Urter voxe mest, og forgaae senest. _Ill weeds grow the fastest and last the longest._
Ond Giæst er velkommen som Salt i suur Öie. _An unpleasant guest is as welcome as salt to a sore eye._
Ond Gierning har Vidne i Barmen. _An evil deed has a witness in the bosom._
Ond Kone önsker Mandens Hæl til Gaarde og ikke hans Taa. _A bad wife wishes her husband’s heel turned homewards, and not his toe._
Ond Qvinde er Fandens Dörnagle. _An ill-tempered woman is the devil’s door-nail._
Ond Rod giver ei godt Æble. _A bad tree does not yield good apples._
Ondt Barn skal man ilde vugge. _A naughty child must be roughly rocked._
Ondt bliver aldrig godt för halv værre kommer. _Bad is never good until worse happens._
Ondt er at gildre for gammel Ræv. _It is difficult to trap an old fox._
Ondt er at sanke Ax efter gierrig Agermand. _It is hard to glean after a niggardly husbandman._
Ondt er at sejle uden Vind og at slibe uden Vand. _It is hard to sail without wind, and to grind without water._
Ondt er at stötte sig til ludende Væg. _It is bad to lean against a falling wall._
Ondt er snart giort, men seent bodet. _Evil is soon done, but slowly mended._
Ondt öder sig selv. _Evil wastes itself._
Ondt Öie skal intet Godt see. _An evil eye can see no good._
Opædt Bröd vil nödig betales. _It is hard to pay for bread that has been eaten._
Ord binde en Mand og Hampereb Oxen. _A man is bound by his word, an ox with a hempen cord._
P.
“Peder, sagde Gaasen, “jeg ager,” der Ræven löb ad Skoven med hende. _”Peter, I am taking a ride,” said the goose, when the fox was running into the wood with her._
Penge tale meer end tolv Tingmænd. _Money is more eloquent than a dozen members of parliament._
Præsten Bogen, Bonden Plogen. _The priest to his book, the peasant to his plough._
Præstesæk er ond at fylde. _A priest’s pocket is not easily filled._
R.