Part 16

36. Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!" 37. Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd. 38. Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter? 39. Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har." 40. Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder. 41. Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?" 42. Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk. 43. Og han tog det og spiste det for deres Øjne. 44. Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne." 45. Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne. 46. Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag, 47. og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem. 48. I ere Vidner om disse Ting. 49. Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."

50. Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem. 51. Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen. 52. Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde. 53. Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.

Johannes

Johannes 1

1. I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2. Dette var i Begyndelsen hos Gud. 3. Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er. 4. I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys. 5. Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke. 6. Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes. 7. Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham. 8. Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset. 9. Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden. 10. Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke. 11. Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham. 12. Men så mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro på hans Navn; 13. hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud. 14. Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi så hans Herlighed, en Herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin Fader, fuld af Nåde og Sandhed. 15. Johannes vidner om ham og råber og siger: "Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig." 16. Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Nåde over Nåde. 17. Thi Loven blev given ved Moses; Nåden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus. 18. Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbårne Søn, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham.

19. Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: "Hvem er du?" 20. Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: "Jeg er ikke Kristus." 21. Og de spurgte ham: "Hvad da? Er du Elias?" Han siger: "Det er jeg ikke." "Er du Profeten?" Og han svarede: "Nej." 22. Da sagde de til ham: "Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?" 23. Han sagde: "Jeg er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt." 24. Og de vare udsendte fra Farisæerne, 25. og de spurgte ham og sagde til ham: "Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?" 26. Johannes svarede dem og sagde: "Jeg døber med Vand; midt iblandt eder står den, I ikke kende, 27. han som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse." 28. Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte. 29. Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: "Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd! 30. Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig. 31. Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde åbenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand." 32. Og Johannes vidnede og sagde: "Jeg har set Ånden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham. 33. Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Ånden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligånd. 34. Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn."

35. Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple. 36. Og idet han så på Jesus,som gik der,siger han: "Se det Guds Lam!" 37. Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus. 38. Men Jesus vendte sig om, og da han så dem følge sig, siger han til dem: "Hvad søge I efter?" Men de sagde til ham: "Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?" 39. Han siger til dem: "Kommer og ser!" De kom da og så, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den Tiende Time. 40. Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder. 41. Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: "Vi have fundet Messias" (hvilket er udlagt: Kristus). 42. Og han førte ham til Jesus. Jesus så på ham og sagde: "Du er Simon, Johannes's Søn; du skal hedde Kefas" (det er udlagt: Petrus). 43. Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: "Følg mig!" 44. Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By. 45. Filip finder Nathanael og siger til ham: "Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og ligeså Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Søn, fra Nazareth." 46. Og Nathanael sagde til ham: "Kan noget godt være fra Nazareth?" Filip siger til ham: "Kom og se!" 47. Jesus så Nathanael komme til sig, og han siger om ham: "Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig." 48. Nathanael siger til ham: "Hvorfra kender du mig?" Jesus svarede og sagde til ham: "Førend Filip kaldte dig, så jeg dig, medens du var under Figentræet." 49. Nathanael svarede ham: "Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels Konge." 50. Jesus svarede og sagde til ham: "Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg så dig under Figentræet? Du skal se større Ting end disse." 51. Og han siger til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen åbnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskesønnen."

Johannes 2

1. Og på den tredje Dag var der et Bryllup i Kana i Galilæa; og Jesu Moder var der. 2. Men også Jesus og hans Disciple bleve budne til Brylluppet. 3. Og da Vinen slap op, siger Jesu Moder til ham: "De have ikke Vin." 4. Jesus siger til hende: "Kvinde! hvad vil du mig? min Time er endnu ikke kommen." 5. Hans Moder siger til Tjenerne: "Hvad som han siger eder, det skulle I gøre." 6. Men der var der efter Jødernes Renselsesskik fremsat seks Vandkar af Sten, som rummede hvert to eller tre Spande. 7. Jesus siger til dem: "Fylder Vandkarrene med Vand; " og de fyldte dem indtil det øverste. 8. Og han siger til dem: "Øser nu og bærer til Køgemesteren; " og de bare det til ham. 9. Men da Køgemesteren smagte Vandet, som var blevet Vin, og ikke vidste, hvorfra det kom (men Tjenerne, som havde øst Vandet, vidste det), kalder Køgemesteren på Brudgommen og siger til ham: 10. "Hvert Menneske sætter først den gode Vin frem, og når de ere blevne drukne, da den ringere; du har gemt den gode Vin indtil nu." 11. Denne Begyndelse på sine Tegn gjorde Jesus i Kana i Galilæa, og han åbenbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede på ham.

12. Derefter drog han ned til Kapernaum, han og hans Moder og hans Brødre og hans Disciple, og de bleve der ikke mange Dage.

13. Og Jødernes Påske var nær, og Jesus drog op til Jerusalem. 14. Og han fandt siddende i Helligdommen dem, som solgte Okser og Får og Duer, og Vekselerne. 15. Og han gjorde en Svøbe af Reb og drev dem alle ud af Helligdommen, både Fårene og Okserne, og han spredte Vekselerernes Småpenge og væltede Bordene. 16. Og han sagde til dem, som solgte duer: "Tager dette bort herfra; gører ikke min Faders Hus til en Købmandsbod!" 17. Hans Disciple kom i Hu, at der er skrevet: "Nidkærheden for dit Hus vil fortære mig." 18. Da svarede Jøderne og sagde til ham: "Hvad viser du os for et Tegn, efterdi du gør dette?" 19. Jesus svarede og sagde til dem: "Nedbryder dette Tempel, og i tre Dage vil jeg oprejse det." 20. Da sagde Jøderne: "I seks og fyrretyve År er der bygget på dette Tempel, og du vil oprejse det i tre Dage?" 21. Men han talte om sit Legemes Tempel. 22. Da han så var oprejst fra de døde, kom hans Disciple i Hu, at han havde sagt dette; og de troede Skriften og det Ord, som Jesus havde sagt. 23. Men da han var i Jerusalem i Påsken på Højtiden, troede mange på hans Navn, da de så hans Tegn, som han gjorde. 24. Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kendte alle, 25. og fordi han ikke havde nødig, at nogen skulde vidne om Mennesket; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket.

Johannes 3

1. Men der var en Mand af Farisæerne, han hed Nikodemus, en Rådsherre iblandt Jøderne. 2. Denne kom til ham om Natten og sagde til ham: "Rabbi! vi vide. at du er en Lærer kommen fra Gud; thi ingen kan gøre disse Tegn, som du gør, uden Gud er med ham." 3. Jesus svarede og sagde til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg dig. uden nogen bliver født på ny, kan han ikke se Guds Rige." 4. Nikodemus siger til ham: "Hvorledes kan et Menneske fødes, når han er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv og fødes?" 5. Jesus svarede: "Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født af Vand og Ånd, kan han ikke komme ind i Guds Rige. 6. Hvad der er født af Kødet, er Kød; og hvad der er født af Ånden, er Ånd. 7. Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. 8. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens Susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; således er det med hver den, som er født af Ånden." 9. Nikodemus svarede og sagde til ham: "Hvorledes kan dette ske?" 10. Jesus svarede og sagde til ham: "Er du Israels Lærer og forstår ikke dette? 11. Sandelig, sandelig, siger jeg dig vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have set; og I modtage ikke vort Vidnesbyrd. 12. Når jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorledes skulle I da tro, når jeg siger eder de himmelske? 13. Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fra Himmelen, Menneskesønnen, som er i Himmelen. 14. Og ligesom Moses ophøjede Slangen i Ørkenen, således bør Menneskesønnen ophøjes, 15. for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham. 16. Thi således elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv. 17. Thi Gud sendte ikke sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men for at Verden skal frelses ved ham. 18. Den, som tror på ham, dømmes ikke; men den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne Søns Navn. 19. Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede Mørket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde. 20. Thi hver den, som øver ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses. 21. Men den, som gør Sandheden, kommer til Lyset, for at hans Gerninger må blive åbenbare; thi de ere gjorte i Gud."

22. Derefter kom Jesus og hans Disciple ud i Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte. 23. Men også Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der var meget Vand der; og man kom derhen og lod sig døbe. 24. Thi Johannes var endnu ikke kastet i Fængsel. 25. Da opkom der en Strid imellem Johannes's Disciple og en Jøde om Renselse. 26. Og de kom til Johannes og sagde til ham: "Rabbi! han, som var hos dig hinsides Jordan, han, hvem du gav Vidnesbyrd, se, han døber, og alle komme til ham." 27. Johannes svarede og sagde: "Et Menneske kan slet intet tage, uden det er ham givet fra Himmelen. 28. I ere selv mine Vidner på, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt foran ham. 29. Den, som har Bruden, er Brudgom; men Brudgommens Ven, som står og hører på ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Så er da denne min Glæde bleven fuldkommen. 30. Han bør vokse, men jeg forringes. 31. Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, er over alle. 32. Og det, som han har set og hørt, vidner han; og ingen modtager hans Vidnesbyrd. 33. Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er sanddru. 34. Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver nemlig ikke Ånden efter Mål. 35. Faderen elsker Sønnen og har givet alle Ting i hans Hånd. 36. Den, som tror på Sønnen, har et evigt Liv; men den, som ikke vil tro Sønnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham."

Johannes 4

1. Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes 2. (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple): 3. da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa. 4. Men han måtte rejse igennem Samaria. 5. Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef. 6. Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time. 7. En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: "Giv mig noget at drikke!" 8. Hans Disciple vare nemlig gåede bort til Byen for at købe Mad. 9. Da siger den samaritanske Kvinde til ham: "Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?" Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritanere. 10. Jesus svarede og sagde til hende: "Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand." 11. Kvinden siger til ham: "Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand? 12. Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?" 13. Jesus svarede og sagde til hende: "Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen. 14. Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv." 15. Kvinden siger til ham: "Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op." 16. Jesus siger til hende: "Gå bort, kald på din Mand, og kom hid!" 17. Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen Mand." Jesus siger til hende: "Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand. 18. Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt." 19. Kvinden siger til ham: "Herre! jeg ser, at du er en Profet. 20. Vore Fædre have tilbedt på dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede." 21. Jesus siger til hende: "Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være på dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen. 22. I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne. 23. Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Ånd og Sandhed; thi det er sådanne Tilbedere, Faderen vil have. 24. Gud er Ånd, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Ånd og Sandhed." 25. Kvinden siger til ham: "Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); når han kommer, skal han kundgøre os alle Ting." 26. Jesus siger til hende: "Det er mig, jeg, som taler med dig." 27. Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: "Hvad søger du?" eller: "Hvorfor taler du med hende?" 28. Da lod Kvinden sin Vandkrukke stå og gik bort til Byen og siger til Menneskene der: 29. "Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?" 30. De gik ud af Byen og kom gående til ham. 31. Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: "Rabbi, spis!" 32. Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende." 33. Da sagde Disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt ham noget at spise?" 34. Jesus siger til dem: "Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning. 35. Sige I ikke: Der er endnu fire Måneder, så kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere allerede hvide til Høsten. 36. Den, som høster, får Løn og samler Frugt til et evigt Liv, så at de kunne glæde sig tilsammen, både den, som sår, og den, som høster. 37. Thi her er det Ord sandt: En sår, og en anden høster. 38. Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet på; andre have arbejdet, og I ere gåede ind i deres Arbejde." 39. Men mange af Samaritanerne fra den By troede på ham på Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har gjort." 40. Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage. 41. Og mange flere troede for hans Ords Skyld. 42. Og til Kvinden sagde de: "Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser."

43. Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa. 44. Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland. 45. Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem på Højtiden; thi også de vare komne til Højtiden. 46. Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn lå syg i Kapernaum. 47. Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær. 48. Da sagde Jesus til ham: "Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro." 49. Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, før mit Barn dør." 50. Jesus siger til ham: "Gå bort, din Søn lever." Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort. 51. Men allerede medens han var på Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede. 52. Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: "I Går ved den syvende time forlod Feberen ham." 53. Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: "Din Søn lever;" og han troede selv og hele hans Hus. 54. Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.

Johannes 5

1. Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem. 2. Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange. 3. I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede på, at Vandet skulde røres. 4. Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.) 5. Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År. 6. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?" 7. Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig." 8. Jesus siger til ham: "Stå op, tag din Seng og gå!" 9. Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag; 10. derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: "Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen." 11. Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!" 12. Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?" 13. Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet. 14. Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: "Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig,!" 15. Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask. 16. Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat. 17. Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder." 18. Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.