# Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner

## Part 12

Book page: https://www.cyberlibrary.org/da/books/vand-og-stenhoejsplanter-en-vejledning-for-havevenner-9264/index.md

_P. pratensis_ (ogsaa kaldet _P. nigricans_). 25-30 cm. Blomsterne ret smaa, nikkende, mørkviolette eller skiddent lysviolette. Kan trives paa næsten rent Sand. April-Maj.

_P. vernalis_. Denne og _P. patens_ er af lavere Vækst end de øvrige Arter, under Blomstringen næppe mer end 8-12 cm. Bladene enkelt fjersnitdelte med brede, lappede Afsnit. Blomsterne blege, udvendig med violet Anstrøg; Haarene paa Blomsten er rustbrune. Maj.

_P. vulgaris_. Blomsterne store, violette, oprette. Bladene tredobbelt fjersnitdelte.

_Ramondia_. Bladene, der er samlede i en flad Rosette, er brede, rynkede, beklædte med rustfarvede Haar. Blomsterne 3-4 sammen paa bladløse Stængler fra Bladhjørnerne, de er lilla med gule Støvdragere. R. bør plantes paa Afsatser paa Grottevægge, hvor Solens Straaler ikke naar hen, i muldet, jævn fugtig Jord. Af Arter skal nævnes _R. pyrenaica og R. serbica_, der staar hinanden meget nær. _R. Nathaliæ_ er kun en Varietet af sidstnævnte Art.

_Ranunculus alpestris_. 5-10 cm. Bladene frisk grønne, dybt delte; Blomsterne hvide, enkeltvis eller faa sammen. April. Maa dyrkes i gruset, fugtig Jord.

_R. amplexicaulis_. 25 cm. Grundbladene udelte, elliptiske, glatte. Blomsterne hvide. Juni.

_R. anemonoides_. Bladene dobbelt tredelte med fligede Bladafsnit, de udvikles gærne først, efter at Planten har blomstret. Blomsterne hvide med talrige smalle Kronblade. April. Fordrer porøs, kølig Jordbund.

_R. glacialis, "Is-Ranunkel"_, vokser paa de højeste Bjærgtinder og blomstrer, medens Sneen endnu smelter omkring dens Fod. Bægeret er klædt med brunlige Haar; Kronen hvid eller oftere rødlig. Er særdeles vanskelig at faa til at trives i Kultur; maa have kold, porøs, fugtig Jordbund.

_R. gramineus_. Europa, N. Afrika. 30 cm. Bladene lange, smalle, udelte. Blomsterne gule paa slanke Stilke. Maj-Juni. En smuk lille Plante, der ser bedst ud plantet uregelmæssigt og i Mængde imellem andre lavere Stenhøjsplanter. Ranunklens Blomster hæver sig da betydeligt op over den anden Plante. Visner ret tidligt paa Sommeren, men de unge Blade for det følgende Aars Vækst begynder allerede at skyde frem inden Vinteren.

_R. hybridus_. 10 cm. Bladene glatte, blaaduggede, takket-lappede i Spidsen. Blomsterne gule.

_R. parnassifolius. 20_ cm. Ligner en Del _R. amplexicaulis_, men Bladene er hjærteformede og Blomsterne større; Planten noget lavere af Vækst.

_R. pyrenæus_. Alperne, Pyrenæerne. Bladene smalle, udelte, glatte. Blomsterne hvide, 4-6 sammen i Standen. Ynder gruset muldet Jord. Nordsiden af Stenhøjen.

_R. rutifolius_. Ligner _R. anemonoides_, men har færre og bredede Kronblade; Bladene er gærne udviklede, naar Blomstringen finder Sted.

_R. thora_, 10-20 cm. Ligner _R. hybridus_, men er større og kraftigere, Bladene er store, nyreformede, fint savtakkede. Trives i en ikke for tør grusblandet Græstørvejord.

_Romneya Coulteri_. Er egentlig en for stor Plante at sætte paa Stenhøjen, men da den ikke kan trives paa flad Jord, og da det er en prægtig Plante, kan det dog forsvares at anbefale den. Den hører til Valmuefamilien, har blaaduggede, indskaarne Blade og hvide Blomster af Størrelse som den orientalske, røde Valmue. I Midten af Blomsten sidder en Mængde gule Støvdragere. R. fryser ned til Basis hvert Aar og bør dækkes om Vinteren. Dens underjordiske Dele gaar vidt omkring, og ofte kan Skud bryde frem i en betydelig Afstand fra Hovedplanten. Plantes i fuld Sol.

_Rubus arcticus_. Arktiske Egne. 10 cm. Urteagtig. Bladene trekoblede med savtakkede Smaablade. Blomsterne enkeltvis, karminrøde. Maj. Plantes i fugtig Lyngjord.

_Sagina subulata_. Danner tætte smaa Tuer, kan ogsaa blive tæppedannende. Løvet frisk-grønt. Blomsterne hvide. Trives meget let paa fugtig Sandjord, Mosejord eller Lyngjord. En Varietet har gule Blade.

_Salix_. Nogle af de alpine og arktiske Arter af denne Slægt er Dværgbuske eller næsten urteagtige, ganske lave Planter. Heraf skal særlig nævnes:

_S. herbacea_ har underjordiske, krybende Skud og korte overjordiske Skud med ovalt-kredsrunde Blade. Breder sig let i en grusblandet Mosejord.

_S. reticulata_. Grenene nedliggende med elliptiske Blade, der er netformet-rynkede, paa Undersiden blege. Grusblandet Mosejord; Nordsiden af Højen.

_Sanguinaria canadensis. "Blodurt"_. Nord Amerika. 15-20 cm. Bladene matgrønne, nyreformede, rundtakkede og uregelmæssigt lappede. Blomsterne hvide med c. 8 Kronblade; Blomsterstilke og Bladstilke skøre, rødlige, indeholder en rustrød Mælkesaft. April. Der findes en fyldtblomstret Varietet.

_Saponaria cæspitosa_. Pyrenæerne. Bladene er samlede i Rosetter. De rosenrøde Blomster er tæt samlede paa korte, kraftige Stængler. Den ynder en sandet Jord.

_S. ocymoides_. Planten grenet, tæppedannende. Blomsterne rosenrøde. Trives meget villigt overalt paa Stenhøjen. Formeres ved Deling.

_Saxifraga, "Stenbræk"_. Arterne af denne Slægt, der kan tælles i 100-vis, er særdeles anvendelige til Stenhøj. De er meget forskellige i Voksemaade. Der findes baade enaarige, toaarige og fleraarige Arter, der er grove Arter som _Megasea-_Afdelingen og meget fine smaa Arter som _S. cæsia_ og _S. retusa_; nogle Arter har Bladene i Rosetter, atter andre har grenede, bladede Skud, nogle har udelte, andre dybt indskaarne Blade. Ejendommelig for en Mængde Saxifraga er en Udskilning af Kalk navnlig i Bladranden; Bladene faar derved et graat eller hvidligt Udseende.

_S. aizoides_. Planten har nedliggende Grene og smalle, stedsegrønne Blade og er tæt tæppedannende. Blomsterne kan være rent gule, orangegule eller dybt orangerøde. Vokser i Naturen mest langs Elve og i fugtige Ur, ynder derfor en fugtig Vokseplads, men kan dog ogsaa vokse paa noget tørrere Bund.

_S. aizoon_ danner en Mængde Rosetter faa cm i Gennemsnit, den ene tæt ved den anden, saa at den bliver tæppedannende. Bladene smalle, tungeformede med hvide Kalkpunkter i Randen. Blomsterstandene grenede, Blomsterne hvide. Meget villig; plantes bedst i Revner mellem store Sten eller blandt løse Sten. En meget variabel Art.

_S. Andrewsii_. Voksemaade som foregaaende; Rosetterne er dog langt større, Bladene er frisk grønne. Blomsterne hvide med røde Prikker, samlede i en forgrenet Stand. Anses for at være af hybrid Oprindelse.

_S. apiculata_. Danner tætte Puder og Tæpper, Bladene smaa, tætsiddende. Blomsterne bleggule, 6-8 paa hver Stængel i det tidlige Foraar. Udmærket til Plantning i Mængde. Taaler Sol og ret tør Vokseplads.

_S. aspera_. Danner store, tætte Tæpper. Bladene smalle, randhaarede. Blomsterne i grenet Stand, ret faa i Tal, gullighvide. Ynder ret fugtig Vokseplads paa nordvendt Skraaning.

_S. bronchialis_. Tæppedannende. Bladene noget bredere end hos foregaaende; Blomsterne gullige med røde Punkter. Trives meget let.

_S. Burseriana_. 10 cm. Danner tætte smaa Puder. Bladene smalle, sylformede, blaaliggrønne; Blomsterne enkeltvis eller to sammen paa Stængelen, store, hvide. April. Bør plantes i smalle Revner paa sollys Plads. Ynder Kalk.

_S. cæsia_. 10 cm. Hører til de mindste af Slægten. Bladene meget smaa, graa af Kalkudsondring, samlede tæt i Rosetter, der tilsammen danner smaa, toppede Puder; Blomsterne hvide. Plantes i smalle Revner mellem Sten i fuld Sol, men med rigelig Fugtighed. Ynder Kalk.

_S. cochlearis_. Bladene linieformede, graalige af Kalkudsondringer i Randen, samlede i Rosetter. Disse meget talrige, saa at Planten bliver pude- eller tæppedannende. Blomsterne hvide i rigtforgrenede Stande.

_S. cotyledon_ Alperne, Norge. Kaldes sidstnævnte Sted _"Bergfrue"_. En overordentlig pragtfuld Art. Den danner store Rosetter af noget kødede Blade. Fra Midten af Rosetten frembryder den store, rigt forgrenede, topformede Stand med Hundreder af hvide Blomster. Efter Afblomstringen visner Rosetten, men Plantens Liv fortsættes af Side-Rosetterne. Plantes i vandrette og lodrette Klipperevner i Sol eller Halvskygge. Af denne findes Varieteterne _purpurascens_ og _pyramidalis_.

_S. crustata_. Voksemaade som _S. aizoon_, men Bladene er mindre og mere graalighvide af Kalk. Blomsterne hvide, rødplettede i den nedre Halvdel af hver Kronflig. Plantes i smalle Revner.

_S. cymbalaria_ er en lille enaarig Art fra Orienten. Bladene er smaa, kødede, noget glinsende, omtrent af Form som Vedbendblade. Blomsterne gule. Ynder fugtig, gruset-muldet Jord.

_S. decipiens_. Bladene haandformigt delte, tætsiddende paa Skuddene, der udvikles i Mængde, Planten derved tæt tæppe-dannende. Blomsterstænglerne 3-9-blomstrede, Blomsterne ret store, hvide. En meget foranderlig Art, hvoraf der dyrkes mange Former. De Stenbræk, der gaar i Handelen under Navn af _S. rhei_ og _S. rhei superba_ stammer sikkert fra _S. decipiens_, de har begge store, rosa-farvede Blomster. Ogsaa Sorterne _"Blütenteppich"_ med lys karmoisinrøde og _"Teppichkönigin"_ med rosa Blomster hører herhen. Alle de her nævnte Former er ganske fortrinlige Stenhøjsplanter.

_S. Elisabethæ_. 8 cm. Danner nette smaa Tuer og tætte Tæpper. Bladene tætsiddende, smaa, sylformede. Blomsterne bleggule 3 a 5 paa hver Stængel. April. Er af hybrid Oprindelse. Plantes paa Toppe, Afsatser eller i smalle Revner mellem Sten.

_S. erosa_ fra Nord Amerika er af en meget afvigende Vækst Type. Bladene er store, bredt lancetformede, haarede, samlede i Rosetter. Blomsterne smaa, grønlige i en rigt forgrenet Top. Udvikles bedst, naar den plantes i muldet, fugtig Jord i Kløfter.

_S. geranioides_. 20 cm. Danner løse Puder og Tæpper. Bladene langstilkede, nyreformede, lappede og takket-lappede, noget kødfulde. Blomsterne hvide i ret rigtblomstrende Stande. Maj. Er meget villig, vil gærne have en noget fugtig Jord og Halvskygge.

_S. granulata_ er vildtvoksende her i Landet. Den har nyreformede, rundtakkede Blade og smukke, hvide Blomster. Trives paa tør Vokseplads. Varieteten _fl. pl_. med fyldte Blomster er meget at anbefale.

_S. hirculus_. Ligeledes vildtvoksende her i Danmark. Bladene paa Stænglerne, saavel som paa de golde Skud ved Basis, er smalle, mørkegrønne. Blomsterne ret store, gule, faa paa hver Stængel. Trives i fugtig, muldet Jord.

_S. Huetii_. Ligner meget _S. cymbalaria_, med hvilken den ofte forveksles. Den er mere kompakt af Vækst end _S. cymbalaria_.

_S. hypnoides_. Staar nær decipiens. Danner store, tætte Tæpper. Bladene gærne kløvede med smalle Flige. Blomsterne hvide.

_S. irrigua_ fra Øst Europa. Blomsterne hvide. Ynder en fugtig, halvskygget Vokseplads.

_S. juniperifolia_. Kaukasus. Danner tætte, mørkegrønne Tuer; Bladene er næsten sylformede. Blomsterne gule. Juli.

_S. longifolia_. Pyrenæerne. Bladene lange og smalle, graalige eller hvidlige af Kalkudsondring, de er samlede i en meget stor og regelmæssig Rosette. Denne sætter ingen Sideskud. Efter 3-4 Aars Vækst udvikles fra Midten af Rosetten en mægtig, 50 cm høj, rigtblomstret, pyramideformet Stand af hvide Blomster. Planten dør efter Blomstringen. Er en af de allerskønneste Stenbræk. Maa plantes i lodrette Klippespalter.

_S. muscoides_. Danner tætte, store Tæpper. Bladene er smalt linieformede eller trespaltede med smalle Flige. Blomsterne grønlige, kun faa sammen paa hver Stængel. Varieteten _atropurpurea_, der ofte regnes som en særlig Art, har røde Blomster. Bliver smukkest i Halvskygge eller dog paa Nordsiden af Anlægget.

_Sax. mutata_. Bladene smalt tungeformede, samlede i Rosette. Fra Midten af denne udskyder en rank, rigtblomstret Blomsterstand af orangegule Blomster. Planten dør efter Blomstringen. Ynder en gruset, kalkholdig, fugtig Bund.

_S. nivalis_. Bladene i Rosette, temmelig brede. Stængelen rank med mange smaa hvide Blomster, tæt samlede. Plantes i fugtig, gruset Jord. _S. oppositifolia_. Vokser i Alpernes højere Regioner og i arktiske Egne. Planten ganske lav med nedliggende Grene, danner løsere eller tættere Tæpper. Bladene meget smaa. Blomsterne enlige, meget store, violetrøde; der findes ogsaa en Form med hvide Blomster. _S. oppositifolia_ er en prægtig Stenhøjsplante, den plantes bedst paa Nordsiden af Stenhøjen i en porøs, fugtig Jord. Blomstrer i April.

_S. pentadactylis_. 20 cm. Pyrenæerne. Danner store udbredte Tæpper. Bladene frisk mørkegrønne, stilkede, dobbelt haandfligede med linie-lancetformede Flige.

_S. retusa_. 4-5 cm. Af mere sammentrængt Vækst end _S. oppositifolia_ med endnu mindre Blade, der er tættere samlede og graagrønne af Kalkudsondring. Blomsterne som hos _oppositifolia_. Behandles som denne.

_S. rhei_. Se under _S. decipiens_.

_S. Rocheliana_. 8-12 cm. Ungarn, Balkan. Danner tætte Puder. Bladene smaa med Kalkudskilning mod Spidsen. Blomsterne 5-6 i hver Stand, store, hvide. April-Maj. Plantes i Revner mellem store Sten.

_S. sancta_. Grækenland. 12 cm. Pudedannende. Bladene mørkegrønne, stikkende. Blomsterne gule. Plantes i Klipperevner i kalkblandet Jord. Taaler Sol.

_S. scardica_. Balkan. 10-12 cm. Pude-tæppedannende. Bladene smaa, tætsiddende, lancetformede, med Kalkudskilning mod Spidsen. Blomsterne gullighvide, 6-8 paa hver Stængel.

_S. stellaris_. Bladene kileformede, i den forreste Del savtakkede, samlede i Rosetter, disse udvikles ofte flere ved Siden af hverandre, saa at der dannes smaa Tuer. Blomsterskaftene spæde, faablomstrede, Blomsterne hvide. Trives i fugtig Jord, plantes bedst paa Nordsiden af Stenhøjen.

_S. taygetea_. Grækenland. 10 cm. Bladene langstilkede, Pladen tværoval eller næsten kredsrund, noget kødet. Blomsterne hvide med faa smaa og røde Pletter, faa i Standen. Maj.

_S. tenella_. 10 cm. Tæppedannende. Bladene linieformet-sylformede, haarspidsede. Blomsterne bleggule. Trives bedst paa Nordsiden af Stenhøjen.

_S. trifurcata_. Bladene trekløvede, Fligene atter tre-fire-kløvede med smalle Flige, frisk mørkegrønne. Blomsterne hvide. Trives meget let overalt paa Stenhøjen og danner store sammenhængende Bevoksninger.

_S. umbrosa. "Porcelænsblomst"_. Er vel nok den mest bekendte Frilands-Stenbræk. Vokser overordentlig villigt og anvendes i stor Udstrækning som Kantplante, kan ogsaa anvendes paa store Stenhøje til Dækning af store Flader, da den hurtigt breder sig. Bladene stilkede, ovale, rundtakkede. Blomsterne smaa, talrige, hvide med røde Prikker.

Foruden de her nævnte Arter findes en overordentlig Mængde fortræffelige Arter. Til store Stenhøje kan endvidere anbefales de grove Arter _S. cordata, crassifolia, ligulata_, der ogsaa henføres til en særlig Slægt _Megasea_. De har store blanke Blade og lysrøde Blomster, der fremkommer tidligt om Foraaret.

_Scabiosa pterocephala_. Grækenland. 10 cm. Bladene haarede derved graalige; Blomsterne smudsigt rosenrøde i hovedformede Stande. Taaler tør og solrig Vokseplads. Tæppedannende.

_Sedum, "Stenurt"_. Denne Slægt omfatter en Mængde haardføre, nøjsomme, lavtvoksende Planter, som gennemgaaende taaler at plantes paa tørre, solbeskinnede Steder i mager Jord. Mange af dem har Skuddene saa tæt samlede, at Planten bliver tæppedannende.

_S. acre_. Bladene smaa, ovale, tætsiddende. Blomsterne gule.

_S. album_. Blade smaa, kødede, trinde; Blomsterne hvide. Hele Planten ofte rødprikket.

_S. dasyphyllum_. Bladene tætsiddende, smaa, tykke, graagrønne; Blomsterne hvide.

_S. hybridum_. Sibirien. Stænglerne nedliggende. Bladene omvendt ægformede. Blomsterne lysrøde i kvastformet forgrenede Stande.

_S. maximum. "St. Hans-Urt"_. Stænglerne oprette, kraftige med kødede, ovale, tandede Blade; Blomsterne talrige, grøngule, i Halvskærme.

_S. populifolium_. Sibirien. Planten noget træagtig forneden. Bladene kødede, grovtakkede; Blomsterne hvide.

_S. reflexum_. Bladene linieformet-sylformede, trinde, kødfulde; Blomsterne gule i Halvskærm.

_S. rupestre_. Ligner meget foregaaende og regnes ofte for at være en Varietet deraf. Bladene blaagrønne.

_S. rhodiola. (Rhodiola rosea_) findes baade i Alperne, Skandinavien og Grønland. Han- og Hunblomster hver paa sin Plante. Rodhalsen knoldet, vellugtende. Bladene aflangt kileformede. Blomsterne smaa, gullige ofte noget rødlige.

_S. Sieboldii_. Japan. Bladene 3 og 3 sammen i Krans, blegt blaagrønne, kredsrunde. Blomsterne lyst karminrøde. Der findes en brogetbladet Varietet.

_S. spathulifolium_. Nord Amerika. Bladene noget rosetteagtigt samlede paa Skuddene, omvendt ægformet-spatelformede, noget hvidmelede især paa Undersiden. Blomsterne gule.

_Sempervivum_. Bladene er meget kødede og saftfulde, samlede i tætte, ofte meget tætte Rosetter. Blomsterne gærne mangebladede og med talrige Støvdragere. De fleste Arter udvikler Sideskud, som i Spidsen bærer Rosetter, disse slaar hurtigt Rod og der dannes derved en meget tæt Bevoksning. S. kan paa Grund af Bladenes Saftfuldhed taale en tør Vokseplads. Man planter dem derfor navnlig paa solrige Steder, paa Stenknolde, mellem løse Sten, ja ligefrem ogsaa i Hulheder paa porøse Sten som Tufsten og Kalksten.

_S. arachnoideum_. Rosetterne næsten kugleformede, smaa, meget tætbladede, beklædte med Haar, som er indfiltrede i hverandre som Spindelvæv.

_S. Braunii_. Rosetterne smaa med tætsiddende, græsgrønne Blade, der er tæt kirtelhaarede. Blomsterne gule.

_S. glaucum_. Ligner _S. tectorum_, men Bladene er noget mere graaligt beduggede og kun svagt rødlige mod Spidsen. Blomsterne blegrøde.

_S. montanum_. Rosetterne ret store, tætbladede, Bladene randhaarede.

_S. soboliferum_. Rosetterne, navnlig de unge, næsten kuglerunde, udvikles i en saadan Mængde, at der næsten ikke er Plads til dem, og man kan derfor tit træffe løse Rosetter uden Rødder ovenpaa den øvrige Bevoksning. Bladene matgrønne, udvendig brune.

_S. tectorum. "Husløg"_. Rosetterne store, Bladene matgrønne, i Randen og mod Spidsen rødbrune. Udløberne ofte ret lange. Blomsterne rosenrøde.

_S. triste_. Rosetterne ret store og ret aabne. Bladene mørkvioletbrune.

_Senecio aurantiacus_. 20 cm. Juni. Bladene aflange. Kurvene faa i Halvskærm, baade Randkroner og Skivekroner brandgule. Ynder Kalk.

_S. carniolicus_. 15 cm. Bladene noget indskaarne eller endog fjerfligede, beklædte med Silkehaar, derved graalige. Blomsterne gule.

_S. incanus_. 10 cm. Bladene fjerfligede med indskaarne Flige, graa eller næsten hvide af tæt Haarbeklædning. Blomsterkurve smaa, i Halvskærm. Plantes i stenet-gruset Lyngjord.

_Silene acaulis_. 5 cm. Danner tætte, faste Puder, Bladene lysgrønne, linieformet-sylformede; Blomsterne lysrosenrøde, enkeltvis og saa kortstilkede, at de ikke hæves op over Bladene, En prægtig Stenhøjsplante. Den plantes paa solaabne Steder i sten- og grusblandet Mosejord, som man maa passe paa ikke bliver for tør.

_S. alpetris. (=Heliosperma)_. 10-15 cm. Stænglerne tynde med lancetformede Blade, aabent forgrenede med hvide eller svagt rødlige Blomster.

_S. Elisabethæ_. 5-15 cm. Er en af de skønneste Arter i denne Slægt. Dens Stængler er ranke, bærer nogle faa store, rosenrøde Blomster, som først viser sig hen paa Sommeren. Vil gærne have en varm, beskyttet Plads.

_S. Quadrifida (Heliosperma)_. Staar nær ved _S. alpestre_. Bladene er smallere hos denne Art, og Blomsterne noget mindre.

_S. rupestris_. Blomsterne hvide eller rosenrøde, Bladene blaaliggrønne, glatte. Trives let paa ret tørre, solbeskinnede Steder.

_S. schafta_. Kaukasus. 10-12 cm. Planten udvikler en Mængde tætbladede Skud, der bærer talrige karminrosa Blomster, enkeltvis fra Bladhjørnerne. Sommer. Stiller ikke store Fordringer til Jordbund, trives i Sol og Halvskygge.

_Soldanella. "Alpeklokke"_. Trods Navnet hører den ikke til Klokkerne, men til Kodriverfamilien. Bladene er grundstillede, stilkede, nyreformede; Blomsterstænglerne bærer 1-4 hængende Blomster med lilla eller blaaviolette, frynsede Kroner. I Naturen vokser de højt op i Bjærgene og blomstrer, ligesom Sneen smelter bort; ja man kan endog træffe dem blomstrende i Sneen. Den største og smukkeste er _S. montana_, det er tillige den, der trives bedst i Kultur. Man planter den i stenet-gruset Mosejord med lidt Tilsætning af Græstørvejord, og anbringer den bedst i Lavninger paa Nordsiden af Stenhøjen. De andre Arter: _alpina, minima_ og _pusilla_ bør vel nok have en stærkere Tilsætning af fint knuste Sten i Jorden og rigelig Fugtighed om Roden.

_Spiræa cæspitosa_, som har hjemme i Rocky mountains, bliver kun 10-12 cm høj. Bladene er graagrønne, langstrakt spatelformede. Blomsterne hvidlige. Planten danner smaa, flade Tuer.

_Statice tatarica_. Bladene i en aaben Rosette, bredt lancetformede, læderagtige. Blomsterne smaa, røde, i en stor forgrenet Stand. Plantes bedst i større Klippeblokke i lodrette eller vandrette Revner i fuld Sol.

_Stokesia cyanea_. Nord Amerika. Kurvene store af en smuk, lys lillablaa Farve. Bør have en varm Plads. Endogsaa i engelske Havebøger nævnes den som en Koldhusplante, som kan plantes ud om Sommeren; den har dog i Aaringer holdt sig paa Friland i Botanisk Have i København uden at lide om Vinteren.

_Sweertia perennis_. Bladene aflange, glatte, Blomsterne ejendommeligt farvede--nærmest blegt blækblaa--i en forgrenet Stand. Muldet fugtig Jord i Grotter eller Kløfter.

_Teucrium montanum_. Grenene nedliggende med linie-lancetformede Blade, hvidfiltede paa Undersiden; Blomsterne bleggule. Ynder Kalk og en solrig Vokseplads.

_T. pyrenaicum_. Planten haaret, Grenene nedliggende, svagt træagtige ved Basis, rodslaaende, Bladene runde, takkede. Blomsterne gullige i halvkugleformede Stande. Sommer. Tør, solrig Vokseplads.

_Thalictrum alpinum_. 5-15 cm. Bladene, som mest er grundstillede, er dobbelt finnede, blanke; Blomsterdækket kun lille, det mest fremtrædende ved Blomsterne er Støvdragerne. Fugtig, gruset Lyngjord.

_T. Tuberosum_. 20 cm. Bladene mat blaagrønne, dobbelt finnede. Blomsterne med gulhvidt Bæger, hævede højt op over Bladene.

_Thymus chamædrys_. Skuddene nedliggende, Planten derved tæppedannende; Bladene smaa, ovale; Blomsterne smaa, lyst karminrøde i Kranse, der er samlede til et Aks.

_T. serpyllum_. Ligner meget foregaaende; Bladene er mindre og smallere, de blomstrende Skud kortere. Af denne findes en Form, som hedder _lanuginosus_, den opføres ogsaa som en egen Art, eller som en Form af _T. chamædrys_. Den er tæt haaret. Alle tre her nævnte Planter trives paa solrig Vokseplads i let Jord. Der findes ogsaa en hvidblomstret Form.

_Tofieldia calyculata_. 20 cm. Bladene er sværdformede, smalle. Blomsterne gule i et endestillet Aks. Juli. Ynder fugtig Mosejord.

_T. palustris_ er lavere af Vækst og har kortere Aks.

_Townsendia Wilcoxiana_ fra Colorado er en lav lille Kurvblomst med linieformet-spatelformede Blade og forholdsvis store, næsten siddende Kurve. Plantes bedst i ganske smalle Revner mellem Sten paa solbeskinnet Plads.

_Trillium_. En nordamerikansk Slægt, som systematisk set staar nær ved den her i Landet vildtvoksende _Paris_. Blomsterne er store med to Kredse Blade, 3 i hver Kreds. Planterne trives i lune, muldede Kløfter.

_T. erectum_. 30 cm. Mørkpurpur. Maj.

_T. grandiflorum_. 30-40 cm. Blomsterne store, hvide. Maj.

_Tropæolum polyphyllum_. Chile. Har lange, nedliggende Grene og haanddelte, kødede Blade med mange Smaablade; Blomsterne gule, enkeltvis fra Bladhjørnerne. Juli. Gaar dybt med sine Rødder, ynder ikke Omplanting og maa helst formeres ved Frøudsæd. Solrig varm Plads.

_T. speciosum_. Chile. Bladene 6-lappede. Skuddene klatrende. Blomsterne røde. August. Plantes i Halvskygge paa lun Plads.

_Tunica saxifraga_. 20 cm. Udvikler talrige, tynde Skud med smalle, linieformede Blade. Blomstrer rigt og længe; Blomsterne blegrosa. Varieteten _fl. pl_. med dobbelte Blomster kan kun formeres ved Stiklinger. Plantes i lodrette eller vandrette Klipperevner. Er tilbøjelig til at fryse bort om Vinteren.