# Samlede Værker, Tredie Bind ## Part 6 Book page: https://www.cyberlibrary.org/da/books/samlede-v-rker-tredie-bind-39722/index.md Du ved maaske, at min Far for mange Aar siden var Gartner her paa Gaarden, men du har næppe faaet den fulde Sandhed at vide om, hvorfor han pludselig ophørte med at være det. Ser du, min Mor gik min Far til Haande i Haven med Lugning og Bærplukning. Hun gjaldt for at være en smuk Kone, og hun var min Fars Øjesten. Han nægted hende intet, saa langt hans fattige Løn rakte. En Aften, da hun var færdig i Haven, var hun gaaet ned til Aaen for at bade. Det var Maaneskin og blikstille, og hun havde ladet sig drive sorgløs med Strømmen et langt Stykke. Da hun kom tilbage, var hendes Klæder borte. =Dorre.= War hinne Klæjer henn! =Goj.= Ja. Hun gik et Øjeblik fortvivlet omkring og søgte; paa een Gang blev hun grebet bagfra af et Par kraftige Mandsarme; det var Herremanden. Han havde luret bag en Høstak; derhen bar han hende trods al hendes Græden og tog sin Vilje med hende. =Dorre.= Aa Herre Jøsses! =Goj.= Da min Far hørte, hvad der var sket, blev han ude af sig selv af Harme. Min Mor bad ham saa mindelig ikke at hævne det, men min Far var døv for hendes Bønner; han rev sit Gevær ned fra Bjælken og styrted ud i Mørket. Da han naaed Herregaarden, var Dørene allerede stængede; han gik saa om i Haven og saa, at der endnu var Lys i Herremandens Kammer. Blindet af sit Raseri retted han Geværpiben mod Vinduet og fyred. =Dorre.= Jessus Krist! =Goj.= Aa, der skete kun dette, at der knustes et Par Ruder og en Lampekuppel; hele Skuddet gik i Fjæset paa et af de gamle Familieportrætter. Herremanden selv, der havde siddet paa en Stol mellem Vinduerne i Færd med at afspænde sine Gamascher, fik ikke saa meget som et Hagl. -- Saa snart Gjerningen var sket, var Far flygtet ud over Marken for at naa Hjemmet; men Herremandens Hunde indhented ham og sønderrev ham foran hans egen Dør. Bundet som et Dyr blev han trods alle min Mors Bønner ført tilbage til Herregaarden. -- Det er unødigt at fortabe sig i Enkeltheder. Min Mors Beretning blev omgaaet som ond Sladder; min Far fik en umenneskelig haard Dom. Da han kom ud af Fængslet, var han aandelig og legemlig en ødelagt Mand. Mor overleved ikke Begivenheden ret mange Aar; Far drev omkring mellem Sognene som Pjaltekræmmer. Han sov i Høstakkene og stjal den Mad, der var sat ud til Hundene. Saadan gik Tiden, indtil det Aar, da jeg rejste. Som du ved, tjente jeg selv mange Aar her paa Gaarden og døjed tit meget ondt. En Vinteraften fik jeg saa Ilbud gjennem en af Gaardens Folk, at min Far laa heroppe i Hulvejen og vistnok var i Færd med at dø. Jeg iled derhen; han kunde endnu kjende mig, men det var knapt, _jeg_ kunde kjende ham. I den senere Tid var han bleven meget sky, og han betroed sig til ingen. Af hans forvirrede Tale fremgik det, at han i længere Tid havde omgaaedes med den Tanke at brænde Herregaarden af; han var nu paa Vej for at fuldbyrde denne Handling, der skulde være hans Livs sidste; men udmattet af Sult og Kulde var han segnet om i Sneen; jeg kunde se, han havde slæbt sig et langt Stykke paa Knæerne for at naa sit Maal. Han forbandede sin Skjæbne, der havde nægtet ham Kræfter til at naa det, som den havde nægtet ham alt andet. Med denne Forbandelse udaanded han. -- Da jeg aabned hans blaafrosne Haand, faldt der en Æske Tændstikker ud af den. Den tog jeg til mig som min eneste Fædrenearv. Vil du se, jeg har passet godt paa den. {(Viser Æsken frem.)} Der er endnu ingen brugt af dem. =Dorre.= Men, Goj, hwad er'et endda, du haar i Sind! =Goj.= Nej, du ta'r fejl, Dorre. Det er ikke for at blive Mordbrænder, _jeg_ er vendt tilbage. Vel har jeg ved min Fars Lig svoret at hævne ham, og Hævnen er allerede i Anmarch, men derom faar du at høre en anden Gang. =Dorre.= Ja, men Goj, du haar endnu ett saa mæ, hvorfor _du_ rejst di Vej. =Goj.= For ikke at blive nødt til at fortsætte, der hvor min Far slap. At være ene med sin Hævn, det er som at spærres inde i et Bur med Vilddyr. Den frygtelige Hævntanke, der forhen stjal al min Fred, den har jeg nu faaet lagt om i et andet Leje. Men nu er du jo lige ved at omstøde det hele for mig. O, Dorre, hvor skammeligt du handler imod mig! =Dorre.= Ja, du haar godt ved aa snakk, som kund rejs fræ det hile. Du sejer, a war kuns en Baaen dengaang, og det war a ogsaa. Men a bløw voxen Pig ilav a tint paa dæ. Men æ Tid gik, og du skrøw ett, og du _kam_ ett. Og saa kam den Daa, da a maatt ud og tjen; og saa kam a her te æ Herregaard; for vi skal jo aalsammel hérhen, og vi kommer her altid tidle nok. =Goj.= Hvorfor skal I allesammen hérhen, naar I nu ved, det gaar jer galt. =Dorre.= Det kan a ett sej dæ, Goj. Men saadan kom mi Muer hertil far mæ og hinne Muer ijen. A tinker wal, det er nøj, der ska saadan vær. =Goj.= Atter denne forbandede Skjæbnetro, der gaar al Fattigdom som Gift i Blodet. Derinde sidder gamle Anders i _sin_ Halmrede og finder Trøst for et forspildt Liv i den samme Trællefloskel: Det skulde saadan være! Og rundt om ved andre skjæve Husgavle sidder andre arbejdsbrudte Stympere og mimrer den samme Visdom: "Gud har villet det saadan!" "Himlen har ønsket min Lykkes Forlis!" -- Vi har saa megen Himmel herhjemme, at Livet er nær ved at blive os alle et Helvede! Aa, Dorre, at ogsaa du, Mosebarnet med de taagede Øjne -- at ogsaa _du_ skulde falde for Herregaardens forbandede Koglekunster! Sig mig, Dorre, husker du fra dengang, du gik derhjemme og drev med Koen i Mosen -- jeg siger: husker du derude paa Sumpen en Plante, tydelig at se for alle, som den stod der og skinnede i Sol og Morgendug. Den udstrakte sine røde Hænder, og alle dens strittende Fingre drypped af klæbrigt Begjær. Og Smaafluerne kom og lod sig fortrylle af dens Glans, og een for een satte de sig i Blomstens aabne Haand, og de slikked dens Sødme og gned sig vellystigt mod dens Purpur. Og langsomt, ganske langsomt begyndte Haanden at lukke sig om sit Bytte; nu opdaged de Lumskeriet, vilde flyve, men hang fast ved Vinger og Ben; hen imod Aften aabned Haanden sig atter og lod Byttet falde, men da var alle de smaa Fluer kun nogle stakkels udsugede Ting. Saadan en livsfortærende Organisme er ogsaa Herregaarden, der ligger der og skinner med alle sine pralende Gavle; og I -- du og dine Lige -- er de stakkels Fluer, der bare en ussel Stund vælter jer paa dens Purpur for en skjønne Dag atter at spyttes ud i jeres Lyngarmod. Dorre, elsker du ham, Herremandsfrøet, din Forfører, Skjørtebetvingeren? =Dorre.= A er ræd for'et. =Goj.= Du er ræd for det -- og har dog givet dig i hans Arme? =Dorre.= Han haar saadan en Majt øwer mæ, Goj. =Goj.= Vil du da la' mig redde dig af hans Magt? =Dorre.= Aaenej, Goj. Nu er det saamænd for læng! {(Der høres Skjænd og vrede Raab fra Baggaarden.)} =Dorre.= Aa, Jøsses, nu er han kommen hjem. Det er æ Dreng, han holder saadan en Hus mej. Han er da saa haard ved den Dreng. {(Man hører Pisk og Barnegraad.)} Aa, nu slaar han ham ijen! =Goj.= Ja, nu kjender jeg dig atter, min Barndoms onde Rede! Her er den samme hjemlige Stemning af Raahed og Prygl, som sidst jeg stod her. {(Ny Larm og Støj rejser sig inde fra Gaarden.)} =Villads Vedhud= {(farer mødende og gestikulerende med Bagen til Publikum omkring i Porten).} Hov, hov, hov, hov! {(Fløjter).} Men hvad Fanden i syv Sogn er'et endda, der gaar aa æ Helmis! Pas paa, pas paa, pas paa, pas paa! Vil en da lig ad æ Ansigt af Folk! {(Sætter i Favnespring lige mod Publikum.)} Aa Jøsses endda! {(Atter tilbage.)} =Goj= {(til Dorre).} Det er nok min Hest, der er kommen løs. Saa er det bedst, jeg kommer derind. {(=Dorre= skurer videre; =Goj= op mod Porten.)} =Villads= {(atter paa Post).} Hov Tøs, hov Tøs! {(Fløjter.)} O, do--do--do--dot. Pas endle paa! -- Det war ret, det war ret, det war fandenmæ ret! Du er sgu en bitte hwell Kaa'l[72]! Aaeja, aaeja! {(til Goj).} [72] _hwell Kaa'l_, dygtig Karl. Ih, det er da saamøj en flyvgal Krikk, _du_ holder dæ. Tho den war Fanden hwint mæ lig'ved aa sætt øwer æ Laad! Aaeja, aaeja! -- En forfærd'lig Dyr! En ku hwerken kom te'en fræ For heller Baag. Den vild bej, den vild slaa, den vild bej, den vild slaa; den kaast æ Herremand om i æ Mødding, aaeja, aaeja! Han bløw jo da saa hjernegal! Men der haaj han Fanden hwint mæ funden hans Øwermand! Den der maatt klaar æ Sager, det war misæl æ bitte Dreng. Han snup'en! Han hopped op, han hopped op; han snup'en lig ved æ Mul. Stod'en ogsaa lig med det samm alstill, Fanden hwint mæ. Bitte hwelle Dreng, alstill! Aaeja, aaeja! Men -- men -- men det er da en underlig Kreatur aa faares mej. =Goj.= Sig mig, den rev sig løs, da Drengen fik Hug? =Villads.= Ja! A troer 'et ogsaa. Jow, det er Fanden hwint mæ rigtig nok, da stødt'en lig akkuraat æ Grimskaft. Aaeja, aaeja. =Goj.= Ja, den har det som jeg selv; den taaler ikke Uret. Denne ene Hest har mere Retfærdighedssans end ti middels Herremænd. =Villads.= Hahahaha! Nej, sejer du _det_; sejer du det! Hahaha! A kan da ett glemm den Herremand. Som han staar albejst og høger ad æ Dreng: Harom i æ Skidt! Han op, li'saa hjernegal! _Harom_ igjen! Saa war æ Pip aa ham. _Han_ knyger øver æ Gaardsplads. Æ Hejst er i æ Hæl af ham. Æ Dar den _klinger_ i! Hahaha, der haar han Fanden hwint mæ funden hans Bussimand! Aaeja, aaeja! Men det kan da aalle vær aa en dansk Slav? =Goj.= Nej, de er nok saa tamme i det; det er en gammel Beriderhest. =Villads.= Det maa a Fanden hwint mæ tro. Der er Kunster i _den_ til mir end jen Daa. =Goj= {(gaar ind i Porten og fløjter beroligende ad Hesten).} =Villads= {(ud).} =Kokkepigen= {(har svanset nogle Gange over Pladsen for at fange Gojs Opmærksomhed, hun er trind og bollet. Til Dorre).} Kan du saa komme ind, Dorre, og hjælpe mig med at sætte Maden paa Bordet. Nu ringer jeg til Middag. {(Trækker kraftigt i Madklokken ved Trappen.)} {Gaardens Folk myldrer frem fra Baggaardene og stimer mod Døren. Enkelte ta'r Hatten af, da de gaar forbi Goj. Somme vender sig ved Indgangen og snyder Næsen ned i Stenbroen eller sender Skraaen bort med et: Ptøj!} =Jens Romlen= {(skiller sig ud fra Flokken; gi'r Haand).} =Goj.= Godda! Naa, har du saa følt dig for hos Folkene angaaende vore Tørveplaner? =Jens Romlen.= Jow, a haar ga'n og snakked med dem. Jow, det er lissaa sikker! Men, tho a ka jo ett saadan belegg mi Taal som hwisomenstid a vil sej du sjel kam te'et. Men _nøj_ Stemning er der nu guednok for'et; jow, det er lissaa sikker! =Goj.= Og Skjødet, -- har du faaet talt med Herremanden om det? =Jens Romlen.= Æh-nej, -- det haar a guednok opsaat te i Avten; da skal en jo ha si Ug'løn. A er guednok ett møj hægen atter aa komm te'et, for han blywer jo lissaa flintrende gal, det ved a jo. Men det er nu det samm, a er i mi gued Ret; det er han misæl ett i Tvivl om, æ Krabaat. Men det er saadan, Goj, forstaar du, hm! -- aa faa'et saa. =Goj.= Med andre Ord, Jens Romlen, du er fejg som alle de andre. Du er bange for Trøjen. =Jens Romlen.= Nej, fandenfo, om a _er_! _Det_ maa du ett sej te mæ, Goj. A skal, fandenmæ, vis den Kaa'l -- æh -- hwor mi Ret den er! Det lover a dæ, Goj. Det er lissaa sikker. {(Løber i Uro frem og tilbage.)} Det gi'r a dæ mi Urd paa. Vil han ett gi sæ paa anne Fasovner --: a skal fandenmæ slaa saadan i æ Burd for ham, te æ Ølkovs[73] ska hopp. Tro mæ nu, a sejer'et! For mi Ret den vil a ha, den staar a paa. Og vil han gaa mæ _den_ fræ, saa er han endda en møj ring Persovn. [73] _æ Ølkovs_, Ølpotten. =Goj.= Ja, men det er vel netop Sagen. Men nu vil jeg ikke opholde dig, saa de spiser al Maden fra dig. Men det er jo saa bedst, vi faar et Møde om det. Lad mig se, det er jo Søndag i Morgen; skal vi sige, vi træffes i Gaardens Karlekammer i Morgen Kl. 10. Du vil saa bringe det videre. Der forelægger jeg dem da min Plan. Til den Tid har du jo saa talt _med_ Herremanden om Skjødet? =Jens Romlen.= Ja, a haar tal med æ Herremand! -- -- -- A skal fandenmæ vis dæ, te a haar tal med ham, den Swissi! A haar boved derud i den bitte Hysling i de sidst tredve Aar, a haar forbejred 'en manne Gaang si Ward[74]; og saa skuld nu nue jen prøv paa aa gaa mæ'en fræ! Nej, Goj, dersom du tror, _den_ kan divideres og gaa lig op, saa kjender du fandenfohen ett Jens Romlen. [74] _Ward_, Værdi. Nej, a skal gjør ham lissaa myg, saa han kan stryges som en Mis! Men nu maa a skynd mæ og ind; helsen kan a misæl slikk æ Fa'. Jow, det er lissaa sikker! {(Tæppe.)} ANDEN AKT. {Dagligstuen paa Gløttrup. Empiremøbler. To Vinduer i Væggen til venstre; bag dem ses Havens Træer i Eftermiddagslys. Bord ved Bagvæggen, Familieportrætter og Vaabendekoration. Bord til højre med Stole; en Sølvopsats. Indgangen til højre.} =Enkefru Proft= {(i Døren).} Værsgod, gaa nu bare ind et Øjeblik, saa skal jeg strax være der. =An Kjestin og Dorre= {(træder tøvende ind. Dorre er i sin daglige, rene Kjole med Forklæde. Moderen er fattig og groft, men renligt paaklædt; blomstret Hovedklæde, mangefarvet Korsklæde om Skuldrene, kort Hvergarnsskjørt, Strømpefødder (sorte med hvid Taa). Gaar omkring og gjør Smaabemærkninger til Møblerne og Pragten).} =Dorre.= Ja, Muer, det er nok ett æ først Gaang, du er hérind. =An Kjestin.= Nej, er du sær! Tho her haar a da hat mi Gaang i manne Aar. Ok, nu er 'et helsen nø Daw sin! -- ja, da war en nøj, saalæng _det_ wored. For det a war estemired, det war ett Smaating. Der war ett nue Slavs Lig i æ Hus, som ett Fruen turd betro mæ. Baade Sølvsager og Postelin, hwad det være maa. Ja, det maa du wal ogsaa ta dæ aa? =Dorre.= Ja, det hører da te _mi_ Paart. =An Kjestin.= Det kan a _wal_ tink. Det er sgi ett enhwer, der er _det_ betroed. Fruen haaj dengaang saadan en faale flot Kaffekastel -- =Dorre.= Muer, det hier Kaffe_stel_. =An Kjestin.= Ja, I er saa faale nymodens; dengaang kund vi altid sej Kaffekastel ... Det maatt der nu ingen anne legg Haând paa end mæ. Saa du skal saamænd si dæ godt for, mi Baaen, om du skal staa høtter anskrøwen, end a war. {(Ser sig om.)} Ja, tho det vender jo snaar herind lissom i mi Tid {(Peger paa den pragtfulde Sølvopsats.)} Den ka a guednok ett how; den er kommen te sin. Er den nu af Sølv? =Dorre.= Ja, _den_ er ægte. =An Kjestin= {(forsøger at løfte den).} Aae Jøsses, bette Børn, a ka ett engaang løvt'en fræ æ Burd. Det kan sgi vær, den haar kost øwer ti Krowner. =Dorre.= Hihihi! Ja, en kan da hør, te du haar nø Forstand paa'et, Muer. =An Kjestin=. Ja, saadan kan nue kyl med æ Peng; men hwor er'et det _kommer_ fræ, det war'et, en skuld spør om. Nu haar di Faa'r gan her og stridt de sidst trørre Aar, men han haar da aalle kund faat _saa_ møj fræ endnu, te han kund faa en Par Bowser, han kund vær bekjend aa ta paa te Aalters. Ih, hwor blywer Fruen aa? A skuld hjem og gi æ Gris. Den kan ett ret læng undvær mæ. =Enkefru Proft= {(ind).} Ja, jeg blev opholdt lidt ude i Kjøkkenet. Men du An Kjestin gaar vel og opfrisker gamle Minder. Ja, du tjente jo da her paa Gaarden, dengang min Søn blev født. =An Kjestin=. Ja, a haar saamænd gin ham tar paa manne Gaang, den Kaa'l. Det tinker han vis ett ved, nær han nu møder mæ. =Fruen.= Ja, du var her jo i mange Aar. =An Kjestin.= Ja, Jøsses ja. Den sidst Gaang a saâ herind, ved Fruen, hwitte[75] _det_ war. [75] _hwitte_, naar. =Fruen.= _Det_ kan jeg saamænd ikke huske. =An Kjestin.= Ja, da kan a gjan sej Dem det, for det behøver a misæl ett aa skamm mæ ved, nu a er bløwen _saa_ gammel. Det war akkuraat dengang, det war gavn op med mæ, lissom nu med Dorre, te a war bløwen saadan lovle swær. Ja, det war jo da ett ved den ung, det war jo nu ved Fruens Mand. {(=Fruen= gjør en vrippen Bevægelse.)} =An Kjestin= {(fortsætter uforstyrrelig).} Men tho det bløw a jo fornywed godt nok for, det war Synd aa sej andt. =Fruen= {(strengt).} Ja, An Kjestin, nu sidder vi ikke længere og fører Faddersladder om gamle Dage; nu har vi noget langt mere nærliggende at tale om. Kom nu herhen, lille Dorre; sæt dig nu her ved Siden af mig! Det var ret! Og saa maa du rigtig aabne dit Hjærte for os. Det er det klogeste, du kan gjøre. Er det ikke sandt, An Kjestin? =An Kjestin= {(til Datteren).} Jow, du maa saamænd heller sej æ lig ud, som det er, bette Dorre. Hwad der er ski, _er_ ski; og det kan ett gjøres tebaag ijen. Det kan en snaar si. =Fruen.= Hvor langt er du saa henne, lille Dorre? =Dorre= {(grædende).} A ved'et ett saa nyw! =Fruen.= Du ved det ikke! Naa saadan! Med andre Ord: du har haft mere end een Kjæreste? =Dorre= {(i stort Oprør).} Nej, den der sejer mæ det paa, det er den største Løwner[76], Worherr haar skaft! [76] _Løwner_, Løgner. =Fruen= {(betuttet).} Naa, naa, naa! Hvordan _er_ det, du tar paa Veje. =Dorre.= A _haar_ aalle kjend mir end den samm, det er lissaa sand, som Gud er mi Skaber. A _haar_ altid kund past paa mæ sjel, lig te a kam her te. Der er aalle nue, der kan sej mæ andt paa. =Fruen.= Du tar det saa altfor heftig, Dorre. =Dorre.= Ja, a ved nok, te Fruen, og dem, te Fruen, omgaaes, de tror, te en fatte Pig altid staar tered for den først den bejst, og deswarr, der er wal manne, der gjør'et; men a ved _mæ_ fri. Den Majt er der kuns jen jenneste Mand, der haar hat øwer mæ. =Fruen= {(stille).} Og den ene Mand, hvem er saa det, Dorre? =Dorre= {(ser i Gulvet og tier).} =Fruen.= Sig det kun, min Pige. Du skal rejse dig ved det Træ, du er falden under. =Dorre.= Ja, nær Fruen saadan trænger ind paa mæ, saa _skal_ a heller ett fordøl'et for Dem, for saa sandt a ajter aa blyw salig, saa er'et ingen anne end den unge Herre her paa æ Gaard, der er Skyld i mi Skam. =Fruen= {(bruser op).} Hvad siger du, frække Tingest! Du insinuerer, at min Søn ... her i vort Hus ... med en gemen Tjenestepige! Dersom jeg gjorde dig din Ret, saa slog jeg dig ved dit Øre, saa du trilled for min Fod. =Dorre= {(har rejst sig og gjort et Par uvilkaarlige Skridt imod Døren).} =Fruen= {(atter behersket).} Bliv siddende! Jeg blev hidsig. Det var en Fejl af mig. Men hvad er _din_ Mening, An Kjestin? _Kan_ en ung Pige tale saadan til sit Herskab, lige op i Øjnene paa det? =An Kjestin.= Nej, bette Dorre, saadan maa du jo ett sej'et, sjel om det nu ogsaa er sand nok. =Fruen.= Hører du det, Dorre! Som fornuftig Pige maa du kunne indse, at her er visse Hensyn at ta. Den Slags _kan_ simpelthen ikke ske i vor Familie. =Dorre= {(græder).} =Fruen.= Saa--saa--saa--saa {(stryger hende over Armen).} Vær nu en forstandig Pige! Dette med den unge Herre det foreligger altsaa _slet_ ikke. Det siger jo da ogsaa den sunde Fornuft. =Dorre= {(kaster sig hulkende hen over sine Arme).} =Fruen= {(vredt).} Aa, lad mig blive fri for dit Skaberi! _Havde_ du maaske sat Næsen op efter at blive min Svigerdatter? "Fruen paa Gløttrup", sandelig ingen ilde Titel for Tøsen fra Mosehytten. Men den Tand faar du slaa ud, du Smaa. Det sømmer sig ikke den lille Bondehøne at flyve op paa de allerhøjeste Grene. Nej, lille Dorre, _jeg_ ved en bedre Ganning til dig, én, som vilde være himmelhenrykt, om han maatte hjemføre dig som sin Brud; skulde heller ikke undre mig, om han allerede havde friet. Gjør han det _endnu_ en Gang, lad ham ikke gaa ubønhørt, lille Dorre. Herskabet her paa Gaarden er fra gammel Tid i Rygte for at gi' gode Brudegaver, især til fattige Piger, der er kommen for Skade i vort Brød. Ikke sandt, An Kjestin. =An Kjestin.= Aaejow, vi fæk da æ Brød ud aa'et, og mir maa en jo ett forlaang. =Dorre.= Ja, Fruen skal nu ingen Ulejlighed gjør sæ for mi Skyld. =Fruen.= Gener dig endelig ikke, Vipstjært! Men det kunde dog gjerne komme til at svie til dig en anden Gang, at du stiller dig saa kjæphøj an. =Dorre.= A ved ett, hvor _a_ haar vist mæ kjæphyw. Men i Kjærlighedssager -- dér tinker a, te enhwer maa handl, som en kan forswaar'et for sæ sjel. =Fruen.= Py! "Kjærlighedssager", i _hendes_ Stand og Stilling. Spørg du din Mor, om hun nogensinde har turdet slaa paa Nakken ad en Gris eller en Malkeko. =An Kjestin.= Nej, Dorre, ta du heller imud 'et, som Fruen vil ûnd dæ 'et. Mir faar du saamænd aalle. Vi er altfor fatte te' aa komm nø Vej mej aa staa paa wor Ret. =Fruen.= Se dér talte en fornuftig Kone. Og hvad har du vel egentlig imod Laurst? =Dorre.= Naa, det er ham, Fruen vil ha mæ klappet sammel mej. A haar wal heller ett andt imud ham end det, te a bryder mæ ett en Graan[77] om ham. [77] _ett en Graan_, ikke det ringeste. =Fruen.= Hvornaar er da Laurst bleven dig saa ligegyldig? =Dorre.= Det haar han saamænd al si Daw wot. =Fruen= {(opfarende).} Nu lyver du! =Dorre.= Hwad er 'et, Fruen sejer? =Fruen.= Jeg siger, du har haft Stævnemøde med Forkarlen baade een og flere Gange. Det skal jeg bevise dig over. {(Farer hen til Ringeapparatet.)} =En Pige.= Fruen kaldte? =Fruen.= Vil du bede Jomfru Andersen og de øvrige om at komme herind. {(Pavse.)} {(Ind træder Gammel Anders, Villads Vedhud og Kokkepigen.)} =Fruen= {(til Kokkepigen).} Hør, Jomfru Andersen, De har jo overrasket Laurst og Dorre dér i et Stævnemøde med hinanden nu for ganske nylig, ikke sandt? =Kokkepigen.= Jo, nu skal Fruen høre: Det var forrige Aften, da _jeg_ ha'de min Udaften, saa _lige_ som jeg gaar ind ad Døren og ned gjennem Kjøkkenhaven, saa ved Gud i Himlen om ikke der kommer et Mandfolk -- li'saa livagtig -- _lige_ bums imod mig, men han har aldrig saa snart set mig, saa drejer han omkring og løber langs Ribsbuskene, alt hvad hans Ben kan bære ham. Og som jeg vender mig om, saa ser jeg -- li'saa livagtig -- et Skjørt, det ved den søde Gud, jeg gjør; og det var nu et ternet Skjørt, og det forsvandt li'saa livagtig bag gamle Anders's Hushjørne. Og Mandfolket kunde nu ikke være nogen anden end Laurst; jeg kjendte ham paa dette Slav her {(gjør et Kast med Kroppen).} Villads saa ham ogsaa. =Villads Vedhud.= Ja, aaeja, aaeja! A saa _wal_ en Mennesk, der kam skjevlend[78], og han haaj da saamøj brøltront[79], saamøj brøltront. Saâ hwerken Goddaw hæ Faawall; han flywer lig søndenom den vejstes Granhæk og ind i æ Lukk[80] lod han ta, som war der Ild i æ Hæl af ham, aaeja, aaeja! [78] _skjevlend_, stolprende. [79] _saamøj brøltront_, ualmindelig travlt. [80] _æ Lukk_, indhegnet Toft. Men hwem kund komm te aa si paa æ Skinting[81], som _han_ kam stormend; tho det war jo javnhen mørk, det war javnhen mørk, og hwem æ Pløg[82] war heller ett war, det ved a Fanden hwint mæ ett. Aaenej, aaenej! [81] _æ Skinting_, Fyren. [82] _æ Pløg_, Raden. =Kokkepigen= {(vredt).} Fy, Villads, du lofte endda, du vilde sige, det var Laurst! =Villads.= Det jennest a kan sej: det war en bitte stakked førajted[83] Mand, førajted Mand, aaeja, aaeja! Men Laurst war 'et ett; ham war 'et misæl ett. Ham plejer der Fanden hwint mæ ett aa vær den Skub i. [83] _stakked førajted_, kort førladen. =Kokkepigen.= Ja, Fruen kan nu godt tro, hvad _jeg_ siger. Jeg har set Dorre ligefrem vende Øjnene i Ho'det, naar Laurst gik forbi, det ved den søde Gud, jeg har! =Dorre= {(rejser sig oprørt).} _Du_ skuld snakk mej om aa vend Øwn te æ Kaa'l, saaden en -- Makkedusse! =Kokkepigen.= Sikken én! Hva' bilder den sig ind! Py, Bondemaléne! =Fruen.= Stille! Og du, Anders, hvor var _du_ den Aften? =Gamle Anders.= A war saamænd hjemm, som a plejer aa vær. =Fruen.= Saa du da noget til Dorre? =Anders.= Ja, a gjord da saa; for lig i æ Mørkning war hun ind ad mi Dar med en Skaal Grød. =Kokkepigen.= Ja, dér kan Fruen selv høre! Det _var_ hende! =Fruen.= Men saa du saa ogsaa Laurst? =Anders.= Nej, hwordan skuld a si ham den Tiddaws[84]? Tho han kjor jo te Møll ved Melmadstid og kam ett tebaag far ud ad æ Avten. [84] _den Tiddaws_, paa den Tid af Døgnet. =Fruen= {(strengt).} Anders! =Villads Vedhud.= Ja! Aaeja, aaeja! Det haaj a rejn glemt. Det er Fanden hwint mæ ogsaa sand; a hjalp ham jo æ Hejst aa æ Sel[85]; aaeja, aaeja! [85] _æ Sel_, Selen. =Fruen.= Aa, det er noget rigtigt Vrøvl tilhobe! Ud med jer allesammen! {(De fortrækker paa Dorre og An Kjestin nær.)} =Fruen= {(hen til Vinduet, som hun aabner).}