# Stauder

## Part 3

Book page: https://www.cyberlibrary.org/da/books/stauder-10218/index.md

Ikke mindst ved en Foraarsrabat af lave og pudedannende Planter maa man netop paa Grund af Staudernes Lavhed og ofte kompakte Form passe paa ikke at danne en Række ensartede, runde Klumper. Aflange Kolonier, helst lagte saaledes, at deres Længdeakse danner en spids Vinkel med Rabattens Kanter, og saaledes at de kun undtagelsesvis støder direkte op baade til Forkant og Bagkant, vil være at foretrække, idet Rabatten ellers let, set paa langs, kommer til at se ud, som om den var afdelt i Striber paa tværs. For alle de blandede Grupper gælder det, at der skal være store Flager af Farver, ellers gør den ingen Virkning i sin Helhed, men den bliver selvfølgelig saa meget mere værd, om man mellem denne Hovedbestand har drysset enkelte Planter der, efter at man har nydt Skuet af Rabatten i sin Helhed, kan fremkalde en fornyet og dybere Interesse ved en Betragtning i Detailler. Hvis der ikke er Stof til et saadant Detailstudium, vil Rabatten let for et mere kultiveret Havepublikum reduceres til et havearchitektonisk Paradenummer. Mange Blomster er jo interessante og vidunderlig skønne, selv om de mangler den Intensitet i Farven, der gør dem egnede til at være Bærere af den store Virkning, "Fjernvirkningen"; dette gælder f. Eks. mange Blomster, der ikke er ensfarvede, men danner en Kombination af Farver; saadanne staar man sig ved at anvende for "Nærvirkning".

Naar man i en ellers velgrupperet Rabat fordeler Farverne jævnt i en ikke for smaalig Blanding, vil man i Reglen opnaa en malerisk og munter Farvesymfoni, som vil glæde de fleste Mennesker, fordi de fleste Blomster nu engang klæder hverandre ret godt. Denne umiddelbare Glæde over de uordnede Farver betragtes imidlertid i England, Stauderabattens Hjemland, i vide Kredse som Tegn paa en aldeles ukultiveret Smag. Man betragter den Art Rabatter som et overstaaet Stadium, og man har søgt at anlægge et mere artistisk Synspunkt for Farvernes Fordeling. Man har tilplantet Rabatter i kun en Farve i forskellige Nuancer og Grader; f. Eks. Orange schatteret af hen imod Gult til den ene Side og Skarlagen til den anden, eller Rabatter af kun to Farver, f. Eks. Hvidt og Blaat (man undgaar dog saa gerne det rene Blaa, som det findes i Anchusa og visse Delphinium, idet det kun vanskeligt staar vel til det mere violetblaa i de øvrige blaa Stauder: Lupin, Campanula o.s.v.). Man har ogsaa taget Hensyn til Bladenes Farve og dannet Sammensætninger af udelukkende graabladede Planter eller i hvert Fald af Planter med graagrønne Blade; man har endogsaa været saa langt ude i Effektjageriet, at man planter Rabatter af Planter med graaligtfarvet Løv og udelukkende hvide Blomster, de saakaldte "Maaneskinsrabatter", der i den Belysning eller ved elektrisk Lys skal være meget ejendommelige. I en stor Have kan man jo nok tillade sig den Art Eksperimenter, men de er jo uden Interesse for en almindelig dansk Villahave. Mere interessant og som Ide sundere er en Sammenstilling af Planter, der har et ensartet Hjemmestedspræg, f. Eks. se ud som om de havde hjemme paa særlig tørre Steder. Planter som Gypsophila, Eryngium, Echinops, Statice vilde være anvendelige i saadanne Tilfælde. Denne Følelse for det fysiologisk Samhørige er forstaaelig og naturlig; det maa indrømmes, at for den, der blot har noget Plantekendskab og Øje for Planter i det hele taget, er der noget utiltalende og tvungent i at se Planter med udpræget Mosekarakter jævnsides med Planter, der bærer Strandvegetationens Præg. Det er denne Følelse, der som ovenfor berørt er bærende i den nylandskabelige Retning i Havekunsten.

Det absolut ejendommelige Udtryk, som denne forfinede Kultivering af Farvefordelingens Kunst har faaet, er imidlertid "Regnbuerabatten", det vil sige en Rabat, hvor Planterne er arrangerede efter Farve, saaledes at disse er ordnede i en bestemt Rækkefølge.

Den tidligere nævnte Dame, Miss Gertrude Jekyll, har behandlet dette Emne udførligt baade i Bøger, Tidsskrifter og i Praksis, og navnlig Gartnerfirmaet J. Kelway & Son i Langport, et førende Firma paa Staudernes Omraade, rimeligvis det betydeligste i Verden, har med kunstnerisk Bistand sammensat disse Regnbuerabatter i alle Størrelser og passende til alle Jordbunds- og Klimaforhold, og saadanne Rabatter for endelig er det hele gennemvævet af Bladenes Grønt. De forskellige Udviklingstrin, Planter gennemgaar, gør jo endvidere enhver Beregning vanskelig. Det drejer sig ved en Stauderabat kun sjældent om jævne Flader, som ved de nævnte Gruppeplanter, d.v.s. Udplantningsplanter, hvis Form sjældent gør sig saa meget gældende. Staudernes rigt varierende Former giver yderlig stærkt bevægende Flader, om dette Ord overhovedet kan anvendes.

Disse engelske "artistic Borders" har i høj Grad Krav paa Studium, idet de sikkert kan virke befrugtende og idegivende ved Planlæggelsen af en Rabatbeplantning, men en direkte Efterligning vil afgjort i første Omgang skuffe, og kun en ihærdig og aarelang Eksperimenteren og Flytten omkring med Stoffet vil give et Resultat. Omstaaende Plan (Fig. 13) er dannet udelukkende af de forholdsvis faa i denne Bog nævnte Sorter.

Ved Valget af et eller andet Beplantningsprincip maa man dog naturligvis erindre, at man gør klogest i i sin Have at ordne alt, som man selv synes, og som man selv har Glæde deraf uden at tage Hensyn til Regler, der gælder for Folk med helt andre Forudsætninger baade for at kunne udføre Planen og for at kunne nyde Resultatet.

For at give en praktisk Anvisning, der direkte kan følges af Folk med blot noget Begreb om Planter og under normale Forhold, skal nedenfor fremsættes de i Virkeligheden meget simple Principper, hvorefter en Sommer-og Efteraarsrabat, som den er vist paa Figur 7, er plantet. Med Hensyn til Fordelingen efter Aarstid og Vækst er fulgt de ovenfor fremsatte Regler, og Farverne er fordelte jævnt over hele Længden, idet dog de "ledende" Planter er valgt i Hovedfarverne. Rabatten deles i mindre Dele paa f. Eks. en halv Snes Meters Længde, og i hvert af disse plantes en Gruppe af Delphinium, der dog ikke i hver Sektion eller Fag ligger nøjagtigt paa samme Sted, men lidt varierende, saaledes at Afstanden ikke bliver nøjagtigt den samme. Selve Gruppen varierer ligeledes, saaledes at den ene er lidt større end den anden og saaledes, at den ene springer lidt mere frem end den anden. De bør heller ikke bestaa af een Varietet, men hver Gruppe af et Par forskellige Varieteter af forskellig Højde og Vækst og Farvenuance; de høje dybblaa vil være lidt mere fremtrædende i en Gruppe, de lavere og lyseblaa i en anden o.s.v. Derefter planter man i hver af Rabattens Sektioner en Gruppe af lyserøde Phlox, varierer Gruppernes Plads, Størrelse og Sammensætning af Farvenuancer lidt paa samme Maade, som nævnt ovenfor. De andre ledende Grupper kan være Chrysanthemum indicum Varieteter, Solidago o.s.v. Naar der paa denne Maade er givet Rabatten en vis Struktur, et Skelet, kan den resterende Plads let udfyldes med andre Planter, uden at man behøver at gøre sig større Bekymringer, thi det vigtigste af alt ved Fordelingen, d.v.s. Ligevægten, opretholdes af de ledende Planter, der dominerer i Kraft af deres Antal og iøjnefaldende Skønhed, og som afløser hverandre som Bærer af en vis rythmisk Inddeling, der sikrer, at Rabatten i hele sin Udstrækning til enhver Tid er i nogenlunde samme Grad smykket med Blomster. Det kan paa denne Maade ikke undgaas, at en enkelt Farve vil blive den dominerende i en bestemt Tid. I Juli vil de blaa Delphinium herske, i August de røde Phlox, der afløses af alt det meget Gule, der blomstrer i Sensommer og Høst, og tilsidst vil Aaret sluttes af med Asterssorternes mange lilla Nuancer, som den dominerende Farve. Dette særlige Præg for hver Aarstid er saa langt fra en Ulempe, at det netop er et Udtryk for Staudeplanternes større Værdi i Sammenligning med Udplantningsplanter og Roser.

Med en saadan rythmisk Gruppering er Rabatten med de høje Stauder i Anlægget ved Hellerup Lystbaadehavn tilplantet, (Fig. 12) og efter alt at dømme vil den blive af god om end ikke særlig fin Virkning, og paa den Maade vil sikkert de fleste, naar de har skaffet sig noget Kendskab til Stoffet, lettest faa arrangeret en Rabat. Om et Par Planter her eller der misklæder hinanden, er ganske uden Betydning, og lader sig let ordne et følgende Aar. Der er egentlig kun én Farve, man skal være forsigtig med, det er som før nævnt den ren skarlagenrøde--Pelargoniefarven som den findes i enkelte Phlox og hos Lychnis--denne knaldrøde Farve har en egen Ævne til at gøre sig uheldigt gældende og falder udenfor Staudernes egentlige Farvegebet.

Ligesom Spørgsmaalet om Grupperingen i en Rabat under Hensyn til de tre Hovedmomenter--Vækst, Blomstringstid og Farve--egentlig kun rummer Vanskeligheder ved Rabatter sammensatte af mange Arter, saaledes rummer ogsaa Spørgsmaalet om _Planteafstanden_ kun Vanskelighed i den Art Tilfælde. Hvor der kun anvendes to eller tre Plantearter, der vil, selv om Varieteternes Antal er aldrig saa stort, Planteafstanden naturligvis være den samme i hele Rabatten og vil let kunne fastslaas for den enkelte Art. Ved den artsrige Rabat kan der derimod slet ikke opstilles almindelige Regler; man maa kende hver enkelt Arts Voksemaade og derefter tildele den Pladsen. En Ting er i hvert Fald nødvendigt, der maa plantes tæt, langt tættere end man sædvanligt ser, og tættere, end hvis det gjaldt om at opnaa saa velkultiverede Eksemplarer som muligt. Den her omhandlede Beplantningsmaade har--selv om det selvfølgelig ikke drejer sig om en Imitation af Naturen--dog i mangt og meget sit Forbillede i den vildtvoksende Plantebestand og søger at bibeholde Plantens naturlige Vækst og at lære af den yndefulde Maade, hvorpaa de indbyrdes grupperer sig. Noget af det mest iøjnefaldende ved vildtvoksende Planter er, at de staar tæt, d.v.s. at Jorden mellem dem slet ikke ses; Klipper, Sten og nøgne Sandbrinker ses, men aldrig Mulden; det er imod dens Natur at være udækket. Man skal derfor altid lade lave og krybende Planter dække Bunden i Rabattens Forgrund, bagved behøves det ikke, og det vilde ogsaa i altfor høj Grad besværliggøre Arbejdet, om al Jord var dækket med Planter. Ved brede Rabatter skal der endogsaa helst løbe en Sti, en couloire de service, hvor man kan færdes under Arbejdet. En saadan Sti kan ogsaa løbe mellem Rabatten og Baghækken, saa denne kan faa Lys forneden og blive klippet. Hvis en Rabat udelukkende bestaar af høje Stauder, og der foran er en Kant af Buxbom, vil man ofte gøre klogt i at plante en indre Kant af Ajuga eller Cerastium, der holdes i Ave med Saksen paa den mod Buxbommen vendende Side, men faar Lov at løbe frit ind imellem de forreste Planter, paa den Maade kan Buxbomkanten skaanes for en altfor generende Nærhed af store graadige Planter.

For at der ikke ved en Plantes Henvisnen og Nedskæring skal opstaa et Hul, bør man beregne det saaledes, at de mere tidligtblomstrende Planter anbringes paa en i Forhold til deres Højde noget tilbagetrukken Plads; paa den Maade skjules de lettest af senere blomstrende Naboer.

Alle Stauder, der har en uregerlig navnlig halvslyngende Vækst som Galega Hartlandi og Clematis recta bør helst udelukkes af en almindelig Rabat; de passer bedre i "the wild garden" end i Rabattens velordnede Samfund.

Naar en Rabat er beregnet paa mange Maaneders Flor, maaske fra April til November, vil der ifølge Sagens Natur fremkomme bare Pletter, hvor en Gruppe Stauder er afblomstrede, maa man derfor paase, at Planter, der efter deres Blomstring ser grimme ud, ikke plantes i for store udelte Grupper, men mellemplantes med sildige Arter. I en Rabat med lang Blomstring kan man, hvor omhyggeligt man end ordner alt, dog ikke undvære Supplementsplanter, der i Løbet af Sommeren hjælper Hovedbestanden med at holde Rabatten i tilfredsstillende Flor; nedenfor skal nævnes nogle af de Planter, der bedst egner sig til dette Brug.

Mange af de eetaarige Planter, der saas direkte paa Blivestedet, er ganske fortrinlige Supplementsplanter og dertil særlig lette at have med at gøre. De skal saas i umiddelbar Nærhed af de foraarsblomstrende Stauder, de kan saa ofte sprede et helt Blomstertæppe over disses nedskaarne Stubbe. Blandt de allerbedste er de saakaldte Shirley Valmuer, (Papaver Rhoeas), Godetia, Salpiglossis og Nigella, alle velkendte og meget smukke. De spirer villigt, naar de saas i Slutningen af April og dækkes ganske let med Jord og skaanes for Udtørring, saalænge Spiringen finder Sted. I Reglen kommer Planterne tæt op, og maa da gerne udtyndes meget.

I et Reservebed kan der dyrkes adskillige toaarige Planter, der, saaede og priklede den foregaaende Sommer, om Foraaret vil være tjenlige til at henflyttes i Rabatten og udfylde Mangler ved denne. Blandt de bedste regnes Campamila Medium i blaa, hvide og navnlig smukke lyserøde Farver. Gyldenlak baade brune og gule. Oenothera Lamarckiana, o. m. a. Paa et saadant Reservebed kan der med suppleringen for Øje dyrkes en Mængde Stauder, naar blot det er Planter, der taaler at flyttes i en mere fremskreden udvikling. Chrysanthemum indicum varieteterne egner sig særlig godt til dette brug, dels fordi de taaler at flyttes i Knop (ikke saa godt inden Knopdannelsen har fundet Sted), og dels fordi den sildige Blomstring gør, at der er særlig mange Huller at fylde, naar Chrysanthemum staar i Flor. Under større Forhold, hvor den tilstrækkelige gartneriske Hjælp er tilstede, kan denne Supplering af Rabatterne finde Sted i udstrakt Grad ved Hjælp af Reservestauder, dyrkede i Staaltraadskurve. Ved disses Hjælp kan næsten alle Arter Stauder flyttes til enhver Tid. Almindelige Udplantningsplanter, som findes i Handelen er naturligvis det bekvemmeste Materiale at anvende for den almindelige Villaejer, og mange af disse Planter egner sig ogsaa udmærket til at stoppe Huller med; men det maa naturligvis være Planter med "Staudekarakter", saaledes vil Pelargonier og Begonier ikke gøre Fyldest, mens derimod almindelige Margueritter, Verbena (særlig Arten venosa), Cuphæa, Agathæa, Antirhinum, Gazania, Pentstemon, Salvia patens og mange andre er fortrinlige. De lave Dværgtropæolum har den Egenskab, at de i den kraftige Rabatjord bærer Blomsterne under Bladene, saa at de skjules, hvorfor disse Varieteter af Tropæolum er uanvendelige til Supplering i kraftig Jord. Af andre fremmede Planteelementer, der under visse Forhold kan faa Plads i Stauderabatten er Georginer, særlig de opretvoksende Pompongeorginer, baade de yndefulde smaablomstrende og de moderne, storblomstrende engelske Pompongeorginer. Almindelige Kaktusgeorginer egner sig ikke til dette Brug. Lathyrus "Ærteblomsterne"--Sweet Peas--har jo den særlige Ævne at dele Havevennerne i to Lejre, enten kan Folk ikke døje at se og lugte dem, eller ogsaa kan de slet ikke undvære dem. Hvem der har det paa den sidste Maade, men ikke har meget Plads, kan særdeles vel anvende dem i en Stauderabat; baade Farver og Habitus passer smukt ind mellem Stauder, men de volder nogen Ulejlighed ved at visne Blomster og Bælgene stadig skal afpilles, ellers bliver det hele en stakket Glæde.

Ligesaa fejlagtigt det vilde være ganske doktrinært at holde sig til den rene Staudebestand med Udelukkelse af de nævnte Supplementsplanter og ved ikke i givet Tilfælde at drage Nytte f. Eks. af Buske, der--som Buddleja og Hydrangea--egner sig til større Stauderabatter, ligesaa forkert vilde det naturligvis være at forskærtse Staudekarakteren ved for megen Indblanding af fremmed Stof. Særlig vil en større Indblanding af Roser ofte være uheldigt.

Medens der med Hensyn til selve Plantningen iøvrigt skal henvises til Kapitlet om Kulturen, skal her blot nævnes, at den letteste Maade at udføre en Beplantning paa efter en given Beplantningsplan er at inddele Planen i Kvadrater paa l m2 og derpaa i Rabatten anbringe Smaapæle saaledes, at de danner tilsvarende Kvadrater. Paa den Maade kan man kontrollere, om man af Bedet bruger netop det i Beplantningsplanen forudsatte Areal, saaledes at man hverken faar for faa Planter eller faar tilovers af dem. Men af denne skematiske Inddeling maa man naturligvis ikke lade sig forlede til at ordne Planterne rækkevis, det vilde i de blandede Rabatter være ganske forkasteligt.

Den rækkevise Ordning kan iøvrigt være smuk, fordi der derigennem opnaas en Massevirkning ligesaa god, men blot paa en anden Maade end ved den gruppevise, og den har yderligere ved de lange lige Rækker Blomster noget vist roligt og fornemt ved sig, som den blandede Rabat maa savne. Men denne Ordning begrænser selvfølgelig Arternes Antal til nogle ganske faa.

Foruden Rabatten, der som nævnt særlig i sin blandede Form er den mest anbefalelsesværdige Anvendelse af Stauder for den mindre Villahave, kan man paa mangfoldige Maader gøre Brug af Stauder, og hvert nyt Krav, der stilles, vil give Havearchitekten, Gartneren eller Havevennen Anledning til stadig paa nye Maader at frugtbargøre det rige Stof. Dette, at hvert enkelt Tilfælde egentlig gør Krav paa sin selvstændige Løsning, vanskeliggør det i høj Grad at give almindelige Regler, og intet er heller næppe mere skadeligt for Haveanlæg end den direkte og uselvstændige Anvendelse af Forskrifter og Skemaer, idet der bogstaveligt i hvert eneste Tilfælde er særlige Forhold, der gør sig gældende.

Blandt de almindeligste Staudeanvendelser er _Kantplantningen_, der i og for sig naturligvis er en simplificeret Rabat. Hertil egner sig snart sagt alle lave Stauder, der bevarer Løvet nogenlunde smukt ogsaa udenfor Blomstringstiden. Et Par af de allerbedste er: Viola cornuta, paa Grund af deres lange Blomstringstid, Dianthus plumarius og Aubrietia i Sol, Primula i Skygge og Arabis paa tørre Steder og Vinca under Træer for Eksempel langs en Allé, hvor det ellers kniber med at faa en Kant til at gro. Næsten alle Saxifraga og Sedum egner sig til Kant, hvor der er tilstrækkelig Sol. Lavendel er omtalt ovenfor. Jo bredere og højere Kanten kan være, jo større bliver Udvalget. I mange Bondehaver ser man ofte ret store Staudearter anvendte til Kant, og den derved fremkomne Massevirkning forfejler jo sjældent sin Virkning, men en Kant af Geranium--der er ret almindelig--er jo rigtignok ogsaa kun smuk ca. fjorten Dage af Aaret, og der er i det hele taget al Anledning til at fraraade saadanne Kanter i en lille Villahave. Paa Taasinge anvendes ofte Kanter af Astilbe japonica, der i den frugtbare Jord og milde Klima naar en mægtig Udvikling, og selv udenfor Blomstringen er disse brede mørkegrønne Hække udmærket smukke.

Ved Foden af en Pergola, saaledes som vist paa de to Billeder (Fig. 15 og 16) af den samme Pergola fra Knuthenborgs Have, kan der plantes Rækker af Stauder, der blomstrer til forskellig Tid; ligeledes rundt en Dam eller et Bassin.

Særlige _Staudehaver_ er der jo kun sjældnere Plads til, og en almindelig Anvisning kan, hvad det formelle angaar, selvfølgelig ikke gives, idet de stedlige Forhold maa være ganske bestemmende. Hvad Tilplantningen angaar, saa er en saadan Have jo i sine Bestanddele ikke andet end et Antal afbrudte Rabatter, og de Synspunkter, der er gjort gældende ovenfor vil naturligvis ligesaavel her kunne lægges til Grund for Beplantningen. De meget høje Stauder maa som Regel kun anvendes i Yderkanten, og det vil maaske oftest være smukkest, om en saadan lille Have i Midten forsynedes med et Bassin til Vandplanter eller at Gangene løb sammen i et Brændpunkt, der markeredes med en Figur, en Solskive, eller lignende. Det vil altid være heldigt, om den Art Særhaver danner et Rum for sig afgrænset tydeligt til alle Sider, det forlener altid et saadant lille Anlæg med en særlig Hygge. En saadan Have yder en fortrinlig Koncentration af Blomsternes Virkning, der yderligere forøges, hvis man ogsaa kan opnaa en Samtidighed i Blomstringen, ved for Eksempel at plante en Foraarshave med en Samling af alle de lave og pudedannede Foraarsplanter som Hovedbestand og med mørke, stedsegrønne Træer som en lunende høj Hæk om det hele. Med nogle faa højere, foraarsblomstrende Stauder i Udkanterne vilde en saadan lun Plet allerede i det tidligste Foraar kunne blive aldeles fortryllende.

I store Haver har i umindelige Tider Rosariet været en fast Bestanddel, andre Særhaver har man sjældent anvendt; men netop Stauderne yder det fortrinligste Materiale til dette Brug; hvor vilde ikke en Irishave være smuk; rigtig plantet vilde den være i Blomst i maanedsvis, og vilde, med jævn Anvendelse af Slægtens mange Arter og Varieteter og med forstærket Brug af nogle af de mest rigtblomstrende og iøjnefaldende Sorter, danne en vidunderlig Helhed og samtidig byde Plantesamleren og Liebhaveren rigelig Næring for hans stilfærdige og fornemme Passion, Glæden over Arters og Variationers Mangfoldighed.

Der findes en Klasse Haveplanter, som vi paa dansk betegner med Kolektivnavnet "Stenhøjsplanter". Baade paa Fransk, Engelsk og Tysk kaldes de samme Planter for Alpeplanter, hvad der naturligvis for saa vidt er misvisende, som baade Pyrenæernes og Appeninernes højtliggende Bjærgskraaninger har ydet omtrent det samme Bidrag til denne Flora som selve Alperne. Men Navnet "Stenhøjsplanter" er ikke alene misvisende, da disse Planter ikke behøver en Høj for at kunne vokse, men det er yderst uheldigt, fordi der ved det klæber Forestillingen om Stenhøje, som for mange staar som Toppunktet af den Række Misforstaaelser og Smagløsheder, der indtil de allersidste Aar har været raadende, navnlig i den lille Haves Anlæg. Af disse Planter, der maaske kan betegnes som "Stenplanter", kan der ogsaa dannes en Særhave, uden at man behøver at stræbe efter at faa stablet et lille Materhorn op. Man kan dyrke Planterne paa Stenbede, det vil sige særlig veldrænede, noget oprundede Bede, belagt med jævnstore Sten, der trykkes halvt ned i Bedet i liggende Stilling; man maa ikke, som det ses ved Stenhøje, sætte Stenene paa Enden. Mellemrummene udfyldes med Planterne, hvis bløde, blomstrende Tæpper og Tuer fremhæves af de haarde, kolde Sten. Dette Møde mellem organisk og uorganisk, enten det er paa mosgroede Sten, vedbendklædte Mure eller blot lidt Ukrudt mellem Fliser, forfejler aldrig sin Virkning paa Menneskenes Sind. Ved saadanne Stenbede faar Planterne de Betingelser for deres Vækst, de skal have, og man slipper for at faa Stenene til at optræde som selvstændige Dekorationsgenstande, som ved den gammeldags Stenhøj.

Andre Særhaver, som Haver af duftende Blomster eller Haver med Blomster udelukkende i en Farve, som der af og til plantes, vil--bortset fra hvorledes saadanne Ekcentrisiteter ellers forliges med Havekunst--altid netop kunne søge deres bedste Materiale i Staudernes uendelige Rigdom af Variationer.