Part 5
I dette Helvede anbragtes først og fremmest Menedere, Fadermordere og Tempelrøvere; dernæst ogsaa en Del mythiske Personer, der før havde lidt deres Straf paa Jordens Overflade. _Ixion_ havde modtaget særlige Gunstbevisninger af Zeus; men han var utaknemlig og vilde øve Vold mod Hera; til Straf blev han bundet til et glødende Hjul og for oprindeligt af Sted gennem Luften, men fik nu Plads i Hades. _Tityos_ havde paa samme Maade villet forgribe sig paa Leto og fik derfor til Straf sin Lever (Sanselighedens Sæde) hakket ud af 2 Gribbe. Afstraffelsen foregik oprindeligt paa Jordens Overflade, senere i Underverdenen. _Sisyphos_ og _Tantalos_ hører oprindeligt hjemme i Oververdenen, hvor de er Eksempler paa Menneskelivets forgæves Møje og Anstrengelse. Naar ogsaa de -- formentlig under orphisk Indflydelse -- flyttes til Hades, bliver de afskrækkende Eksempler paa, hvilket uroligt Liv de maa føre efter Døden, som i Livet har forsømt de orphiske Renselser. Sisyphos ruller en Sten op ad en Bakke; men hver Gang han naar Toppen, triller den ned igen. Tantalos staar sulten og tørstig i Vand til Knæene og med saftige Frugter over sit Hoved, uden at kunne naa nogen af Delene; thi Vandet løber bort, og Grenen svajer til Vejrs, hver Gang han strækker Armen ud efter det ene eller det andet.
Ordliste.
#Acheron#.
#Achilles#.
#Adonis#.
#Agamemnon#.
#Aiakos#.
#Aigiden#. Aigide betyder Gedeskind. En Dragt af Gedeskind var i gammel Tid alm. for alle græske Mænd og Kvinder, og langt ned i Tiden vedblev en saadan at bruges af jævne Bønder. I Kamp og Slagsmaal kunde et Skøde af en saadan Skindkofte lægges over Armen som Skjold. Religionen er konservativ, og Rester af den gamle Skinddragt bevaredes hos visse Guder, navnlig Zeus og Athena som et Skjold, en Mantille over Bryst og Ryg eller et smalt Skærf tværs over Brystet. -- Men Aigiden er ogsaa et Trolddomsvaaben, der dels ægger Kampmodet hos Vennerne, dels slaar Fjenderne med Rædsel. Aigiden kan altsaa bruges som Medusahovedet (se der), og dette tænkes da ofte siddende midt i Aigiden.
#Aisa#.
#Aloaderne# kaldtes de to Brødre _Otos_ og _Ephialtes_. De voksede hvert Aar 1 Alen i Bredden og 1 Favn i Højden. De truede med at stable Ossa oven paa Olympos og Pelion oven paa Ossa for at komme de olympiske Guder til Livs; men Apollon dræbte dem.
#Amaltheia#. Den vilde Bjærgged -- af Nutidens Grækere kaldet Agrimi -- dyrkedes paa Kreta, i Delphoi og paa flere af Øerne. En saadan Ged, Amaltheia, skulde have diet Zeus som spæd. Til Løn blev den til en Stjerne (Capella, = Geden), dens Horn blev til Overflødighedshornet.
#Ambrosia# og #Nektar# er Gudernes Spise og Drik. Dødelige kan faa evigt Liv ved at nyde A. og N. Undertiden bruges A. baade som Salve, Sæbe, Parfyme og Middel mod Saar.
#Amphitrite#, se Nereus.
#Anadyomene#, den af Havet opdukkende. Tilnavn til Aphrodite.
#Aphrodite#.
#Apollon#.
#Ares#.
#Artemis#. Den saakaldte ephesiske Artemis var en Frugtbarhedsgudinde, som Grækerne optog og sidestillede med Artemis. Hun omtales i Apostlenes Gerninger Kap. 19.
#Asklepios#, Opr. en i Jordens Indre boende Guddom, der tænktes som Slange, og som gav Oplysninger om Fremtiden og helbredede Sygdomme. Senere tænktes han i Menneskeskikkelse som Heros og fik Slangen til Attribut. Han ansaas da for at være Søn af Lægeguden Apollon, for selv at være Læge og at have en Datter _Hygieia_, Sundhed.
#Asjtoret#.
#Astarte#.
#Athena#.
#Atropos#.
#Bakchos#, Navn for Dionysos.
#Bakide#.
#Boreas#, se Vindene.
#Chaos#.
#Charis#, 1) Ynde. Menneskelige Bestræbelser kan være saa vellykkede, de være vil, og dog ikke behage andre, hvis de er uden Charis, og den kan ingen give sig selv. Ingen Festlighed lykkes, hvis ikke Charis kaster sin Ynde over den. 2) Gudinden for Charis. Sædvanligt omtales 3 Chariter: _Aglaia_ (festlig Glans), _Euphrosyne_ (Munterhed), _Thaleia_ (blomstrende Festglæde). Undertiden optræder de som Aphrodites Terner.
#Charon#.
#Cheiron#, en viis Kentaur, der opdrog Asklepios og Achilles.
#Daktyl#.
#Daphne#, en Nymfe, som Apollon elskede og forfulgte; i sidste Øjeblik blev hun forvandlet til et Laurbærtræ, (paa Græsk: Daphne). -- Allerede i ældgammel Tid stod der i Delphoi et Laurbærtræ, et guddomsfyldt Træ som Zeus's Eg i Dodone. Laurbær ansaas for at kunne holde Dæmoner borte og rense for Smitte. Da Apollon kom til Delphoi, blev dette Træ draget ind i hans Kultus, idet Pythia bedøvede sig ved Duften af brændt Laurbærtræ, inden hun steg ned i Hulen. Denne rituelle Handling har da givet Anledning til den omtalte ætiologiske Mythe.
#Demeter#.
#Deukalion#.
#Dike#.
#Dione# er hos Homer ved Zeus Moder til Aphrodite.
#Dionysos#.
#Dryader#, se Nymfer.
#Echo#, se Narkissos.
#Eileithyia#, Fødselsgudinde.
#Eirene#, se Horaerne.
#Elysion#.
#Endymion#, se Selene.
#Enyallos#, en Krigsgud, der snart opfattedes som et med Ares, snart som hans Søn.
#Eos#, 1) Morgenrøden. 2) Morgenrødens Gudinde. Hun bortførte den troiske Prins _Tithonos_ til sin Bolig og bad Zeus give ham evigt Liv, men glemte at bede om evig Ungdom, saa han snart blev ganske alderdomssvækket. Hun forvandlede ham da til en Cikade (et Insekt, hvis Piben høres overalt i Syden, men som sjældent ses.) Derved undgik hun at se hans alderdomssvækkede Legeme, men hørte stadigt hans Stemme. (Meningen med Fortællingen er vel at indprente en ogsaa andetsteds fra kendt filistrøs Moral: Vær nøjagtig i din Bøn til Guderne). -- Eos elskede ogsaa Jægeren _Orion_, hvem Artemis dræbte af Skinsyge.
#Ephialtes#, se Aloaderne.
#Epimetheus#.
#Erechtheus#, c: Kløveren. E. var opr. en Lyngud, der ved Nedslag havde frembragt en Revne i Klippen under Erechtheions nordlige Forhal. Han fortrængtes af Poseidon, der ogsaa kunde spalte Jordskorpen, og sank ned til at være Heros.
#Erichthonios#.
#Erinyerne#.
#Eris#, Uenighedens Gudinde.
#Eros#, 1) kosmogonisk Gud. 2) Aphrodites Søn.
#Euros#, se Vindene.
#Eurynomos#.
#Gaia#.
#Gaiaochos#.
#Galateia#, se Nereus.
#Ganymedes#, en troisk Prins, den smukkeste af alle dødelige, blev optaget til Olympen for der at fungere som Mundskænk.
#Giganterne#. Da Kronos lemlæstede sin Fader, faldt Bloddraaberne paa Jorden, og deraf opstod G. De var vilde og raa, havde store Vinger og Slangefødder. Paa Phlegrasletten kæmpede de med de olympiske Guder, der først sejrede, efter at Herakles var kommet til Hjælp.
#Hades#, 1) Dødsriget. 2) Dødsrigets Gud.
#Hamadryader#, se Nymfer.
#Hebe#.
#Hekate#, 1) Gudinde for de dødes Sjæle; hun holder til baade ved Husets Arne og paa Korsvejene, for begge Steder begravede man de døde. 2) Lysgudinde, specielt Maanegudinde. Som saadan fremstilledes hun ofte i 3 tæt forbundne Skikkelser, (vel Symboler paa den tiltagende, fulde og aftagende Maane).
#Hekatoncheirerne#, Uhyrer med 100 Arme, Børn af Uranos og Gaia.
#Helios#.
#Hephaistos#.
#Hera#.
#Herakles#.
#Hermes#.
#Hesperiderne#.
#Hestia#.
#Horaerne#, unge Gudinder, hvis Hverv det er at aabne og lukke Himmelporten med en Sky. De er Gudinder for Aarstidernes Vekslen og for Lov og Orden i det menneskelige Samfund. Som Navne paa Horaer kan anføres: _Eunomia_ (Lovmæssighed), _Dike_ (Retfærdighed) og _Eirene_ (Fred). De gøres til Døtre af _Zeus_ og _Themis_ (Sæd, Skik, Lov). _Plutos_ (Rigdom) gøres til en Søn af Eirene.
#Hyakinthos#, en førhellensk, under Jorden levende Gud, der dyrkedes i Nærheden af Sparta, til Apollondyrkelsen fortrængte ham. Der digtedes da en Legende om, at H. var A.'s Yndling, men at A. ved en Fejltagelse kom til at dræbe ham med en Diskos.
#Hygieia#, se Asklepios.
#Hymenaios#, Bryllupsgud.
#Hyperboreer#, et lykkeligt Æventyrfolk, som Oldtiden tænkte sig boende »nord for Nordenvinden«, idet Ordet aflededes af hyper, ovenover, og Boreas, Nordenvind. Moderne Sprogvidenskab hævder imidlertid, at Boreas opr. betød »Bjærgvind«, og at Hyperboreer altsaa betegner »et saligt Folk paa den anden Side Bjærgene«. Fortællingerne om dette Folk afleder man af Forestillinger og Skikke, der hørte hjemme i Apollondyrkelsen i Delphoi og paa Delos.
#Hypnos#, Søvnens Gud.
#Ino#, se Leukothea.
#Iris#, 1) Regnbuen. 2) En Terne paa Olympen, der bruges som Gudernes, særligt Heras Sendebud.
#Istar#.
#Ixion#.
#Kentaur#.
#Kerberos#.
#Kerykelon#.
#Klotho#.
#Kokytos#, Graadens og Klagens Strøm, en Flod i Underverdenen.
#Kore# = Persephone.
#Korybant#, se Kybele.
#Kronide# eller #Kronion# = Kronos's Søn, hyppig Benævnelse for Zeus.
#Kronos#.
#Ktesios#.
#Kybele#, ogsaa kaldet »den store Moder«, »Gudernes Moder«, »den store Gudinde« eller »Rheia«, var en lilleasiatisk Naturgudinde af lignende Art som Gaia. Hendes Præster var de saakaldte Korybanter, der under Udøvelsen af deres hellige Handlinger hensatte sig selv og Menigheden i en sanseløs Ekstase.
#Kykloper#. Der gaves forskellige K. 1) 3 Kykloper (_Brontes_, _Steropes_, _Arges_) var Børn af Uranos og Gaia; de gav Zeus hans Lyn og Torden. 2) Smedesvende i Hephaistos's Værksted. 3) Homers Kykloper, enøjede Kæmper, der lever som Hyrder og staar i fjendtligt Forhold til Zeus. 4) Vældige Fortidsmennesker, der mentes at have opført de ældste Bygninger af store Stenblokke.
#Lachesis#.
#Lethe#, Glemselens Strøm, Flod i Underverdenen.
#Leto#.
#Leukothea#, en Havgudinde, der hjælper søfarende, der er i Nød. Opr. hed hun _Ino_ og var en Datter af _Kadmos_; men for at undgaa sin Mand _Athamas's_ Efterstræbelser sprang hun i Havet, hvor hun blev optaget blandt Nereiderne.
#Lyaios#, (Løseren, Befrieren), Tilnavn til Dionysos.
#Lykurgos#.
#Maia#.
#Mainader#.
#Marsyas#, en lilleasiatisk Silen, der baade optræder som Kildedæmon og Fløjtespiller. I Athen hed det sig, at Athena havde opfundet Fløjten. De to Fortællinger kombineredes saaledes, at A. skulde have opfundet Fløjten, men kastet den bort, fordi hun blev grim af at spille paa den. M. fandt da Fløjten og beholdt den. -- Engang kom M. i Væddestrid med Apollon; men denne sejrede med sit Citharspil over M.'s Fløjtespil, og M. blev flaaet levende -- en i sin Tid i Orienten alm. Straf. -- Bag Mytherne om den asiatiske M.'s Musikinteresse ligger det Faktum, at hellensk Musik har udviklet sig under stærk Indflydelse fra Frygien og Lydien.
#Metis#.
#Minos#. Oprindeligt dømte Minos i de dødes _indbyrdes_ Stridigheder. Det maa være Orphikerne, der forvandlede ham til en Dommer _over_ de døde.
#Minyas#.
#Moira#, 1) Verdensvilje. 2) Personlig Gudinde. Ordet betyder Brøkdel, d. v. s. den hvert Menneske tilkommende Brøkdel af Lykke og Ulykke.
#Musagetes#.
#Muse#, 1) Evnen til aandeligt Arbejde, og alt, hvad der er frembragt ved aandeligt Arbejde som Sang og Musik, Videnskab, Dannelse. 2) Personliggørelsen af disse Evner.
Opr. var der vel 1 Muse; senere udvides Tallet til 9. Deres Navne betegner dem som Gudinder for Livsglæde og Aandsvirksomhed, og de beskytter hver sit Omraade af Aandslivet. _Kleio_ (den, der giver Berømmelse; Historieskrivning). _Euterpe_ (den, der bringer Glæde; Fløjtespil). _Thaleia_ (den blomstrende; Komedien). _Melpomene_ (Sangerinde; Tragedien). _Terpsichore_ (den, der glæder sig ved Kordans; Kordans og Lyrik). _Erato_ (den yndige; Lyrik). _Polyhymnia_ (den hymnerige; Hymnedigtning). _Urania_ (den himmelske; Astronomi). _Kalliope_ (den med den smukke Stemme; episk Poesi).
Muserne er Døtre af Zeus og Mnemosyne (Erindring), en let forstaaelig Allegori, da alt kunstnerisk og videnskabeligt Arbejde delvis beror paa Erindring. De opholder sig gerne paa Helikon ved de to Kilder Hippukrene og Aganippe eller paa Parnassos ved Kilden Kastalia. Muserne er vel opr. Kildegudinder; det er en alm. Tro, at Vand vækker inspirerende Evner hos Mennesker.
#Mylitta#.
#Myrrha#.
#Naiader#, se Nymfer.
#Narkissos#, en smuk Yngling, der forsmaaede Nymfen _Echos_ Kærlighed, saa hun hentæredes af Sorg, og kun Stemmen blev tilbage. Da N. engang saa sig selv i en Kilde, blev han forelsket i sit eget Spejlbillede; men da dette ikke kunde gengælde hans Kærlighed, døde han af Længsel.
#Nektar#, se Ambrosia.
#Nereus#, en Havgud. Af hans 50 Døtre er _Amphitrite_ gift med Poseidon, _Thetis_ med Peleus; _Galateia_ elskedes af Kyklopen Polyphem; men hun forsmaaede ham.
#Nike#.
#Notos#, se Vindene.
#Nymferne#, kvindelige Naturguddomme. Der kan skelnes mellem 1) Naiader, Kildenymfer, 2) Oreader, Bjærgnymfer, 3) Dryader, Trænymfer; disse kaldes ogsaa Hamadryader, fordi de fødes med Træet og dør med det, naar det hugges om eller visner, (hama = sammen med).
#Okeanos#, 1) En Strøm, der i bestandig Bevægelse flyder uden om den kredsrunde Jord. 2) Guden for denne Strøm, Søn af Uranos og Gaia og gift med _Tethys_. Floderne er deres Sønner, Kilderne deres Døtre.
#Omphalos#, en hvid Sten i Delphoi med en Ørn af Guld paa hver Side. Undertiden er den smykket med Baand (Tænier), undertiden med et stormasket Net (Agrenon). Da Zeus vilde vide, hvor Jordens Midte var, sendte han 2 lige hurtige Ørne ud at flyve fra Øst og Vest. De mødtes i Delphoi, hvor da Jordens Omphalos (= Navle) maatte være. Som Kendemærke rejstes den omtalte Sten. -- Omphalos er opr. en Stenfetisj, der overtages af Apollon ved hans Komme til Delphoi.
#Oreader#, se Nymfer.
#Orion#, se Eos.
#Orthia#, (eller Artemis Orthia Lygodesma), en spartansk Gudinde, foran hvis Alter 2 Partier af Ynglinge slog løs paa hinanden med Stokke.
Orthia var en Trægudinde, og et Menneske, der blev slaaet med Grene fra hendes hellige Træ (opr. er det hellige Træ Gudinden selv), fik derved den hellige Kraft indbanket i sit Legeme. Fra at være en religiøs Handling blev Piskningen en Eksamen, hvor det gjaldt om, hvem der kunde døje de fleste Smerter.
#Otos#, se Aloaderne.
#Paian#, 1) Lægegud. 2) Tilnavn til Apollon. 3) Tryllesang. 4) Hymne til Apollon. 5) Sejrssang.
#Palladion#.
#Pan#, (af Paon, = kvægvogtende), Gud for de arkadiske Gedehyrder; han havde Menneskekrop og Menneskearme, men Ben som en Buk. Han ansaas for at have opfundet Hyrdefløjten (Syrinx), vel fordi Hyrderne brugte Musikinstrumenter til at holde deres Hjorde sammen. Det var denne Gud, der vakte »panisk« Skræk hos Mennesker og Dyr.
#Pandora#.
#Peitho#, Overtalelsens Gudinde; hører til Aphrodites Følge.
#Pentheus#.
#Persephone#.
#Phaeton#, Søn af Helios, fik en Dag Lov til at køre Solvognen over Himlen. Men da han ikke kunde holde den i det rette Spor, dræbte Zeus ham med sit Lyn. Hans Søstre _Heliaderne_ (c: Helios's Døtre) græd over ham. Deres Taarer blev til Ravperler, de selv til Poppeltræer. Phaeton styrtede ned ved Eridanos, = Po. Ved denne Flods Munding endte en Handelsvej, ad hvilken i gammel Tid Rav blev ført mod Syd fra Østersøens Kyst.
#Phoibos#.
#Pluton#, = Rigdomsgiver. Tilnavn til Hades; thi al Rigdom kommer fra Jordens Skjul.
#Plutos#, se Horaerne.
#Poseidon#.
#Prometheus#. Dette Navn, der ofte er forklaret som »Forklog«, betyder maaske opr. »Ildfrembringer«.
#Proteus#, en Havgud, der vogter Amphitrites Hjord af Sæler. Han havde Evne til at antage mange forskellige Skikkelser.
#Psyche#.
#Psychopompos#.
#Pyriphlegethon#, Ildstrømmen, Flod i Underverdenen.
#Pyrrha#.
#Rhadamanthys#.
#Rheia#, se Kybele.
#Saliges Øer#.
#Satyr#, se Silen.
#Selene#, 1) Maane. 2) Maanegudinde. Om Natten rider eller kører hun over Himlen. Hun elsker Jægeren _Endymion_, og om Natten stiger hun ned fra Himlen og kysser ham, mens hans sover paa Latmosbjærget.
#Semele#.
#Sibylle#.
#Silenerne#, er vilde Vegetationsguddomme. Man tænkte sig, de havde Ører og Hale, undertiden ogsaa Hove og Ben som Heste. Opr. tænktes alle Silener i samme Alder; men senere skelnede man mellem de gamle _Silener_ og de yngre _Satyrer_. Efterhaanden tænkte man sig, at der kun var 1 Silen, der ofte fremstilledes som en gammel Drukkenbolt, der havde været Dionysos's Fosterfader.
#Sisyphos#.
#Smintheus#, Markmusgud, (af sminthos, Markmus). Primitive Folk viser undertiden Ærbødighed mod skadelige Dyr for at bevæge dem til ikke at gøre ondt. Paa Øen Øsel har man været hensynsfuld overfor en Snudebille, der var farlig for Kornet. Jøderne hædrede de farlige Slanger ved at rejse en Kobberslange paa en Stang -- altsaa Tribut til en Røverstat. -- Smintheus smeltede sammen med Apollon. En berømt Helligdom for Ap. Sm. laa nær Troja. Der holdt man tamme, hvide Mus.
#Styx#.
#Tantalos#.
#Thetys#, se Okeanos.
#Thanatos#, Dødsguden; han fremstilles undertiden med sænket og slukket Fakkel.
#Themis#, se Horaerne.
#Thetis#, se Nereus.
#Thiasos#, Fællesbenævnelse for Dionysos's Følge af Satyrer og Silener, Nymfer, Mainader og andre Gudomme, som f. Eks. Pan.
#Titanerne#, Børn af Uranos og Gaia. De mest kendte er Kronos og Rheia. Da Kronos blev angrebet af de olympiske Guder, fik han Hjælp af Titanerne, som først blev overvundne efter 10 Aars Kampe, hvorefter Zeus nedstyrtede dem i Tartaros.
#Tithonos#, se Eos.
#Tityos#.
#Triptolemos#, (= den, som pløjer 3 Gange) gammel Frugtbarhedsgud i Eleusis. Brakmarker pløjedes 3 Gange, Foraar, Sommer og Efteraar, umiddelbart før Saaningen. Paa et kendt Relief ser man Demeter og Kore give ham Sædekornet, som han skal bringe til Menneskene.
#Tritogeneia#, Tilnavn til Athena. Betydningen er usikker.
#Triton#.
#Typhoeus#, (= den dampende, Røgsprutteren) er et skrækkeligt Uhyre med 100 Slangehoveder. Han blev begravet under Sicilien, og Røgen fra Ætna ansaas for Uhyrets hede Aande, -- altsaa en Naturmythe, der indeholder en primitiv Opfattelse af et vulkansk Fænomen.
#Uranos#.
#Vindene#, _Boreas_, Nordenvinden, _Notos_, Søndenvinden, _Euros_, Østenvinden, _Zephyros_, Vestenvinden.
#Zephyros#, se Vindene.
#Zeus#.
Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab) ved Rasmussen Krogh.
Af samme Forfatter er udkommen paa vort Forlag:
_Græske Sagn_ 2. Udg. Pris indb. Kr. 2,75 _Græsk Religion_ " " Kr. 0,70
SVEGÅRDS BOGHANDEL SORØ
End of Project Gutenberg's Græsk Mythologi, by Hans Holten-Bechtolsheim