Part 18

Chapter 18 4,204 words Public domain Markdown

30. Da han talte dette, troede mange på ham. 31. Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro på ham: "Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple, 32. og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder." 33. De svarede ham: "Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?" 34. Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl. 35. Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid. 36. Dersom da Sønnen får frigjort eder, skulle I være virkelig frie. 37. Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slå mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder. 38. Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; så gøre også I det, som I have hørt af eders Fader." 39. De svarede og sagde til ham: "Vor Fader er Abraham." Jesus sagde til dem: "Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger. 40. Men nu søge I at slå mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke. 41. I gøre eders Faders Gerninger." De sagde til ham: "Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud." 42. Jesus sagde til dem: "Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgået og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig. 43. Hvorfor forstå I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord. 44. I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han står ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Når han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader. 45. Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden. 46. Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke? 47. Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud." 48. Jøderne svarede og sagde til ham: "Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?" 49. Jesus svarede: "Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig. 50. Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer. 51. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden." 52. Jøderne sagde til ham: "Nu vide vi, at du et besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden. 53. Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? også Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?" 54. Jesus svarede: "Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud. 55. Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: "Jeg kender ham ikke," da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord. 56. Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han så den og glædede sig." 57. Da sagde Jøderne til ham: "Du er endnu ikke halvtredsindstyve År gammel, og du har set Abraham?" 58. Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været." 59. Så toge de Sten for at kaste på ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.

Johannes 9

1. Og da han gik forbi så han et Menneske, som var blindt fra Fødselen. 2. Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Rabbi, hvem har syndet, denne eller hans Forældre, så han skulde fødes blind?" 3. Jesus svarede: "Hverken han eller hans Forældre have syndet; men det er sket, for at Guds Gerninger skulle åbenbares på ham. 4. Jeg må gøre hans Gerninger, som sendte mig, så længe det er Dag; der kommer en Nat, da ingen kan arbejde. 5. Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys." 6. Da han havde sagt dette, spyttede han på Jorden og gjorde Dynd af Spyttet og smurte Dyndet på hans Øjne. 7. Og han sagde til ham: "Gå hen, to dig i Dammen Siloam" (hvilket er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig, og han kom seende tilbage. 8. Da sagde Naboerne og de, som før vare vante til at se ham som Tigger: "Er det ikke ham, som sad og tiggede?" 9. Nogle sagde: "Det er ham;" men andre sagde: "Nej, han ligner ham." Han selv sagde: "Det er mig." 10. Da sagde de til ham: "Hvorledes bleve dine Øjne åbnede?" 11. Han svarede: "En Mand, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte det på mine Øjne og sagde til mig: Gå hen til Siloam og to dig! Da jeg så gik hen og toede mig, blev jeg seende." 12. Da sagde de til ham: "Hvor er han?" Han siger: "Det ved jeg ikke." 13. De føre ham, som før var blind, til Farisæerne. 14. Men det var Sabbat den Dag, da Jesus gjorde Dyndet og åbnede hans Øjne. 15. Atter spurgte nu også Farisæerne ham, hvorledes han var bleven seende. Men han sagde til dem: "Han lagde Dynd på mine Øjne, og jeg toede mig, og nu ser jeg." 16. Nogle af Farisæerne sagde da: "Dette Menneske er ikke fra Gud, efterdi han ikke holder Sabbaten." Andre sagde: "Hvorledes kan et syndigt Menneske gøre sådanne Tegn?" Og der var Splid imellem dem. 17. de sige da atter til den blinde: "Hvad siger du om ham, efterdi han åbnede dine Øjne?" Men han sagde: "Han er en Profet." 18. Så troede Jøderne ikke om ham, at han havde været blind og var bleven seende, førend de fik kaldt på Forældrene til ham, som havde fået sit Syn. 19. Og de spurgte dem og sagde: "Er denne eders Søn, om hvem I sige, at han var født blind? Hvorledes er han da nu seende?" 20. Hans Forældre svarede dem og sagde; "Vi vide, at denne er vor Søn, og at han, var født blind. 21. Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvem der har åbnet hans Øjne, vide vi ikke heller; spørger ham; han er gammel nok; han må selv tale for sig." 22. Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi Jøderne vare allerede komne overens om, at dersom nogen bekendte ham som Kristus, skulde han udelukkes af Synagogen. 23. Derfor sagde hans Forældre: "Han er gammel nok, spørger ham selv!" 24. Da hidkaldte de anden Gang Manden, som havde været blind, og sagde til ham: "Giv Gud Æren; vi vide, at dette Menneske er en Synder." 25. Da svarede han: "Om han er en Synder, ved jeg ikke; een Ting ved jeg, at jeg, som var blind, nu ser." 26. De sagde da til ham igen: "Hvad gjorde han ved dig? Hvorledes åbnede han dine Øjne?" 27. Han svarede dem: "Jeg har allerede sagt eder det, og I hørte ikke efter. Hvorfor ville I høre det igen? Ville også I blive hans Disciple?" 28. Da udskældte de ham og sagde: "Du er hans Discipel; men vi ere Mose Disciple. 29. Vi vide, at Gud har talt til Moses; men om denne vide vi ikke. hvorfra han er." 30. Manden svarede og sagde til dem: "Det er dog underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han har åbnet mine Øjne. 31. Vi vide, at Syndere bønhører Gud ikke; men dersom nogen er gudfrygtig og gør hans Villie, ham hører han. 32. Aldrig er det hørt, at nogen har åbnet Øjnene på en blindfødt. 33. Var denne ikke fra Gud, da kunde han intet gøre." 34. De svarede og sagde til ham: "Du er hel og holden født i Synder, og du vil lære os?" Og de stødte ham ud. 35. Jesus hørte, at de havde udstødt ham; og da han traf ham sagde han til ham: "Tror du på Guds Søn?" 36. Han svarede og sagde: "Hvem er han, Herre? for at jeg kan tro på ham." 37. Jesus sagde til ham: "Både har du set ham, og den, som taler med dig, ham er det." 38. Men han sagde: "Jeg tror Herre!" og han kastede sig ned for ham. 39. Og Jesus sagde: "Til Dom er jeg kommen til denne Verden, for at de, som ikke se, skulle blive seende, og de, som se, skulle blive blinde." 40. Nogle af Farisæerne, som vare hos. ham, hørte dette, og de sagde til ham: "Mon også vi ere blinde?" 41. Jesus sagde til dem: "Vare I blinde, da havde I ikke Synd; men nu sige I: Vi se; eders Synd forbliver."

Johannes 10

1. " Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke går ind i Fårefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver. 2. Men den, som går ind igennem Døren, er Fårenes Hyrde. 3. For ham lukker Dørvogteren op, og Fårene høre hans Røst; og han kalder sine egne Får ved Navn og fører dem ud. 4. Og når han har ført alle sine egne Får ud, går han foran dem; og Fårene følge ham, fordi de kende hans Røst. 5. Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst." 6. Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem. 7. Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Fårenes Dør. 8. Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Fårene hørte dem ikke. 9. Jeg er Døren; dersom nogen går ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gå ind og gå ud og finde Føde. 10. Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod. 11. Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Fårene. 12. Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Fårene ikke høre til ser Ulven komme og forlader Fårene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem, 13. fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Fårene. 14. Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig, 15. ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Fårene. 16. Og jeg har andre Får, som ikke høre til denne Fold; også dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde. 17. Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen. 18. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader." 19. Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld. 20. Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?" 21. Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Ånd kan åbne blindes Øjne?"

22. Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter; 23. og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang. 24. Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: "Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!" 25. Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig; 26. men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Får. 27. Mine Får høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig, 28. og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min Hånd. 29. Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Hånd. 30. Jeg og Faderen, vi ere eet." 31. Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham. 32. Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?" 33. Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud." 34. Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder? 35. Når den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes), 36. sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn? 37. Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, så tror mig ikke! 38. Men dersom jeg gør dem, så tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen." 39. De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hånd.

40. Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der. 41. Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt." 42. Og mange troede på ham der.

Johannes 11

1. Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede. 2. Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg. 3. Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg." 4. Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den." 5. Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus. 6. Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var. 7. Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen! 8. Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?" 9. Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys. 10. Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham." 11. Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne." 12. Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt." 13. Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile. 14. Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død! 15. Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!" 16. Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!" 17. Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage. 18. Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra. 19. Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder. 20. Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset. 21. Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død. 22. Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig." 23. Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå." 24. Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag." 25. Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør. 26. Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?" 27. Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden." 28. Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig." 29. Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham. 30. Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham. 31. Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der. 32. Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død." 33. Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde: 34. "Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!" 35. Jesus græd. 36. Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!" 37. Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?" 38. Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den. 39. Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:" 40. Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?" 41. Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig. 42. Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig." 43. Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!" 44. Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"

45. Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham; 46. men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort. 47. Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn. 48. Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk." 49. Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem: 50. "I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde." 51. Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket; 52. og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet. 53. Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.

54. Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple. 55. Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig. 56. Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?" 57. Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.

Johannes 12

1. Seks Dage før Påske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. 2. Der gjorde de da et Aftensmåltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham. 3. Da tog Maria et Pund af ægte, såre kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Hår; og Huset blev fuldt af Salvens Duft. 4. Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forrådte ham: 5. "Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?" 6. Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri. 7. Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag! 8. De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid." 9. En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men også for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde. 10. Men Ypperstepræsterne rådsloge om også at slå Lazarus ihjel: 11. thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede på Jesus.

12. Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem, 13. toge de Palmegrene og gik ud imod ham og råbte: "Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!" 14. Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpå, som der er skrevet: 15. "Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende på en Asenindes Føl." 16. Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham. 17. Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde. 18. Det var også derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn. 19. Da sagde Farisæerne til hverandre: "I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden går efter ham."

20. Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gå op for at tilbede på Højtiden. 21. Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: "Herre! vi ønske at se Jesus." 22. Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus. 23. Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres. 24. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt. 25. Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv. 26. Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal også min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære. 27. Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time. 28. Fader herliggør dit Navn!" Da kom der en Røst fra Himmelen: "Både har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det." 29. Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: "En Engel har talt til ham." 30. Jesus svarede og sagde: "Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld. 31. Nu går der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud, 32. og jeg skal, når jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig." 33. Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø. 34. Skaren svarede ham: "Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?" 35. Da sagde Jesus til dem: "Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han går hen. 36. Medens I have Lyset, tror på Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!" Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.