# Bibelen, Det nye Testamente

## Part 6

Book page: https://www.cyberlibrary.org/da/books/bibelen-det-nye-testamente-2143/index.md

57. Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede. 58. Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gård, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde få. 59. Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham. 60. Og de fandt intet, endskønt der trådte mange falske Vidner frem. Men til sidst trådte to frem og sagde: 61. "Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage." 62. Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: "Svarer du intet på, hvad disse vidne imod dig?" 63. Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: "Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn." 64. Jesus siger til ham: "Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme på Himmelens Skyer." 65. Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: "Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen. 66. Hvad tykkes eder?" Og de svarede og sagde: "Han er skyldig til Døden." 67. Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham på Kinden 68. og sagde: "Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?"

69. Men Peter sad udenfor i Gården; og en Pige kom hen til ham og sagde: "Også du var med Jesus Galilæeren." 70. Men han nægtede det i alles Påhør og sagde: "Jeg forstår ikke, hvad du siger." 71. Men da han gik ud i Portrummet, så en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: "Denne var med Jesus af Nazareth." 72. Og han nægtede det atter med en Ed: "Jeg kender ikke det Menneske." 73. Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: "Sandelig, også du er en af dem. dit Mål røber dig jo også." 74. Da begyndte han at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke det Menneske." Og straks galede Hanen. 75. Og Peter kom Jesu Ord i Hu at han havde sagt: "Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange." Og han gik udenfor og græd bitterligt.

Matt. 27

1. Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Råd imod Jesus for at aflive ham. 2. Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.

3. Da nu Judas, som forrådte ham, så, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: 4. "Jeg har syndet, idet jeg forrådte uskyldigt Blod." Men de sagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil." 5. Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig. 6. Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: "Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge." 7. Men efter at have holdt Råd købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede. 8. Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag. 9. Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: "Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn, 10. og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig."

11. Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Men Jesus sagde til ham: "Du siger det." 12. Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet. 13. Da siger Pilatus til ham: "Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?" 14. Og han svarede ham end ikke på et eneste Ord, så at Landshøvdingen undrede sig såre. 15. Men på Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde. 16. Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas. 17. Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?" 18. Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham. 19. Men medens han sad på Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: "Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm før hans Skyld." 20. Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslå Jesus. 21. Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: "Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?" Men de sagde: "Barabas." 22. Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?" De sige alle: "Lad ham blive korsfæstet!" 23. Men Landshøvdingen sagde: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte end mere og sagde: "Lad ham blive korsfæstet!" 24. Men da Pilatus så, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Påsyn og sagde: "Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!" 25. Og hele Folket svarede og sagde: "Hans Blod komme over os og over vore Børn!" 26. Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.

27. Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham. 28. Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham. 29. Og de flettede en Krone af Torne og satte den på hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Hånd; og de faldt på Knæ for ham og spottede ham og sagde: "Hil være dig, du Jødernes Konge!" 30. Og de spyttede på ham og toge Røret og sloge ham på Hovedet. 31. Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.

32. Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors. 33. Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted", 34. gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte det, vilde han ikke drikke. 35. Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: "De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon." 36. Og de sade der og holdt Vagt over ham. 37. Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven således: "Dette er Jesus, Jødernes Konge." 38. Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side, 39. Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde: 40. "Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!" 41. "Ligeså spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde: 42. "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, så lad ham nu stige ned af Korset, så ville vi tro på ham. 43. Han har sat sin Lid til Gud;han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn." 44. Og på samme Måde hånede også Røverne ham, som vare korsfæstede med ham. 45. Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time. 46. Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eli! Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?" 47. Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: "Han kalder på Elias." 48. Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke. 49. Men de andre sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham." 50. Men Jesus råbte atter med høj Røst og opgav Ånden. 51. Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede, 52. og Gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste, 53. og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange. 54. Men da Høvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over Jesus, så Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de såre og sagde: "Sandelig, denne var Guds Søn." 55. Men der var mange Kvinder der, som så til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham. 56. Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.

57. Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som også selv var bleven Jesu Discipel. 58. Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres. 59. Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent, fint Linklæde 60. og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort. 61. Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.

62. Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus 63. og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst. 64. Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: "Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første," 65. Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; går hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!" 66. Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.

Matt. 28

1. Men efter Sabbaten, da det gryede ad den første Dag i Ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til Graven. 2. Og se, der skete et stort Jordskælv; thi en Herrens Engel for ned fra Himmelen og trådte til og væltede Stenen bort og satte sig på den. 3. Men hans Udseende var ligesom et Lyn og hans Klædebon hvidt som Sne. 4. Men de, som holdt Vagt, skælvede af Frygt for ham og bleve som døde. 5. Men Engelen tog til Orde og sagde til Kvinderne: "I skulle ikke frygte! thi jeg ved, at I lede efter Jesus den korsfæstede. 6. Han er ikke her; thi han er opstanden, som han har sagt. Kommer hid, ser Stedet, hvor Herren lå! 7. Og går hastigt hen og siger hans Disciple, at han er opstanden fra de døde; og se, han går forud for eder til Galilæa; der skulle I se ham. Se, jeg har sagt eder det." 8. Og de gik hastig bort fra Graven med Frygt og stor Glæde og løb hen for at forkynde hans Disciple det. 9. Men medens de gik for at forkynde hans Disciple det, se, da mødte Jesus dem og sagde: "Hil være eder!" Men de trådte til og omfavnede hans Fødder og tilbade ham. 10. Da siger Jesus til dem: "Frygter ikke! går hen og forkynder mine Brødre, at de skulle gå bort til Galilæa, og der skulle de se mig."

11. Men medens de gik derhen, se da kom nogle af Vagten ind i Staden og meldte Ypperstepræsterne alt det, som var sket. 12. Og de samledes med de Ældste og holdt Råd og gave Stridsmændene rigelige Penge 13. og sagde: "Siger: Hans Disciple kom om Natten og stjal ham, medens vi sov. 14. Og dersom Landshøvdingen får det at høre, ville vi stille ham tilfreds og holde eder angerløse." 15. Men de toge Pengene og gjorde, som det var lært dem. Og dette Ord blev udspredt iblandt Jøderne indtil den Dag i Dag.

16. Men de elleve Disciple gik til Galilæa, til det Bjerg, hvor Jesus havde sat dem Stævne. 17. Og da de så ham tilbade de ham; men nogle tvivlede. 18. Og Jesus trådte frem, talte til dem og sagde: "Mig er given al Magt i Himmelen og på Jorden. 19. Går derfor hen og gører alle Folkeslagene til mine Disciple, idet I døbe dem til Faderens og Sønnens og den Helligånds Navn, 20. og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende."

Markus

Markus 1

1. Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er således, 2. som der er skrevet hos Profeten Esajas: "Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej. 3. Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!" 4. Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Dåb til Syndernes Forladelse. 5. Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbt, af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder 6. Og Johannes var klædt i Kamelhår og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning. 7. Og han prædikede og sagde: "Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse. 8. Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligånd."

9. Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. 10. Og straks da han steg op af Vandet, så han Himlene skilles ad og Ånden ligesom en Due dale ned over ham; 11. og der kom en Røst fra Himlene: "Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag."

12. Og straks driver Ånden ham ud i Ørkenen. 13. Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.

14. Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium 15. og sagde: "Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror på Evangeliet!"

16. Og medens han gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere. 17. Og Jesus sagde til dem: "Følger efter mig, så vil jeg gøre eder til Menneskefiskere." 18. Og de forlode straks Garnene og fulgte ham. 19. Og da han gik lidt videre frem, så han, Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som også vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet; 20. og han kaldte straks på dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.

21. Og de gå ind i Kapernaum. Og straks på Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte, 22. og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge. 23. Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Ånd, og han råbte højt 24. og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige." 25. Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!" 26. Og den urene Ånd sled i ham og råbte med høj Røst og for ud af ham. 27. Og de bleve alle forfærdede, så at de spurgte hverandre og sagde: "Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; også over de urene Ånder byder han, og de lyde ham." 28. Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.

29. Og straks, da de vare gåede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes. 30. Men Simons Svigermoder lå og havde Feber, og straks tale de til ham om hende; 31. og han gik hen til hende, tog hende ved Hånden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op. 32. Men da det var blevet Aften, og Solen var gået ned, førte de til ham alle de syge og besatte, 33. og hele Byen var forsamlet foran Døren. 34. Og han helbredte mange, som lede af mange Hånde Sygdomme, og han uddrev mange onde Ånder; og han tillod ikke de onde Ånder at tale, fordi de kendte ham.

35. Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han: 36. Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham. 37. Og de fandt ham, og de sige til ham: "Alle lede efter dig." 38. Og han siger til dem: "Lader os gå andetsteds hen til de nærmeste Småbyer, for at jeg kan prædike også der; thi dertil er jeg udgået." 39. Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Ånder.

40. Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder på Knæ for ham og siger til ham: "Om du vil, så kan du rense mig." 41. Og han ynkedes inderligt og udrakte Hånden og rørte ved ham og siger til ham: "Jeg vil; bliv ren!" 42. Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset. 43. Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt 44. og sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!" 45. Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, så at han ikke mere kunde gå åbenlyst ind i en By; men han var udenfor på øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.

Markus 2

1. Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme. 2. Og der samledes mange, så at der ikke mere var Plads, end ikke foran Døren; og han talte Ordet til dem. 3. Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev båren af fire. 4. Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorpå den værkbrudne lå. 5. Og da Jesus så deres Tro, siger han til den værkbrudne: "Søn! dine Synder ere forladte." 6. Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter: 7. "Hvorfor taler denne således.? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?" 8. Og Jesus kendte straks i sin Ånd, at de tænkte således ved sig selv, og sagde til dem: "Hvorfor tænke I dette i eders Hjerter? 9. Hvilket er lettest, at sige til den værkbrudne: Dine Synder ere forladte, eller at sige: Stå op, og tag din Seng, og gå? 10. Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," siger han til den værkbrudne: 11. "Jeg siger dig: Stå op, tag din Seng, og gå til dit Hus!" 12. Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles Øjne, så de alle bleve forfærdede og priste Gud og sagde: "Aldrig have vi set noget sådant."

13. Og han gik atter ud langs Søen, og hele Skaren kom til ham, og han lærte dem. 14. Og da han gik forbi, så han Levi, Alfæus's Søn sidde ved Toldboden, og han siger til ham: "Følg mig!" Og han stod op og fulgte ham. 15. Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere og Syndere sade til Bords med Jesus, og hans Disciple; thi de vare mange. Og der fulgte også 16. nogle skriftkloge af Farisæerne med ham, og da de så, at han spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: "Han spiser og drikker med Toldere og Syndere!" 17. Og da Jesus hørte det, siger han til dem: "De raske trænge ikke til Læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere."

18. Og Johannes's Disciple og Farisæerne fastede, og de komme og sige til ham: "Hvorfor faste Johannes's Disciple og Farisæernes Disciple, men dine Disciple faste ikke?" 19. Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene faste, medens Brudgommen er hos dem? Så længe de have Brudgommen hos sig kunne de ikke faste. 20. Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da skulle de faste på den Dag. 21. Ingen syr en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon; ellers river den nye Lap på det gamle Klædebon dette itu, og der bliver et værre Hul. 22. Og ingen kommer ung Vin på gamle Læderflasker; ellers sprænger Vinen Læderflaskerne, og Vinen ødelægges såvel som Læderflaskerne; men kom ung Vin på nye Læderflasker!"

23. Og det skete, at han vandrede på Sabbaten igennem en Sædemark, og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks. 24. Og Farisæerne sagde til ham: "Se, hvorfor gøre de på Sabbaten, hvad der ikke er tilladt?" 25. Og han siger til dem "Have I aldrig læst, hvad David gjorde, da han kom i Nød og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham? 26. Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Ypperstepræst, og spiste Skuebrødene, som det ikke er nogen tilladt at spise uden Præsterne, og gav også dem, som vare med ham?" 27. Og han sagde til dem: "Sabbaten blev til for Menneskets Skyld og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld. 28. Derfor er Menneskesønnen Herre også over Sabbaten."

Markus 3

1. Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd. 2. Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham. 3. Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!" 4. Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav. 5. Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen. 6. Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.

7. Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa 8. og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde. 9. Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham. 10. Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtede ind på ham for at røre ved ham. 11. Og når de urene Ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: "Du er Guds Søn." 12. Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.

13. Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham. 14. Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike 15. og at have Magt til at uddrive de onde Ånder. 16. Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter; 17. fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner; 18. og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren 19. og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.