Part 89

1. Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag! 2. Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere; 3. ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN; 4. spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn; 5. kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme, 6. I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner! 7. Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden; 8. han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn, 9. Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak; 10. han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel, 11. idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod." 12. Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der, 13. og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet, 14. tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger 15. "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!" 16. Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han; 17. han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl; 18. de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern, 19. indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem. 20. På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs: 21. han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods; 22. han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette. 23. Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land. 24. Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender; 25. han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere. 26. Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand; 27. han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land; 28. han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord; 29. han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel; 30. af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de; 31. han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land; 32. han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet; 33. han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land; 34. han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal, 35. de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde; 36. alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft; 37. han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled 38. Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem. 39. Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten; 40. de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem; 41. han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen. 42. Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener; 43. han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel; 44. han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje. 45. Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!

Salme 106

1. Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig! 2. Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris? 3. Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed! 4. Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse, 5. at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

6. Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst. 7. Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav. 8. Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt; 9. han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk; 10. han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd; 11. Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem; 12. da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris. 13. Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd; 14. de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud; 15. så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen. 16. De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige; 17. Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok; 18. Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op. 19. De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed; 20. de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs; 21. de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten, 22. Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav. 23. Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde. 24. De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord, 25. men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN; 26. da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen, 27. splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene. 28. De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre; 29. de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem. 30. Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse, 31. og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig. 32. De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde; 33. thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord. 34. De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde, 35. med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter; 36. deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare; 37. til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre; 38. de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod; 39. de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter. 40. Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv; 41. han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer; 42. deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd. 43. Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden; 44. dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage; 45. han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed; 46. han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

47. Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

48. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!

Salme 107

1. Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig! 2. Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd 3. og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

4. I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By, 5. de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte; 6. men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler 7. og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By. 8. Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn. 9. Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

10. De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern, 11. fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd. 12. Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp; 13. men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler, 14. førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd. 15. Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn. 16. Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.

17. De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld, 18. de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær 19. men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler, 20. sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven. 21. Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn 22. og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.

23. De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande, 24. blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet; 25. han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op; 26. mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod; 27. de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom; 28. men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler, 29. skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav; 30. og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte. 31. Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn, 32. ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!

33. Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land, 34. til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der. 35. Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder; 36. der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i, 37. tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt. 38. Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg. 39. De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk, 40. han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde. 41. Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde; 42. de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund. 43. Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!

Salme 108

1. (En Sang. En Salme af David.) 2. Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære! 3. Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden. 4. Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd; 5. thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne. 6. Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

7. Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os! 8. Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal; 9. mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav, 10. Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg." 11. Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

12. Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære. 13. Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. 14. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

Salme 109

1. (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs! 2. Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge, 3. med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund; 4. til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn; 5. de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.

6. Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre, 7. lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd; 8. hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden; 9. hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke; 10. hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem; 11. Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods; 12. ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse; 13. hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt: 14. lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud, 15. altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden, 16. fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde; 17. han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern! 18. Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben; 19. den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer! 20. Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

21. Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld! 22. Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig; 23. som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud; 24. af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve; 25. til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de 26. Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed, 27. så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det! 28. Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig; 29. lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe! 30. Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden; 31. thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.

Salme 110

1. (Af David. En Salme.) HERREN sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder!" 2. Fra Zion udrækker HERREN din Vældes Spir; hersk midt iblandt dine Fjender! 3. Dit Folk møder villigt frem på din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af Morgenrødens Moderskød. 4. HERREN har svoret og angrer det ej: "Du er Præst evindelig på Melkizedeks Vis." 5. Herren ved din højre knuser Konger på sin Vredes Dag, 6. blandt Folkene holder han Dom, fylder op med døde, knuser Hoveder viden om Lande. 7. Han drikker af Bækken ved Vejen, derfor løfter han Hovedet højt.

Salme 111

1. Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtiges kreds og i menighed! 2. Store er Herrens gerninger, gennemtænkte til bunds. 3. Hans værk er højhed og herlighed, hans retfærd bliver til evig tid. 4. Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er Herren. 5. Dem, der frygter ham, giver han føde, han kommer for evigt sin pagt i hu. 6. Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav dem folkenes eje. 7. Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud; 8. de står i al evighed fast, udført i sandhed og retsind. 9. Han sendte sit folk udløsning, stifted sin pagt for evigt. Helligt og frygteligt er hans navn. 10. Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans pris!

Salme 112

1. Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud! 2. Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes; 3. Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig. 4. For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig. 5. Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret; 6. thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt; 7. han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN; 8. fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd; 9. til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig. 10. Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.

Salme 113

1. Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn! 2. Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid; 3. fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset! 4. Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene. 5. Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje 6. og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden - 7. som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet 8. og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster, 9. han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!

Salme 114

1. Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk, 2. da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige. 3. Havet så det og flyede, Jordan trak sig tilbage, 4. Bjergene sprang som Vædre, Højene hopped som Lam. 5. Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi går du tilbage, 6. hvi springer I Bjerge som Vædre, hvi hopper I Høje som Lam? 7. Skælv, Jord, for HERRENs Åsyn, for Jakobs Guds Åsyn, 8. han, som gør Klipper til Vanddrag, til Kildevæld hården Flint!

Salme 115

1. Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld! 2. Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?" 3. Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han! 4. Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder; 5. de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej; 6. de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej; 7. de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd. 8. Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!

9. Israel stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold; 10. Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold; 11. de, som frygter HERREN, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold. 12. HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus, 13. velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store. 14. HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn; 15. velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber. 16. Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn. 17. De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse. 18. Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!

Salme 116

1. Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hører min røst, min tryglende bøn, 2. ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg påkaldte HERRENs Navn. 3. Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt. 4. Jeg påkaldte HERRENs Navn: "Ak, HERRE, frels min Sjæl!" 5. Nådig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud; 6. HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig. 7. Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig! 8. Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fra Fald. 9. Jeg vandrer for HERRENs Åsyn udi de levendes Land; 10. jeg troede, derfor talte jeg, såre elendig var jeg, 11. sagde så i min Angst: "Alle Mennesker lyver!"

12. Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig? 13. Jeg vil løfte Frelsens Bæger og påkalde HERRENs Navn. 14. Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Påsyn af alt hans Folk. 15. Kostbar i HERRENs Øjne er hans frommes Død. 16. Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst. 17. Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og påkalde HERRENs Navn; 18. mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Påsyn af alt hans Folk 19. i HERRENs Hus's Forgårde og i din Midte, Jerusalem!

Salme 117

1. Halleluja! Lovsyng HERREN, alle I Folk, pris ham, alle Stammer, 2. thi stor er hans Miskundhed mod os, HERRENs Trofasthed varer evindelig!

Salme 118

1. Halleluja! Tak Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig. 2. Israel sige: "Thi hans miskundhed varer evindelig!" 3. Arons Hus sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!" 4. De, som frygter HERREN, sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"

5. Jeg påkaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i åbent Land. 6. HERREN, er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøre mig? 7. HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd på dem, der hader mig. 8. At ty til HERREN er godt fremfor at stole på Mennesker; 9. at ty til HERREN er godt fremfor at stole på Fyrster. 10. Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENs Navn; 11. de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENs Navn; 12. de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENs Navn. 13. Hårdt blev jeg ramt, så jeg faldt, men HERREN hjalp mig. 14. Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse. 15. Jubel og Sejrsråb lyder i de retfærdiges Telte: "HERRENs højre øver Vælde, 16. HERRENs højre er løftet, HERRENs højre øver Vælde!" 17. Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre HERRENs Gerninger. 18. HERREN tugted mig hårdt, men gav mig ej hen i Døden.

19. Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem går jeg ind og lovsynger HERREN! 20. Her er HERRENs Port, ad den går retfærdige ind. 21. Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse. 22. Den Sten; Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten. 23. Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne. 24. Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde os på den! 25. Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE; lad det dog lykkes! 26. Velsignet den, der kommer, i HERRENs Navn; vi velsigner eder fra HERRENs Hus! 27. HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er nået! 28. Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig! 29. Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

Salme 119