v. Dockum havde imidlertid bestemt sig til at tale sine Folks Sag,

naar det lod sig gjøre, og Leiligheden tilbød sig snart. Efter at nemlig Vice-Admiral Missiessy den 20. April 1809 om Eftermiddagen havde heist sit Flag ombord i Linieskibet »Charlemagne«, afholdtes der hos den Kommanderende et Møde til Afgjørelse af forskjellige Provianterings-Spørgsmaal, hvor samtlige Eskadrens Chefer og Intendanter vare tilstede, og her haabede v. Dockum at kunne faa Sagen bragt paa Bane.

Dette lykkedes ogsaa paa en vis Maade, idet der paa Mødet »blev meget talt til Fordel for de danske Matrosers adresse og Kræfter imod de Franske«[14], og denne Kompliment benyttede v. Dockum til at svare: »at Aarsagen formodentlig var, fordi de nordiske Folk spiste stærkere Føde end de Franske, hvilket formodentlig gav dem mere Kræfter«[14].

Denne Forklaring har aabenbart været beregnet paa, at de Styrende paa Mødet paa en fin Maade skulde forstaa det Ønskelige i, at der foretoges en Forandring i det for de Danske gjældende Spisereglement. Antydningen har imidlertid været for fin og er næppe bleven forstaaet, medens paa samme Tid v. Dockum med det foregaaende Aars Proviantstrid for Øie har været saa klog hellere at lade Spørgsmaalet falde end at rette noget direkte Forlangende i denne Henseende til de franske Autoriteter.

Dog opgav han derfor ingenlunde sin Plan, fordi han under disse Omstændigheder fandt det rigtigst ikke at gaa lige løs paa Maalet. Han slog blot diplomatisk ind paa en Sidevei, som han haabede nok vilde føre ham, hvorhen han ønskede. Man ser dette bekræftet gjennem v. Dockum’s Rapport til Admiralitetet om Mødet ombord i Linieskibet »Charlemagne«, hvori det hedder:[15]

»Men for at jeg ikke skal komme i Uleilighed for at anmode om større Rationer, saa udbeder jeg underdanigst, at denne Mangel for den franske Minister i Kjøbenhavn maatte blive foredragen til videre at forestille den franske Regjering derom, da Mandskabets Udseende er som de kunde være kommet ud af et Fængsel, hvor de have lidt Nød; og anser jeg det for nødvendig til deres Helbreds Konservation, at der bliver foranstaltet, at de faa ugentlig nogle Maaltider Grød og Smør, hvorfor dem igjen ugentlig kunde afkortes nogle Maaltider Bønner.«

Endnu inden dette Brev havde naaet sit Bestemmelsessted, fik imidlertid v. Dockum en uventet Hjælp i Proviantspørgsmaalet fra Admiralen selv. Efter at Flaget nogle Dage havde vaiet ombord i »Charlemagne«, afreiste nemlig Missiessy til Paris for at forhandle mundtlig med Marineministeren om forskjellige Tjenestesager og viste ved sin Afreise den Opmærksomhed imod v. Dockum at spørge ham, om han havde noget at andrage hos Ministeren, i hvilket Tilfælde han da skriftlig kunde tilmelde Admiralen det.