# Bibelen, Det nye Testamente

## Part 3

Book page: https://www.cyberlibrary.org/da/books/bibelen-det-nye-testamente-2143/index.md

38. Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: "Mester! vi ønske at se et Tegn at dig." 39. Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn. 40. Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, således skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød. 41. Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas. 42. Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.

43. Men når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke. 44. Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet. 45. Så går den hen og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Således skal det også gå denne onde Slægt."

46. Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham. 47. Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at tale med dig." 48. Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?" 49. Og han rakte sin Hånd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre! 50. Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder."

Matt. 13

1. På hin dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen. 2. Og store Skarer samlede sig om ham, så han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod på Strandbredden. 3. Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: "Se, en Sædemand gik ud at så. 4. Og idet han såede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og åde det op. 5. Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord. 6. Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det. 7. Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det. 8. Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold. 9. Den, som har Øren, han høre!"

10. Og Disciplene gik hen og sagde til ham: "Hvorfor taler du til dem i Lignelser?" 11. Men han svarede og sagde til dem: "Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet. 12. Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. 13. Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstå ikke heller. 14. Og på dem opfyldes Esajas's Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstå og se med eders Øjne og dog ikke se. 15. Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, på jeg kunde helbrede dem. 16. Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre. 17. Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attråede at se, hvad I se, og så det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke.

18. Så hører nu I Lignelsen om Sædemanden! 19. Når nogen hører Rigets Ord og ikke forstår det, da kommer den Onde og river det bort, som er sået i hans Hjerte; denne er det, som blev sået ved Vejen. 20. Men det, som blev sået på Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde. 21. Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men når der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks. 22. Men det, som blev sået iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt. 23. Men det, som blev sået i god Jord, er den, som hører Ordet og forstår det, og som så bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold."

24. En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som såede god Sæd i sin Mark. 25. Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og såede Ugræs iblandt Hveden og gik bort. 26. Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom også Ugræsset til Syne. 27. Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, såede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da fået Ugræsset fra? 28. Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gå hen og sanke det sammen? 29. Men han siger: Nej, for at I ikke, når I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det. 30. Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!"

31. En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og såede i sin Mark. 32. Dette er vel mindre end alt andet Frø; men når det er vokset op, er det støre end Urterne og bliver et Træ, så at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene."

33. En anden Lignelse talte han til dem: "Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil det blev syret alt sammen."

34. Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem, 35. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: "Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse."

36. Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: "Forklar os Lignelsen om Ugræsset på Marken!" 37. Men han svarede og sagde: "Den, som sår den gode Sæd, er Menneskesønnen, 38. og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn, 39. og Fjenden, som såede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle. 40. Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, således skal det ske ved Verdens Ende. 41. Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret; 42. og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel. 43. Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den. som har Øren, han høre!

44. Himmeriges Rige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.

45. Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler; 46. og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.

47. Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags. 48. Og da det var blevet fuldt, drog man det op på Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de rådne ud. 49. Således skal det gå til ved Verdens Ende. Englene skulle gå ud og skille de onde fra de retfærdige 50. og kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel. 51. Have I forstået alt dette?" De sige til ham: "Ja." 52. Men han sagde til dem: "Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forråd."

53. Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra. 54. Og han kom til sin Fædrene by og lærte dem i deres Synagoge, så at de bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger? 55. Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? 56. Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han alt dette?" 57. Og de forargedes på ham. Men Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus," 58. Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.

Matt. 14

1. På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus. 2. Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham." 3. Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld. 4. Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende." 5. Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet. 6. Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes. 7. Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede. 8. Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!" 9. Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende. 10. Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet. 11. Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder. 12. Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.

13. Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne. 14. Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge. 15. Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad." 16. Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!" 17. Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk." 18. Men han sagde: "Henter mig dem hid!" 19. Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne. 20. Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde 21. Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

22. Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort. 23. Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene. 24. Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod. 25. Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen. 26. Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt. 27. Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!" 28. Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!" 29. Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus. 30. Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!" 31. Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?" 32. Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig. 33. Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn." 34. Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.

35. Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham. 36. Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.

Matt. 15

1. Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesus og sige: 2. "Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de to ikke deres Hænder, når de holde Måltid." 3. Men han svarede og sagde til dem: "Hvorfor overtræde også I Guds Bud for eders Overleverings Skyld? 4. Thi Gud har påbudt og sagt: "Ær din Fader og Moder;" og: "Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø." 5. Men I sige: "Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave," han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder." 6. Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld. 7. I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde: 8. "Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig. 9. Men de dyrke mig forgæves,idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud." 10. Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører og forstår! 11. Ikke det, som går ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som går ud af Munden, dette gør Mennesket urent." 12. Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: "Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?" 13. Men han svarede og sagde: "Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode. 14. Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men når en blind leder en blind, falde de begge i Graven." 15. Men Peter svarede og sagde til ham: "Forklar os Lignelsen!" 16. Og han sagde: "Ere også I endnu så uforstandige? 17. Forstår I endnu ikke, at alt, hvad der går ind i Munden, går i Bugen og føres ud ad den naturlige Vej? 18. Men det, som går ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent. 19. Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhånelser. 20. Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med utoede Hænder gør ikke Mennesket urent."

21. Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne. 22. Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, råbte og sagde: "Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond Ånd." 23. Men han svarede hende ikke et Ord. Da trådte hans Disciple til, bade ham og sagde: "Skil dig af med hende, thi hun råber efter os." 24. Men han svarede og sagde: "Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Får af Israels Hus." 25. Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: "Herre, hjælp mig!" 26. Men han svarede og sagde: "Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde." 27. Men hun sagde: "Jo, Herre! de små Hunde æde jo dog også af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord." 28. Da svarede Jesus og sagde til hende: "O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!" Og hendes Datter blev helbredt fra samme Time.

29. Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik op på Bjerget og satte sig der. 30. Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Krøblinge og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fødder, og han helbredte dem, 31. så at Skaren undrede sig, da de så, at stumme talte, Krøblinge bleve raske, lamme gik, og blinde så; og de priste Israels Gud.

32. Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: "Jeg ynke s inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem gå fastende bort, vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte på Vejen." 33. Og hans Disciple sige til ham: "Hvorfra skulle vi få så mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte så mange Mennesker?" 34. Og Jesus siger til dem: "Hvor mange Brød have I?" Men de sagde: "Syv og nogle få Småfisk." 35. Og han bød Skaren at sætte sig ned på Jorden 36. og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne. 37. Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde. 38. Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn. 39. Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne.

Matt. 16

1. Og Farisæerne og Saddukæerne kom hen og fristede ham og begærede, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen. 2. Men han svarede og sagde til dem: "Om Aftenen sige I: Det bliver en skøn Dag, thi Himmelen er rød; 3. og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rød og mørk. Om Himmelens Udseende vide I at dømme, men om Tidernes Tegn kunne I det, ikke. 4. En ond og utro Slægt forlanger Tegn; men der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn." Og han forlod dem og gik bort.

5. Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt at tage Brød med. 6. Og Jesus sagde til dem: "Ser til, og tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg!" 7. Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Det er, fordi vi ikke toge Brød med." 8. Men da Jesus mærkede dette, sagde han: "I lidettroende! hvorfor tænke I ved eder selv på, at I ikke have taget Brød med? 9. Forstå I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Brød til de fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op? 10. Ikke heller de syv Brød til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op? 11. Hvorledes forstå I da ikke, at det ej var om Brød, jeg sagde det til eder? Men tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg." 12. Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i Vare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og Saddukæernes Lære.

13. Men da Jesus var kommen til Egnen ved Kæsarea Filippi, spurgte han sine Disciple og sagde: "Hvem sige Folk, at Menneskesønnen er?" 14. Men de sagde: "Nogle sige Johannes Døberen; andre Elias; andre Jeremias eller en af Profeterne." 15. Han siger til dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" 16. Da svarede Simon Peter og sagde: "Du er Kristus, den levende Guds Søn." 17. Og Jesus svarede og sagde til ham: "Salig er du, Simon Jonas's Søn! thi Kød og Blod har ikke åbenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene. 18. Så siger jeg også dig, at du er Petrus, og på denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte skulle ikke få Overhånd over den. 19. Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder på Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser på Jorden, det skal være løst i Himlene." 20. Da bød han sine Disciple, at de måtte ikke sige til nogen at han var Kristus.

21. Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at han skulde gå til Jerusalem og lide meget af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag. 22. Og Peter tog ham til Side, begyndte at sætte ham i Rette og sagde: "Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!" 23. Men han vendte sig og sagde til Peter: "Vig bag mig, Satan! du er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."

24. Da sagde Jesus til sine Disciple: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig! 25. Thi den, som vil frelse sit.Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det. 26. Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men må bøde med sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl? 27. Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning. 28. Sandelig siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Menneskesønnen komme i sit Rige."

Matt. 17

1. Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og fører dem afsides op på et højt Bjerg. 2. Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Åsyn skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset. 3. Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham. 4. Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: "Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os gøre tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en." 5. Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Røst. som sagde: "Denne er min Søn. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!" 6. Og da Disciplene hørte det, faldt de på deres Ansigt og frygtede såre. 7. Og Jesus trådte hen og rørte ved dem og sagde: "Står op, og frygter ikke!" 8. Men da de opløftede deres Øjne, så de ingen uden Jesus alene. 9. Og da de gik ned fra Bjerget, bød Jesus dem og sagde: "Taler ikke til nogen om dette Syn, førend Menneskesønnen er oprejst fra de døde."

10. Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias bør først komme?" 11. Og han svarede og sagde: "Vel kommer Elias og skal genoprette alting. 12. Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; således skal også Menneskesønnen lide ondt af dem." 13. Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes Døberen.

14. Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt på Knæ for ham og sagde: 15. "Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er månesyg og lidende; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand; 16. og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham." 17. Og Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer mig ham hid!" 18. Og Jesus talte ham hårdt til, og den onde Ånd for ud af ham, og Drengen blev helbredt fra samme Time. 19. Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?" 20. Og han siger til dem: "For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, så skal det flytte sig, og intet skal være eder umuligt. 21. Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste."

22. Og medens de vandrede sammen i Galilæa, sagde Jesus til dem: "Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder; 23. og de skulle slå ham ihjel, og på den tredje Dag skal han oprejses." Og de bleve såre bedrøvede.