# Det Gamle Testamente af 1931

## Part 28

Book page: https://www.cyberlibrary.org/da/books/det-gamle-testamente-af-1931-2144/index.md

28. Så gav Moses Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse Befaling om dem, 29. og Moses sagde til dem: "Hvis Gaditerne og Rubeniterne, så mange som er rustet til Kamp for HERRENs Åsyn, går over Jordan sammen med eder og Landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead i Eje; 30. men hvis de ikke går over sammen med eder, rustede til Kamp, skal de have Bopæl anvist blandt eder i Kana'ans Land." 31. Da svarede Gaditerne og Rubeniterne: "Hvad HERREN har talt til dine Trælle, vil vi gøre; 32. vi vil, rustede til Kamp for HERRENs Øjne, drage over til Kana'ans Land, men vor Arvelod på den anden Side af Jordan bliver i vort Eje."

33. Da gav Moses Gaditerne, Rubeniterne og Josefs Søn Manasses halve Stamme Amoriterkongen Sihons Kongerige og kong Og af Basans kongerige, Landet med Byerne og deres Område, Landets Byer rundt om. 34. Så byggede Gaditerne Dibon, Atarot, Aroer. 35. Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba, 36. Bet Nimra, Bet Haran, befæstede Byer, og Kvægfolde; 37. og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim, 38. Nebo og Ba'al Meon, hvis Navne ændredes, og Sibma; og de opkaldte Byerne, som de byggede, efter deres Navne. 39. Og Manasses Søn Makirs Sønner drog til Gilead og erobrede det og drev de der boende Amoriter bort; 40. og Moses overdrog Gilead til Manasses Søn Makir, og han bosatte sig der; 41. men Manasses Søn Jair drog hen og erobrede deres Teltbyer og kaldte dem Jairs Teltbyer. 42. Og Noba drog hen og erobrede Kenat med tilhørende Småbyer og kaldte det Noba efter sit eget Navn.

4.Mosebog 33

1. Følgende er de enkelte Strækninger på Israelitternes Vandring, de tilbagelagde på Vejen fra Ægypten, Hærafdeling for Hærafdeling, under Anførsel af Moses og Aron. 2. Moses optegnede på HERRENs Bud de Steder, de brød op fra, Strækning for Strækning; og følgende er de enkelte Strækninger efter de Steder, de brød op fra:

3. De brød op fra Rameses på den femtende Dag i den første Måned; Dagen efter Påske drog Israelitterne ud, værnede af en stærk Hånd, for Øjnene af alle Ægypterne, 4. medens Ægypterne jordede alle de førstefødte, som HERREN havde slået iblandt dem; thi HERREN havde holdt Dom over deres Guder. 5. Israelitterne brød altså op fra Ra'meses og slog Lejr i Sukkot. 6. Så brød de op fra Sukkot og slog Lejr i Etam, der ligger ved Ørkenens Rand. 7. Så brød de op fra Etam og vendte om mod Pi Hakirot over for Ba'al Zefon og slog Lejr over for Migdol. 8. Så brød de op fra Pi Hakirot og drog tværs igennem Havet til Ørkenen; og de vandrede tre Dagsrejser i Etams Ørken og slog Lejr i Mara. 9. Så brød de op fra Mara og kom til Elim; i Elim var der tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og der slog de Lejr. 10. Så brød de op fra Elim og slog Lejr ved det røde Hav. 11. Så brød de op fra det røde Hav og slog Lejr i Sins Ørken. 12. Så brød de op fra Sins Ørken og slog Lejr i Dofka. 13. Så brød de op fra Dofka og slog Lejr i Alusj. 14. Så brød de op fra Alusj og slog Lejr i Refdim, hvor Folket ikke havde Vand at drikke. 15. Så brød de op fra Refdim og slog Lejr i Sinaj Ørken. 16. Så brød de op fra Sinaj Ørken og slog Lejr i Kibrot Hatta'ava, 17. Så brød de op fra Hibrot Hatta'ava og slog Lejr i Hazerot. 18. Så brød de op fra Hazerot og slog Lejr i Ritma. 19. Så brød de op fra Ritma og slog Lejr i Rimmon Perez. 20. Så brød de op fra Rimmon Perez og slog Lejr i Libna. 21. Så brød de op fra Libna og slog Lejr i Aissa. 22. Så brød de op fra Aissa og slog Lejr i Kehelata. 23. Så brød de op fra Kebelata og slog Lejr ved Sjefers Bjerg. 24. Så brød de op fra Sjefers Bjerg og slog Lejr i Harada. 25. Så brød de op fra Harada og slog Lejr i Makhelot. 26. Så brød de op fra Makhelot og slog Lejr i Tahat. 27. Så brød de op fra Tahat og slog Lejr i Tara. 28. Så brød de op fra Tara og slog Lejr i Mitka. 29. Så brød de op fra Mitka og slog Lejr i Hasjmona. 30. Så brød de op fra Hasjmona og slog Lejr i Moserot. 31. Så brød de op fra Moserot og slog Lejr i Bene Ja'akan. 32. Så brød de op fra Bene Ja'akan og slog Lejr i Hor Haggidgad. 33. Så brød de op fra Hor Haggidgad og slog Lejr i Jotbata. 34. Så brød de op fra Jofbata og slog Lejr i Abrona. 35. Så brød de op fra Abrona og slog Lejr i Ezjongeber. 36. Så brød de op fra Ezjongeber og slog Lejr i Zins Ørken, det er Kadesj. 37. Så brød de op fra Kadesj og slog Lejr ved Bjerget Hor ved Randen af Edoms Land.

38. Og Præsten Aron steg på HERRENs Bud op på Bjerget Hor og døde der i det fyrretyvende År efter Israelitternes Udvandring af Ægypten, på den første Dag i den femte Måned; 39. og Aron var l23 År gammel, da han døde på Bjerget Hor. 40. Men Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede, i Sydlandet i Kana'ans Land, hørte, at Israelitterne var under Fremrykning.

41. Så brød de op fra Bjerget Hor og slog Lejr i Zalmona. 42. Så brød de op fra Zalmona og slog Lejr i Punon. 43. Så brød de op fra Punon og slog Lejr i Obot. 44. Så brød de op fra Obot og slog Lejr i Ijje Ha'abarim ved Moabs Grænse. 45. Så brød de op fra Ijje Ha'abarim og slog Lejr i det gaditiske Dibon. 46. Så brød de op fra det gaditiske Dibon og slog Lejr i Almon Diblatajim. 47. Så brød de op fra Almon Diblatajim og slog Lejr på Abarimbjergene over for Nebo. 48. Så brød de op fra Abarimbjergene og slog Lejr på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko; 49. og de slog Lejr ved Jordan fra Bet Jesjjimot og til Abel Sjittim på Moabs Sletter.

50. Og HERREN talede til Moses på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko og sagde: 51. "Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer over Jordan til Kana'ans Land, 52. skal I drive Landets Beboere bort foran eder og tilintetgøre alle deres Billedværker, alle deres støbte Billeder skal I tilintetgøre, og alle deres Offerhøje skal I ødelægge; 53. I skal underlægge eder Landet og bosætte eder der, thi eder har jeg givet Landet i Eje; 54. og I skal udskifte Landet mellem eder ved Lodkastning efter eders Slægter, således at I giver en stor Slægt en stor Arvelod og en lille Slægt en lille. Der, hvor Loddet falder for dem, skal deres Del være; efter eders Fædrenestammer skal I udskifte Landet mellem eder. 55. Men hvis I ikke driver Landets Beboere bort foran eder, så skal de, som I levner af dem, blive Torne i eders Øjne og Brodde i eders Sider, og de skal bringe eder Trængsel i det Land, I bor i, 56. og hvad jeg havde tænkt at gøre ved dem, gør jeg da ved eder."

4.Mosebog 34

1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: 2. Byd Israelitterne og sig til dem: Når i kommer til Kana'ans Land det er det Land, der skal tilfalde eder som Arvelod, Kana'ans Land i hele dets Udstrækning 3. så skal eders Sydside strække sig fra Zins Ørken langs med Edom; eders Sydgrænse skal mod Øst begynde ved Enden af Salthavet; 4. så skal eders Grænse dreje sønden om Akrabbimpasset, nå til Zin og ende sønden for Kadesj Barnea; så skal den løbe hen til Hazar Addar øg nå til Azmon; 5. fra Azmon skal Grænsen dreje hen til Ægyptens Bæk og ende ved Havet. 6. Hvad Vestgrænsen angår, skal det store Hav være eders Grænse; det skal være eders Vestgrænse. 7. Eders Nordgrænse skal være følgende: Fra det store Hav skal I udstikke eder en Linie til Bjerget Hor; 8. fra Bjerget Hor skal I udstikke en Linie til Egnen hen imod Hamat, så at Grænsen ender ved Zedad; 9. derpå skal Grænsen gå til Zifron og ende ved Hazar Enan. Det skal være eders Nordgrænse. 10. Men til Østgrænse skal I afmærke eder en Linie fra Hazar Enan til Sjefam; 11. og fra Sjefam skal Grænsen gå ned til Ribla østen for Ajin, og Grænsen skal løbe videre ned, til den støder til Bjergskrænten østen for Kinneretsøen; 12. derpå skal Grænsen løbe ned langs Jordan og ende ved Salthavet. Det skal være eders Land i hele dets Udstrækning til alle Sider.

13. Og Moses bød Israelitterne og sagde: Det er det Land, I skal udskifte mellem eder ved Lodkastning, og som efter HERRENs Bud skal gives de ni Stammer og den halve Stamme. 14. Thi Rubeniternes Stamme efter deres Fædrenehuse og Gaditernes Stamme efter deres Fædrenehuse og Manasses halve Stamme har allerede fået deres Arvelod. 15. De to Stammer og den halve Stamme har fået deres Arvelod hinsides Jordan over for Jeriko, mod Øst, mod Solens Opgang.

16. Og HERREN talede til Moses og sagde: 17. Navnene på de Mænd, der skal udskifte Landet mellem eder, er følgende: Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn; 18. desuden skal I udtage een Øverste af hver Stamme til at udskifte Landet. 19. Navnene på disse Mænd er følgende: Af Judas Stamme Kaleb, Jefunnes Søn, 20. af Simeoniternes Stamme Sjemuel, Ammihuds Søn, 21. af Benjamins Stamme Elidad, Kislons Søn, 22. af Daniternes Stamme een Øverste, Bukki, Joglis Søn, 23. af Josefs Sønner: af Manassiternes Stamme een Øverste, Hanniel, Efods Søn, 24. og af Efraimiternes Stamme een Øverste, Kemuel, Sjiftans Søn, 25. af Zebuloniternes Stamme een Øverste, Elizafan, Parnaks Søn, 26. af Issakariternes Stamme een Øverste, Paltiel, Azzans Søn, 27. af Aseriternes Stamme een Øverste, Ahihud, Sjelomis Søn, 28. og af Naftaliternes Stamme een Øverste, Pedael, Ammibuds Søn. 29. Det var dem, HERREN pålagde at udskifte Kana'ans Land mellem Israelitterne.

4.Mosebog 35

1. HERREN talede fremdeles til Moses på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko og sagde: 2. byd Israelitterne, at de af de Besiddelser, de får i Arv, skal give Leviterne nogle Byer at bo i; I skal også give Leviterne Græsmarker rundt om disse Byer, 3. Disse Byer skal de have at bo i, og deres Græsmarker skal de have til deres Kvæg, deres Hjorde og andre Dyr. 4. Græsmarkerne om Byerne, som I skal give Leviterne, skal strække sig 1000 Alen fra Bymuren ud til alle Sider; 5. og uden for Byen skal I til Østside opmåle 2OOO Alen, til Sydside 2000, til Vestside 2OOO og til Nordside 2OOO, med Byen i Midten. Det skal tilfalde dem som Græsgange til Byerne. 6. Hvad de Byer angår, som I skal give Leviterne, så skal I give dem de seks Tilflugtsbyer, som Manddrabere kan ty ind i, og desuden to og fyrretyve Byer. 7. De Byer, I skal give Leviterne, bliver således i alt otte og fyrretyve Byer med tilhørende Græsmarker. 8. Og af de Byer, I skal give dem af Israelitternes Besiddelser, skal I lade de større Stammer give flere, de mindre færre; hver Stamme skal give Leviterne så mange af sine Byer, som svarer til den Arvelod, der tildeles den.

9. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: 10. Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer over Jordan til Kana'ans Land, 11. skal I udse eder nogle Byer, I kan have som Tilflugtsbyer, så at en Manddraber, der begår et Drab af Vanvare, kan ty derhen. 12. I disse Byer skal I have Ret til at søge Tilflugt for Blodhævneren, for at ikke Manddraberen skal dø, før han er blevet stillet for Menighedens Domstol. 13. Det skal være seks Byer, I skal afstå til Tilflugtsbyer; 14. de tre skal I afstå hinsides Jordan og de tre andre i Kana'ans Land; de skal være Tilflugtsbyer. 15. Israelitterne, de fremmede og de indvandrede iblandt dem skal have Ret til at søge Tilflugt i de seks Byer, så at enhver, der begår et Drab af Vanvare, kan ty derhen.

16. Men slår han ham ihjel med et Jernredskab, så er han en Manddraber, og Manddraberen skal lide Døden; 17. og slår han ham ihjel med en Sten, som han har i Hånden, og som kan slå en Mand ihjel, så er han en Manddraber, og Manddraberen skal lide Døden; 18. og slår han ham ihjel med et Træredskab, som han har i Hånden, og som kan slå en Mand ihjel, så er han en Manddraber, og Måddraberen skal lide Døden. 19. Blodhævneren skal dræbe Manddraberen; når han træffer ham, skal han dræbe ham. 20. Og støder han til ham af Had eller kaster noget på ham i ond Hensigt, så han dør deraf, 21. eller slår han ham med Hånden i Fjendskab, så han dør deraf, skal drabsmanden lide Døden, thi han er en Manddraber; Blodhævneren skal dræbe Manddraberen, når han træffer ham.

22. Støder han derimod til ham af Vanvare, ikke i Fjendskab, eller kaster han et Redskab på ham, uden at det er i ond Hensigt, 23. eller rammer han ham uden at se ham med en Sten, som kan slå en Mand ihjel, så han dør deraf, og han ikke er hans Uven eller har pønset på ondt imod ham, 24. så skal Menigheden dømme Drabsmanden og Blodhævneren imellem på Grundlag af disse Lovbud; 25. og Menigheden skal værne Manddraberen mod Blodhævneren, og Menigheden skal føre ham tilbage til hans Tilflugtsby, hvorhen han var tyet, og der skal han blive boende, indtil den med hellig Olie salvede Ypperstepræst dør. 26. Men hvis Manddraberen for lader sin Tilflugtsbys Område, hvorhen han er tyet, 27. og Blodhævneren træffer ham uden for hans Tilflugtsbys Område, så kan Blodhævneren dræbe Manddraberen uden at pådrage sig Blodskyld; 28. thi han skal blive i sin Tilflugtsby indtil Ypperstepræstens Død; først efter Ypperstepræstens Død kan Manddraberen vende tilbage til den Jord, han ejer. 29. Det skal være eder en retsgyldig Anordning fra Slægt til Slægt, hvor I end bor.

30. Når nogen slår et Menneske ihjel, må man kun dræbe Manddraberen efter flere Vidners Udsagn. Et enkelt Vidnes Udsagn er ikke nok til en Dødsdom. 31. I må ikke tage mod Sonebøde for en Manddraber, når han har forbrudt sit Liv; han skal lide Døden, 32. Heller ikke må I tage mod Sonebøde, således at den, der er tyet til sin Tilflugtsby, før Ypperstepræstens Død kan vende tilbage og bosætte sig i Landet. 33. Vanhelliger ikke det Land, I er i, thi Blodet vanhelliger Landet, og Landet får kun Soning for det Blod, der er udgydt deri, ved dens Blod, der har udgydt det. 34. Gør ikke det Land urent, I er bosat i, og i hvis Midte jeg bor; thi jeg HERREN bor midt iblandt Israels Børn.

4.Mosebog 36

1. Overhovederne for Fædrenehsene i Gileaditernes Slægt Gilead var en Søn af Manasses Søn Makir af Josefs Sønners Slægter trådte frem og talte for Moses og Øversterne, Overhovederne for Israelitternes Fædrenehuse, 2. og sagde: "HERREN har pålagt min Herre at udskifte Landet mellem Israelitterne ved Lodkastning, og min Herre har i HERRENs Navn påbudt at give vor Frænde Zelofhads Arvelod til hans Døtre. 3. Men hvis de nu indgår Ægteskab med Mænd, der hører til en anden af Israels Stammer, så unddrages deres Arvelod jo vore Fædres Arvelod, og således øges den Stammes Arvelod, som de kommer til at tilhøre, medens den Arvelod, der er tilfaldet os ved Lodkastning, formindskes; 4. og når Israelitterne får Jubelår, lægges deres Arvelod til den Stammes Arvelod, som de kommer til at tilhøre, og således unddrages deres Arvelod vor fædrene Stammes Arvelod."

5. Da udstedte Moses efter HERRENs Ord følgende Bud til Israelitterne: "Josefs Sønners Stamme har talt ret! 6. Således er HERRENs Bud angående Zelofhads Døtre: De må indgå Ægteskab med hvem de ønsker, men det må kun være Mænd af deres Faders Stammes Slægt, de indgår Ægteskab med. 7. Thi ingen Arvelod, der tilhører Israel, må gå over fra en Stamme til en anden, men Israelitterne skal holde fast hver ved sin fædrene Stammes Arvelod. 8. Enhver Datter, som får en Arvelod i en af Israelitternes Stammer, skal indgå Ægteskab med en Mand af sin fædrene Stammes Slægt, for at Israelitterne kan beholde hver sine Fædres Arvelod som Ejendom; 9. og ingen Arvelod må gå over fra den ene Stamme til den anden, men Israelitternes Stammer skal holde fast hver ved sin Arvelod!"

10. Zelofhads Døtre gjorde da, som HERREN pålagde Moses, 11. idet Mala, Tirza, Hogla, Milka og Noa, Zelofhads Døtre, indgik Ægteskab med deres Farbrødres Sønner; 12. de indgik Ægteskab med Mænd, som hørte til Josefs Søn Manasses Sønners Slægter, så at deres Arvelod vedblev at tilhøre deres fædrene Slægts Stamme.

13. Det er de Bud og Lovbud, HERREN gav Israelitterne ved Moses på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko.

5.Mosebog

5.Mosebog 1

1. Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i Ørkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Hazerot og Di Zahab, 2. elleve Dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge til Kadesj Barnea. 3. I det fyrretyvende År på den første Dag i den elevte Måned kundgjorde Moses Israelitterne alt, hvad HERREN havde pålagt ham angående dem, 4. efter at han havde slået Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edrei. 5. Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at fremsætte følgende Lovudlægning:

6. HERREN vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: "I har nu længe nok opholdt eder ved Bjerget her; 7. bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres Naboer i Arabalavningen, på Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet og ved Kysten, til Kana'anæernes Land og Libanon, lige til den store Flod, Eufratfloden. 8. Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land i Besiddelse, som jeg tilsvor eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dem og deres Afkom efter dem."

9. Dengang talte jeg til eder og sagde: "Jeg kan ikke ene bære eder. 10. HERREN eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu så mange som Stjernerne på Himmelen; 11. måtte kun HERREN, eders Fædres Gud, gøre eder tusinde Gange så talrige endnu og velsigne eder, som han har forjættet eder; 12. men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele Besværet og Arbejdet med eder og eders Stridigheder? 13. Sørg derfor for at finde nogle kloge, forstandige.og erfarne Mænd i hver Stamme, som jeg kan sætte i Spidsen for eder!" 14. Dertil svarede I og sagde: "Det Forslag, du har fremsat, er godt!" 15. Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarne Mænd, og satte dem i Spidsen for eder som Øverste over tusinde, hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsmænd over eders Stammer. 16. Dengang gav jeg så eders Dommere det Påbud: "Hold Forhør, når der er Stridigheder mellem eders Landsmænd, og døm retfærdigt, når en Mand har en Sag, enten det er med en Landsmand eller med en, der bor som fremmed hos ham; 17. vis ingen Personsanseelse for Retten; hør på den ringeste som på den største og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, så skal jeg holde Forhør i dem!" 18. Og dengang gav jeg eder så Pålæg om alt, hvad I skulde gøre.

19. Derpå brød vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store, grufulde Ørken, som I selv har set, i Retning af Amoriternes Bjerge, således som HERREN vor Gud havde pålagt os. Og vi kom til Kadesj Barnea. 20. Da sagde jeg til eder: "I er nu kommet til Amoriternes Bjerge, som HERREN vor Gud vil give os. 21. Se, HERREN din Gud har givet Landet i din Magt, drag derfor op og tag det i Besiddelse, således som HERREN, dine Fædres Gud, har sagt til dig. Frygt ikke, men vær uforsagt!" 22. Da kom I alle hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle Mænd i forvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretning om den Vej, vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!" 23. Jeg billigede det og udtog tolv Mænd iblandt eder, en af hver Stamme. 24. De begav sig på Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjkoldalen og udspejdede den; 25. og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os, og de meldte os tilbage: "Det er et herligt Land, HERREN vor Gud vil give os!"

26. Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN eders Guds Befaling. 27. I knurrede i eders Telte og sagde: "Af Had til os førte HERREN os ud af Ægypten for at give os i Amoriternes Hånd og lade os gå til Grunde! 28. Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Brødre tog Modet fra os, da de sagde: Det er et Folk, der er større og højere end vi, og der er store Byer med himmelhøje Fæstningsværker, ja, vi så endog Efterkommere af Anakiterne der!" 29. Men jeg sagde til eder: "Lad eder ikke skræmme og frygt ikke for dem! 30. HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for eder, som I så, han gjorde det for eder i Ægypten 31. og i Ørkenen, hvor du så, at HERREN din Gud bar dig, som en Mand bærer sin Søn, hele den Vej I har vandret, lige til I nåede hertil!" 32. Men alligevel troede I ikke på HERREN eders Gud, 33. skønt han vandrede foran eder på Vejen for at udsøge Lejrpladser til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde gå, og om dagen i Skyen.

34. Men da HERREN hørte eders Ord, blev han vred og svor: 35. "Ikke en eneste af disse Mænd, af denne onde Slægt, skal få det herlige Land at se, som jeg svor at ville give eders Fædre, 36. undtagen Kaleb, Jefunnes Søn; han alene skal få det at se, og ham og hans Børn vil jeg give det Land, han har betrådt, fordi han har vist HERREN fuld Lydighed!" 37. Også på mig blev HERREN vred for eders Skyld, og han sagde: "Heller ikke du skal komme derind! 38. Josua, Nuns Søn, der står i din Tjeneste, han skal komme derind; sæt Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje." 39. Og dets små Børn, som I sagde skulde blive til Bytte, eders Børn, som i Dag ikke kender Forskel på godt og ondt, de skal komme derind, dem vil jeg give det, og de skal tage det i Besiddelse. 40. I selv derimod skal vende om og begive eder på Vej til Ørkenen i Retning af det røde Hav!"

41. Da svarede I og sagde til mig: "Vi har syndet imod HERREN! Vi vil drage op og kæmpe, som HERREN vor Gud har befalet os!" Og alle iførte I eder eders Våben og vilde i Letsindighed drage op i Bjergene. 42. Men HERREN sagde til mig: Sig til dem: Drag ikke op og indlad eder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slået af eders Fjender!" 43. Men da jeg sagde det til eder, adlød I ikke, men var genstridige mod HERRENs Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene. 44. Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder, og de forfulgte eder som Bier og slog eder fra Seir til Horma. 45. Da I så kom tilbage, græd I for HERRENs Åsyn; men HERREN vilde ikke høre eder og låne eder Øre. 46. Så blev I hele den lange Tid i Kadesj.

5.Mosebog 2