Part 28
Den skal have meget Meel der vil stoppe alle Munde. _He must have much meal who would stop all mouths._
Den skal have rene Fingre som en andens Næse vil snyde. _He must have clean fingers who would blow another’s nose._
Den skal see ilde ud, som skal kyse Fanden. _He must be ill-favoured who scares the devil._
Den skal sig selv love, der haver onde Grander. _He who has bad neighbours is fain to praise himself._
Den skal staae paa et höit Bierg, der skal see sin Skiebne til Ende. _He must stand high that would see the end of his own destiny._
Den skal staae tidlig op, der vil giöre alle tilpas. _He had need rise betimes who would please everybody._
Den skal være en klog Vært, som vil tage Fanden i Herberge. _He must be a clever host that would take the devil into his hostelry._
Den som ei vil lyde Fader, faaer vel at lyde Stivfader. _He who will not obey father, will have to obey stepfather._
Den som er bidt af en Snog er bange for en Aal. _He who has been bitten by a snake is afraid of an eel._
Den som Hönen föder, bör at have Ægget. _He who feeds the hen ought to have the egg._
Den som kaster sig selv under Bænken, den lader de andre nok ligge. _He who throws himself under the bench will be left to lie there._
Den som siger hvad han vil, maa höre hvad han ikke vil. _He who says what he likes, must hear what he does not like._
Den som skal æde af en Andens Haand, bliver sielden mæt. _He who is fed by another’s hand seldom gets enough._
Den som vel kan tigge, kan lade sine Penge ligge. _He who knows how to beg may leave his money at home._
Den som vil gienne en anden over tre Gierder, maa selv over de to. _He who would drive another over three dikes must climb over two himself._
Den Steen bliver eengang vaad, som Hvermand spytter paa. _The stone that everybody spits upon will be wet at last._
Den Steen der ofte flyttes, bliver ikke mossegroet. _The oft moved stone gathers no moss._
Den sviges værst, som sviger sig selv. _He is most cheated who cheats himself._
Den taber ei i Trætte, som tvinger sin Tunge. _He loses least in a quarrel who keeps his tongue in check._
Den veed bedst hvor Skoen trykker, som har den paa. _He knows best where the shoe pinches who wears it._
Den Vei er ond at kiende, som Skibet löber i Havet. _It is hard to track the path the ship follows in the ocean._
Der ere tre onde Naboer: store Floder, store Herrer, og Alfarvei. _There are three bad neighbours: great rivers, great lords, and great roads._
Der er haardt i Stivmoders Haand. _A stepmother has a hard hand._
Der er ikke saa liden Fisk, han stunder jo til at blive en Hval. _Every little fish expects to become a whale._
Der er ingen Ild som jo haver nogen Smög. _There is no fire without smoke._
Der er ingen Lægedom mod Bagvadskers Bid. _There is no cure against a slanderer’s bite._
Der er mange Dage i Aaret, og end flere Maaltider. _There are many days in the year, and still more meals._
Der er Raad mod Alt, uden mod Döden. _There is help for everything, except death._
Der gaae mange Ord i en Sæk. _It takes many words to fill a sack._
Der hörer Lykke til at fange Harer med Tromme. _You must have good luck to catch hares with a drum._
Der hörer mere til Dands end et Par Kork Skoe. _A pair of light shoes is not all that is needed for dancing._
Der hörer Styrke til at drage om Reb med sin Overmand. _You must be strong to pull a rope against a stronger._
Der hvor Forstanden slipper, tager Lykken ved. _When wisdom fails, luck helps._
Der hvor Lov slipper bör Hæder at möde. _Where law lacks, honour should eke it out._
Der kommer ingen Klogskab ud, hvor ingen er inde. _Where there is no wit within no wit will come out._
Der kommer ofte Ild i Spotterens Huus. _The scoffer’s own house is often on fire._
Der löber meget Vand i Dammen, medens Mölleren sover. _Much water runs by while the miller sleeps._
Der skal ædes, vare end alle Træer Galger. _People must eat, even were every tree a gallows._
Der skal en höi Muur til at holde Frygten ude. _It needs a high wall to keep out fear._
Der skal være mange Muus om at bide en Kat. _It takes a good many mice to kill a cat._
Dersom Hönen ikke kaglede, vidste man ikke hvad hun havde giort. _If the hen did not cackle no one would know what she had been about._
Dersom Skiægget gialdt, kunde Giedebukken præke. _If the beard were all, the goat might preach._
Der vil let Hu til tung Skiæbne. _It needs a light spirit to bear a heavy fate._
Der vil Salt til at drysse Sandhed med, om hun ellers skal ned. _Truth must be seasoned to make it palatable._
Der vil skarp Lud til skurvet Hoved. _A scald head needs strong lye._
Desmere man rörer ved Skarn desværre lugter det. _The more you stir filth the worse it stinks._
De sove ikke alle der snive og snarke. _All who snore are not asleep._
Det Barn der faaer Stivmoder faaer ogsaa Stivfader. _The child who gets a stepmother also gets a stepfather._
Det bedste Giödsel sidder under Bondens Sko. _The best manure is under the farmer’s shoe._
Det bliver vel Dag om end Hanen ei galer. _Daylight will come, though the cock do not crow._
Det den Ædru har i Hiertet, har den Drukne i Munden. _What the sober man has in his heart, the drunken man has on his lips._
Det dig ikke brænder, behöver du ei at blæse paa. _There is no need to blow what does not burn you._
Det duer ikke for Svanen, at lære Örneunger at synge. _It is not for the swan to teach eaglets to sing._
Det duer til intet at gjöre Skoe til Gæs. _It is of no use making shoes for geese._
Det ene Sværd holder det andet i Skeden. _One sword keeps another in the scabbard._
Det er bedre at möde vred Mand end fastende. _Better cross an angry man than a fasting man._
Det er bedre at see ved Ord end ved Hugg. _Better be convinced by words than by blows._
Det er bedre at spörge to Gange, end at fare vild en Gang. _Better ask twice than lose your way once._
Det er daarligt at drukne paa tört Land. _It is folly to drown on dry land._
Det er daarligt at synge to Viser for den Döve. _It is folly to sing twice to a deaf man._
Det er daarligt at tage Tornen af en Andens Fod og sætte den i sin egen. _It is folly to take a thorn out of another’s foot and put it into your own._
Det er dit som ingen kan tage fra dig. _You may call that your own which no one can take from you._
Det er dyrt Smör som slikkes af en Hegle. _It is dearbought butter that is licked off a woolcomb._
Det er ei alt Guld som glimrer. _It is not all gold that glitters._
Det er ei Alt i Mave godt (som) i Mund södt er. _What is sweet in the mouth is not always good in the stomach._
Det er ei Börneværk naar Kiærling dandser. _It is no child’s play when an old woman dances._
Det er ei for Koens Bedste, at hun kommer op at age. _It is not for the good of the cow when she is driven in a carriage._
Det er ei hvert Slags Træ som duer til Træskoe. _Not every wood will make wooden shoes._
Det er ei hvert Sviin Kragen vil ride. _It is not every hog that the crow will ride._
Det er en arm Steg, som intet drypper af. _It is a poor roast that gives no dripping._
Det er en dristig Muus der giör Rede i Kattens Öre. _It is a bold mouse that makes her nest in the cat’s ear._
Det er en fattig Roes, man skal laane af Forfædre. _Praise borrowed from ancestors is but very sorry praise._
Det er en lad Fugl, der ei gider bygge sin egen Rede. _It is a lazy bird that will not build its own nest._
Det er en ond Brönd som man skal bære Vand udi. _It is a bad well that needs water to be carried to it._
Det er en ond Haand, der ei vil sit Hoved værge. _It is a bad hand that refuses to guard the head._
Det er en ond Hest som ikke er Havren værd. _It is a poor horse that is not worth its oats._
Det er en ond Hielp, at hielpe een fra Dynen i Halmen. _That is poor help that helps you from the feather-bed to the straw._
Det er en ond Skade som kommer ingen til Gavn. _It is an ill turn that does no good to any one._
Det er en ond Smed der ræddes for Gnister. _He is a poor Smith who is afraid of sparks._
Det er en ringe Aarsag, hvorfor Ulven æder Faaret. _It needs but slight provocation to make the wolf devour the lamb._
Det er en slem Höne, der giör Æg uden Gaarde. _It is a bad hen that lays her eggs away from the farm._
Det er et klogt Barn der kiender sin egen Fader. _It is a wise child that knows its own father._
Det er farligt at æde Kirsebær med store Herrer, de kaste een Stenene i Hovedet. _It is dangerous to eat cherries with the great, they throw the stones at your head._
Det er for sildigt at raabe Kat, naar Flæsket er ædt. _It is too late to cry cat, when the bacon is eaten._
Det er for sildigt at skyde Brönden igien naar Barnet er druknet. _It is too late to cover the well when the child is drowned._
Det er for sildigt at slaae Vand paa Asken, naar Huset er brændt. _It is too late to throw water on the cinders when the house is burnt down._
“Det er godt at gjöre med god Rede,” sagde Fanden, han redede sin Moders Haar med en Möghakke. _”It is easy to work with a good comb,” said the devil, when he combed his mother’s hair with a pitchfork._
Det er godt at laane Gud og Ageren, de give gode Renter. _It is good to lend to God and to the soil—they pay good interest._
Det er godt at raade naar Lykken er med. _It is easy to manage when fortune favours._
Det er godt at sove paa heelt Skind. _It is good to sleep on a whole skin._
Det er godt at stange under anden Mands Blus. _It is easy to poke another man’s fire._
Det er godt at svömme, naar en anden holder Hovedet op. _It is easy to swim, when another holds up your head._
Det er godt at være kostfri af en andens Pung. _It is easy to be generous out of another man’s purse._
Det er godt at være Præst om Paaske, Barn om Faste, Bonde om Juul, Föl om Hösten. _It is good to be priest at Easter, child in Lent, peasant at Christmas, and foal in harvest-time._
Det er haard Kost at æde sine egne Ord. _It is bitter fare to eat one’s own words._
Det er ikke enhver som veed at tage den rette So ved Öret. _It is not every one who takes the right sow by the ear._
Det er ikke for ingenting naar Fanden lægger sig i Gröften. _It is not for nothing that the devil lays himself down in the ditch._
Det er ikke godt at kiende sit Smör i en andens Kaal. _It is not easy to know your butter in another man’s cabbage._
Det er ikke godt at skride paa Fandens Iis. _It is not easy to walk upon the devil’s ice._
Det er ikke godt at stinge Biörn med Skiev. _It is not easy to sting a bear with a straw._
Det er ikke hver Mand der kan bære Hög paa Haand. _It is not every man that can carry a falcon on his hand._
Det er ikke lang Vei til Vennehuus. _To a friend’s house the road is never long._
Det er ilde for Hönen, naar Ægget vil lære hende at kagle. _The hen is ill off when the egg teaches her how to cackle._
Det er ingen liden Skalk der kiender en stor. _He is no small knave who knows a great one._
Det er Konst at lee, naar det gaaer een selv ilde. _It is a great art to laugh at your own misfortunes._
Det er let at byde Fanden til Gjæst, men ondt at faae ham af Huset. _It is easy to bid the devil be your guest, but difficult to get rid of him._
Det er let at krybe i Træ naar det er fældet. _It is easy to stride a tree when it is down._
Det er let at lægge Riis til, naar en anden lægger Rumpen til. _It is easy to find the rod when another finds the bottom._
Det er lige nær til Himmels, i hvor man döer. _The road to heaven is equally short, where’er we die._
Det er ondt at faae mange Hoveder under een Hat. _It is difficult to get many heads under one hat._
Det er ondt at gabe mod en Ovns Mund. _It is useless to gape against an oven._
Det er ondt at giöre Ild paa kold Arne. _It is hard to make a fire on a cold hearth._
Det er ondt at lære gammel Hund at kure. _It is hard to teach an old dog tricks._
Det er ondt at lokke Höge med tomme Hænder. _It is hard to lure hawks with empty hands._
Det er ondt at plukke Haar af den Skaldede. _It is not easy to pluck hairs from a bald pate._
Det er ondt at sidde imellem to Ilde. _It is bad to be between two fires._
Det er ondt at skiule det hver Mand veed. _It is difficult to hide what everybody knows._
Det er ondt at spytte Honning for den som har Munden fuld af Galde. _It is difficult to spit honey out of a mouth full of gall._
Det er ondt at vogte den Höne som borte vil værpe. _It is not easy to guard the hen that lays her eggs abroad._
Det er ondt Faar der ei gider baaret sit eget Fæt. _It is a bad sheep that is too lazy to carry its own fleece._
Det er ondt Jern, som ikke er Staal udi. _It is bad iron in which there is no steel._
Det er saa godt at ligge nögen som intet at have paa sig. _It is as well to be naked as to have no covering._
Det er saa ondt at spytte Ilden ud og skiende sig, som at synke den og brænde sig. _It is as bad to spit out the fire and be shamed, as it is to swallow it and be burnt._
Det er Sæd at Börn giöre Börne-Gierning. _From children you must expect childish acts._
Det er strengt at trælle med tom Tarm. _It is hard to labour with an empty belly._
Det er ringe Tröst for Beenbrud, at en anden har brudt Halsen. _It is poor comfort for one who has broken his leg, that another has broken his neck._
Det er Tid at tage Hatten af, naar man seer Manden. _It is time enough to take off your hat when you see the man._
Det förste Raad af en Qvinde er det bedste. _A woman’s first counsel is the best._
Det giöres ei Behov at blæse ad den Ild som selv brænder. _There is no use in blowing a fire that burns well._
Det har blæst haardt—Skarnet er flöiet op i Höisædet. _It has been blowing hard—the dirt has been blown into high places._
Det hjælper ei at dölge for Ven det Uven veed. _It is no use hiding from a friend what is known to an enemy._
Det höieste Bierg at komme over er Dörtærskelen. _The most difficult mountain to cross is the threshold._
Det kan snart skee, som længe maa angres. _That may be soon done, which brings long repentance._
“Det kommer igien,” sagde Manden, han gav sin So Flæsk. _”It will come back,” said the man, when he gave his sow pork._
Det kommer op i Tö (som) man fjæler i Snö. _Thaw reveals what has been hidden by snow._
Det kommer vel der skee skal. _That which must be, will be._
Det Korn vorder ilde malet, som bæres paa en ond Qværn. _The corn that is taken to a bad mill, will be badly ground._
Det man adlyster kommer ikke far snart. _A pleasant thing never comes too soon._
Det man æder af Gryden, faaer man ikke paa Fadet. _That which has been eaten out of the pot cannot be put into the dish._
Det man lærer med Skade, husker man længe. _What you learn to your cost you remember long._
Det Ord som er talt, sletter man ikke ud med en Svamp. _Words once spoken cannot be wiped out with a sponge._
Det qvemmer bedre at skrabe Osten end skrælde den. _It is better to scrape the cheese than to peel it._
Det Saar man ei kan hele, skal man ei rive op. _If you cannot heal the wound, do not tear it open._
Det skal aarle kröge, som god Krog skal vorde. _The branch must be bent early that is to make a good crook._
Det skal være en haard Vinter, om den ene Ulv æder den anden. _It must be a hard winter when one wolf devours another._
Det som er taugt kan siges; det som er sagt kan ei ties. _That which is unsaid, may be spoken; that which is said, cannot be unsaid._
Det sömmer ikke Spurv at gaae i Tranedands. _It does not become the sparrow to mix in the dance of the cranes._
Det spörger en Blind om, hvorfor den elskes som er smuk. _It is only the blind who ask why they are loved who are fair._
Det staaer ikke til Hunde, naar Hors skal döe. _It does not depend upon the dog when the horse shall die._
Det stille Vand har den dybe Grund. _Still water runs deep._
Det Ung nemmer, Gammel ei glemmer. _What youth learns, age does not forget._
De Unge skal man lære, de Gamle skal man ære. _Young people must be taught, old ones be honoured._
Det var Lyst at age, skulde man ikke vælte. _It is pleasant driving when there is no danger of upsetting._
Döden blæser ei Lyd for sig. _Death does not blow a trumpet._
Dören lukkes haardt i Laas for sandför Mand. _A truthteller finds the doors closed against him._
Dristig Mand har Lykken i sit Fölge. _A bold man has luck in his train._
Drukken Mand kan snart komme op at dandse. _A drunken man may soon be made to dance._
Drukken Mands Glæde er tidt ædru Mands Sorg. _The drunken man’s joy is often the sober man’s sorrow._
Du har nok af Munden og lidt af Ulden, sagde Fanden, han klippede en So. _Much noise and little wool, said the devil, when he was shearing the sow._
Duk dig, lad gaae over; Veiret vil have sin Villie. _Stoop, and let it pass; the storm will have its way._
Dyden i Midten, sagde Fanden, han sad imellem to Procuratorer. _Virtue in the middle, said the Devil, when seated between two lawyers._
E.
Eed og Æg ere snart brudte. _Eggs and oaths are easily broken._
Een er ikke ond fordi en anden er god. _One man is not bad because another is good._
Een er skabt til Pengene, den Anden til Pungen. _One man is born to the money, and another to the purse._
Een Fjende er for meget, og hundrede Venner ere ei nok. _One enemy is too much, and a hundred friends are not enough._
Een Haand fuld af Penge, er stærkere end to Hænder fulde af Sandhed. _One hand full of money is stronger than two hands full of truth._
Een imod een, og to imod Fanden. _One to one, and two to the devil._
Een Nar giör flere. _One fool makes many._
Een plöier, en Anden saaer, den Tredie veed ei hvo det faaer. _One ploughs, another sows, who will reap no one knows._
Een Skalk skal man fange med en anden. _Set a thief to catch a thief._
Een Skilling er bedre paa Land, end ti paa Havet. _One penny is better on land than ten on the sea._
Een snakker tidt den anden af Bænken, og sætter sig selv op. _One man often talks another off his bench, and seats himself upon it._
Een Svale giör ingen Sommer. _One swallow don’t make a summer._
Eet godt Raad er bedre end en Pose fuld. _One piece of good advice is better than a bag full._
Eet Haar efter andet, gjör Bonden skaldet. _Hair by hair, and the head gets bald._
Eet Jomfru Haar drager stærkere end ti Par Öxen. _One hair of a maiden’s head pulls harder than ten yoke of oxen._
Eet skabet Faar fordærver en heel Flok. _One mangy sheep spoils a whole flock._
Efter en god Avler kommer en god Oder. _After one that earns comes one that wastes._
Efter god Mad og from Hustru töver man ei for længe. _For a good dinner and a gentle wife you can afford to wait._
Efter söd Klöe kommer suur Svie. _After pleasant scratching comes unpleasant smarting._
Egen Arne er Guld værd. _A hearth of your own is worth gold._
Egen Arne koger bedst. _The pot boils best on your own hearth._
Elsk mig lidt og elsk mig længe. _Love me little and love me long._
En Ambolt er ikke ræd for en god Forhammer. _The anvil does not fear a good sledge-hammer._
En andens Hest og egen Svöbe, kan meget taale. _Another man’s horse and your own whip can do a great deal._
En Bonde bliver Bonde, sov han end paa Silkebolster. _A boor remains a boor, though he sleep on silken bolsters._
En döv Hörer giör en galen Svarer. _A deaf auditor makes a crazy answerer._
En döv Sax giör en skievmundet Skrædder. _Dull scissors make crooked-mouthed tailors._
End vinder folsk Mand förste Leg. _A fool only wins the first game._
Ene i Raad, ene i Sorg. _Alone in counsel, alone in sorrow._
En Fisk og en Gjæst lugter ilde den tredie Dag. _Fish and guests smell at three days old._
En Gaas drikker saa meget som en Gasse. _A goose drinks as much as a gander._
En god Dag skal man rose om Aftenen. _Praise a fair day in the evening._
En grön Juul giver en fed Kirkegaard. _A green Christmas makes a fat churchyard._
Enhver bær sin Fjende i egen Barm. _Every man carries an enemy in his own bosom._
Enhver Dag har sin Aften. _Every day has its evening._
Enhver er sin Lykkes Smed. _Every man is the architect of his own fortune._
Enhver faaer at bære sin egen Sæk til Mölle. _Let every man carry his own sack to the mill._
Enhver Fugl har sine Fieder behov. _Every bird needs its own feathers._
Enhver Fugl synger af sit Næb. _Let every bird sing its own note._
Enhver mener hans Kobber er Guld. _Every man thinks his copper is gold._
Enhver Tosse mener, han er klog nok. _Every fool thinks he is clever enough._
Enhver vil gjerne over Gierdet hvor det er lavest. _Every one tries to cross the fence where it is lowest._
Enhver vil rage Ild ad sin Gryde. _Every one rakes the fire under his own pot._
Enhver Vind er læk Skib imod. _Every wind is against a leaky ship._
En liden Ild at varme sig paa, er bedre end en stor at brænde sig paa. _A small fire that warms you, is better than a large one that burns you._
En Nar kan spörge meer end ti Vise kunne svare til. _One fool may ask more questions than ten wise men can answer._
En ond Hest æder saa meget som en god. _A bad horse eats as much as a good one._
En ond Mund skal lave sig paa en stærk Ryg. _A foul mouth must be provided with a strong back._
En Skalk kan vel skiules under en Messesærk. _There’s many a knave concealed under a surplice._
En Skilling er i Tide saa god som en Daler. _A penny in time is as good as a dollar._
En So kan saa vel finde et Agern, som en Galt. _A sow may find an acorn as well as a hog._
En Spurv har saa ondt af at bryde sit Laar, som en Friis Hest. _A sparrow suffers as much when it breaks its leg as does a Flanders horse._
En villig Hielper töver ei til man beder. _A willing helper does not wait until he is asked._
Er Fuglen af Haanden er den ond at faae tilbage. _The bird once out of hand is hard to recover._
Et andet Aar kommer der en anden Juleaften. _Another year will bring another Christmas.___
Ethvert Kar maa staa paa sin egen Bund. _Every tub must stand on its own bottom._
Et lidet Muln kan skiule baade Sol og Maane. _A small cloud may hide both sun and moon._
Et skabet Faar fordærver den hele Hjord. _One scabbed sheep will mar a whole flock._
F.
Faaer man ei Fuglen, da faaer man vel en Fieder deraf. _If you cannot get the bird, get one of its feathers._
Faa have Lykken, alle have Döden. _Few have luck, all have death._
Faa Qvinder graaner for Mandens Död. _Few women turn grey because their husband dies._
Faar som bræge meest, malke mindst. _The sheep that bleat the most give the least milk._
Fader og Moder ere gode, end er Gud bedre. _Father and mother are kind, but God is kinder._
Fagerhed uden Tugt—Rose uden Lugt. _Beauty without virtue is like a rose without scent._
Fagert Ansigt faaer Lov nok, dog man selv tier stille. _A fair face will get its praise, though the owner keep silent._
Fagre Börn qvæde fagre Viser. _Pretty children sing pretty songs._
Fagre Ord fryde en Daare, og stundom fuldvis en Mand. _Fair words please the fool, and sometimes the wise._
Fagre Ord uden Fynd naae ikke langt. _Fine words without deeds go not far._
Falder Himlen ned, da briste mange Leergryder. _Should the heavens fall, many pipkins will be broken._
Falskhed ligger ofte under fagert Haar. _Falseness often lurks beneath fair hair._
Fattige Frænder faae liden Hæder. _Poor relations have little honour._
Fattig Mand har faa Kyndinger. _A poor man has few acquaintances._
Fattig Mands Hovmod varer stakket. _The pride of the poor does not endure._
Fattig Mands Kæde haver mange Ulæde. _A poor man’s joy has much alloy._
Fattig Mands Korn voxer altid tyndt. _The poor man’s corn always grows thin._
Fattig Mand söger om Maden, den Rige om Lyst til at æde den. _The poor man seeks for food, the rich man for appetite._
Far som de Fleste, saa spotte dig de Færreste. _Do as others do, and few will mock you._
Flere Folk dræbes af Nadver end af Sværd. _More people are slain by suppers than by the sword._