Part 5

41. Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde: 42. "Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids." 43. Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger: 44. Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder. 45. Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?" 46. Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.

Matt. 23

1. Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde: 2. På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne. 3. Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke. 4. Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger. 5. Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store. 6. Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne 7. og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene. 8. Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre. 9. Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene. 10. Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus. 11. Men den største iblandt eder skal være eders Tjener. 12. Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes. 13. Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke. 14. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom. 15. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere. 16. Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet. 17. I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet? 18. Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet. 19. I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven? 20. Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå. 21. Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri. 22. Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den. 23. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine. 24. I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen! 25. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed. 26. Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent. 27. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed. 28. Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed. 29. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige: 30. Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod. 31. Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne. 32. Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt! 33. I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?

34. Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad, 35. for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns,Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret. 36. Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt. 37. Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke. 38. Se, eders Hus lades eder øde! 39. Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"

Matt. 24

1. Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger. 2. Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes." 3. Men da han sad på Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din Tilkommelse og Verdens Ende?" 4. Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfører eder! 5. Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange. 6. Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det må ske; men Enden er ikke endda. 7. Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der. 8. Men alt dette er Veernes Begyndelse. 9. Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld. 10. Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade hverandre. 11. Og mange falske Profeter skulle fremstå og forføre mange. 12. Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste. 13. Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses. 14. Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme. 15. Når I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, stå på hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!) 16. da skulle de, som ere i Judæa, fly ud på Bjergene; 17. den, som er på Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus; 18. og den, som er på Marken, vende ikke tilbage før at hente sine Klæder! 19. Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage! 20. Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller på en Sabbat; 21. thi der skal da være en Trængsel så stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme. 22. Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes. 23. Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det. 24. Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre store Tegn og Undergerninger, så at også de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt. 25. Se, jeg har sagt eder det forud. 26. Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da går ikke derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke! 27. Thi ligesom Lynet udgår fra Østen og lyser indtil Vesten, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være. 28. Hvor Ådselet er, der ville Ørnene samle sig. 29. Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Månen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes. 30. Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig på Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme på Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed. 31. Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden. 32. Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød,og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær. 33. Således skulle også I, når I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren. 34. Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse Ting ere skete. 35. Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå. 36. Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene. 37. Og ligesom Noas dage vare, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være. 38. Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden åde og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, 39. og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, således skal også Menneskesønnens Tilkommelse være. 40. Da skulle to Mænd være på Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage. 41. To Kvinder skulle male på Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.

42. Våger derfor, thi I vide ikke, på hvilken Dag eders Herre kommer. 43. Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste. i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus. 44. Derfor vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene. 45. Hvem er så den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid? 46. Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således. 47. Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer. 48. Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver, 49. og så begynder at slå sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne, 50. da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, 51. og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

Matt. 25

1. Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde. 2. Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge. 3. Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig. 4. Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper. 5. Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov. 6. Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde! 7. Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand. 8. Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes. 9. Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv! 10. Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket. 11. Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os! 12. Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke. 13. Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.

14. Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom; 15. og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands. 16. Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter 17. Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter,andre to. 18. Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge. 19. Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem. 20. Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter. 21. Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde! 22. Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter. 23. Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde! 24. Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte; 25. og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er. 26. Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte; 27. derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente. 28. Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter. 29. Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. 30. Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

31. Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone. 32. Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene. 33. Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre. 34. Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse. 35. Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder; 36. jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig. 37. Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke? 38. Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig? 39. Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig? 40. Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig. 41. Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. 42. Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke; 43. jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke. 44. Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke? 45. Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig. 46. Og disse skulle gå bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv."

Matt. 26

1. Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple: 2. "I vide, at om to Dage er det Påske; så forrådes Menneskesønnen til at korsfæstes."

3. Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gård; han hed Kajfas. 4. Og de rådsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslå ham. 5. Men de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket."

6. Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus, 7. kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med såre kostbar Salve, og hun udgød den på hans Hoved, medens han sad til Bords. 8. Men da Disciplene så det, bleve de vrede og sagde: "Hvortil denne Spilde? 9. Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige." 10. Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: "Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig. 11. Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid. 12. Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves. 13. Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse."

14. Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne 15. og sagde: "Hvad ville I give mig, så skal jeg forråde ham til eder?" Men de betalte ham tredive Sølvpenge". 16. Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forråde ham.

17. Men på den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: "Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Påskelammet?" 18. Men han sagde: "Går ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Påske med mine Disciple." 19. Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Påskelammet. 20. Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv. 21. Og medens de spiste, sagde han: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forråde mig." 22. Og de bleve såre bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: "Det er dog vel ikke mig, Herre?" 23. Men han svarede og sagde: "Den, som dyppede Hånden tillige med mig i Fadet, han vil forråde mig. 24. Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født." 25. Men Judas, som forrådte ham, svarede og sagde: "Det er dog vel ikke mig, Rabbi?" Han siger til ham: "Du har sagt det."

26. Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: "Tager, æder; dette er mit Legeme." 27. Og han tog en Kalk og takkede. gav dem den og sagde: "Drikker alle deraf; 28. thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse. 29. Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige."

30. Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. 31. Da siger Jesus til dem: "I skulle alle forarges på mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Hjordens Får skulle adspredes. 32. Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa." 33. Men Peter svarede og sagde til ham: "Om end alle ville forarges på dig, så vil jeg dog aldrig forarges." 34. Jesus sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange." 35. Peter siger til ham: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig." Ligeså sagde også alle Disciplene.

36. Da kommer Jesus med dem til en Gård, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: "Sætter eder her, medens jeg går derhen og beder." 37. Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes. 38. Da siger han til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger med mig!" 39. Og han gik lidt frem, faldt på sit Ansigt, bad og sagde: "Min Fader! er det muligt, da gå denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil." 40. Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: "Så kunde I da ikke våge een Time med mig! 41. Våger og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt." 42. Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: "Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gå mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!" 43. Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede. 44. Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord. 45. Da kommer han til Disciplene og siger til dem: "Sove I fremdeles og Hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder. 46. Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."

47. Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste. 48. Men han, som forrådte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!" 49. Og han trådte straks hen til Jesus og sagde: "Hil være dig, Rabbi!" og kyssede ham. 50. Men Jesus sagde til ham: "Ven, hvorfor kommer du her?" Da trådte de til og lagde Hånd på Jesus og grebe ham. 51. Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Hånden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af. 52. Da siger Jesus til ham: "Stik dit Sværd igen på dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd. 53. Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle? 54. Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gå således til?" 55. I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: "I ere gåede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke. 56. Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes." Da forlode alle Disciplene ham og flyede.