# Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner

## Part 13

Book page: https://www.cyberlibrary.org/da/books/vand-og-stenhoejsplanter-en-vejledning-for-havevenner-9264/index.md

_Umbilicus chrysantha_. Lille Asien. Nær beslægtet med _Sempervivum_ og har ligesom denne en Roset af kødede Blade. Rosetterne udvikles i Mængde og er af en frisk lysgrøn Farve; Blomsterne lysgule. Anvendelse som _Sempervivum_.

_Valeriana celtica_. Særlig at omtale paa Grund af den Vellugt, Planten er i Besiddelse af. Den hører til de vanskelige at dyrke, af Vigtighed er det at have godt Dræn under Planten; Jorden, den plantes i, bør bestaa af Mosejord og skarpt Grus. Planten er kun 5-10 cm. høj, er ganske glat og har gullige Blomster.

_V. montana_. 30 cm. Denne trives meget let, plantet i større Spalter mellem Sten. Bladene udelte, Blomsterne blegrøde i ret store Halvskærme.

_V. saxatilis_. En lav Plante med aflangt spatelformede Grundblade og smalle Stængelblade. Blomsterne hvide. Rødderne dybtgaaende. Anbringes i smalle, dybe Revner i kalkholdig Jord.

_V. supina_. 5 cm. Tæppedannende. Bladene spatelformede, stilkede. Blomsterne blegrøde i tætte Hoveder. Formeres let ved Deling.

_V. tripteris_. Ligner meget _V. montana_, Stængelbladene er dog her tredelte.

_Veronica Allioni_. Skuddene lange, nedliggende med bredt elliptiske Blade.

_V. aphylla_. 5-8 cm. Skuddene meget korte, tæt samlede. Bladene ovale, randhaarede. Klaserne korte, bladløse, faablomstrede; Blomsterne violetblaa. Juni.

_V. cuneifolia_. Lille Asien. Skuddene rødlige, nedliggende, talrige, derved tæppedannende. Bladene omvendt ægformede, grovt savtakkede, ligesom Stænglerne filtet-haarede. Blomsterne blegblaa. Taaler Sol og tør Vokseplads. Formeres let ved Deling.

_V. Guthriana_. Af hybrid Oprindelse, rimeligvis en Bastard mellem _V. saxatilis_ og en ny-zelandsk buskagtig _Veronica_. Skuddene, som udvikles i Mængde, er oprette, tætbladede, i milde Vintre holder Løvet sig friskt, i strænge Vintre, eller i Foraarets ugunstige Vejr, afsvides det. Blomsterne mørkeblaa i Klase. Formeres særdeles let ved Deling og trives overalt paa Stenhøjen.

_V. prostrata_. 20 cm. Blomsterne blaa. Juni.

_V. repens_. Skuddene nedliggende og halvt oprette, tætsiddende, saa at Planten danner meget tætte Tæpper. Bladene smaa, ovale, frisk grønne; Blomsterne bleglilla eller næsten hvide i faablomstrede, korte Klaser. Juni. Udmærket til Beklædning af smaa Stenknolde.

_V. rupestris_. Afghanistan. Skuddene svage, nedliggende, derved tæppedannende. Bladene lancetformede, noget savtakkede. Blomsterne blaa, i lange, rigtblomstrende Klaser. Juni-Juli. En udmærket Plante til Beklædning af Skrænter.

_V. saturejoides_. Balkan. Tæppedannende. Bladene smaa, omvendt ægformede. Blomsterne i tætte, endestillede Klaser, lillablaa med røde Støvdragere. Maj.

_V. saxatilis_. Tæppedannende. Planten glat; Bladene ovale. Blomsterne lillablaa i Klaser. Juni-Juli.

De her nævnte Veronica trives gennemgaaende særdeles let og kan formeres ved Deling.

_Viola biflora_. Bladene nyreformede; Stænglerne oprette, men svage, med faa, rent gule Blomster. Ynder en halvskygget Vokseplads med muldet, halvfugtig Jord.

_V. calcarata_. Bladene ægformede, de øvre smallere; Blomsterne meget store, violblaa. Trives bedst i noget muldet Jord i Halvskygge.

_V. cornuta_. Stamformen for den i Haver nu saa udbredte Plante har lysblaa Blomster. Er meget taknemmelig og villig.

_V. cucullata_. Nord Amerika. Har store, langstilkede Blade og store blaa, langstilkede Blomster.

_V. jooi_. Karpatherne. En lille, lav Art med nyreformede Blade og smaa, rødlige, stærkt vellugtende Blomster.

_V. pedata_. Nord Amerika. Er mærkelig ved sine dybt foddelte Blade. Blomstene ret store, blaa. Trives i let, fugtig Jord.

_Wulfenia carinthiaca_. Bladene aflangt ovale, lysgrønne, takkede i Randen. Blomsterne blaa, i et ensidigt, tæt Aks. Plantes bedst imellem Sten paa de Volde, som flankerer Kløfterne paa Stenhøjen.

_Løgvækster til Stenhøjsanlæggene_.

I foranstaaende Artsbeskrivelser af Stenhøjsplanterne er Løgvæksterne ikke medtagne; den Anvendelse, man kan gøre af disse Planter, er dog langtfra uden Betydning. Men dels er Antallet af brugelige Arter saa stort, at Beskrivelser af Arterne vilde fylde uforholdsmæssig meget, dels kan man med faa Ord give fælles Regler for Kulturen, saa at Beskrivelser af denne ved hver Art kun vilde blive Gentagelser.

Løgvæksterne (og Knoldvæksterne) er hovedsagentlig Foraars- og Efteraars-Planter med en kort Vækstperiode, de overjordiske Dele visner bort ret hurtigt. Kun enkelte blomstrer i Højsommeren. Det gælder derfor om at anbringe dem saaledes, at den Plads, de har prydet med deres Blomster, ikke ligger nøgen hen, naar disse og Plantens Løv er visnet bort. De maa altsaa sættes paa Steder, hvor andre Planter, der har en anden Udviklings- og Blomstringstid, allerede er anbragte. Foraarsblomstrende Løgplanter maa saaledes sættes mellem Planter, der har en ret sen Udvikling, udenomkring Planter, som udsender lange nedliggende Skud, der kan komme til at dække den Plads, Løgvæksterne har indtaget og under flade Krybbuske, der har sent Løvspring, og mellem hvis Grene, de kan skyde frem. Efteraarsblomstrende Løgvækster maa sættes indlem Planter, der har afsluttet deres Vækst tidligt paa Eftersommeren, saa at de ved deres Blomster paany kan oplive denne Del af Stenpartiet. De fleste Løgvækster ynder en varm Vokseplads; flere af de tidligste Arter taaler dog at plantes under Træer, da den Skygge, disse giver, medens Løgvæksterne blomstrer, ikke er af nogen Betydning, og disse sidste er bortvisnede til den Tid, Træerne giver Skygge.

Her et mindre Udvalg af Løg- og Knoldvækster, kun lavere Arter nævnes:

_Allium Ostrowskianum_. Blomster karmoisinrøde.

_Bulbocodium vernum_. Blomster lilla.

_Chionodoxa Luciliæ_. Blomsterne blaa med hvid Midte. Marts-April. Man har Former med hvide og med rosa Blo.

_C. sardensis_. Blo. blaa. Marts-April.

_Colchicum autumnale_. Blo. rødlilla. _fl. albo_ har hvide Blo. _fl. pl_. fyldte Blo.

_C. speciosum_. Blo. rødlilla, meget større end hos autumnale.

_C. variegatum_. Blo. rødtærnede.

_"Tidløs"-_Arterne blomstrer alle om Efteraaret. Løvet fremkommer det følgende Foraar.

_Crocus aureus_. Den alm. gule Krokus. Marts-April.

_C. Imperati_. Foraar. Spæd; Blo. hvide, udvendig med mørke Tegninger.

_C. speciosus_. Efteraar. Blo. blaalilla.

_C. susianus_. Foraar. Spæd. Blo, gule, udvendig med mørke Tegninger.

_C. vernus_. Den alm. Foraarskrokus. Blo. hvide, blaaviolette o. s. v.

_C. zonatus_. Efteraar. Blo. lyslilla. Den og _speciosus_ egner sig til Plantning mellem Bregner, til hvis brune, visne Løv de staar udmærket.

_Eranthis_. Se foran i Artsbeskrivelserne.

_Erythronium, "Hundetand"_. Af Arter kan nævnes:

_E. americanum_. Blo. gule.

_E. dens canis_. Blo. rosa eller hvidlige, enkeltvis.

_E. grandiflorum_. Blo gule eller cremefarvede, ofte flere sammen.

_Galanthus, "Vintergæk"_.

_G. cilicicus_. Sent Efteraar.

_G. Elwesii_. Vinter og tidligste Foraar.

_G. Imperati_. Marts.

_G. latifolius_. Tidligste Foraar.

_G. nivalis_. Tidligste Foraar, heraf flere Varieteter bl. a. fl. pl. med fyldte Blo. og efteraarsblomstrende Former.

_G. Olgæ_. Sent Efteraar-Vinter.

_G. plicatus_. April.

Alle Arterne har hvide Blomster med grønne Tegninger paa de indre Blomsterdæksblade.

_Fritillaria camschatcensis_. Blo. sortviolette. Tidlig Sommer.

_F. latifolia_. April-Maj.

_F. meleagris. "Vibeæg"_. Blo. tærnede. _fl. albo_ har hvide Blomster. April-Maj.

_F. verticillata_. Blo. hvidlige, udvendig grønne. Maj.

_Gagea, "Guldstjærne"_. Arterne har gule, regelmæssigt 6-delte Blomster. April.

_G. lutea_.

_G. minima_.

_G. stenopetala_.

_Hyacinthus amethystinus_. Blo. blegblaa. Maj.

_Iris_. Se Artsbeskrivelserne.

_Leucojum autumnale_. Blo. hvide med rosa Skær. Efteraar.

_L. vernum, "Dorothealilie"_. Blo. hvide med gulgrønne Pletter. Marts. Plantes bedst i Mængde mellem Smaabuske ved Foden af Stenhøjen.

_Muscari botryoides, "Druehyacinth"_. Blo. lysblaa. April. Varieteten _fl. albo_ har hvide Blo.

_M. comosum_. Blo. spredte, de nedre grønlige, de øvre violette; golde Blomster i Spidsen af Klasen. Maj.

_M. comosum v. plumosum_. Blomsterne er omdannede til golde Blo. Klasen stærkt forgrenet med violette Forgreninger. Senere end Hovedarten.

_Muscari moschatum_. Blo. grønliggule med violet, vellugtende. Maj.

_M. racemosum_. Blo. mørkeblaa.

_Narcissus bulbocodium_. Blo. gule, tragtformede. April-Maj.

_N. minor_. Blo. gule. Kan betragtes som en Dværgform af _"Paaskelilie"_. Trives godt i fugtige Lavninger.

_N. triandrus_. Blo. hvide, noget hængende. April.

_Ornithogalum umbellatum, "Fuglemælk"_. Blo. indvendig snehvide, udvendig grønne. Plantes kun hvor den kan faa Lov at brede sig.

_Scilla festalis_ (= _S. nonscripta_). Blaa, hængende Blomster. Plantes kun i den nedre Del af Stenhøjen mellem store Bregner o.l. Steder (i "Skovbund").

_S. sibirica_. Blo. rent blaa, noget hængende. April. Heraf en hvidblomstret Var.

_Triteleia uniflora_. Blo. regelmæssigt 6-delte, indvendig næsten hvide, udvendig lilla. Maj.

_Tulipa biflora_. Blo. grønlighvide, flere paa Stængelen.

_T. Greigii_. Blo. cinnoberrøde. Bladene brunplettede.

_T. Kaufmanniana_. Blo. flødegule, udvendig rødlige. Den tidligste af alle Frilandstulipaner.

_T. Kolpakowskiana_. Blo. fra gule til højrøde, ofte med en mørk Plet ved Grunden.

_Smaabuske til Stenhøjen_.

Foruden de i den foranstaaende Planteliste omtalte svagt forveddede Planter, som _Dryas_ og _Salix_, kan en Del Smaabuske, Krybbuske og Dværgbuske finde Anvendelse i Stenhøjsanlæggene. I det foregaaende er sagt, at Skygge over hele Anlægget eller Dele deraf, som den gives af store Træer, er uheldig og bør undgaas; men da nogle Planter, som i deres Hjemstavn vokser i Klippekløfter paa Steder, hvor Solens Straaler ikke naar dem, er ømtaalelige overfor direkte Sollys, maa man give dem en Vokseplads, hvor dette er mindsket i høj Grad. At anbringe nogle enkelte Buske ovenfor Grotterne er derfor en hensigtsmæssig Foranstaltning; man maa dog undgaa at plante Buske med overhængende Grene; slanke søjleformede _juniperus_ eller andre Naaletræer af lignende Form svarer bedst til Hensigten. Men der findes ogsaa en ikke ringe Mængde Prydbuske af sluttet Vækst, hvilke med god Ret kan anbringes paa Stenhøjen og da navnlig paa større Anlæg. Bedst planter man disse Smaabuske paa Steder, hvor man finder, at Konstruktionen af Stenhøjen er faldet mindre heldig ud, idet Buskenes fyldigere Former kan bidrage til at skjule noget af det mindre vellykkede i Opstillingen. Nogle Buske fordrer dog særlige Jordbundsforhold eller passer bedst paa anden Vokseplads (for Eks. paa Lyngpartierne).

_Andromeda polifolia, "Rosmarinlyng"_. Bladene smalle, blanke, mørkegrønne, paa Undersiden hvidlige. Blomsterne blegrøde. Lyngpartierne i disses fugtigste Del.

_Arctostaphylos nevadensis_ og _A. uva ursi, "Melbærris"_, den sidste vildtvoksende her i Landet, har nedliggende Grene med stedsegrønne Blade. Lyngpartierne.

_Azalea amoena_. Stedsegrøn med karminrøde Blomster i April-Maj. Lyngpartierne.

Ogsaa de løvfældende Arter _A. mollis_ og _pontica_ med deres talrige Former kan paa store Stenhøje plantes mellem stedsegrønne Planter.

_Betula nana, "Dværgbirk"_. Lav og stærkt grenet med næsten kredsrunde Blade. Bedst paa Nordsiden af Anlægget og i Stensætningerne langs Kløfterne.

_Calluna vulgaris, "Hedelyng"_. Saavel selve Arten som de talrige Varieteter bør have en Plads paa Stenhøjen, paa Lyngpartiet. Varieteterne kan nu tælles i Snesevis. Man har dobbelt-blomstrede, hvidblomstrede og mørktviolette Former, endvidere Varieteter med meget kompakt Vækst eller med gulligt eller næsten gyldent Løvværk.

_Cotoneaster horizontalis_. Grenene tæt vifteformet forgrenede med smaa, mørkegrønne Blade. Om Efteraaret tæt besat med koralrøde Frugter. Planten holder sig meget lav, men breder sig stærkt ud til Siderne. Ynder Sol.

_C. pyrenaica_. Grenene tæt nedliggende til Underlaget og følgende dette, voksende op over Sten eller andre Hindringer, de maatte træffe under Væksten. Bladene ovale. Blomsterne hvidlig-rosa.

_Cytisus purpureus_. Blomsterne smudsigt karminrøde. Meget blomsterrig.

_Daboecia polifolia_. Løvet er mørkegrønt, glinsende paa Overfladen, blegt paa Underfladen. Blomsterne violetrøde eller hvide. Lyngpartierne.

_Daphne_. Planterne af denne Slægt har stærkt vellugtende Blomster.

_D. alpina_. Blomsterne hvide. Lyngpartierne.

_D. Blagayana_. Skuddene ganske vege, nedliggende. Blomsterne gullighvide, ret store. Plantes i ikke for tør Mosejord.

_D. cneorum_. Svag af Vækst med nedliggende Grene. Blomsterne røde. Plantes paa Klippeblokke i grusblandet Mosejord.

_D. laureola_. Stedsegrøn. Blanke, glatte Blade; grønlige Blomster. Lyngpartierne.

_D. mezereum, "Pebertræ"_. Blomstrer tidligt om Foraaret inden Løvspring. Blomsterne blegrøde. Lyngpartierne.

_Enantospartion radiatum_. I Slægt med Guldregn. Blomsterne gule. Danner meget brede Buske; Grenene grønne.

_Erica, "Lyng"_. Bladene er hos alle Arter smalt linieformede eller naaleformede.

_E. carnea, "Foraarslyng"_. Lav af Vækst; danner efterhaanden meget brede, lave Buske. Allerede tidligt paa Efteraaret er de gulliggrønne Blomsterknopper ansatte, de overvintrer og farves henad Foraaret rødlige for hen i April at udfolde sig. Blomsterne er rødliglilla eller hvide: _fl. albo_.

_E. cinerea_. Blomsterne purpurrøde. Juli-August.

_E. stricta_. Har opret Vækst, vokser ret hurtigt og grener sig stærkt. Blomsterne røde om Eftersommeren, holder sig længe.

_E. tetralix, "Klokkelyng"_. Bladene haarede, Blomsterne blegt rosenrøde.

_E. vagans_. Har bred og fyldig Vækst. Blomstrer om Eftersommeren. Blomsterne af forskellige røde Nuancer.

_Erica_ Arterne plantes paa Lyngpartierne. _E. tetralix_ paa de fugtigere Dele.

_Gaultheria procumbens_. Bladene smaa, blanke. Bærrene koralrøde.

_G. shallon_. Bladene større end hos foregaaende, matte. Bærrene blaasorte.

_Genista anglica_. Grenene nedliggende, tornede. Blomsterne gule.

_G. pilosa_. Grenene nedliggende eller halvt oprette. Bladene noget silkehaarede. Blomsterne gule. Begge Arter plantes paa Lyngpartierne, den sidstnævnte paa tørrere og mere sandet Jord end den første.

_Hedera helix_. Forskellige Former af _"Vedbend"_ kan plantes paa Stenhøj. Her skal blot nævnes den ejendommelige Form: _conglomerata_, der vanskeligt trives paa flad Jord og maa have Stene eller Trærødder at lægge sig op over for ret at præsentere sig.

_Hypericum calycinum, H. patulum_ og Bastarden mellem disse: _H. Moserianum_ med Varieteten _tricolor_, der har brogede Blade, samt _H. lysimachioides_, har alle smukke, store, gule Blomster, den førstnævnte er stedsegrøn.

_Juniperus communis_. Varieteten _suecica_ har søjleformet Vækst. _J. nana_ meget lav Vækst, medens _J. prostrata_, der opfattes som en Varietet af _J. sabina_ har Grenene strakte tæt hen ad Underlaget.

_Kalmia angustifolia_ og _K. glauca_. To smaa tætgrenede Buske med smalle Blade og karmoisinrøde eller lilla Blomster. Lyngpartierne.

_Ononis aragonesis_ af lav Vækst har gule, _O. fruticosa_ og _rotundifolia_ karminrosa Blomster.

_Pernettya mucronata_. Bladene er smalt ægformede, tilspidsede, stedsegrønne; Blomsterne hvide eller blegrøde; Frugterne røde. Lyngpartierne.

_Philadelphus microphyllus_ bliver kun nogle faa Decimeter høj, den er af kompakt Vækst med smaa Blade og hvide, vellugtende Blomster.

_Phillyrea Vilmoriana_. Lav Busk med stedsegrønne, læderagtige Blade. Plantes mellem Rhododendron o.l.

_Pieris floribunda_ og _P. japonica_. Tætgrenede, stedsegrønne Buske med hvide Blomster. Plantes mellem Rhododendron.

_Rhododendron, "Alperose"_. Foruden de store Arter, der nu finder en saa udstrakt Anvendelse i Busketter, findes der en Del Arter, som fordrer en bedre Vokseplads, og som derfor passende kan anbringes paa Stenhøje, dog vel egentlig kun paa større Anlæg.

_R. campanulatum_. Bladene tykke, læderagtige; Blomsterne lilla.

_R. ferrugineum_. Bladene smaa, rustbrune paa Undersiden. Blomsterne karmoisinrøde. Denne og følgende vokser i Europas Alper.

_R. hirsutum_. Ligner foregaaende, men Bladene er grønne paa begge Flader, haarede. Ynder Kalk.

_R. camtschaticum_. Løvfældende. Blomsterne karminrosa.

_R. præcox_. Er en Bastard mellem _R. dahuricum_ og _ciliatum_, opstaaet i England. Blomstrer i Slutningen af Marts med rosenrøde, vellugtende Blomster.

_Salix retusa_. Planten stærkt forgrenet, breder sig vidt ud; Grenene følgende Underlaget, vokser fladt henad Jorden og op over Stene, som ligger paa Plantens Vej i dens Vækst fremad; den egner sig derved udmærket til Beklædning af større Flader. Løvet glinsende, lysgrønt.

_Skimmia japonica_. Bladene lysgrønne, læderagtige. Blomsterne hvide, Hanblomster og Hunblomster hver paa sin Plante. Bærrene højrøde. Lun Plads.

_Veronica pinguifolia_. Ny Zeland. En lav, lille, buskagtig Art med bredt ovale, graagrønne Blade og blege, næsten hvide Blomster i kort Klase. Er haardfør, men bør dog have en lun Plads og Dækning om Vinteren.

_Bregner til Stenhøjsanlæg_.

Bregner egner sig i særlig Grad til Plantning paa Stenhøje. De smaa Arter plantes bedst i Revnerne mellem Stenene i Grottevæggene, de store egner sig til Masseplantning i store Grotter og Kløfter samt til Skovbundsplantninger i de Busketter, som maatte støde op til Stenhøjen. Her et mindre Udvalg:

_Adiantum pedatum_ fra Nord Amerika med sorte Bladstilke og findelt Løv skal have Skygge og muldet, fugtig Jord.

_Asplenium adiantum nigrum_. I Grottevægge i Halvskygge.

_A. ruta muraria_. I smalle Klipperevner eller i Mure. Sol.

_A. septentrionale_. Løvet er spaltet i lange, smalle Afsnit.

_A. trichomanes_. Bladstilke sorte, Bladafsnittene rundagtige.

_A. viride_. Ligner foregaaende, men har grønne Bladstilke. De tre sidstnævnte behandles som _A. adiantum nigrum_.

_Athyrium filix foemina_, af hvilken der findes Snesevis af Varieteter og Former, passer bedst til Skovbundsplantninger og til Grotter.

_Blechnum, "Kambregne"_, har enkelt fjersnitdelte Blade.

_B. penna-marina_. Løvet temmelig kort. Planten breder sig og danner sammenhængende Tæpper. Plantes i Halvskygge.

_B. spicant_. Vildtvoksende her i Landet. Bladene lange, de frugtbare længere end de golde og mere oprette. Plantes i Skygge eller Halvskygge imellem Sten i muldet Jord helst tæt ved rindende Vand.

_Botrychium lunaria, "Maanerude"_. Plantes i sandet Lyngjord paa Lyngpartierne.

_Ceterach officinarum_ har enkelt fjersnitdelt Løv med tæt rustfarvet Skælklædning paa Bladenes Underside. Plantes mellem Sten i Sol.

_Cryptogramme crispa_. Løvet frisk lysgrønt, meget fintdelt. Plantes imellem løse Sten, hvor der er rigelig Fugtighed til Stede.

_Cystopteris fragilis_. Danmark. Med findelt Løv. Plantes i Grottevægge.

_Dryopteris filix mas_. Anvendes som _Anthyr. filix foemina_.

Ogsaa af denne Art eksisterer en Mængde Varieteter.

_Dryopteris Linnæana_ (= _Polypodium dryopteris_). Bladene triangulære i Omkreds, fintdelte, lysgrønne. Halvskygge. (Se om andre _Dryopteris_ i Vandplanteafdelingen).

_Ophioglossum vulgatum, "Slangetunge"_. Bladet udelt, tungeformet med et smalt, opret Frugtblad. Plantes i sandblandet Lyngjord. Fugtig Plads.

_Osmunda cinnamomea_ og _O. Claytoniana_, begge fra Nord-Amerika er meget smukke Bregner, beslægtede med den danske _"Kongebregne"_. (Se Vandplanteafdelingen). Plantes i store Kløfter og Grotter.

_Polypodium vulgare, "Engelsød"_. Vor almindeligste Stengærde-Bregne. Plantes i Grottevægge. Af denne findes flere Varieteter bl.a. _cambricum_ med stærkt delte Blade.

_Polystichum aculeatum_. Har smukt fintdelt Løv. Heraf findes en Mængde fortrinlige Varieteter. Plantes mellem Stenene paa de Volde, der flankerer Kløfterne paa Stenhøjen.

_P. lonchitis_. Plantes paa Afsatser paa lodrette Grottevægge med rigelig Plads til Rødderne og megen Muld for disse at brede sig i.

_Scolopendrium officinarum, "Hjortetunge"_. Har udelte, tungeformede, friskgrønne Blade. Heraf mange Varieteter med krusede og hanekamformede Blade. Anvendes som de to foranførte Arter.

_Struthiopteris germanica, "Strudsvinge_". Har de oprette Blade regelmæssigt ordnede, saa at de tilsammen danner en stor Tragt; Planten kaldes derfor ogsaa _"Kurvbregne"_. Skygge og halvfugtig Vokseplads med muldet Jord.

_Woodsia alpina_ og _ilvensis_ har fintdelt Løv. Det er temmelig smaa Bregner. Plantes i Revner mellem Sten paa Nordsiden af Stenhøjen eller i Grottevægge.

LITTERATUR OM STENHØJE.

For dem, som maatte ønske at sætte sig grundigere ind i Dyrkningen af Stenhøjsplanter, anbefales følgende Skrifter paa fremmede Sprog:

_Reginald Farrer_: My rockgarden.

_Reginald A. Malby_: The story of my rockgarden.

_W. Robinson_: Alpine flowers for gardens.

_Max Kolb_: Die europäschen und überseeischen Alpenpflanzen.

_Erich Wocke_: Die Alpenflanzen in der Gartenkultur der Tiefländer.

_F. Correvon_: Les plantes des montagnes et des rochers.

Disse Værker er til Dels benyttede ved Udarbejdelsen af nærværende Bog.

Vandplanter behandles bl.a. i nedennævnte Bøger:

_W. Tricker_: The Water Garden.

_Gertrude Jekyll_: Wall and Water Gardens.

_W. Mønkemeyer_: Die Sumpf- und Wasserpflanzen.