Part 2

Gulvet har vistnok været af Sten, større og mindre Stykker faststampede i Kalkmørtel, som en Slags Beton, som det ses af enkelte i Øster-Marie og andre Kirker fundne Rester. I Chorrundingen fandtes et muret Stenalter, som Professor Kornerup lod nedbryde, og under hvilket han fandt en gammel Mønt med et Kors og tre Bogstaver i Vinklerne, som blev indsendt til Nationalmuseet.

* * * * *

Om Kirkens Indre oprindelig har havt malede Dekorationer er tvivlsomt. Som anført, vare de indvendige Murflader fugede, saa at de enkelte Sten vare synlige. Paa denne Flade findes flere Steder Indvielseskors, malede med en mørk, rød Farve, saaledes som de træffes mange Steder i Middelalderens Kirker. Der sees et i Chorrundingen, et paa Skibets østre Væg ved Siden af Triumfbuen, og et paa Skibets søndre Veg. Paa det raa (fugede) Murværk har man med en Kost med Hvidtekalk strøget et Stykke af ganske uregelmæssig Form, saa stort at Korset kunde faa Plads derpaa, og herpaa ere Korsets Omrids svagt indridsede; dette er udført med Omhu og Nøiagtighed, hvorimod Udfyldningen med Farve er foretaget mere skødesløst — eller af en uøvet Haand — saa at Farven ikke altid udfylder Omridsene og flere Steder er stænket til Siden eller flydt lidt ned ad Muren.

Maaske er denne Malning udført af Præsten ved selve Indvielsesceremonien, medens Konturen iforvejen har været ridset op af Haandværkerne. Det kan da have været en rent symbolsk Handling, og Korsene ikke været tillagte nogen Betydning i dekorativ Henseende, saa at det altsaa kan tænkes, at en mere omhyggelig Behandling af de indvendige Murflader kan være foretaget umiddelbart eller ganske kort Tid efter. Imidlertid tyder jo Fugningen paa, at man ikke har havt til Hensigt at anbringe noget Pudslag, men maaske kun en Overstrygning med Kalkfarve.

Det første Pudslag paa den raa Mur har megen Lighed med den ved det oprindelige Murværk anvendte Kalkmørtel. Paa dette fandtes Spor af Dekorationer. I de halvrunde Felter under Hvælvingsresterne paa Østgavlen utydelige Rester af en billedlig Fremstilling (Korsfæstelsen?). Denne syntes at gaa helt op under Hvælvingerne og maa i saa Fald have været udført, inden disse bleve erstattede med fladt Bjælkeloft. Paa Skibets Sidemure fandtes Spor af et Baand, med en Indskrift i sort Farve, i Høide med Tøndehvælvingernes Trykleje, og under dette Ornamenter med hjertedannede Blade, fornemmelig i grønt og gult. Omkring Triumfbuen ind mod Choret har ogsaa været en Indskrift med sorte Bogstaver. Over et lille, senere udbrudt Vindue i den søndre Side af Chorrundingen findes en Dekoration, som Professor Kornerup henfører til 1ste Halvdel af det 15de Aarhundrede. Om den er samtidig med de omtalte Dekorationer i Skibet, tør jeg ikke med Bestemthed afgjøre, men jeg tror, at disse sidste ere fra en noget tidligere Tid. Derimod ere vistnok de røde Sving, af en temmelig almindelig Art, hvormed Absis og Chorets Hvælvinger vare bemalede, og som ogsaa fandtes paa Undersiden af Triumfbuen og over Indskriftbaandet paa Skibets Langvægge, uden Tvivl senere og syntes at være malede paa en Hvidtning over det underste Pudslag.

En endnu senere Dekoration sees midt over Triumfbuen, der hvor Udbrydningen af Midterskillerummet er tilmuret; den viser Chr. d. 4des Navnetræk med Krone og derunder Bogstaverne H. R. K. og ANNO 1636. Thura beretter i sin Bornholms-Beskrivelse 1756, at Holger Rosenkranz (til Glimminge) og Hustrus Vaabner fandtes udskaarne paa Prædikestolen. Denne er senere kommet bort fra Kirken; men Resterne, som Maleren Zahrtmann havde opsporet og skænkede til den nye Kirke, ere nu anvendte der i den nye Prædikestol. Endelig fandtes Levninger af en grov Maling med Kønrøg i Barokstil, og derover igjen et tykt Pudslag.

* * * * *

Man ser her den gradvise Forandring, som Bygningen er undergaaet. Den første Dekoration sluttede sig endnu til Skibets Tøndehvælvinger; senere bleve disse borttagne tilligemed Pillerne og Stentaget, Kirken fik fladt Bjælkeloft og en Tagkonstruktion af Træ. I Chr. d. 4des Tid overmaledes den gamle Dekoration, der opsattes Prædikestol m. m., som kun lidet svarede til Bygningens oprindelige Karakter, og maaske allerede den Gang udbrød man store Vinduesaabninger i Murene. Den tidligste Tilbygning var Vaabenhuset, som opførtes foran den søndre Indgang; i langt senere Tid tilføiedes en Udbygning mod Nord, som nu benyttedes til Materialskur, efterat den nordre Indgang til Kirken var tilmuret. Taarnet var gjentagende lappet med Jernankere hist og her, og tilsidst afstivet med en uhyre Murpille. I sin seneste Skikkelse fremtraadte Kirken med Pulpiturer, der fyldte det meste af Skibet, et buet Bræddeloft med Puds, hele Kirken overhvidtet, med Fugtighedspletter paa Murene, raadent Trægulv og tarvelige, stilløse Bænke, Prædikestol og Altertavle.

* * * * *

En lille Rest af Bygningens Murværk staar nu som Minde om svundne Tiders djærve Bygningskunst.

FODNOTER

[1] I Værket over bornholmske Kirker er Døraabningen antydet i Snittet, men paa Grund af den omtalte Bræddebeklædning har man ikke kunnet kumme ind i Rummet over Choret, som derfor ikke er rigtig fremstillet paa Tegningerne.

[2] Dehio und Bezold »Die kirchliche Baukunst des Abendlandes« har paa Tavle 97 en Afbildning af Kirken Ste Marie au Lac i Le Thor (nærved Avignon) som stammer fra det 12te Aarhundrede. Taget er her formet paa lignende Maade, ved at der over Skibets Krydshvælvinger i Bygningens Længderetning er muret en spidsbuet Tøndehvælving, hvis Yderflader sammen med den underste Hvælving danne Tagfladerne, som ere dækkede med Sten. De nævnte Forfattere anføre, efter at have omtalt, at i det 11te og 12te Aarhundrede gik man fra de tidligere anvendte flade Trælofter over til at overhvælve Kirkerne, »Nach aller Wahrscheinlichkeit fällt der Umschwung mit dem Eintritt des Friedens nach der Epoche der normanischen und sarazenischen Invasion zusammen, als gleichzeitig eine grosse Anzahl neuer Kirchen aus Trümmern und Asche sich erhob. _Charakteristisch ist, dass gerade die älteren Generationen des Gewölbebaues alles Holzwerk vollständig verbannen, indem sie die Dachziegel unmittelbar auf den Gewölben befestigen._

[3] I min Indberetning til Ministeriet af 20de Mai 1890 er anført, at Enden af Stenene skyder ud over de underliggende. Denne Fejltagelse beror paa den første Undersøgelses mindre Grundighed. Ligeledes er den i samme Skrivelse fremsatte Antydning af at de Sandstensfliser, der vare anvendte til Gulv i Taarnets underste Etage, kunde hidrøre fra Tagbeklædningen, forhastet. Disse Fliser vare tilhuggede af Sten, der maa være brudte af dybereliggende Lag, medens Tagets Fliser uden Tvivl have været saakaldte »Skaller«, opsamlede fra Overfladen.

[4] Af samme Mening er Brunius, medens dog Løffler, i sin Beskrivelse af Danmarks Kirkebygninger, mener at Skillerummet i Aakirke er opført til Støtte for to parallelt løbende Tøndehvælvinger.

[5] Architekt V. Koch har velvilligt meddelt mig, at der ogsaa i det romanske Taarn ved Sønder-Næraa Kirke paa Fyn (som i meget minder om de bornholmske Kirketaarne) findes en Aabning i 2det Stokværks Ydermur mod Nord.

End of Project Gutenberg's Øster Marie Kirke, by Andreas Lauritz Clemmensen