# En Mand gik ned fra Jerusalem

## Part 6

Book page: https://www.cyberlibrary.org/da/books/en-mand-gik-ned-fra-jerusalem-75658/index.md

Ja saadan er de, og saadant skal man taale!

DEN GAMLE

Ikke længer, hvis vi ikke vil.

STERN

Hvad mener Manden?

DEN GAMLE

Afgørelsen nærmer sig. Det sidste Slag forestaar og dermed Sejren. Om seks Uger kommer Freden og da har De tabt, Doktor Stern!

STERN

Det tror jeg ikke paa!

DEN GAMLE

Vi har gode Forbindelser. Læs dette Brev! Om en halv Time flyver jeg herfra; men jeg vil have Deres Svar før jeg rejser. Er De med os eller mod os?

STERN

(svarer ikke)

DEN GAMLE

Deres bedste Venner vil blive skudt eller landsforviste. De selv vil for altid være en fældet og hjemløs Mand. Deres Formue vil andre stikke i deres Lommer.

STERN

(til Aksel)

Tror De paa noget af dette?

AKSEL

Ja.

STERN

Alting styrter sammen over en Oldings Hoved! Skal jeg da dø mellem disse forbandede Bjerge? Den Sejr vil blive dem dyr! Talløse Ulykker vil vælte ind over Verden!

DEN GAMLE

Ja, Doktor Stern. Med mindre De slutter Dem til os, for da skal De faa Hævn! — Vi trænger til Mænd, som kan lyse op.

STERN

Hvor er han, den unge Mand? — Han med Haabet og Troen og det løftede Blik?

DEN GAMLE

Haabet og Troen med det løftede Blik blev udenfor, han vilde ikke ind.

STERN

Han vilde ikke ind. Troligt nok!

DEN GAMLE

Men Hævn skal De faa, Doktor Stern.

STERN

(med Hovedet i Hænderne)

Hævn! Hvordan skal jeg faa Hævn for et Livs Krænkelser? Aartusinders Uret ligger bag og hver Dag er en ny Græmmelse.

DEN GAMLE

(holder Brevet frem)

Læs Brevet, Doktor Stern.

STERN

Skæbnen stod ved min Fødsel og saa til med onde Øjne og nu spotter den mine hvide Haar! — Hvordan skal saa jeg gamle Mand faa Hævn? (virrer med Hovedet) Giv mig Brevet!

DEN GAMLE

(giver ham det)

Jeg venter saa længe, Herr Doktor. (Han trækker sig tilbage til Bænken)

STERN

(aabner Brevet med rystende Hænder)

Og ikke et Menneske har jeg at tale med! Ingen at raadføre mig med! Min Søn gik min Dør forbi. Han lod mig ligge i Angst og tænkte ikke paa mig, da han kom. (ser spørgende paa Aksel, som ser bort)

Hvorfor siger De ingenting? — Sover han? (Aksel tier) Er han gaaet igen? (Aksel tier) Altsaa gaaet igen!

CHAUFFEUREN

(kommer hastigt, griber Gerdas Kuffert, som staar paa Balustraden, og skynder sig ud)

STERN

Hvad betyder dette? — Stans ham!

AKSEL

Hov! Hvad skal De?

CHAUFFEUREN

(uden at vende sig)

Fräulein Kuffert. (ud)

STERN

Efter hende!

AKSEL

(løber ud; men møder Chauffeuren og vender tilbage)

Frøken Gerda var allerede kørt!

STERN

Hvorfor kommer hun ikke ind til sin Far? — De ved noget, sig hvad De ved!

AKSEL

Frøken Gerda vilde skrive. Hun fortalte —

STERN

(virrer med Hovedet og gør en afværgende Bevægelse med Hænderne)

Nej. Nej. Lad mig i Fred. Jeg har nok at bære! Hjemløs og venneløs er jeg, fordi jeg har villet Ret og Sandhed! — Min egen Søn! (griber Aksel om Armen, idet han rejser sig halvt) Har De blot et Gran af Taknemmelighed — blot en Draabe Menneskelighed i Deres Blod, saa hjælp mig nu!

AKSEL

Hvormed, Doktor Stern?

STERN

Husker De, hvad De sagde til mig og De skrev det ogsaa: „En Mand gik ned fra Jerusalem til Jeriko“. Husker De eller har De glemt det? — De sagde: „Hvorledes skal jeg kunne gengælde Dem alt det gode, De har gjort mig.“ Husker De eller har De glemt det?

AKSEL

Jeg har ikke glemt, at jeg sagde dette engang.

STERN

(hviskende, idet han trækker Aksel ned til sig)

Min egen Søn hader mig. Han har Valget mellem en anden Far og mig. Og jeg siger Dem, et saa ynkværdigt Ingenting af en Mand, og dog forguder han ham; men over mig, sin egen Far, skammer han sig, som om jeg var en Hund. Jeg siger Dem et Menneske uden Kundskaber, uden Vilje, uden Tanke, en Mand, som Grød og Vælling!

AKSEL

Har denne Mand gjort Dem noget ondt, Doktor Stern?

STERN

(synker tilbage i Stolen)

Jeg forstaar Dem. De holder med ham! Ja ja. „En Mand gik ned fra Jerusalem!“ — Har _jeg_ gjort _Dem_ noget ondt?

AKSEL

Jeg kender en anden Mand, som ogsaa kom fra Jerusalem. Han saa Skæven i sin Broders Øje; men Bjælken i sit eget Øje blev han ikke var.

STERN

Den Mand som faldt mellem Røvere har andet at tænke paa end sine egne Fejl — Jaja. Jaja. _Hvor er_ min Søn, saa sig mig bare det, for De ved det! (Rejser sig og gaar hen til Trappen)

AKSEL

Deres Søn er paa Vej til Fronten.

STERN

Til Fronten. Hvad vil han der?

AKSEL

(tier)

STERN

(vakler, bider Tænderne sammen)

I rammer godt! (sætter sig paa Trinet med Hovedet i sine Hænder) — I rammer godt! (Han løfter Armene over sit Hoved) Har I nu faaet nok? — Har I nu faaet nok! — Skub til den hældende Vogn! Spark en Olding ud over Gravens Rand! — Har I nu faaet nok? (vendt mod Aksel) — Gaa Deres Vej! Det er Dem, der er Skyld i dette! De har forlokket min Søn og min Datter med. Jeg har seet Hadet i Deres Øjne. Jeg vil ikke se det oftere. Gaa!

AKSEL

Jeg har ikke gjort, hvad De beskylder mig for. Ja, jeg ynkedes endogsaa over Dem før! Men De behøver ikke at bede mig om at gaa. Der er tomt omkring Dem og De skal sidde ensom og fryse inde i Deres eget Hovmod og Deres eget Had!

STERN

(bider Tænderne sammen og ser ret frem for sig med sorgfulde Øjne)

I mit Hjem vil jeg have Fred! — De har faaet Deres Løn og jeg har nu faaet min. Vi er vel altsaa kvit!

(Aksel gaar)

DEN GAMLE

(har nærmet sig)

Hvad er Deres Svar, Doktor Stern?

STERN

Svar?

DEN GAMLE

Er De paa vor Side, naar Dommedag bryder ind over denne Verden? Vil De drage ind i de store Hovedstæder som Triumfator?

STERN

Lad mig i Fred! Forfængelighedens Tid er forbi! (Han skjuler Ansigtet i sine Hænder)

DEN GAMLE

Gamle Mand, har De ikke andet at sige mig?

STERN

Sig den unge, som har Troen i Behold, at han skal virke for sit eget Folk.

DEN GAMLE

(gaar)

ELI

(kommer ned ad Trappen)

Men kære Far, du skulde ligge i Ro.

STERN

Hjælp mig Eli!

(i dette Øjeblik kommer Solen op i „Solporten“)

ELI

(stanser paa Trappens nederste Trin og vender Ansigtet mod Solen)

STERN

Hvem taler du med?

ELI

Solen staar op.

STERN

Gid den var slukket!

AKSEL

(kommer rejseklædt. Han nærmer sig bagom Sfinksen)

Jeg tør vel næppe sige Dem Farvel, for jeg rejser fra dette Hus som Fjende og De staar ved Deres Faders Side.

ELI

Det gør jeg.

Men Gud, som jeg tjener, er intet Menneskes Fjende og jeg ønsker Dem som enhver anden, at De maa leve — vel.

AKSEL

(bekæmper sin Bevægelse og gaar til sit Værelse)

ELI

(i stille Graad rører kærligt ved sin Faders Skulder)

Men Far, Henrik var saa god og stille da han gik. — Far! — Hans Tanker vil naa dig ... Vi maa ikke fortvivle. Der er noget Godt! —

STERN

Eli! Gaa ikke fra mig!

ELI

Jeg bliver, Far.

STERN

(med svag Stemme)

Tak. Jeg takker dig!

Jeg tror ikke paa din Gud! Men jeg takker ogsaa ham, fordi du ikke svigter mig gamle Mand.

Bed, at mit ensomme Hjerte maa briste!

(Solen stiger i Solporten og forgylder de forrevne Tinder)

Finis.

Helge Rode

Krig og Aand

3. Oplag. Pris: 5 Kr. 25 Øre.

Hvem skriver nu til Dags den danske Bog, den Bog, der giver os vort eget, — vort Liv, vort Sprog, vore Tanker — dybere, finere, skønnere end nogen anden? For mig er det Helge Rode ... Den, der trænger til af en andens Mund at blive oplyst om de Kræfter, som Verdenskrigens uhyre Spil, har sat i Gang i hans egen Sjæl, raader jeg til at læse Helge Rodes „Krig og Aand“.

(Vilhelm Andersen i „Nationaltidende“).

I sin nye mærkelige Bog „Krig og Aand“ tager Helge Rode Krigens uhyre Problem op paa sin meget personlige Maade, som den Digter og Tænker han er.

Det er meget fængslende og meget tankevækkende at læse Helge Rodes Betragtninger ... og de kan virke saa sommerligt flygtige paa den mørke Baggrund. Men saadan er Helge Rode jo netop — med sit lyse Smil som en Befrielse, i det alt for tunge og saa igen det søgende Dybsind, helt ind i Mystiken i Ekstasen.

Den er et Værk, der lyser og lever paa Tidens blodigt mørke Baggrund.

(„Berlingske Tidende“).

Det nutidige Danmarks sublimeste Aand har følt Trang til at gaa frem for Krigens Aasyn for at se, om der bag dets grumme Linier, skulde gemme sig noget af den samme Sjæl, som er Menneskets Adelsmærke, og hvad han saa, nedskrev han ... En Mand, et Menneske, en Seer, som Ansigt til Ansigt med Krigen tilraaber den sit: Hvem er du? Hvor kom du fra?

(Oscar Geismar i „Fyns Venstreblad“).

Gyldendalske Boghandel

Helge Rode

Styrke. En Fortælling, 1 Kr. 75 Øre.

Hvide Blomster. Digte. 2. Oplag. 4 Kr. 75 Øre.

Digte. 1 Kr. 75 Øre. Udsolgt.

Kongesønner. Skuespil i fire Akter. 2 Kr.

Sommeræventyr. Skuespil i tre Akter. 2 Kr.

Dansen gaar. Drama i 5 Akter. 3 Kr. 25 Øre.

Den Rejsende. Skitser. 2 Kr. 75 Øre.

Kampene i Stefan Borgs Hjem. Drama i fire Akter. 2 Kr. 75 Øre.

Lamia. Et dramatisk Digt. 75 Øre.

Solsagn. Drama i tre Akter. 2 Kr.

Komedier. I. Mads Bondegaards Glorie. 3 Kr.

Komedier. II. Amor Balles Eventyr. Bartholins Glædesdag. Enhver Ting paa sin Plads eller Døden paa Natcafé. 3 Kr.

Morbus Tellermann. Et Storstadsdrama i fem Akter. 2 Kr. 75 Øre.

Digte. Gamle og nye. Indb. i imit. Skind. 2 Kr. 50 Øre.

Italien. Strejftog Syd og Nord for Alperne. 3 Kr.

Flugten. Komedie i fire Akter. 3 Kr.

Kain og Abel. Skuespil i en Akt. 85 Øre.

Grev Bonde og hans Hus. Drama i tre Akter. 3 Kr.

Ariel. En Digtsamling. 2 Kr. 75 Øre.

Det store Forlis. Et Skuespil, 4 Kr. 50 Øre.

Krig og Aand. 3. Oplag. 5 Kr. 25 Øre.

* * * * *

Et Drømmespil. Af _August Strindberg_. Oversat af Helge Rode. 5 Kr. 50 Øre.

Gyldendalske Boghandel

GYLDENDALS FORLAGSTRYKKERI KJØBENHAVN

Afskriverens bemærkninger

Afskriverens rettelser:

[p. 30]: ... vilde komme. ... ... vilde komme? ...

[p. 46]: ... fordi man skylder en Mand Tak. ... ... fordi man skylder en Mand Tak? ...

[p. 60]: ... smaa Triumfer. ... ... smaa Triumfer? ...

[p. 61]: ... Er det hans politiske Syn, du har imod. ... ... Er det hans politiske Syn, du har imod? ...

[p. 63]: ... end sig selv. Er jeg ikke forfængelig. Er du ikke forfængelig? ... ... end sig selv. Er jeg ikke forfængelig? Er du ikke forfængelig? ...

[p. 79]: ... Skal vi ikke hellere afbryde denne Samtale. ... ... Skal vi ikke hellere afbryde denne Samtale? ...

[p. 113]: ... Ich habe ihm. Ich — Ich — Er kommt! (Han fortæller ... ... Ich habe ihn. Ich — Ich — Er kommt! (Han fortæller ...

[p. 116]: ... geben. Drei Söhne schon gefallen. Das Tochterlein von ... ... geben. Drei Söhne schon gefallen. Das Töchterlein vor ...

[p. 116]: ... Kummer gestorben. Die ganz Kleinen schreien von Hunger. ... ... Kummer gestorben. Die ganz Kleinen schreien vor Hunger. ...

[p. 122]: ... at lade være? ... ... at lade være. ...

[p. 129]: ... Det var mig, Doktor Stern. Kender De mig ikke igen. ... ... Det var mig, Doktor Stern. Kender De mig ikke igen? ...

[p. 131]: ... Hævn! Hvordan skal jeg faa Hævn for et Livs Krænkelser. ... ... Hævn! Hvordan skal jeg faa Hævn for et Livs Krænkelser? ...

[p. 132]: ... Frauleins Kuffert. (ud) ... ... Fräulein Kuffert. (ud) ...

