# Det Gamle Testamente af 1931

## Part 90

Book page: https://www.cyberlibrary.org/da/books/det-gamle-testamente-af-1931-2144/index.md

1. Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov. 2. Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte. 3. de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje. 4. Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes. 5. O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter! 6. Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud. 7. Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud. 8. Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt! 9. Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord. 10. Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud! 11. Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig. 12. Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter! 13. Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud. 14. Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom. 15. Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier. 16. I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord. 17. Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord. 18. Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov. 19. Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig! 20. Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud. 21. Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud. 22. Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd. 23. Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter. 24. Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd. 25. I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord! 26. Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig. 27. Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere. 28. Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord! 29. Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov! 30. Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg. 31. Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE! 32. Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit. 33. Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden. 34. Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte. 35. Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem. 36. Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding. 37. Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord! 38. Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig. 39. Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode. 40. Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd! 41. Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord, 42. så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord. 43. Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud. 44. Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid; 45. jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde. 46. Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues; 47. jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker; 48. jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter. 49. Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe. 50. Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live. 51. De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov. 52. Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst. 53. Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov. 54. Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus. 55. Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov. 56. Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger. 57. Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord. 58. Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord! 59. Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd. 60. Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud. 61. De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov. 62. Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud. 63. Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger. 64. Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter! 65. Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord. 66. Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud. 67. For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord. 68. God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter! 69. De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare. 70. Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov. 71. Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter. 72. Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger. 73. Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud! 74. De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord. 75. HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig. 76. Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener! 77. Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst. 78. Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger. 79. Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd. 80. Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme. 81. Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord. 82. Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?" 83. Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke. 84. Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig? 85. De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov. 86. Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig! 87. De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke. 88. Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd. 89. HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen. 90. Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast. 91. Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe. 92. Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende. 93. Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live. 94. Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde. 95. De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig. 96. For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud. 97. Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den. 98. Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit. 99. Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd. 100. Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud. 101. Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord. 102. Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig. 103. Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund. 104. Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej. 105. Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti. 106. Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud. 107. Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord! 108. Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud! 109. Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov. 110. De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild. 111. Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde. 112. Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden. 113. Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov. 114. Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord. 115. Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud. 116. Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb! 117. Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter! 118. Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn. 119. For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd. 120. Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud. 121. Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig! 122. Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig! 123. Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord. 124. Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter! 125. Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd! 126. Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov. 127. Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte. 128. Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti. 129. Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem. 130. Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt. 131. Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud. 132. Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn! 133. Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig! 134. Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger! 135. Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter! 136. Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov. 137. Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud. 138. Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre. 139. Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord. 140. Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det. 141. Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke. 142. Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed. 143. Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst. 144. Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve! 145. Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter. 146. Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd! 147. Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord. 148. Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord. 149. Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud! 150. De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov. 151. Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed. 152. For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt. 153. Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov. 154. Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord! 155. Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde. 156. Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud! 157. Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke. 158. Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord. 159. Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed! 160. Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt. 161. Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord. 162. Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte. 163. Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær. 164. Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud. 165. Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem. 166. Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud. 167. Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære. 168. Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje. 169. Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord! 170. Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord! 171. Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter. 172. Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd. 173. Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger. 174. Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst. 175. Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp! 176. Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.

Salme 120

1. (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig. 2. HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge! 3. Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge! 4. Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel. 5. Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte! 6. Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred. 7. Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Salme 121

1. (Sang til Festrejserne.) Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp? 2. Fra HERREN kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber. 3. Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig; 4. nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel. 5. HERREN er den, som bevarer dig, HERREN er din Skygge ved din højre; 6. Solen stikker dig ikke om Dagen, og Månen ikke om Natten; 7. HERREN bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl; 8. HERREN bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid!

Salme 122

1. (Sang til Festrejserne. Af David.) Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!" 2. Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem, 3. Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles; 4. thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn. 5. Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.

6. Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig! 7. Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge! 8. For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred, 9. for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.

Salme 123

1. (Sang til Festrejserne.) Jeg løfter mine Øjne til dig, som troner i Himlen! 2. Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne HERREN vor Gud, til han er os nådig. 3. Forbarm dig over os, HERRE, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot, 4. overmæt er vor Sjæl af de sorgløses Hån, de stoltes Spot!

Salme 124

1. (Sang til Festrejserne. Af David.) Havde HERREN ej været med os - så siger Israel - 2. havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os; 3. så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os; 4. så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl, 5. over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande. 6. Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov! 7. Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri. 8. Vor Hjælper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber.

Salme 125

1. (Sang til Festrejserne.) De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes. 2. Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid : 3. Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret. 4. HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet; 5. men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!

Salme 126

1. (Sang til Festrejserne.) Da HERREN hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende; 2. da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "HERREN har gjort store Ting imod dem!" 3. HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade. 4. Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme! 5. De; som sår med Gråd, skal høste med Frydesang; 6. de går deres Gang med Gråd, når de udstrør Sæden, med Frydesang kommer de hjem, bærende deres Neg.

Salme 127

1. (Sang til Festrejserne. Af Salomo.) Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves. 2. Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne. 3. Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn. 4. Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom. 5. Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten.

Salme 128

1. (Sang til Festrejserne.) Salig enhver, som frygter Herren og går på hans veje! 2. Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det går dig vel! 3. Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som Oliekviste er dine Sønner rundt om dit Bord. 4. Se, så velsignes den Mand, der frygter HERREN.

5. HERREN velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage 6. og se dine Sønners Sønner! Fred over Israel!

Salme 129

1. (Sang til Festrejserne.) 2. De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel - de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke. 3. Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer; 4. retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

5. Alle, som hader Zion, skal vige med Skam, 6. blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå, 7. og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn; 8. Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"

Salme 130

1. (Sang til Festrejserne.) Fra det dybe råber jeg til 2. o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst! 3. Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå? 4. Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes. 5. Jeg håber.på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord, 6. på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.

7. Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod. 8. Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,

Salme 131

1. (Sang til Festrejserne. Af David.) Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for høje. 2. Nej, jeg har lullet og tysset min Sjæl; som afvant Barn hos sin Moder har min Sjæl det hos HERREN. 3. Israel, bi på HERREN fra nu og til evig Tid!

Salme 132

1. (Sang til Festrejserne.) HERRE, kom David i Hu for al hans møje, 2. hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte : 3. "Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje, 4. under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile, 5. før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!" 6. "Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark; 7. lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!" 8. HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark! 9. Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd! 10. For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"

11. HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone. 12. Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone! 13. Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig : 14. Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket. 15. Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød, 16. dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd. 17. Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe. 18. Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!"

Salme 133

1. (Sang til Festrejserne. Af David.) Se, hvor godt og lifligt er det, når brødre bor tilsammen: 2. som kostelig Olie, der flyder fra Hovedet ned over Skægget, Arons Skæg, der bølger ned over Kjortelens Halslinning, 3. som Hermons Dug, der falder på Zions Bjerge. Thi der skikker HERREN Velsignelse ned, Liv til evig Tid.

Salme 134

1. (Sang til Festrejserne.) Op og lov nu HERREN, alle HERRENs, som står i HERRENs Hus ved Nattetide! 2. Løft eders Hænder mod Helligdommen og lov HERREN! 3. HERREN velsigne dig fra Zion, han, som skabte Himmel og Jord.

Salme 135

1. Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I HERRENs Tjenere, 2. som står i HERRENs Hus, i vor Guds Huses Forgårde! 3. Pris HERREN, thi god er HERREN, lovsyng hans Navn, thi lifligt er det. 4. Thi HERREN udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom. 5. Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er større end alle Guder.

6. HERREN gør alt, hvad han vil, i Himlene og på Jorden, i Have og alle Verdensdyb. 7. Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;

8. han, som slog Ægyptens førstefødte, både Mennesker og Kvæg, 9. og sendte Tegn og Undere i din Midte, Ægypten, mod Farao og alle hans Folk; 10. han, som fældede store Folk og veg så mægtige Konger, 11. Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana'ans Riger 12. og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk. 13. HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Slægt til Slægt, 14. thi Ret skaffer HERREN sit Folk og ynkes over sine Tjenere.

15. Folkenes Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder; 16. de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej; 17. de har Ører, men hører ikke, ej heller er der Ånde i deres Mund. 18. Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler på dem. 19. Lov HERREN, Israels Hus, lov HERREN, Arons Hus, 20. lov HERREN, Levis Hus, lov HERREN, I, som frygter HERREN! 21. Fra Zion være HERREN lovet, han, som bor i Jerusalem!

Salme 136