# De Danske paa Schelden (1808-1809) Under Kapitainerne S. U. Rosenvinge og H. Baron Holsten.

## Part 6

Book page: https://www.cyberlibrary.org/da/books/de-danske-paa-schelden-1808-1809-under-kapitainerne-s-u-rosenvi-0713a1e3/index.md

Det er ganske karakteristisk, at samme Dag som Kapitainerne Rosenvinge og Holsten bleve berøvede deres Kommandoer i Vliessingen og arresterede, vilde Skjæbnen, at de i Kjøbenhavn skulde være Gjenstand for Udmærkelse. Kongen høitideligholdt nemlig d. 28. Januar Dannebrogsordenens første Ordensdag sammen med sin Fødseldag og imellem de Udnævnelser til Ridder, som i denne Anledning fandt Sted, var ogsaa Rosenvinges og Holstens. Man havde dengang ikke nogen Underretning om, hvad der var foregaaet i Vliessingen, og anede ikke, at de to nye Riddere sad velforvarede indenfor Antwerpens sikre Fæstningsmure. Saa snart derfor Efterretningen herom naaede til Kjøbenhavn, blev man sat i stor Forlegenhed, da det let kunde se ud, som om denne Anerkjendelse fra Regjeringens Side var et Tegn paa, at man gav de to Officerer Medhold i deres Optræden lige overfor de franske Myndigheder. For at forhindre ethvert Skin af Demonstration gjorde man endog Forsøg paa at faa Forsendelsen af Dekorationerne stoppet, medens det endnu var Tid, men uden at dette dog lykkedes. Postmesteren i Hamburg, Wachs, indberettede nemlig, at Afsendelsen af Ordenerne allerede var sket, og Regjeringen maatte derfor indskrænke sig til at lade Gesandten i Paris give den franske Regjering forklarende Oplysninger om Forholdet.

Katastrofen i Vliessingen medførte ganske naturlig, at der maatte udnævnes nye Chefer til Linieskibene »Pultusk« og »Dantzick«. Den franske Regjering havde stillet dette Forlangende og imødekom derved delvis Ønskerne fra dansk Side. Herfra havde man nemlig allerede tidligere, som ovenfor meddelt, gjort Forsøg paa at faa Officerer og Folk hjem fra fransk Tjeneste, men uden Held. Ved Efterretningen om de nylig stedfundne Begivenheder syntes Leiligheden god til at forny Begjæringen. I en Note af 14. Februar 1809 fra Udenrigsministeren skete der en Henvendelse desangaaende til den franske Regjering, men Resultatet var ikke bedre end sidste Gang. Grev Bernstorff giver i sin Skrivelse ikke de danske Chefer Medhold i deres Fremgangsmaade, navnlig ikke de to subalterne Officerer, men udtaler dog i temmelig alvorlige Udtryk, at deres Adfærd har den Undskyldning, at de vidste, at deres Bestemmelse var at tjene paa den franske Schelde-Flaade, og at en Ordre som den, at de skulde afgaa til Brest laa aldeles udenfor Overenskomsten.

Man skimter gjennem Skrivelsens hele Anlæg Regjeringens Bestræbelse for at give de to arresterede Kapitainer en Haandsrækning og gjøre det bedst mulige ud af Sagen, noget som Regjeringen under alle Omstændigheder var nødsaget til om man end nok saameget var utilfreds med hvad der var sket. Det vilde af forskjellige Grunde have været uklogt ganske at misbillige Kapitainerne Rosenvinge’s og Holsten’s Optræden. Thi ikke alene maatte man saavel i Frankrig som hjemme i Danmark antage, at de Mænd, som Regjeringen havde udset til at repræsentere Marinen i Udlandet, vare erfarne og prøvede Officerer, og blev der aabenlyst tilkjendegivet, at man slet ikke samstemmede med eller billigede deres Handlinger, stod Marinen med det samme Fare for at miste noget af sin Prestige; men Regjeringen har vel ogsaa samtidig haft en Følelse af, at de to Officerer havde haft en saare vanskelig Opgave at løse, og at deres Position ikke fra Regjeringens Side har været saa nøiagtigt præciseret, at de havde fuld Klarhed over Situationen.

Den 16. Februar ankom der med Kurer fra Paris følgende Ordre til Præfekten i Antwerpen om at hjemsende de to arresterede danske Chefer:

Paris d. 13. Februar 1809.

Til Mr. Malouet.

»Jeg underretter Dem min Herre om, at ifølge Hs. Majestæts Ordre skal D’Hr. Rosenvinge og Baron Holsten hver under Bevogtning af en Gendarm eller en Gendarmeri-Underofficer, uopholdelig afreise til Danmark, hvor de af den nævnte Eskorte skal overleveres til Kommandøren for den nærmeste danske Militairpost paa Grændsen. Hvis der ikke findes noget disponibelt Kjøretøi maa De skaffe et tilveie, som kan rumme fire Personer, og som kan anvendes i det Øiemed ... De to Officerers Kaarder overgives til Eskorten, og overleveres tilligemed deres Personer til Kommandøren for den nærmeste danske Militairpost, som jeg antager maa være Altona ...«

Decrès.

Kapitainerne Rosenvinge og Holsten afreiste d. 18de Februar 1809 som Arrestanter til Danmark, ledsagede af franske Gensdarmer fra Etappe til Etappe, og man vil af nedenstaaende Uddrag af en »Underdanigst Promemoria« for Premierlieutenant Schifter[73] se, hvor magtpaaliggende det har været den franske Regjering at faa dem sendte hjem. Lieutenant Schifter indberetter nemlig under 16de Februar 1809 til Admiralitetet:

»Jeg har haft den Ære at tale med Hr. Kapitain Rosenvinge og Hr. Baron Holsten. Stedse indesluttede i Antwerpens Kastel, er Frihed til at skrive dem ei betaget; men Nødvendigheden af at tilstille Præfekten alle deres Breve til Gjennemlæsning, har nødet dem til at anmode mig om i deres Navn at tilmelde det høie Kollegie: at det i Dag er bleven dem forkyndt, at de under Bevogtning af gens d’armes ufortøvet skulde afgaa til Altona og derfra videre til Kjøbenhavn. Man fordrede øjeblikkelig Afreise; men Hr. Kapitain Rosenvinges ved Kummer svækkede Helbred tillod ei dette; dog vovede ikke General Malouet at opsætte deres Afsendelse længere end til i Overmorgen. Dybt føle de det nedværdigende ved, af gens d’armes at føres som Arrestanter til Fødelandet, men idet de se Umuligheden af at kunne forhindre dette indtil Altona, hvor de efter Befaling skal afleveres, vove de at anmode det høie Kollegie, at de i det mindste derfra paa deres Æres Ord maatte tillades at fortsætte deres Reise igjennem Fødelandet, og at de nødvendige Ordres hertil maatte blive givne«. —

De bleve i Altona afleverede til den ved det franske Hovedkvarter ansatte Major v. Haffner, der under Eskorte af Kapitain Hirschfeld sendte dem d. 6te Marts 1809 fra Altona til Rendsborg.

Paa denne Fæstning maatte de tilbringe en Maaned i Arrest, hvorefter de ifølge kongelig Ordre udløstes og bleve beordrede til Kjøbenhavn.

Det kan næppe betvivles, at kun tvingende politiske Grunde have nødsaget Regjeringen til at holde de to Officerer i Arrest efter deres Hjemkomst, og man feiler næppe ved at antage, at Hensynet til den mægtige franske Keisers Ønske her har været det bestemmende. Saavel Kongen som Admiralitetet have sikkert været af den Anskuelse, at der allerede var bødet haardt nok under Opholdet paa Schelden for de Feilgreb som vel vare store, men udelukkende dikterede af en Følelse, der kun kunde gjøre de to Mænds Karakter Ære, og lode ogsaa denne Anskuelse indirekte faa officiel Bekræftelse derved, at saavel Rosenvinge som Holsten kort Tid efter begge fik Kommando igjen, Rosenvinge paa Værftet og Holsten i den ansvarsfulde Stilling som Høistkommanderende over Søforsvaret i Hertugdømmerne.

Ligeoverfor Lieutenanterne Falsen og Holsten indtog Regjeringen selvfølgelig en anden Holdning. Da Indberetningen om deres selvstændige Optræden naaede Admiralitetet, blev det herfra tilkjendegivet dem, at man ikke kunde billige deres Fremgangsmaade, og det blev derfor paalagt dem atter at vende tilbage til deres Stilling. Men da de to Officerer erklærede sig ude af Stand til at opfylde den kongelige Ordre, bleve de afløste og hjemsendte og maatte i Arresten i Citadellet bøde for deres patriotiske Iver.

De nye Chefer for »Pultusk« og »Dantzick«, Kommandørkapitainerne v. Dockum og v. Berger ankom til Vliessingen d. 29. Marts og overtog deres Kommando d. 1. April 1809. Officerernes og Mandskabets Haab om snarlig Hjemsendelse var svundet bort, og i fire lange Aar, indtil 1813, holdtes de i fransk Tjeneste paa Scheldeflaaden. Forholdene vare imidlertid væsentlig forbedrede; v. Dockum’s kloge Optræden, Tidens jevnende Indflydelse, og den Omstændighed, at Skibene lidt efter lidt bleve bedre forsynede og Folkene vante til Forpleiningen bragte efterhaanden Ro og Tilfredshed tilveie imellem de danske Besætninger. Under v. Dockum’s kraftige Kommando lykkedes det at bringe det danske Mandskab, der senere endnu forøgedes med to Linieskibsbesætninger, til saadan en Fuldkommenhed i Retning af Manøvredygtighed, Organisation og Disciplin, at intet af Flaadens øvrige Skibe kunde maale sig med dem; naar Flaaden foretog Reisningsmanøvrer eller evolerede under Seil, og Tilfredshedssignalet efter en kvik udført Manøvre vaiede fra Admiralskibet »Charlemagne’s« Top, kunde man som Regel være sikker paa at det var »Pultusk’s« eller »Dantzick’s« Nummer, der fulgte efter.

Den Periode i vor Søkrigshistorie: De Danske paa Schelden 1808-1813, hvis første og paa Vanskeligheder saa rige Aar har været Gjenstand for denne Skildring, er af Betydning for Flaaden og dens Historie; thi de danske Officerer og Søfolk fik, efterat det første vanskelige Aar var tilende, Leilighed til at vise, hvad Skibsbesætninger ere istand til at præstere, naar de ere godt kommanderede og sammensatte af Søfolk i Ordets egentlige Betydning.

Og fra hvilket Synspunkt man end i Frankrig kan have betragtet de forskjellige disciplinaire Uregelmæssigheder, der fandt Sted paa Schelden, er man dog ogsaa fra fransk Side rede til at anerkjende, at de dansk bemandede Linieskibe, hvad Slagfærdighed og Manøvredygtighed angaar, vare Flaadens egentlige Kjærne og at de i denne Henseende kunde staa som Mønsterskibe for hele den øvrige Flaade paa Schelden.

FOOTNOTES

[1] 16 Linieskibe, 10 Fregatter, 5 Korvetter, 8 Brigger, 1 Flyde-Batteri, 1 Stykpram og 29 mindre Fartøier bleve udleverede.

[2] I en Chiffer-Depeche, dateret Paris d. 19. Februar 1808, til Udenrigsminister Bernstorff, indberetter Geheimeraad Dreyer de nærmere Omstændigheder ved disse Forhandlinger. (Udenrigsministeriets Arkiv).

[3] »être employé pour la défense de nos côtes et pour la sûreté de la Baltique.«

[4] Udenrigsministeriets Arkiv. Geheime-Registratur for 1808 Pag. 230.

[5] Campagne 1808. Escadre de l’Escaut. Le contre-amiral Missiessy. Lettres et décisions du ministre. Extrait des minutes de la secrétairerie d’État. Archives du ministère de la marine, Paris.

[6] Rapport fra Premierlieutenant A. Schifter til Admiralitets- og Kommissariatskollegiet. Indkomne Sager for 1808, N 1819.

[7] Sigvart Urne Rosenvinge født 1758, udnævnt til Sekondlieutenant 1779, død 1820 som Kommandør.

Hans Baron Holsten født 1758, udnævnt til Sekondlieutenant 1780, død som Admiral 1849.

[8] Hertug Denis Decrès er født den 18. Juni 1762 i Departementet haute Marne. Efter i Aaret 1782 at være bleven udnævnt til Officer (enseigne de vaisseau), gjennemgik han efterhaanden Marinens forskjellige Grader, overtog Marineministeriet 1801, udnævntes til Vice-Admiral 1804; han døde i Aaret 1820.

[9] Campagne 1808. Escadre de l’Escaut. Le contre-amiral Missiessy. Lettres et décisions du ministre pag. 111. Archives du ministère de la marine, Paris.

[10] Campagne 1808. Escadre de l’Escaut. Le contre-amiral Missiessy. Lettres et décisions du ministre pag. 112. Archives du ministère de la marine, Paris.

[11] Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1808, Nr. 1, pag. 576.

[12] Admiralitetsskrivelse af 25. April 1808 til Felt-Kommissariatet.

[13] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 734.

[14] Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1808, p. 578.

[15] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 781, 782, 785 (Rapporter fra Kapitainlieutenant Fasting, Premierlieutenant Holsten og Sekondlieutenant Recke).

[16] Om denne lille Episode indeholder Lieutenant Holsten’s Rapport (Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 782) følgende Detailler:

»Commandant en place« Oberst Hamelinaye, til hvem jeg ifølge Ordren henvendte mig, befalede, mig skulde gives et Pas, hvorefter jeg skulde have ikke alene Befordring, men endogsaa Logis og Fortæring frit; men i Henseende til Kreditiver forsikrede han mig aldeles ingen Ordre at have.

»Jeg gjorde ham opmærksom paa, at den Maade at reise aldeles uden Penge slet ikke var at anprise, da paa slig en Tour adskillige Tilfælde kunde indtræffe, hvor Penge vare aldeles nødvendige, og at den Maade var saameget mere ubehagelig for danske Søofficerer, der vare aldeles uvante saaledes at reise paa andres Bekostning. Imidlertid, da jeg mærkede, han ingen Forandring kunde gjøre deri, skiltes jeg fra ham med den Forsikring, at jeg igjennem den Regjering, der havde givet mig Ordre at reise, ogsaa skulde søge Midler at kunne udføre den.

»Hos »le commissaire de guerre« fik jeg Passet, og i den Anledning anser jeg det ikke for overflødigt her at rapportere, at jeg ved at læse det igjennem befandt der stod: »For Sølieutenant Holsten, begivende sig til Vliessingen i Hans Majestæt Keiserens og Kongens Tjeneste.« — Jeg antog det for en Skrivefeil og gjorde ham opmærksom derpaa. — Han blev forundret og spurgte, om det ikke forholdt sig saaledes. — Jeg svarede: hvor han kunde tro, jeg i Krigstider kunde tjene andre Fyrster end den, hvis Uniform jeg havde den Ære at bære, og da han havde den Uartighed at svare: Ah! det er kun for Øieblikket, forsikrede jeg ham paa, det var ikke for Øieblikket, at jeg vel reiste til en fremmed Havn, men kuns for at tjene den Fyrste, jeg havde svoret til, og under det Flag, jeg havde lært at tjene under, samt at jeg paa ingen Maade tog imod det Pas, men maatte bede om et andet, hvilket jeg derpaa fik, hvor Ordene: »Hans Majestæt Keiseren og Kongen« vare forandrede til: »For at ansættes paa de Skibe, der armeres«.«

[17] Som en Mærkelighed kan her anføres, at det paa Prindsen af Ponte Corvo’s Anordning udstedte »feuille de route« kun var gjældende til Byen Wesel, saaledes at den sidste Del af Reisen maatte tilbagelægges paa egen Bekostning. (Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 930.)

[18] Der foreligger saaledes en Skrivelse af 7de Mai 1808 fra den danske Konsul Ayres i Lissabon til Økonomi- og Kommerce-Kollegiet, hvori han melder, at han i Henhold til sin Ordre havde samlet ialt 88 danske Styrmænd og Matroser og havde begjæret Pas hos de franske Autoriteter i Lissabon, men at Marchal Junot, Hertug af Abrantes, som dengang var Høistkommanderende i Portugal, havde givet det Svar, at han vel var underrettet om, at ifølge en Konvention imellem den danske og franske Regjering vare de danske Matroser stillede til Keiserens Raadighed, men at han derfor ikke vilde give de begjærede Pas, men derimod anbringe Matroserne paa de paa Tajoen liggende franske Orlogsmænd. Dette gik Hr. Ayres ind paa, idet han trøstede sig med, at han herved sparede den danske Regjering de betydelige Omkostninger ved Reisen og tillige havde Vished for, at Folkene bleve godt behandlede.

[19] Admiral Burgues de Missiessy er født i Toulon den 23de April 1756. Efter at være bleven udnævnt til Officer (enseigne de vaisseau) den 4de April 1777, gjennemgik han efterhaanden Marinens forskjellige Grader, udnævntes til Kontre-Admiral 1ste Januar 1793, Vice-Admiral 9de Marts 1809 og døde 24de Marts 1837.

[20] Situation de la marine au 1 juillet 1808 (Prefecture d’Anvers, escadre de l’Escaut en rade d’Oedekenkercke) Archives du ministère de la marine, Paris.

[21] For de to sidste Linieskibes Vedkommende, som under denne havde 4 Kanoner mindre end normeret, kan tilføies følgende detaillerede Oplysninger vedrørende deres Armering og Proviantering.

Deres fuldstændige Bestykning bestod af:

28 Stkr 36 Pd.s } 30 — 18 — } Kanoner. 12 — 8 — } 14 — 36 — Karonader.

Linieskibene havde 60 Dages Proviant og Vand ombord for 70 Dage. (État de situation du personnel de l’escadre de l’Escaut; Archives du ministère de la marine, Paris.)

[22] Registret over Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets udgaaende Skrivelser for 1808 indeholder kun den tidligere gjengivne Ordre til Kapitain Holsten om at afreise til Vliessingen.

[23] Kapitain Obet ombord i »Pultusk« og Kapitain Drouault ombord i »Dantzick«.

[24] Nøiagtig Underretning om Besætningens Størrelse for »Dantzick«s Vedkommende haves i en Rapport fra Kapitain Holsten, dateret 5. Juli 1808, hvori skrives: »Ombord haves i Alt 539 Danske og desuden paa Hospitalet 32 Danske, der tilhører »Dantzick«, hvoraf Jørgen Hennings fra Flensborg er død den 23de f. M. Desuden haves 3 franske Søofficerer, 1 Landofficer, 5 Regnskabsførere, 5 Doktores, Soldater og Konskriberede, i Alt 205 Franske. Heraf vil Kollegiet erfare, at vi ere langt stærkere end behøves.« (Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 1329.)

[25] Man faar et ganske godt Indblik i, i hvilken Tilstand den nybyggede Flaade, der laa »seilklar« paa Schelden, maa have været, naar man læser, hvad Kapitainerne Rosenvinge og Holsten skrive om Forholdene ombord i »Pultusk« og »Dantzick« i Sommeren 1808:

»Jernværket er slet og gaar hver Dag istykker, Blokværket er ei alene uden Metal-Bøsninger og Jern-Nagler, men endog Skiven af Eg og Ask; derimod en Del Nagler af Pokkenholt, der springer dagligen. Krudtmagasinet er saa fugtigt, at dagligdags kasseres Karduser. Ingen Manøvre sker, uden at Godset springer, og ved at skyde enkelte Skud med ½ Ladning af Karonaderne springer Brogene. Stængevinde-Rebene gaa næsten hver Gang de bruges istykker, endskjøndt de ere 4 skaarne og af 10 Tommers Tykkelse og skal være af bedste Garn. I Skibene findes ikkun en eneste maadelig Sprøite. Batterierne staa 3-4 Tommer lavere i Porten end midt i Porten, som gjør, at man med slig Batteri i mindste Krængning ei kan skyde Vaterpas. Stille-Redskaberne bestaa alene af tvende Kiler, som ved Skud af andre Kanoner glider, og derved tabes baade Sigte og Tid ...« (Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 2003, Fællesrapport fra Kapitainerne Rosenvinge og Holsten).

[26] Bespisningen i de danske Krigsskibe havde fra tidligere Tid altid været overordentlig rigelig. I det 16de Aarhundrede blev der saaledes ikke tildelt Mandskabet bestemte Portioner (undtagen af Øl). Enhver kunde spise saa meget han lystede, og det daglige Traktement bestod af Grød om Morgenen og Ærter med Flæsk eller salt Sild baade Middag og Aften. Den ugentlige Ølration var ikke mindre end 20 Potter pr. Mand. Under Frederik den 4des og Christian den 6tes Regjering indskrænkedes Øldrikningen og Ærtespisningen, Ærter gaves nu til Middag kun 4 Gange om Ugen, ellers Grød. Om Morgenen indførtes en Snaps Brændevin. Ved det Tidspunkt, hvorom her er Tale, det 19de Aarhundredes Begyndelse, afskaffedes Brugen af salt Fisk, som var bleven indført paa Niels Juels Tid, flere ny Maaltider, som Byggrynssuppe og Øllebrød blev indført, Ølrationen blev atter indskrænket, hvorimod Brændevinen blev fordoblet (H. G. Garde). Ombord i de franske Skibe fik Folkene intet Smør, men derimod en stor Mængde Bønner, som de ikke vare vante til.

[27] »Dagligen afgaar« — skriver Kapitain Holsten i en Rapport til Admiralitetet — »4 à 8 Mand Syge af Mangel paa Køie og tilstrækkelig Føde. Vi har ikke kunnet anskaffe os de første, da samme ei kan haves for Penge.« (Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 1071).

[28] De omtalte Forandringer bestod i, at der for Fremtiden uddeltes en Ration Vin (un quart de vin) istedetfor Øl, og at Rationen af Grøntsager blev inddraget og erstattet af større Kjødration.

[29] Affaire Rosenvinge, archives du ministère de la marine, Paris.

[30] Campagne 1808, Escadre de l’Escaut. Le contre-admiral Missiessy, lettres et décisions du ministre, pag. 113. Archives du ministère de la marine, Paris.

[31] Kapitain Obet.

[32] »Dalmate« stod dengang endnu paa Stabelen. Den 13de Oktober 1808 afgik Kapitain Obet fra »Dantzick« til Tjeneste der ombord.

[33] I sin Rapport til Keiseren i denne Anledning betegner Marineministeren Kapitain Rosenvinges Brev som skrevet »avec une inconvenance, qui me force de prendre les ordres de Votre Majesté.« (Affaire Rosenvinge. Archives du ministère de la marine, Paris.)

[34] Man gjenfinder Klagerne over utilstrækkelig Kost, over Skibenes Tilstand, Mangel paa Køier, Tæpper, Medikamenter og Sprøiter og Manglerne detaillerede saa meget, at der endog klages over, at der ikke er medgivet Skibet nogen Sygestol til Transport af Saarede fra Dækket til Lazarethet. Det synes, som man her er gaaet noget for vidt i sine Bestræbelser for at finde Klagepunkter, og Hertugen af Decrès har neppe Uret, naar han i sin Rapport til Keiseren siger herom: »Han gjør sig latterlig ved at beklage sig over, at han ingen Sygestol har ombord; en saadan Stol bestaar af to Stykker Planker, lagte overkors, som man laver ombord, naar man har Brug derfor.« (Affaire Rosenvinge. Archives du ministère de la marine, Paris.)

[35] Skrivelse fra Kapitain Rosenvinge, dateret Orlogskibet »Pultusk«, tilankers paa Oedekenkerckes Rhed den 6te September 1808. (Archives du ministère de la marine, Paris).

[36] Affaire Rosenvinge: Sommaire de la correspondance du capitaine Rosenvinge, Danois employé sur l’escadre de l’Escaut. Og: Examen des plaintes et prétentions de Mr. Rosenvinge. (Archives du ministère de la marine, Paris.)

[37] Kapitain Soleil, Chef for Linieskibet »Anversois«, udnævntes til capitaine de vaisseau den 24de September 1803.

[38] Kapitain Rosenvinge udnævntes til Kapitain den 14de Juni 1799; Baron Holsten den 18de December 1801.

[39] Archives du ministère de la marine, Paris.

[40] Som Bevis paa, hvor unaadigt denne Forespørgsel blev modtaget, kan anføres, at da Kapitain Rosenvinge ved Modtagelsen af Ministerens Svar anmodede Admiral Missiessy om en Kopi deraf, blev det ham afslaaet. (Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr, 2003.)

[41] Campagne 1808. Escadre de l’Escaut, le contre-amiral Missiessy. Lettres et décisions du ministre, dossiers des bâtiments, pag. 52. (Archives du ministère de la marine, Paris.)

[42] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager 1808, Nr. 2003.

[43] Linieskibet var opkaldt til Erindring om Slaget ved Pultusk, men Franskmændene havde givet Skibet det fordreiede Navn »Pulstuck«. De danske Officerer gjorde snart Franskmændene opmærksomme paa Feilskrivningen, men Skibet havde nu engang det fordreiede Navn; saaledes stod det i de officielle Lister, Reglementer o. s. v.; det var ingen let Sag at faa det forandret, idetmindste ikke uden megen Korrespondance, og det vedblev derfor, saavel officielt som i daglig Tale, endog imellem de Danske indbyrdes, at hedde »Pulstuck«, indtil kort før vore Mandskaber bleve hjemkaldte, da Keiseren tilfældigvis blev opmærksom paa Feilen og gav Befaling til at rette den med den Bemærkning: »Les français ne connaissent donc pas même le nom de leurs victoires.« (Arkiv for Søvæsenet, 8de Bind.)

[44] Pro Memoria til det Kongelige Departement for de Udenlandske Sager. (Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog for 1808, pag. 1658.)

[45] Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog for 1808, pag. 1659.

[46] Kapitain Rosenvinge havde foreslaaet at indskrænke Rationerne for de danske Besætningers Vedkommende af følgende Ting: Salt Fisk, Biscuits og Olie, og forøge Rationerne af: salt Oxekjød, Grøntsager, Ris, Øl, Smør, Svedsker og Sirup. Ministeren gjør opmærksom paa, at denne meget betydelige Forøgelse vilde gjøre Værdien af Kosten for hver dansk Matros 12 fr. 63 c. dyrere pr. Maaned end for en fransk Matros, og denne Forøgelse vilde for de danske Besætningers Vedkommende (ialt 1230 Mand) andrage en aarlig Merudgift af ikke mindre end 187,000 fr.

[47] Ordren fra Marineministeren om Scheldeflaadens Desarmering er dateret Paris den 7. Novbr. 1808.

[48] Marineministeriets Arkiv: Indkomne Sager for 1808, Nr. 2347 (Rapport fra Kapitain Rosenvinge).