# Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner

## Part 9

Book page: https://www.cyberlibrary.org/da/books/vand-og-stenhoejsplanter-en-vejledning-for-havevenner-9264/index.md

Endvidere kan Opmærksomheden henledes paa de overordentlige interessante, insektædende, nordamerikanske _Sarracenia-Arter_, som synes at være til Dels haardføre her i Landet.

UDVALG AF STENHØJSPLANTER

(Ved _Axel Lange_).

Nedenstaaende Udvalg er foretaget under Hensyntagen til, hvad en dansk Amatør kunde tænkes at komme til at beskæftige sig med. Medens der saaledes er nævnt et forholdsvis stort Antal Arter, er Tallet paa Have-Varieteter forsætligt bragt ned, idet saadanne let kan findes i Handelsgartner-Kataloger.

_Acæna_. En Del Arter af denne Slægt, der for største Delen stammer fra den sydlige Halvkugle, er haardføre og kan anbefales til Dyrkning paa vore Stenhøje. Bladene er enkelt eller dobbelt fjersnitdelte. Blomsterne ubetydelige i tætte Stande.

_A. Buchanani_. 3 cm. Danner store, tætte, sammenhængende Tæpper. Bladene er graaliggrønne eller næsten sølvhvide, med rundagtige, savtakkede Afsnit. Blomsterne i smaa, kugleformede Stande. Juni. Fortrinlig til Beklædning af solbeskinnede, tørre Flader.

_A. glaucophylla_. Skuddene nedliggende med blaagrønne, fjersnitdelte Blade, hvis Afsnit er ovale, grovt savtakkede. Blomsterne i store kugleformede Stande. Juni.

_A. Hieronymi_. Skuddene indtil 50 cm lange, nedliggende, fryser hvert Aar ned til eller omtrent ned til Basis. Løvet smukt, dobbelt fjersnitdelt, frisk grønt. Blomsterne i cylindriske Stande. Juli. Trives bedst i Halvskygge.

_A. microphylla_. 5 cm. Ligner _A. Buchanani_, men er noget løsere af Vækst og danner derfor ikke saa tætte Tæpper. Løvet er kobberfarvet. Anvendelse som _A. Buchanani_.

_Acantholimon_, af Familien _Plumbaginaceæ_, omfatter en Række Arter, der alle stammer fra Orienten. De er ret ens af Udseende; fælles for dem er det, at Bladene er sylformede eller næsten naaleformede, tætsiddende, og at Blomsterne er blegrøde eller rosenrøde. Juli. Planterne former sig i tætte Puder, som efterhaanden kan antage ret betydelige Dimensioner. A. plantes bedst som smaa Planter i smalle Revner paa store Klippeblokke i fuld Sol; de dybtgaaende Rødder, som disse Planter har, og da særlig de, der er tiltrukne ved Frøudsæd, gør, at de kan trives paa en saadan Plads uden at lide ved Tørke.

Af Arter skal særlig nævnes:

_A. androsaceum, A. glumaceum_ og _A. venustum_.

_Achillea_ (herunder _Ptarmica_, som ofte regnes for en særlig Slægt). Blomsterne i Kurve, gule eller hvide, Kurvene samlede i Halvskærm.

_A. Clavennæ_. 25 cm. Bladene fjerfligede, graa af Filtbeklædning. Blomsterne hvide. Juni.

_A. Grisebachi_. 20 cm. Bladene faa cm lange, tungeformede, fjersnitdelte, graafiltede. Blomsterne hvide. Maj-Juni.

_A. moschata_. 20 cm. Bladene grønne, dybt fjersnitdelte. Blomsterne hvide. Juni.

_A. tomentosa. 25_ cm. Bladene smalle, fjersnitdelte, Afsnittene atter snitdelte med næsten haarformede Smaaafsnit. Blomsterne gule. Juni--Juli.

Alle Arterne formeres let ved Deling. Plantes mellem Smaasten paa jævne eller skraa Flader helst i større Mængde eller ogsaa i vandrette Klipperevner. _A. moschata_ bør dog plantes paa nordvendt Stenhøj eller paa Morænebed.

_Adonis_ har fintdelt Løv og prægtige gule Blomster i det tidlige Foraar. Højde c. 25 cm. Af almindelig Staudetype; danner efterhaanden store Blokke. Formeres ved Deling, men bør kun sjældent omplantes, da de netop er af bedst Virkning, naar Blomsterne myldrer op tæt ved hverandre. Plantes paa muldet, fugtig, men veldrænet Plads.

Der findes flere hverandre nærstaaende Arter, som navnlig adskilles ved Forskel i Løvet og i Blomstringstiden. Hjemsted: Syd-Europa, Øst-Europa, Asien.

_A. amurensis_. Marts. Heraf en fyldtblomstret Varietet. Løvet blankt, ligner fintdelte Bregneblade.

_A. vernalis_. Maj.

_A. wolgensis_. April.

_Aethionema coridifolium_ fra Libanon har nedliggende Skud tæt besat med lancetformede, glatte Blade; Blomsterne rosa i tætte Klaser. Plantes imellem løse Sten i porøs Jord.

_Agrostis rupestris_. 12 cm. Et lille fint Græs med næsten haarformigt fine Blade og en forgrenet Top af meget smaa brunlige Smaaaks. Plantes i vandrette Klipperevner eller mellem løse Smaasten i let Jord.

_Alchimilla alpina_. Dens Blomster er smaa og ubetydelige, bleggrønne, men Løvet er smukt og gør derved Planten anvendelig paa Stenhøjen. Bladene er dybt haanddelte med smalle Afsnit, der er silkehaarede og derved sølvglinsende især paa Undersiden.

_A. splendens_ ligner _alpina_, men er stærkere sølvglinsende. Meget lette at dyrke. Kan anbringes hvorsomhelst paa Stenhøjen undtagen i Skygge.

_Alyssum montanum_. Skuddene nedliggende, Bladene noget graalige. Blomsterne rent gule i tætblomstrede Klaser, vellugtende.

_A. rostratum_. Lilleasien, Grækenland. 25 cm. Blomsterne gule. Juli.

_A. saxatile_. Planten af ret grov og udbredt Vækst. Løvet graaliggrønt. Blomsterne udvikles i overordentlige Mængder og gør derved Planten til en værdifuld Stenhøjsplante, de er gule og samlede i store Stande. En Varietet _fl. pl._, har fyldte Blomster, endvidere findes andre Former med blegere gule Blomster og med mere sluttet Vækst. Særlig fortrinlig til Plantning i Stengærder, Mure, store Klippeblokke. Taaler fuld Sol og maa helst have let Jord.

_A. spinosum_ er en ejendommelig lille Plante, der danner smaa, runde Buske med graaligt Løv og smaa, hvide Blomster. Gamle Grene omdannes til Torne. Plantes i fuld Sol i Klipperevner (vandrette) eller imellem løse Smaasten.

_Anchusa myosotidiflora_. 25 cm. Bladene stilkede, hjærteformede. Blomsterne smaa, himmelblaa i rigtblomstrede Stande. Er vel nok lidt grov af Vækst, navnlig efter Afblomstringen eller mod Slutningen af Blomstringen, men bør dog alligevel anbefales paa det bedste paa Grund af de prægtigt farvede Blomster, som fremkommer allerede i April. Plantes bedst imellem Sten, som flankerer større Kløfter. Formeres let ved Deling, og man kan hyppigt finde selvsaaede Planter ved Siden af de gamle.

_Androsaces_. Denne Slægt rummer nogle af de allerkæreste Alpeplanter; flere af dem kan dog vanskeligt dyrkes. De er meget forskellige af Vækst, idet nogle er typiske Pudeplanter andre former Rosetter med lange Udløbere. Slægten staar systematisk set meget nær ved _Primula_, men afviger fra denne Slægt Bl.a. ved at have et meget kort Kronrør.

_A. carnea_. Bladene linieformede eller næsten sylformede, Skuddene dannende smaa, ret løse Puder. Blomsterne rosenrøde med gult "Øje". Plantes i vandrette Klipperevner.

_A. chamæjasme_. Bladene lancetformede, randhaarede. Blomsterne hvide med gult "Øje".

_A. Chumbyi_ er en meget tæt sammentrængt Form af _A. sarmentosa_.

_A. foliosa_ fra Himalaya har forholdsvis store, stilkede Blade og rosenrøde Blomster i Skærm paa et c. 15 cm højt. Skaft.

_A. lactea_. 10 cm. Bladene friskgrønne, linieformede, samlede i Rosetter, som danner Puder eller Tæpper. Blomsterne snehvide i Skærm. Juni. Plantes i vandrette Klipperevner.

_A. Laggeri_ staar nær ved _A. carnea_, men Bladene er mindre og talrigere, hvorved Planten bliver mere kompakt. Blomsterne røde.

_A. lanuginosa_. Himalaya. Skuddene nedliggende, rødlige med elliptiske, tæt silkehaarede Blade. Blomsterne blegrøde med mørkt "Øje", i tætte Skærme. Formeres let ved Stiklinger og Deling. Plantes imellem løse Sten eller i vandrette Klipperevner. Planten bør Vinteren over dækkes med en Glasplade for at skærmes mod overdreven Fugtighed.

_A. primuloides_. Himalaya. 15 cm. Rosetterne løse, herfra udgaar langstilkede Skærme af rosenrøde Blomster med gult Øje og lange Udløbere med Bladroset i Spidsen. Disse ny Rosetter slaar Rod, og Planten breder sig derved over store Flader. Maj.

_A. sarmentosa_. Himalaya. Staar nær foregaaende, men er grovere i alle Dele. Meget let at dyrke; plantes imellem løse Sten paa jævnt skraanende Flader eller i Mellemrummene mellem større Sten.

_A. villosa_. Bladene, der er silkehaarede, er samlede i en tæt Rosette, herfra udgaar Udløbere med ny Roset i Spidsen. Plantes paa flade eller svagt skraanende, vel afdrænede Flader.

_Anemone apennina_. Fra den underjordisk krybende Rodstok udgaar de 15-20 cm linje Stængler med 3 Gange snitdelte Blade. Blomsterne med mange blaa (c. 20) Bægerblade. April. Plantes i muldet Jord i Skygge; trives ogsaa paa flad Jord og passer derfor godt til at plante i Nordsiden af de Busketter, som eventuelt maatte ligge tæt op til Stenhøjen.

_A. baldensis_. Blomsterne hvide, udvendig haarede, ofte med violet Anstrøg. Plantes bedst paa Nordsiden af Stenhøjen.

_A. blanda_ fra Grækenland staar nær _apennina_, men er af lavere Vækst og har større Blomster. Den skal ikke plantes i Skygge, men hellere paa en forholdsvis tør og solrig Plads. Blomstrer tidligere end _apennina_.

_A. coerulescens_, som vokser vildt paa Bornholm, anses almindeligvis som en Form af _A. apennina_. Blomsterne er hvide, udvendig blaa. Anvendelse som Hovedarten.

_A. narcissiflora_. Vil af mange blive betragtet som en altfor stor Plante for Stenhøjsanlæg, men da den ikke kan trives paa flad Jord og er meget smuk, bør den dog ikke forbigaas. 40 cm høj. Bladene er haandsnitdelte med fligede Afsnit. Stængelen deler sig i 7-8 enblomstrede Stilke; Blomsterne hvide, udvendig svagt rosenrode. Plantes enkeltvis i jævnt fugtige, godt afdrænede Kløfter i muldet, stenet Jord; bør anbringes et Sted, hvor den kan forblive urørt og udvikle sig smukt til en kraftig Plante; ynder ikke Omplantning.

_A. nemorosa_ den almindelige _"Hvid Simmer_" fra vore Skove, kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhøjen paa skygget, muldet Bund, i Kløfter mellem store Bregner og lignende Steder. Der findes en Del Varieteter af denne Art. Her skal særlig nævnes _fl. pl_. med tætfyldte Blomster (omdannede Støvblade) og _Robinsoniana_ med store enkelte, blegt lillablaa Blomster; den er højere og kraftigere af Vækst end selve Arten, men sen til at formere og brede sig.

_A. palmata_. Middelhavslandene. Bladene er nyreformede, haandlappede, noget læderagtige. Blomsterne er gule. Plantes paa flade, lune Lavninger af Stenhøjen i muldet Jord.

_A. ranunculoides, "Gul Simmer_", fra vore Skove anvendes som _A. nemorosa_.

_A. trifolia_. Bladene haanddelte. Afsnittene lancetformede, savtakkede. Blomsterne hvide, sjældnere blaalige. Fordrer løs muldet Jord og Halvskygge.

_Antennaria, "Kattefod"_, danner Mængder af smaa Rosetter, hvorfra udgaar Sideskud, der atter sætter Rosetter, hvorved Planten bliver tæppedannende. Blomsterne hvide eller blegrøde i smaa Kurve, som atter er samlede i halvskærmformede Stande.

_A. alpina_. Bladene smaa, lancetformede, graagrønne, paa Undersiden hvidfiltede.

_A. dioeca_. Bladene noget større og bredere end hos foregaaende, grønne paa Overfladen, hvidfiltede paa Under-fladen, eller som hos Varieteten _hyperborea_ hvidfiltede paa begge Flader.

_Antennaria_ taaler Sol og Tørke. Egner sig til Beklædning af nøgne Flader. Formeres let ved Deling. Blomsterne afpudses straks efter Afblomstringen.

_Anthyllis montana_. 10-15 cm. Bladene uligefinnede, graalige af fine Haar. Blomsterne røde, samlede i tætte Hoveder. Det er en meget blomsterrig Plante, som blomstrer hen paa Sommeren. Af god Virkning hvad enten den plantes enkeltvis eller i større Mængde. Taaler i Modsætning til mange andre Ærteblomstrede godt at deles og bør omplantes med faa Aars Mellemrum.

_Arabis albida_ med haarede derved graalige Blade og hvide Blomster i Klase. Breder sig let og hurtigt, saa at den er særlig egnet til Plantning paa store Flader; er dertil meget nøjsom og haardfør, saa at den kan anvendes paa de mest udsatte Steder af Stenhøjen. Heraf en Varietet _fol. var_. med brogede Blade og en fyldtblomstret Form _fl. pl_. med levkøjlignende Blomster. April-Maj.

_A. alpina_ betragtes ofte som Hovedart til foregaaende. Bladene mere grønne, Blomsterne mindre.

_A. aubrietoides_. Tæppedannende af kompakt Vækst, minder en Del om _Aubrietia_. Blomsterne rosenrøde. Foraar og hyppigt atter i August.

_A. bryoides_. 10 cm. Bladene smaa, graalige af rig Haarklædning; Blomsterne hvide. Skuddene tæt samlede. Planterne danner derved smukke, tætte Puder, der ret hurtigt breder sig og bliver til sammenhængende Tæpper. Da den ser bedst ud, medens den er pudeformet, bør Omplantning finde Sted ret hyppigt, f. Eks. Hvert andet eller hvert tredie Aar.

_A. Sturii_. Af hybrid Oprindelse. Tæt tæppedannende. Bladene smaa, elliptiske; Blomsterne rent hvide i Klaser. Meget rigtblomstrende og villig, trives overalt paa Stenhøjen.

_Arenaria_ (herunder _Alsine_, som af nogle Botanikere regnes for en egen Slægt). Af de talrige Arter, som hører hertil, egner et stort Antal sig til Anvendelse paa Stenhøj; de her anførte hører til de bedste. Alle de her nævnte Arter er lave af Vækst, pude- eller tæppedannende med hvide Blomster. Formeres alle let ved Deling.

_A. balearica_. Korsika, baleariske Øer. Planten ganske lav af Vækst, tæt tæppedannende med smaa runde Blade. Blomstrer i Juni. Plantes paa Nordsiden af Stenhøjen; kan ogsaa vokse paa porøse Stene, naar der er tilstrækkelig Fugtighed til Stede.

_A. gracilis_. Dalmatien. 6 cm. Bladene elliptisk-lancetformede, smaa, frisk mørkegrønne. Blomsterstande 2-3 blomstrede. Juni. Nordsiden af Stenhøjen.

_A. Rosani_, Italien, Dalmatien. Er bedre kendt under dette Navn end under det mere korrekte _A. graminifolia_. Faa Centimeter høj; Skuddene meget tætsiddende, danner prægtige friskgrønne Puder, senere hele Tæpper, der er saa tætte og faste, at man kan træde paa dem, uden at Planten lider i nævneværdig Grad. Blomstrer sjældent og sparsomt. Juni. Plantes i Sol eller Halvskygge imellem løse Sten, i Klipperevner eller paa smaa Stenknolde.

_A. rotundifolia_. Grækenland, Lille-Asien. 3 cm. Grenene talrige, nedliggende med smaa, frisk lysgrønne, runde Blade, danner hurtigt store Tæpper. Blomstrer sparsomt. Juni. Halvskygge eller Nordskraaninger.

_A. tetraquetra_, Frankrig. 4 cm. Skuddene tykke, korte, ret tætsiddende med smaa, triangulære, korsvis modsatte, graagrønne Blade. Blomsterne enkeltvis i Maj. Plantes i bredere Revner mellem Sten i fuld Sol.

_Armeria_. Talrige Arter anbefales som Stenhøjsplanter, bl.a. _A. formosa, A. plantaginea_ og den danske _A. vulgaris, "Engelsk Græs"_. Disse alm. Arter er overordentlig nøjsomme og villige og kan trives overalt paa Stenhøjen paa lyse Voksepladser. Men, medens de Arter, som ellers findes i Handelsgartnernes Kataloger, tillige kan trives paa flad Jord, og f. Eks. finder almindelig Anvendelse som Kantplanter, kan _A. cæspitosa_ kun trives under de bedre Kaar, som en Stenhøj yder. Dens Blade er meget korte, og Skuddene er tæt samlede i pudeformede Tuer. Blomsterne rosenrøde i tætte Hoveder paa korte Skafter. Plantes i smalle Klipperevner i porøs Jord.

_Arnebia echioides_. Denne Plante fra Persien og Kaukasus er ejendommelig ved sine foranderlige Blomster. Ved Udspringet er de straalende gule med 5 sorte Pletter, en for hver Kronflig; efterhaanden svinder Pletterne bort, samtidig med at Blomstens Farve bliver blegere. Plantes bedst inde mellem Sten i en lodret Revne paa nordvendt Side af Klippeblokken.

_Arnica montana_. Den smukke _"Guldblomme"_, en af vore Hedeegnes skønneste Planter, kan ogsaa finde Anvendelse paa Stenhøjen. Bladene er samlede i Rosette ved Grunden af Planten; Blomsterne orangegule i store Kurve. Den er sommetider noget sær at have med at gøre, Bladene bliver gule og Blomsterne smaa, men naar den er veludviklet, er den en Fryd for Øjet. Plantes paa Lyngpartierne bedst tæt ind imellem andre Planter, der dækker Jorden, Arnica ynder nemlig ikke aaben Jord.

_Artemisia mutellina_. 5-8 cm. Bladene dobbelt fjersnitdelte med linielancetformede Flige, graa af Silkehaarsbeklædning. Blomsterne ubetydelige. Plantes i smalle Revner mellem Sten i mager Jord.

_Asperula_. Bladene (med Axelblade) kransstillede. Blomsterne smaa, hvide eller blegrøde. Flere af Arterne vellugtende. Formeres som Regel let ved Deling.

_A. athoa_. Grækenland. 4-5 cm. Løvet tæthaaret, derved graaligt. Blomsterne blegrøde. Plantes i fuld Sol i Klipperevner eller mellem løse Sten. Er noget kælen.

_A. hexaphylla_. 20 cm. Løs af Vækst. Blomsterstand skærmagtig, næsten hovedformet. Bladene linie-lancetformede, mørkegrønne. Juni. Halvskygge.

_A. hirta_. 10 cm. Danner tætte Tuer, der hurtigt breder sig. Bladene smalle, lancetformede, haarede. Blomsterne som hos forrige, blot endnu blegere røde eller helt hvide. Vellugtende selv i frisk Tilstand. Juni. Solrig eller dog lys Plads.

_A. nitida_. 5 cm. Tæt pudedannende-tæppedannende. Bladene meget tætsiddende, linieformede, krumme, endende i en Haarspids. Blomsterne siddende helt nede mellem Bladene blegrøde. Juni. Plantes i Sol mellem løse Sten eller paa Stenblokke.

_A. odorata_. 20 cm. _"Skovmærke", "Bukar"_. Bladene lancetformede. Blomsterne hvide. Hele Planten vellugtende navnlig i tør Tilstand. Plantes i Skygge imellem andre Skovbundsplanter i muldet Jord.

_Aster alpinus_ med lysviolette Randkroner og gule Skivekroner trives godt paa flad Jord, men bør paa Grund af sin Blomsterrigdom ogsaa medtages paa store Stenhøjsanlæg.

_Astragalus_. Næsten alle de nedenfor anførte Arter har korte, nedliggende Skud. Bladene er uligefinnede, mangeparrede. Blomsterne i korte Klaser eller Hoveder. Rødderne faagrenede, lange, dybtgaaende; Omplantning ligesom Deling derfor vanskelig; man bør som Følge heraf helst straks anbringe Planten paa det Sted, hvor den skal staa, bedst er det ved Plantningen at benytte unge Planter eller pottekultiverede Eksemplarer.

_A. alpinus_. Blomsterne hvidlige med blaat eller rosa i 5-15-blomstrede Hoveder. Juni.

_A. danicus_. Europa, Danmark. Skuddene indtil en halv Snes cm lange. Blomsterne lilla i 10-blomstrede Hoveder. Vokser paa Strandklinter og Strandbredder. Plantes bedst i sand- eller grusblandet Jord mellem løse Sten.

_A. exscapus_. Mellem Europa. Bladene c. 12 parrede, langhaarede. Blomsterne gule, tæt samlede i Hoved, siddende nede mellem Bladene. Plantes i smalle, dybe Revner mellem Sten i kalkblandet Jord i fuld Sol.

_A. massiliensis_. Syd Europa. Danner efterhaanden en meget bred c. 30 cm høj Plante af talrige, noget forveddede Skud, beklædte med tørre Torne, som er Rester af tidligere Aars Blade. Bladene graagrønne. Blomster gullighvide i c. 10-blomstrede Stande. Juni. Plantes i store Klipperevner eller frit paa en jævn Flade mellem løse Sten.

_A. monspessulanus_. Blomsterne blegrosa eller rødlilla i mangeblomstrede, løse Hoveder paa lange Skafter, som ligger henad Jorden, medens Bladene, 18-20 parrede, oftest staar opret, i al Fald under Blomstringen. Plantes paa Stenafsatser, saa at Blomsterskafterne kan ligge ud over Stenene. Sol eller Halvskygge.

_Aubrietia_. "Hvis vi kun kendte denne ene Slægt af Alpeplanter vilde denne, hvis Arter pryder Grækenlands og de nærliggende Landes Klipper i det tidligste Foraar, retfærdiggøre Stenhøjelskernes Sværmeri", siger _Robinson_ om _Aubrietia_. Dens Arter er blomsterrige, længe-blomstrende, haardføre, villige og nøjsomme, saa at de med lige Ret kan benyttes paa smaa og store Stenhøje, i den mindste som i den største Samling. Arterne er meget lidt afvigende indbyrdes, i korte Beskrivelser kan der overhovedet ikke gøres Rede for Forskellighederne. Foruden Arterne har man en Række ad kunstig Vej frembragte Hybrider og Former, som i Farvepragt overgaar de oprindelige Arter.

Alle Arterne er lave, tæppedannende Planter med graaliggrønne Blade og lysere eller mørkere lilla Blomster: _A. deltoidea, A. intermediet, A. Kotschyi_, eller hvidlige med rosa eller lilla Skær: _A. erubescens_. At Hybriderne kan nævnes _"Dr. Mules"_ og _A. Moerheimii_, den første med dybt violette, den anden med rosa Blomster; endvidere: _"Fire king_" og _A. Leichtlini crimson_ med karmoisinrøde Blomster og _"Purpurteppich"_ med mørkviolette Blomster.

_Aubrietia_ plantes paa smaa Stenhøje: paa Stenknolde eller paa jævne eller skraanende Flader; paa store Stenhøje bør de plantes i store Mængder, paa Skraaningerne bedst i sammenhængende, langt nedløbende Masser, saa at det i Blomstringstiden for Beskueren tager sig ud som en Flod eller Fos af Blomster. Bør ret hyppigt omplantes; kan dog ogsaa forynges ved Tilbageskæren.

_Azalea procumbens_. Dværgbusk med Grenene trykket ned mod Underlaget. Bladene smaa, stedsegrønne, læderagtige, blanke. Blomsterne rosenrøde smaa. Plantes i grusblandet Lyngjord.

_Azorella peduncularis_. 4-5 cm. For saa vidt denne ejendommelige og smukke Plante, der har sit Hjem paa høje Bjærge i Ecuador lige ved Ækvator, vil vise sig haardfør, vil den være ypperlig egnet til Stenhøje. Bladene er smaa, rent mørkegrønne, og Skuddene er tæt samlede, saa at Planterne former faste Puder.

_Bellis sylvestris_ med store hvide Blomster paa et 30 cm højt Skaft plantes i muldet Jord i Skygge og _B. rotundifolia_ 15 cm med blegt rødlilla Kurve plantes i ikke for tørre Lavninger paa lys dog ikke for solbeskinnet Plads.

_Calceolaria polyrrhiza_ fra Patagonien har lysgule Blomster paa slanke Stængler. Breder sig ved underjordiske Udløbere. Trives meget let.

_Campanula Allioni_. Ca. 8 cm. Blomsterne enkeltvis, meget store, næsten oprette, lyslilla. Er ofte noget lunefuld, men er, hvor den vil trives, en ganske ypperlig Stenhøjsplante. Ynder Fugtighed, men skal tillige have godt Aftræk for Vandet; den plantes derfor bedst paa flade eller svagt skraanende Lavninger i stærk grusblandet Jord.

_C. barbata_. 10 cm. Bladene mest grundstillede, haarede. Blomsterne ret store, faatallige opad den ranke Stængel, blegblaa, skæggede indvendig. Den er fleraarig, men gaar hyppigt ud efter Blomstringen. Trives bedst i Halvskygge i jævnt fugtige, muldede Lavninger. Der findes en Varietet med hvide Blomster.

_C. cæspitosa_, 10 cm. Vokser i tætte Tuer. Blomsterne c. 5 sammen paa hver Stængel, nikkende, blegblaa eller hvide _(fl. albo)_. Meget taknemmelig og villig, kan trives omtrent overalt paa Stenhøjen.

_C. carpathica_ er lidt for grov til Anvendelse paa smaa Stenhøje, men bør paa store Anlæg tages med i Samlingen paa Grund af sin Blomsterrigdom. Blomsterne er store, oprette. Varieteten _compacta_ er mindre og svagtvoksende.

_C. elatines_. Tæppedannende. Bladene hjærteformede, grovttakkede, Blomsterne blegblaa næsten helt flade.

_C. excisa_. 10 cm. Blomsterne blegblaa, dybt 5-klovede Er lidt vanskelig at dyrke; ynder en kølig, men lys Vokseplads.

_C. garganica_. Skuddene lange, nedliggende eller nedhængende. Bladene hjærteformede og nyreformede. Blomsterne blegblaa, fladt tragtformede. Klippeblokke, Mure.

_C. glomerata var. acaulis_ er en Dværgform af den ogsaa her i Landet vildtvoksende _"Nøgleblomstret Klokke_", den har mørkviolette Blomster, tæt samlede i Spidsen af Stængelen. Meget nøjsom og villig.

_C. mirabilis_ fra Kaukasus danner Rosetter af store lysgrønne, brede Blade. Naar Rosetten har naaet fuld Udvikling, fremkommer fra dens Midte en grenet Blomsterstand af store, lysblaa Klokker. Den bør paa Grund af sin ejendommelige Voksemaade anbringes i lodrette Klipperevner, saaledes at den kan ses fra neden.

_C. Portenschlagiana_. Balkan. 15 cm. Danner tætte Tuer og Tæpper og breder sig let over store Dele af Anlægget. Bladene nyreformede, grovt takkede; Blomsterne smukt blaa, oprette, de udvikles i rigelig Mængde næsten hele Sommeren igennem. Trives overalt paa Stenhøjens lyse Steder, mellem løse Sten, i Klipperevner, i Mure o. s. v.