# De Danske paa Schelden (1809-1813) ## v. Dockum forberedte nu i al Skyndsomhed Hjemreisen saa godt det lod Book page: https://www.cyberlibrary.org/da/books/de-danske-paa-schelden-1809-1813-64897/index.md sig gjøre i den korte Tid, der var levnet. Ordren, der var kommen saa hovedkulds, skulde udføres uden Tøven; men Vanskeligheden var den, at man ikke var i Besiddelse af de nødvendige Pengemidler til Hjemreisen. Det lykkedes imidlertid v. Dockum at skaffe en Sum af 70,000 fr. tilveie[126], og Hjemsendelsen af det danske Mandskab tog nu planmæssig sin Begyndelse den 15. April 1813, paa hvilken Dag den første Afdeling forlod Antwerpen tilvogns og tilfods paa Veien hjemefter[127]. Sammen med den sidste Kolonne forlod ogsaa v. Dockum Antwerpen den 21. April 1813. Reisen hjemefter foregik uden noget Uheld, og da Admiralen den 15. Mai 1813 ankom til Glückstadt, kunde han melde Admiralitetet, at alle 4 danske Transporter i god Behold vare indtrufne dertil[128]. Medens Hjemreisen saaledes var lykkelig og vel tilendebragt for alles Vedkommende uden tilstødende Uheld, ventede der en af de danske Skibschefer en Ubehagelighed ved Ankomsten til Kjøbenhavn. Det var »Dantzick’s« tidligere Chef, Kapitain M. Bille, der ikke kunde aflægge noget fyldestgjørende Regnskab over sine Udgifter paa Reisen hjem fra Antwerpen med sin Besætning. Det var hævet over enhver Tvivl, at den lige saa dygtige som afholdte Officer var Hædersmand til Fingerspidserne; kun havde hans Distraktion og lidt sære Originalitet spillet ham et slemt Puds paa Hjemreisen. Bille optegnede nemlig trolig alle sine Udgifter paa den første den bedste Lap Papir, han fik frem af Lommen, og da Regnskabet saaledes ofte den ene Dag var affattet paa Bagsiden af løse Pengesedler, som Dagen efter gaves ud, havde denne aparte Bogføring til Følge, at han ved Reisens Afslutning uden videre Detailler kun kunde konstatere, at Pengene vare brugte. Da Bille imidlertid samtidig havde gjort Reisen hjem billigere end de 4 andre Transporter, mente han, at dette maatte være tilstrækkeligt. Admiralitetet fordrede dog sit Regnskab, og da Kapitainen ikke var til at formaa til at sætte sit Navn under et fingeret Regnskab, hvad han underhaanden opfordredes til, blev han sat paa Hovedvagten og her saa godt som tvunget af Kammeraterne til at underskrive et af dem forfattet Regnskab. Den 29. Mai 1813 gjensaa v. Dockum atter Kjøbenhavn efter 4 lange Aars Fraværelse. Han havde dog hverken ventet eller haabet, at Scheldekampagnen skulde blive hans sidste Kommando. Tanken om under en fortsat Krig at komme sit Fædreland til Nytte havde tværtimod været en mægtig Bevæggrund for ham til at give Afkald paa en glimrende Fremtid i Frankrig. Denne Tanke blev dog ikke realiseret; Freden blev sluttet, og med Krigen var v. Dockum’s militære Karriere tilende[129]. * * * * * »De Danske paa Schelden« danner en særlig afsluttet Episode af Søkrigen 1807-1814, der vel ikke staar i direkte Forbindelse med Krigen i Norden, men dog har sin Interesse og Betydning for Marinens Historie. Kun saare sjeldent er det givet en Styrke, saa ringe i Antal som de danske Skibsbesætninger paa Schelden, at gjøre sig gjældende under store Forhold i et fremmed Land og at bevare sin særegne, udprægede Individualitet. Men netop dette var Tilfældet med de Danske, og netop dette var deres Betydning under Scheldekampagnen. De samme fortrinlige Egenskaber, som den Dag idag gjør de danske og norske Søfolk til nogle af Verdens første Matroser, betingede ogsaa den Gang det høie Standpunkt i Retning af Sømandsdygtighed, som gjorde de 4 danske Linieskibe til Kjærnen i den franske Flaade paa Schelden. Men naar det virkelig lykkedes de danske Officerer og Søfolk at drage den franske Marines Øine paa sig ved den overlegne professionelle Dygtighed, hvormed de optraadte, da maa Æren herfor først og fremmest tilskrives Admiral Joost v. Dockum. De danske Linieskibe paa Schelden havde vel et Sæt Matroser ombord, der udgjorde et første Rangs Materiale, men Materialet var raat, det trængte til en erfaren og kyndig Haand, der kunde forme og skole de gode Elementer, og først den Gang, da der som Chef traadte en Mand til, som, foruden Strenghed og Myndighed i sin Kommando, raadede over Takt og Medgjørlighed, et klart Blik paa Situationen og Evne til at lempe og føje sig ind under de fremmede Forhold, først da viste de danske Skibsbesætninger, hvad de duede til. De viste dette paa en saadan Maade, at de uheldige Begivenheder fra Kampagnens Begyndelse traadte i Skygge, og at den 5-aarige Tjeneste under det franske Flag som Helhed maa betragtes som en Tid, den danske Marine og Sømandsstand kan være vel bekjendt. FOOTNOTES [1] Indkomne Sager 1809, Nr. 289. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [2] Da den engelske Flaade i August 1807 ankom til Sundet, blev ogsaa Batteriet »Prøvesten« sat i Forsvarsstand, og v. Dockum udnævntes til Chef for dette og nogle Blokskibe (Admiralitetsordre af 10. August 1807). Han vedblev at føre Kommando over Batteriet indtil Februar 1809. [3] Admiralitetsordrer af 27. og 28. Februar 1809. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809. Nr. 1. pag 304 og 314. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [4] Admiralitetsskrivelse af 28. Februar 1809. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809. Nr. 1. pag. 314-316. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [5] Fregatten »St. Thomas« i Aaret 1796. Fregatten »Kronborg« i Aaret 1798. [6] Sekondlieutenanterne: Prütz, Rosenstand, Tuxen, Frederiksen, Voigt og Horn, samt Maanedslieutenanterne Søderberg, Meck, Cortnum og Ring. Ved Admiralitetsskrivelse af 28. Februar 1809 fik dernæst følgende Officerer Ordre til at holde sig klar til Hjemreise fra fransk Tjeneste: Premierlieutenanterne Holsten og Falsen, Maanedslieutenanterne Sneedorff, Grove og Zahrtmann, samt Kadetterne Fisker, Brown, Andersen, Eriksen, Duntzfelt og Holm. [7] Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog Nr. 1 for 1809 pag. 304-306. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [8] Indkomne Sager 1809, Nr. 594. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [9] Sekondlieutenant Tuxen: Reise-Journal fra Kjøbenhavn til Vliessingen 1809. (Manuskript). [10] Indkomne Sager 1809, Nr. 580. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [11] Indkomne Sager 1809, Nr. 580 Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [12] Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [13] Især spanske Fanger, og blandt dem Levningerne af Romanas Division. [14] Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [15] Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [16] Indkomne Sager 1809, Nr. 914. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [17] Indkomne Sager 1809, Nr. 950. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [18] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript). [19] Indkomne Sager 1809, Nr. 1129. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [20] »I disse Dage«, — skriver v. Dockum under 24. Mai 1809 — »bekom ethvert Skib 500 Gylden til Deling for sit Mandskab, og den Kvartermester, som stod med Flagkapitainen for at styre den Chaluppe, Kongen var udi, fik et Guld Repeteruhr. Admiralens Adjutant fik en Gulddaase med Kongens Chiffer besat med Diamanter, og den ældste af de her under vor Admirals Kommando liggende hollandske Fregatchefer, som allerede havde det hollandske Kors-Orden, fik samme Orden tilsendt med Diamanter besat.« (Indkomne Sager 1809, Nr. 1129. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). [21] Indkomne Sager 1809, Nr. 1122. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [22] Om den tidligere nævnte Skibstype — de franske Kanonbrigger (canonnières) — giver v. Dockum følgende Oplysninger i en Rapport til Admiralitetet: »Disse Brigger havde fuld Brig-Takkelage og vare armerede med 1 à 2 36 ℔ Kanoner agter og for og 2 Stykker 36 ℔ Kanoner paa hver Side. De stak c. 7 Fod og vare kun maadelige Seilere. De vare ikke saa praktiske som Kanonbaadene hjemme, da de paa Grund af deres temmelig svære Reisning vanskelig kunde roes frem, naar der var lidt Vind imod«. (Indkomne Sager 1809, Nr. 950. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). [23] »Dag og Nat« — skriver v. Dockum — »opkastede vi paa forskjellige Punkter Batterier og bragte dertil fra Skibene Kanoner, Ammunition og Besætning, hvilket Arbeide efter Aftale eller Signal Nat eller Dag, til alle Tider blev iværksat af de Danske, medens de Franske opsatte som oftest at executere en Ordre, som blev given, naar det var mørkt, indtil det blev Dag og Mandskabet havde udhvilet og spist Frokost«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript). [24] Det engelske Expeditionskorps bestod af: 1738 Officerer og 37,481 Menige; ialt 39,219 Mand. I denne Styrke var indbefattet: 2000 Mand Ryttere, 16 Kompagnier Artilleri, en Afdeling ridende Artilleri, 300 militære Haandværkere og en Vognpark. (Naval history of Great Britain by E. Brenton. London 1837). [25] Sir John Hope indtog Station udfor Walcheren omtrent 7 Kvartmil længere til Søs end den Høistkommanderende; den 29. og 30. Juli stødte Sir Eyre Coote med den venstre Fløj af Expeditionskorpset til Hovedkvarteret, Dagen efter ankrede Marquis’en af Huntley udfor Kadzand, og endelig gik General Grosvenor’s Division, der kom fra Harwich, tilankers i Roompot den 1. August. [26] Kapitain Peake af Marinen og Kapitain Squire af Ingeniørerne. [27] Ved Bombardementet led de engelske Skibe kun ringe Havari paa Skrog og Reisning og mistede kun faa Folk, (9 Døde og 47 Saarede). Derimod anrettede Beskydningen stor Skade i Byen; 2 Kirker, Raadhuset og c. 200 private Huse bleve ødelagte eller ramte af engelske Kugler, og c. 300 af Byens Indvaanere dræbtes eller saaredes. [28] Indkomne Sager 1809, Nr. 1618. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [29] Naval history of Great Britain by E. Brenton. London 1837. [30] Naval history of Great Britain by E. Brenton. London 1837. [31] Den engelske Eskadre havde under Indseilingen et Tab af 2 Døde og 11 Saarede. [32] I en Rapport til Admiralitetet, dateret Orlogskibet »Pultusk« til Ankers ved Antwerpen den 10. August 1809, skriver v. Dockum: »Nu er her kommen til Vogns, Fods og Hest en Del franske Tropper, over 20,000 Mand, og daglig ankommer flere. Generallieutenant Rampon, som i Søndags kom og har taget Kommandoen, berettede hos Admiralen, at han paa 7de Dag ikke havde været af sin Kjole, og at Tropperne havde marcheret over 20 lieus daglig.« (Indkomne Sager 1809, Nr. 1618, Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). [33] v. Dockum skriver herom: »De franske Orlogsskibe seilede til Antwerpen, hvor Prindsen af Pontecorvo som oftest indbød Admiral Missiessy og mig til Taffels, og kom en Gang til Middagsbordet om Aftenen Kl. 10 og en anden Gang Kl. 11¼, formedelst Prindsens Ophold ved en Rekognoscering«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen; efterladte Optegnelser i Manuskript). [34] Den fugtige Luft og Uddunstningerne fra Moserne og Marsken, naar Plantedelene om Sommeren gaa i Forraadnelse, fremkalder Klimatfeber i disse Egne. Sygdommen kaldes Polderfeber, og alle Beboerne blive til visse Tider af Aaret paavirkede deraf, dog kun i ringe Grad, naar de ere fødte under disse klimatiske Forhold, hvorimod Sygdommen for Fremmede kan have meget farlige Følger. Af samme Aarsag lagde den franske Regjering heller ikke regulære franske Tropper i Garnison i disse Egne, men benyttede saavidt muligt Udlændinge til denne Tjeneste. [35] I den første Uge af September forefaldt der 2-300 Dødsfald imellem Soldaterne; de Syges Antal var løbet op til 8194 Mand, og af disse vare allerede 1400 sendte hjem til England, hvor en stor Del af dem døde paa Hospitalerne. [36] Archiv for Søvæsenet 8de Bind. Kjøbenhavn 1836. Den originale franske Skrivelse er ikke bleven fundet i Marineministeriets Arkiv i Paris. [37] J. v. Ræder: Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809. Kjøbenhavn 1847. [38] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript). [39] Prindsen af Pontecorvo. [40] Indkomne Sager 1809, Nr. 1695; Rapport til Admiralitetet fra Kapitainlieutenant Fasting. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [41] Indkomne Sager 1809, Nr. 1780. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [42] De to Linieskibe, der bestemtes til dette Forsøg, vare »Dalmate« (Kontre-Admiral Courand) og »Anversois«. Det første af disse skulde ligge ved Osterwald, tæt nedenfor Antwerpen, det andet udenfor »maison bleue,« en Mils Vei længere nede paa Floden. Skibene skulde fortøies paa almindelig Maade, dog med kattede Ankre og med Kjæder paa Ankrene i Stedet for Touge af Hensyn til Drivisen. [43] Indkomne Sager 1809, Nr. 2110. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [44] Vice-Admiral Villeneuve tog sig selv af Dage den 22. April 1806 i et Hotel i Rennes, hvor han var taget ind efter sin Tilbagekomst fra England. (Archives du ministère de la marine, Paris). [45] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript). [46] Admiralitetsordre af 2. Oktober 1809. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809, Nr. 2, pag. 1463. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [47] Sekondlieutenanterne Flor, Wilckens og Braag, samt Maanedslieutenanterne Mou og Bluhme. [48] Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1809, Nr. 2 pag. 1558. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [49] Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809, Nr. 2 pag 1465. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [50] Der etableredes 3 Divisioner af Kanonbrigger, Kanonbaade og andre Smaafartøier under franske Chefer. To Kontre-Admiraler og en capitaine de vaisseau havde Kommandoen. (Indkomne Sager 1809, Nr. 2457, Rapport fra Kommandørkapitain v. Dockum). Den danske Deling under Fasting udgjorde en 4de Division med Kapitainlieutenanterne Stephansen og Flensborg som Sektionschefer. Lieutenanterne Evers, Recke, Mecklenborg, Wilckens, Voigt og Bluhme forrettede Tjeneste der ombord. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). [51] Ordren om at sprænge Vliessingens Dokker i Luften kom til Udførelse den 10. December 1809 under Ledelse af Kontre-Admiral Otway. 600 Matroser og Haandværkere under Kapitainerne Henderson, Moore og Tomlinson havde udført de nødvendige Forarbeider, og de anvendte Miner vare konstruerede af Oberstlieutenant af Ingeniørerne Pilkington. [52] Den engelske Expeditions samlede Tab udgjorde: Officerer. Menige. Faldne 7 99 Døde af Klimatfeber i Holland 20 2041 Døde hjemme 40 1859 Deserterede » 84 Afskedigede » 25 ---- ------ 67 4108 Tidlig paa Aaret 1810 fandtes endnu af Syge paa engelske Hospitaler 217 11296 ----- ------- 284 15404 Officerer 284 --------- ------- Ialt: 15688 (Naval history of Great Britain by E. Brenton, London 1837). [53] Pierre Louis L’Hermitte eller L’hermitte udnævntes til Kontre-Admiral 23. November 1809. (Archives du ministère de la marine, Paris). [54] Indkomne Sager 1810, Nr. 661. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [55] Maanedslieutenant Kaiser’s Rapport om denne Begivenhed er i det væsentlige enslydende med den ovenfor gjengivne. [56] Skrivelse fra Admiral Missiessy til Marineministeren dateret 28. Januar 1810. [57] Bureau des officiers militaires, minutes de lettres 1809, pag. 60. (Archives du ministère de la marine. Paris). [58] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript). [59] Det ovenfor omtalte Mytteriforsøg i Vliessingen, der fandt Sted den 25. Januar 1810, er i Admiralens egne Optegnelser ved en Feiltagelse henlagt til Aaret 1811. Den urigtige Tidsangivelse er fra denne Kilde optaget i Arkiv for Søvæsenet 8. Bind (Vice-Admiral Joost v. Dockum’s Levnet) og findes ligeledes hos J. v. Ræder i hans Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809. [60] De af Kanonbriggernes Mandskab udtagne Folk »blev sat i Bøien, og blev de 2de Dage efter hinanden straffet hver med 50 Slag af Katte«. (Rapport til Admiralitetet fra Kommandørkapitain v. Dockum, dateret Rupel den 26. Marts 1810). [61] Indkomne Sager 1810, Nr. 661. Rapport til Admiralitetet fra Kommandørkapitain v. Dockum. Rapporten indeholder som Bilag: Indberetningerne fra Maanedslieutenanterne Ring og Kaiser, samt endvidere Kopi af den franske Marineministers Skrivelse til Admiral Missiessy, dateret Paris den 5. Februar 1810. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). [62] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen: (Efterladte Optegnelser i Manuskript). [63] »Da Vinteren var forbi«, — skriver v. Dockum — »befandtes, at disse Skibe var kommen paa Grund, fordi Isens Presning havde foraarsaget, at Fortøiningerne var gaaet med, eller at Kjættinger eller Tougene vare sprungne, og at Skibene desaarsag havde mistet en Del af deres Ror, Forstevn og Kobberhud, og for hvilket Havari paa Skibsskroget de Skibe, som laa ved Rupel, var bleven forskaanet«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript). [64] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript). [65] Keiseren havde om Formiddagen foretaget en Tur til Hest i Omegnen for at inspicere forskjellige Batteri-Anlæg. Da han noget senere end paatænkt kom tilbage til Byen, tog han sit Uhr op af Lommen og opgav Besøget for den Dag med de Ord: »Il est trop tard pour voir le Danois; — il ne faut pas negliger l’impératrice.« (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen, Efterladte Optegnelser i Manuskript). [66] Det keiserlige Følge bestod ved denne Leilighed af: Kongen af Westphalen, Hertuginden af Montebello, Keiserindens Kammerherre Mr. Dutellier, Admiral Missiessy og flere. [67] Faldrebet var i Datidens Krigsskibe meget primitivt. — »Ombord i »Pultusk« vare Faldrebstrapperne paa fransk Vis sammennaiede af Hytte- og Kuletrapperne, hvorpaa var slagen Nogle Stræbere for at vise Trappen ud fra Skibet, og et Træ-Lændværk. Med disse Remedier var Trappen smal og noget steil.« (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript). [68] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen (Efterladte Optegnelser i Manuskript). [69] »Mandskabet var saaledes ved idelig Manøvre vant til løse Talliereb paa Stænge- og Bramvant; Jollerne til Merse- og Bramræer samt Bramstænger vare altid paastukne og fangede ind til Stængerne. Stænge-Vinderebene var et Kabeltoug, som var hevet saa stift, at Slutholterne altid kunde trækkes ud, Ræerne havde løse Rakker,«.. o. s. v. o. s. v. Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript). [70] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript). [71] De franske Matrosers Uniform bestod i Aaret 1810 af: Blaa Benklæder og blaa Trøie med Hornknapper. Paa Knapperne et Anker og to Sabler overkors; rød Undertrøie, rund Hat og sort Halstørklæde. (Archives du ministère de la marine, Paris). [72] »Blandt Officererne tildrog sig især Lieutenant Obelitz Keiserens Opmærksomhed ved det sjeldne Udtryk af Godmodighed og Blidhed, der lyste af hans Ansigt. Keiserens Blik hvilede længe med Velbehag paa ham: »Qui est ce beau jeune homme?« spurgte han v. Dockum«. — (Archiv for Søvæsenet, 8. Bind, Kjøbenhavn 1836). [73] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript). [74] Denne usædvanlige Maade at blive hyldet paa undgik ikke Napoleons Opmærksomhed, og han udtalte senere, at han syntes godt om Klangen i det danske »Hurra.« [75] Indkomne Sager 1810, Nr. 983. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [76] Admiral J. v Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript). [77] Linieskibene: Dalmate, Anversois, Pultusk og Dantzick. [78] Officiers militaires: (Archives du ministère de la marine, Paris). [79] Foruden de to danske Chefer bleve ved denne Leilighed Admiralens Flagkapitain, en Linieskibschef, nogle enkelte andre franske Officerer samt Chefen for en hollandsk Korvet dekorerede. Indkomne Sager 1810, Nr. 1509. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [80] Allerede i længere Tid, endog i Aaret 1809, havde der jevnlig fundet Desertioner Sted fra begge de danske Linieskibe. Da v. Dockum fik Underretning om, at der ombord paa Kapere i Ostende, Calais og flere andre Steder paa Kysten fandtes danske Matroser, antog han nok, at der imellem disse Folk maatte findes nogle af »Pultusk’s« og »Dantzick’s« Desertører, og afsendte derfor Maanedslieutenant Kaiser til de nærmeste franske Havne, forsynet med Lister over de manglende Folk for om muligt at faa fat paa dem igjen. For endvidere at bøde paa denne Afgang havde de danske Konsuler i Søstæderne Ordre til at sende Folk til Komplettering af Besætningerne. Det lader imidlertid til, at denne Komplettering ikke var videre bevendt; thi v. Dockum beklager sig til Admiralitetet over, at den eneste Mand, der ved konsular Foranstaltning blev ham sendt, kom fra Amsterdam og viste sig at være en forulykket Kancellist fra Bergen ved Navn Johan Christian Klerk. Indkomne Sager 1809, Nr. 1618. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [81] Indkomne Sager 1810, Nr. 2093. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [82] Admiralitetsskrivelse af 6. November 1810. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 2, pag 1981. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [83] Afløsningsstyrken bestod af: Kapitainlieutenant Kaas, Maaneds-Premierlieutenanterne Ravn og Block, Sekondlieutenanterne Warendorff, Sletting og Aschehoug, samt Maanedslieutenanterne Madsen og Dienhoff. Hertil kom endvidere: 1 Overkanoner, 1 Kanoner, 3 Underkanonerer, 2 Høibaadsmænd, 1 Skibmand, 1 Overtømmermand, 3 Tømmermænd og ca. 300 Matroser. (Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810, Nr. 2, pag 2064. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). [84] Indkomne Sager 1810, Nr. 2532. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [85] v. Dockum fortæller, at da han henvendte sig til Hertugen af Decrès for at skaffe sine Folk varmt Tøi til Vinterbrug, svarede Ministeren, »at han for Øieblikket ikke havde Penge i Cassa, men at jeg paa hans Excellences Regning maatte tage paa Kredit det fornødne til Mandskabets Klædning, hos hvilken Kjøbmand i Vliessingen eller Antwerpen at jeg vilde. Men Kjøbmændene svarede, at de intet vilde kreditere Marineministeren eller den franske Regjering, men at de vilde paa mit Navn eller min Regjerings Navn levere alt, hvad jeg ønskede.« (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript). [86] Ordre fra Marineministeren, dateret Paris 29. Oktober 1810. (Archives du ministère de la marine, Paris). [87] Det skyldtes et Uheld, at Basinerne ikke bleve færdige i rette Tid. »Basinet i Antwerpen,« — skriver v. Dockum i en Rapport til Admiralitetet af 6. December 1810, — »er saa vidt i Stand, at Vandet er løbet derind, men da Dæmningen til Hælvten var udgravet, voxede Vandet om Natten saa høit, at det bortskyllede den anden halve Del af samme og fyldte Basinet saaledes, at Vandet stod 2 Fod over Sluserne.« (Indkomne Sager 1810, Nr. 3017. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). [88] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript). [89] v. Dockum blev ved Admiralitetsskrivelse af 8. Februar 1810 underrettet om, at det »havde behaget Hs. Majestæt Kongen allernaadigst at udnævne ham til Kommandør«. (Admiralitets- og Kommisariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 1 pag 125). [90] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript). [91] General Duroc var »grand maréchal du palais.« (Archives du ministère de la marine, Paris). [92] Indkomne Sager 1811, Nr. 161. Rapport fra Kommandør v. Dockum. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [93] Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 pag 515. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [94] De to Linieskibes Officersbesætning vilde komme til at bestaa af: »_Dalmate_«: Kapitain Mossin, Chef; Kapitainlieutenant Halling, Premierlieutenant Bruun, Maanedspremierlieutnanterne Grau og Seidelin, Sekondlieutenanterne Wiese, Findt, Obelitz og Gandil. »_Albanais_«: Kapitain Fabricius, Chef; Kapitainlieutenant Uldall, Premierlieutenanterne Cederfeldt og Kinck; Maanedspremierlieutenant Lange, Sekondlieutenanterne Fønss, Smidten, Bertouch og Borck. (Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 pag 67-68, Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). [95] Indkomne Sager 1811, Nr. 1191. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [96] v. Dockum skriver i en Rapport til Admiralitetet, dateret Vliessingen 26. August 1811: »Nu bestaar Flaaden her af 6 Skibe paa 84 Kanoner og 10 Skibe paa 74 Kanoner. Næste Uge ventes hertil fra Antwerpen det 17de Skib, paa 84 Kanoner, som er tiltaklet, det 18de Skib paa 74 Kanoner er løben af Stabelen, og det 19de Skib er færdigt til at løbe af«. (Indkomne Sager 1811 Nr. 2548. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). [97] Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 p. 1243. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [98] Cirkulære fra Admiralitetet til Skibscheferne af 16. Juli 1811. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1811 Nr. 2 p. 2002. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). [99] Keiser Napoleons Besøg paa Scheldeflaaden er i Admiralens egne Optegnelser ved en Feiltagelse henlagt til Foraaret 1812. Den feilagtige Tidsangivelse er fra denne Kilde optaget i Arkiv for Søvæsenet 8. Bind (Vice-Admiral Joost v. Dockum’s Levnet) og findes ligeledes hos J. v. Ræder i hans »Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809.« [100] Kapitain Wleugel indberetter under 28. September 1811 til Admiralitetet følgende om Keiserens Besøg ombord i »Dantzick«. »Keiser Napoleon har den 24. September taget Flaaden paa Schelden i Øiesyn. Iblandt flere Skibe, som han beærede med sin Nærværelse, var han og ombord paa »Dantzick« og ytrede megen Tilfredshed med samme Skibs Mandskab. Han forblev i Orlogsskibet »Charlemagne« til den 27. om Morgenen, da han gik i Land i Vliessingen. Medens hans Ophold i Flaaden havde vi haard Kuling af VSV, saa alle Skibene laa for 3 Ankere og med strøgne Stænger og Ræer.« (Indkomne Sager 1811 Nr. 2731. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). [101] Indkomne Sager 1811, Nr. 2871. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [102] Arkiv for Søvæsenet 8de Bind. Kjøbenhavn 1836. [103] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript). [104] Indkomne Sager 1811, Nr. 3322. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [105] Wleugel modtog gjennem en Admiralitetsskrivelse af 29. December 1810 Underretning om sin Udnævnelse til karakteriseret Kommandørkapitain. (Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 2 pag 2431). [106] Skrivelse fra Marineministeren til Vice-Admiral Missiessy dateret Paris den 18. Juni 1811. (Archives du ministère de la marine, Paris). [107] Indkomne Sager 1811 Nr. 3320. Ansøgning fra Kommandørkapitain Wleugel, dateret Antwerpen, den 19. November 1811. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). [108] Admiralitetsskrivelse af 10. December 1811. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1811 Nr. 2 pag 3229. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). [109] Indkomne Sager 1812 Nr. 163. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). [110] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript). [111] Archives du ministère de la marine, Paris. [112] Extrait des minutes de la secrétairerie d’Etat. (Archives du ministère de la marine, Paris). [113] Indkomne Sager 1812 Nr. 670. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [114] Archives du ministère de la marine, Paris. [115] Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen: (Efterladte Optegnelser i Manuskript). [116] Admiralitetsskrivelse af 23. Januar 1810. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 1 pag 73. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). [117] Indkomne Sager 1812 Nr. 1557, Maanedslieutenanternes Ansøgning til Admiralitetet af 29. Februar 1812. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [118] Indkomne Sager 1812 Nr. 1557. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. Maanedslieutenanterne havde desuagtet ikke Held med sig, idet en kongelig Resolution af 1. Juli 1812 afslog deres Andragende. (Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1812 Nr. 2 pag 1618. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). [119] De 7 sidstbyggede Linieskibe vare: la Conquerant, l’Auguste, le Pacificateur, l’Illustre, le Gaulois og le Trajan, samt det hollandske Linieskib le Hollandais. [120] Indkomne Sager 1812 Nr. 1225. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [121] Skrivelse fra Kapitain Mossin til Admiralitetet, dateret Antwerpen den 2. Marts 1812. Indkomne Sager 1812 Nr. 686. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [122] Indkomne Sager 1812 Nr. 1981 (Pro Memoria fra Kapitain Fabricius af 25. Juli 1812), og indkomne Sager 1812 Nr. 2214 (Pro Memoria fra Kapitain Mossin af 2. September 1812), Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [123] Indkomne Sager 1813 Nr. 512. Rapport fra Kapitain Bille til Admiralitetet af 20. Februar 1813 om denne Sag med Titel: »Kongelige danske Søofficerers Forhandlinger i Antwerpen i Anledning af et Offer til Keiseren«. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn). [124] Indkomne Sager 1813 Nr. 512. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [125] Archives du ministère de la marine, Paris. [126] »Vi modtog pludselig Ordre« — fortæller v. Dockum — øieblikkelig at reise med hele Mandskabet til Kjøbenhavn, hvortil vi manglede Penge og maatte efterlade os alt i Antwerpen; og endskjøndt at Pengevæsenet i Danmarks Rige ikkun var maadeligt, saa kappedes Hollænderne dog i den Tid at forstrække os paa Vexler over 70,000 fr., hvilken Sum, da Vexlerne indløb hertil, Regjeringen ikke kunde udbetale, men kort efter indløb en Sum til Kongen, hvoraf Finantsministeren, Geheimeraad, Statsminister, Schimmelmann fik Ordre ved mig efter Kongens Befaling at afbetale benævnte Vexler«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen; efterladte Optegnelser i Manuskript). [127] Hjemsendelsen var ordnet paa følgende Maade: Den 15. April 1813 afmarcherede den første Afdeling, bestaaende af Besætningen af Linieskibet »Dantzick«, under Kommando af Kapitainlieutenant M. Bille, Premierlieutenant Schultz o. s. v. Den 17. April fulgte »Albanais’s« Besætning efter, under Kapitainlieutenant Cederfeldt, Sekondlieutenant Tuxen o. s. v.; den 19. April afmarcherede Besætningen fra »Dalmate«, under Kapitainlieutenant Evers, og endelig forlod »Pultusk’s« Besætning Antwerpen den 21. April, under Kommando af Kapitain W. Kaas, Kapitainlieutenant Krieger o. s. v. [128] Indkomne Sager 1813, Nr. 1320. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. [129] Efter 1813 tilbragte v. Dockum sine Dage i Ro. Efter at de Officerer, der før hans Udnævnelse til Admiral havde været hans Formænd, atter havde taget deres Plads foran ham i Marinen, avancerede han den 20. Februar 1820 til virkelig Kommandør og erholdt Kommando over Søetatens 2den Division. Han forfremmedes derefter i 1825 til virkelig Kontre-Admiral, blev 1826 Kommandør af Dannebrog og benaadedes i November 1828 med Dannebrogsordenens Storkors. I April 1833 udnævntes han til Vice-Admiral. Han døde 10. December 1834 i en Alder af henved 82 Aar. (Archiv for Søvæsenet 8. Bind: Vice-Admiral Joost v. Dockum’s Levnet. Kjøbenhavn 1836). Af samme Forfatter er tidligere udkommet: =Lehmann & Stage’s Forlag= (Kjøbenhavn): Om Peter Willemoës, udgivet i Anledning af =Hundred-Aarsdagen for Peter Willemoës’ Fødsel d. 11. Mai 1883= af Sølieutenant-Selskabet i Kjøbenhavn. =Den Gyldendalske Boghandels Forlag= (Kjøbenhavn): Nordsø-Eskadren og Kampen ved Helgoland, =med 2 Portræter og Træsnit i Texten=. Hos =Carl Gerold’s Sohn= i Wien (Pola): Die Nordsee-Escadre und das Seegefecht bei Helgoland. Autorisirte Deutsche Übersetzung. =F. H. Eibes Forlag= (Kjøbenhavn): De Danske paa Schelden (1808-1809) under Kapitainerne =S. U. Rosenvinge= og =H. Baron Holsten=. =Andr. Fred. Høst & Søn=, (Kjøbenhavn): Les Danois sur L’Escaut (1808-1809). Kjøbenhavn. — I. Cohens Bogtrykkeri.