Det Gamle Testamente af 1931

Part 83

Chapter 83 4,162 words Public domain Markdown

20. Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn; 21. HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! - Sela.

Salme 10

1. Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider? 2. Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder; 3. thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN. 4. Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker. 5. Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender. 6. Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt." 7. Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge; 8. han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne; 9. han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn; 10. han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer. 11. Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."

12. Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke! 13. Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke? 14. Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper. 15. Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!

16. HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land; 17. du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til 18. for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.

Salme 11

1. (Til sangmesteren. Af David.) Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: "Fly som en Fugl til Bjergene! 2. Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette på Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet. 3. Når selv Grundpillerne styrter, hvad gør den retfærdige da?"

4. HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENs Trone; på Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn; 5. retfærdige og gudløse ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl; 6. over gudløse sender han Regn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmålte Bæger. 7. Thi retfærdig er HERREN, han elsker at øve Retfærd, de oprigtige skuer hans Åsyn!

Salme 12

1. (Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) 2. HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn; 3. de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte. 4. Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord, 5. dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

6. "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

7. HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv. 8. HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. 9. De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

Salme 13

1. (Til sangmesteren. En salme af David.) 2. Hvor længe vil du evigt glemme mig, Herre, hvor længe skjule dit Åsyn for mig? 3. Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?

4. Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden 5. og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenner juble, fordi jeg vakler! 6. Dog stoler jeg fast på din Miskundhed, lad mit Hjerte juble over din Frelse! Jeg vil synge for HERREN, thi han var mig god!

Salme 14

1. (Til sangmesteren. Af David.) Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt. 2. HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud. 3. Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een!

4. Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN? 5. Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt. 6. Gør kun den armes Råd til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.

7. Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når HERREN vender Folkets Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes!

Salme 15

1. (En salme af David.) HERRE, hvo kan gæste dit Telt, hvo kan bo på dit hellige Bjerg? 2. Den, som vandrer fuldkomment og øver Ret, taler Sandhed af sit Hjerte; 3. ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin Næste ondt og ej bringer Skam over Ven, 4. som agter den forkastede ringe, men ærer dem, der frygter HERREN, ej bryder Ed, han svor til egen Skade, 5. ej låner Penge ud mod Åger og ej tager Gave mod skyldfri. Hvo således gør, skal aldrig rokkes.

Salme 16

1. (En miktam af David.) Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig! 2. Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig. 3. De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu står til." 4. Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund. 5. HERREN er min tilmålte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd. 6. Snorene faldt mig på liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig. 7. Jeg vil prise HERREN, der gav mig Råd, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.

8. Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke. 9. Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogså mit Kød skal bo i Tryghed. 10. Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven. 11. Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Åsyn, Livsalighed er i din højre for evigt.

Salme 17

1. (En bøn af David.) HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber! 2. Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne. 3. Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig. 4. Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje; 5. mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

6. Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord! 7. Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender! 8. Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge 9. for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig; 10. de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale. 11. De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden. 12. De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.

13. Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold, 14. fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner! 15. Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.

Salme 18

1. (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. 2. Han sang:) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke! 3. HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn! 4. Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

5. Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, 6. Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; 7. i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører! 8. Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op. 9. Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham. 10. Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder; 11. båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger; 12. han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer. 13. Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer. 14. HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder. 15. Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem. 16. Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust. 17. Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande, 18. frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke. 19. På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn. 20. Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

21. HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld; 22. thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud 23. hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig. 24. Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde. 25. HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje! 26. Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige, 27. du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde. 28. De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!

29. Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke. 30. Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde. 31. Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

32. Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud, 33. den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig, 34. gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene, 35. oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen! 36. Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor; 37. du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke. 38. Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet, 39. slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod. 40. Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig; 41. du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen. 42. De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke. 43. Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.

44. Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk; 45. hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig; 46. Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul. 47. HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud, 48. den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod 49. og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig. 50. HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, 51. du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.

Salme 19

1. (Til sangmesteren. En salme af David.) 2. Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk. 3. Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide. 4. Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres, 5. når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt; 6. som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane, 7. rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

8. HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, 9. HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans, 10. HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe, 11. kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft. 12. Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.

13. Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst! 14. Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder. 15. Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!

Salme 20

1. (Til sangmesteren. En salme af David.) 2. På trængselens dag bønhøre Herren dig, værne dig Jakobs Guds Navn! 3. Han sende dig Hjælp fra Helligdommen, fra Zion styrke han dig; 4. han komme alle dine Afgrødeofre i Hu og tage dit Brændoffer gyldigt! - Sela. 5. Han give dig efter dit Hjertes Attrå, han fuldbyrde alt dit Råd, 6. at vi må juble over din Frelse, løfte Banner i vor Guds Navn ! HERREN opfylde alle dine Bønner!

7. Nu ved jeg, at HERREN frelser sin Salvede og svarer ham fra sin hellige Himmel med sin højres frelsende Vælde. 8. Nogle stoler på Heste, andre på Vogne, vi sejrer ved HERREN vor Guds Navn. 9. De synker i Knæ og falder, vi rejser os og kommer atter på Fode. 10. HERRE, frels dog Kongen og svar os, den Dag vi kalder!

Salme 21

1. (Til sangmesteren. En salme af David.) 2. HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse! 3. Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. - Sela. 4. Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld på hans Hoved. 5. Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende. 6. Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham. 7. Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Åsyn glæded du ham. 8. Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.

9. Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd. 10. Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede. Ild fortærer dem. 11. Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn. 12. Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet; 13. thi du slår dem på Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt.

14. HERRE, stå op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk!

Salme 22

1. (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) 2. Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern. 3. Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile. 4. Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange. 5. På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem; 6. de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme. 7. Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe; 8. alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet: 9. "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

10. Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst; 11. på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud. 12. Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper! 13. Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig, 14. spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver. 15. Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig; 16. min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv. 17. Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder, 18. jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig. 19. Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod. 20. Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp! 21. Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold! 22. Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

23. Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen: 24. "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt! 25. Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!" 26. Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme; 27. de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt! 28. Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn; 29. thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker. 30. De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live. 31. Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; 32. de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

Salme 23

1. (En salme af David.) HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes, 2. han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl, 3. han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld. 4. Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

5. I mine Fjenders Påsyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over. 6. Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i HERRENs Hus skal jeg bo gennem lange Tider.

Salme 24

1. (Af David. En salme.) HERRENs er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derpå; 2. thi han har grundlagt den på Have, grundfæstet den på Strømme. 3. Hvo kan gå op på HERRENs Bjerg, og hvo kan stå på hans hellige Sted? 4. Den med skyldfri Hænder og Hjertet rent, som ikke sætter sin Hu til Løgn og ikke sværger falsk; 5. han får Velsignelse fra HERREN, Retfærdighed fra sin Frelses Gud. 6. Så er den Slægt, som spørger efter ham, som søger dit Åsyn, Jakobs Gud! - Sela.

7. Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind! 8. Hvo er den Ærens Konge? HERREN, stærk og vældig, HERREN, vældig i Krig! 9. Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind! 10. Hvo er han, den Ærens Konge? HERREN, Hærskarers Herre, han er Ærens Konge! - Sela.

Salme 25

1. (Af David.) HERRE, jeg løfter min sjæl til dig 2. min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig. 3. Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund. 4. Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier. 5. Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig. 6. HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af. 7. Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE! 8. God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen. 9. Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej. 10. Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd. 11. For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor. 12. Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge; 13. selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje. 14. Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt. 15. Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren. 16. Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm. 17. Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød. 18. Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder. 19. Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund. 20. Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes. 21. Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE. 22. Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!

Salme 26

1. (Af David.) Skaf mig ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle. 2. Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte; 3. thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed. 4. Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke. 5. Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej. 6. Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE, 7. for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere. 8. HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.

9. Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd, 10. i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse. 11. Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig! 12. Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.

Salme 27

1. (Af David.) HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes? 2. Når onde kommer imod mig for at æde mit Kød, så snubler og falder de, Uvenner og Fjender! 3. Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg. 4. Om eet har jeg bedet HERREN, det attrår jeg: alle mine Dage at bo i HERRENs Hus for at skue HERRENs Livsalighed og grunde i hans Tempel. 5. Thi han gemmer mig i sin Hytte på Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op på en Klippe. 6. Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN.

7. HERRE, hør mit Råb, vær nådig og svar mig! 8. Jeg mindes, du sagde: "Søg mit Åsyn!" Dit Åsyn søger jeg, HERRE; 9. skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud! 10. Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig. 11. Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld; 12. giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udånder Vold, står frem imod mig. 13. Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENs Godhed i de levendes Land - 14. Bi på HERREN, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi på HERREN!

Salme 28