Part 2

og een Eftermiddag botanisk Excursion; endelig Mark-Øvelser for Enkelte skifteviis, naar Veiret tillod det.

Blandt de Erfaringer i Sommer-Halvaaret, som muligen kunne have nogen almindeligere Interesse, ville vi anføre følgende: Det eneste Middel, som staaer til vor Raadighed, for at Eleverne kunne bade sig og lære at svømme, er at benytte en lille Aa, som gaaer over Høiskolens Mark, hvor den paa et Sted, omtrent 20 Al. langt, er 7-8 Al. bred, og paa sit Dybeste 2-3 Alen dyb. Ved Hjælp af denne Smule Vand og det Svømme-Apparat, som Hs. Majestæt har skænket os, fik Hr. Müller samtlige Elever i den forløbne Sommer, trods det ufordeelagtige Veir, lært at svømme, hvorom de virkelig paa en Excursion i Efteraaret overbeviste sig i Jels dybe Sø. En anden Erfaring var den, at da Forstanderen meddelte Eleverne de Forandringer, som skulde foretages med Læsetimerne, efterat _Dr._ Poulsen var ankommen, og derefter spurgte dem, hvad de syntes derom, svarede de, at de ugjerne mistede nogen af deres historiske Timer for Botanikens Skyld. Han sagde dem, at dette for det første ikke kunde undgaaes, fordi Botaniken egentlig kun kunde bibringes dem om Sommeren, der allerede var rykket langt frem, og fordi de vare ganske ukyndige i denne Videnskab; imidlertid vilde han om 14 Dage høre, om de vare af samme Mening som nu. Men i denne Tid havde de allerede faaet de botaniske Timer saa kjære, at Talen ikke mere var om at opgive nogen af dem. En tredie ligesaa interessant Erfaring. I Sommerens Løb gjorde Hr. Krarup i flere Uger en Reise til Jylland og Sjælland. Derved bleve ugentlig 8 Timer frie, som altsaa skulde fordeles blandt de andre Lærere. Da bade Eleverne, der af Prof. Flor leilighedsviis havde lært at udtale og forstaae et Par svenske Viser de sang, om at han vilde overtage samtlige Timer i Hr. Krarups Fraværelse og anvende disse til at lære dem Svensk. Dette gjorde han og gjennemgik i den Tid hele det Tillæg med Prøver af Svensk Litteratur, som findes i hans Læsebog, 2det Oplag, hvoraf Høiskolen eier nogle Exemplarer. Senere læste han undertiden om Aftenen for dem af »Fryxells Berättelser,« som de forstode saa godt og hørte paa med saa stor Glæde, at de flere Gange i Vinter have bedet ham om at fortsætte disse Forelæsninger. Men Tiden har ikke været dertil.

Indeværende Vinter-Halvaar 1845/46 er begyndt den 17de November. Skolen besøges i dette af 42 Elever. Af de 12 Sommer-Elever forblev de 11; den ene, Arnkiel, maatte formedelst Brystsvaghed allerede inden Sommerens Slutning drage hjem, og er endnu sengeliggende. Følgende nye kom til:

12) ~F. Wind~, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Arrild Sogn. 13) ~I. Riis~, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Seem Sogn. 14) ~P. Jacobsen~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Tønder-Egnen. 15) ~P. Roost~, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Meolden Sogn. 16) ~P. L. Møller~, 17½ Aar, fra Agerskov Sogn. 17) ~Jep Chr. Wilfang~, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Aastrup Sogn. 18) ~B. Mikkelsen~, 25 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn. 19) ~H. I. Jensen~, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn. 20) ~I. G. Wilfang~, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn. 21) ~H. C. Clemmensen~, 25 Aar, Møllersøn fra Henne Sogn i Jylland. 22) ~N. Jepsen~, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Skanderup Sogn. 23) ~C. Thomsen~, 20 Aar, Møller-Søn fra Skanderup Sogn. 24) ~C. F. Buch~, 24 Aar, Gaardmandssøn fra Skanderup Sogn. 25) ~F. E. Anker~, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Aller Sogn. 26) ~C. Juul~, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Aller Sogn. 27) ~P. Johansen~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Taps Sogn. 28) ~M. Brorsen~, 25 Aar, Gaardmandssøn fra Ballum Sogn. 29) ~P. M. Winther~, 16 Aar, Forpagter-Søn fra Gram Sogn. 30) ~I. A. Tonnesen~, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn. 31) ~I. H. Friis~, 16½ Aar, Gaardmandssøn fra Gammel-Haderslev Sogn. 32) ~N. Gram~, 23 Aar, Gaardmandssøn fra Ballum Sogn. 33) ~P. Raun~, 28½ Aar, Teglbrænder fra Hammelev Sogn. 34) ~N. I. Clausen~, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn. 35) ~L. Poulsen~, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Hjarup Sogn. 36) ~N. L. Nygaard~, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Taps Sogn. 37) ~H. Boisen~, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn. 38) ~P. I. Lund~, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn. 39) ~H. Nielsen~, 28 Aar, Gaardmandssøn fra Daastrup ved Roeskilde. 40) ~M. Gundersen~, 23 Aar, Gaardmandssøn fra Lintrup Sogn. 41) ~M. N. Møller~, 26 Aar, Snedker fra Hjerting Sogn. 42) ~I. Poulsen~, Gaardmandssøn fra Hjerting Sogn.[1]

[1] Af dem, som ikke opholde sig paa Elevhuset, hvilket kun er bestemt for 32, maatte H. Nielsen fra Sjælland allerede ved Juletider drage hjem for Svageligheds Skyld, haabende, at han til Sommer kunde holde det bedre ud. -- En Snedker I. C. Jensen fra Hygom, som i nogle Uger besøgte Høiskolen, have vi ikke anført, da baade hans Profession og den lange Afstand forbød ham at vedblive sine Vandringer hertil.

Der var i Sommerens Løb blevet indrettet een Skolestue til; man kan altsaa nu efter Omstændighederne have alle Eleverne samlede, (hvilket skeer, hvor det uden Vanskelighed kan lade sig gjøre), eller dele dem i to Klasser, f. Ex. i Mathematik, Tydsk, Danske Skriveøvelser, endeel Landvæsenstimer, o. s. v., idet man da hver Gang retter sig efter, hvor de ifølge deres Evner og Dulighed høre hen. I dette Halvaar gjælde altsaa to Timetabeller, saaledes lydende:

For øverste Afdeling:

Fædrelandshistorie 2 Timer. Verdenshistorie 2 " Dansk Læsning 2 " Danske Udarbeidelser -- Løverdag Eftermiddag Sproglære 2 " Tydsk 2 " Mathematik (Stereometri og Arithmetik) 2 " Chemi 6 " Geografi og Jordbundslære 4 " Theoretisk Landvæsen 8 " Landmaaler-Tegning 2 " Sang 2 " Gymnastik 6 "

For den nederste Afdeling:

Fædrelandshistorie 2 Timer. Verdenshistorie 2 " Dansk Læsning 2 " Danske Skriveøvelser 3 " Sproglære 2 " Tydsk 2 " Geometri 2 " Regning 1 " Chemi 6 " Geografi og Jordbundslære 4 " Theoretisk Landvæsen 8 " Sang 2 " Gymnastik 6 "

Idet vi nu skulle meddele Læserne vore Betragtninger i Anledning af indeværende Vinter-Halvaar, forudskikke vi i Almindelighed den Bemærkning, at vi maae i høi Grad være tilfredse med Elevernes Lyst, Flid og Fremgang i alle Henseender, men ville iøvrigt, som ovenfor sagt, kun holde os til Det, der kan synes at kaste Lys paa de Spørgsmaal angaaende Folkedannelse, der for Tiden bevæger det store Publicum. Vi forene derfor i vor Fremstilling Vinterens med de tidligere gjorte Forsøg og Erfaringer her paa Høiskolen.

1. ~Det er gjort til Princip ikke at tage saa meget Hensyn til de mindre Begavede som til de bedre Hoveder, de livligere og videbegjærligere Naturer~. Det er ikke allene den eneste Maade for Lærerne til at vedligeholde deres aandelige Livlighed, hvis de har nogen, men ogsaa for Staten og Landet i det Hele er det af største Vigtighed, at de aandelig Stærkere, til hvad Stand de end høre, faae den ~rette~ Oplysning. Paa dem kommer det dog i Grunden altid an, hvilken Vending Tingene her i Verden skulle tage; slaae de først ind paa en Vei, saa følge de Øvrige af sig selv efter. Men Skole-Erfaringen lærer bestandig, at de Opvaktere blive meget langt tilbage fra Det, de kunde bringes til, naar der for meget skal tages Hensyn til de Svagere, og at de blive kjede ad en altfor langsom Underviisning, hvoraf Følgen hos os, hvor Oplysningen er den eneste Fordeel af Skolegangen, nødvendigen maatte blive, at de snart gik bort igjen. Vi vilde altsaa kun beholde de Svagere tilbage, og det er endda et stort Spørgsmaal, om disse selv vare bedre tjente hermed. Kunde de end, ved at være allene, have mere Tid og Ro til at faae lært det Mindre og Lavere og Simplere, der nu meddeeltes, saa vilde de savne al den Indflydelse til det aandelige Livs Vækkelse, som dagligt Samliv med de mere Begavede udøver. Man kan være temmelig sikker paa, at saa længe den mindre Begavede vedbliver at besøge en saadan Læreanstalt, der egentlig er anlagt for høiere Aandskræfter end hans, har han ogsaa virkelig Fordeel af den. Kunde Forfængelighed end lokke ham derhen, saa vilde Kjedsommelighed og Følelsen af den underordnede Rolle, han spiller, snart drive ham derfra igjen. Vor Erfaring her paa Høiskolen, der jo rigtignok ikke er meget stor eller gammel, bestyrker denne Mening. Vi have al Grund til at tvivle paa, at det vilde staae i Lærernes Magt, om de gjorde sig nok saa megen Umage, at bringe saa meget aandeligt Liv ind i de svagere Elever, som skeet er (hvor ringe det endog kan være), dersom ikke de opvaktere Kammerater havde været deres Omgang. Og noget Liv og Vækkelse i Sjæleevnerne er dog i Grunden det bedste Udbytte, de kunde erholde paa en saadan Anstalt.

2. Et andet Grund-Princip her er: ~ingen Tilgangs- eller Afgangs-Examen at holde, og overhovedet at give os saa lidt af med Examinationer som muligt~. Da man endnu i Almindelighed staaer i den Mening, at offentlige Examiner ere til stor Nytte, skulle vi tillade os at forsvare det af os antagne Princip; men vi bemærke udtrykkeligen, at Talen her kun er om ~vor~ Læreanstalt, og at vi ikke indlade os paa Raisonnement om andre Læreanstalter, der have andre Formaal.

Hvad ~Tilgangs-Examen~ angaaer, da indsee vi ikke, hvortil den her paa Anstalten skulde nytte. Den kunde skaffe os nogen Kundskab om, hvilke positive Kundskaber og Færdigheder den indmeldte Elev besidder. Men om vi nu erfarede dette, endog med langt større Sikkerhed end det i Virkeligheden er muligt, saa blev Eleverne derved jo hverken duligere eller uduligere til at profitere af Underviisningen, og da vi dog ikke kunde forandre Underviisningsplanen efter de forskjellige Elevers forskjellige Kundskaber, saa vilde Følgen kun blive, at vi kunde afvise Nogle som umodne for den. Men hvor vidt Nogen virkelig har Gavn og Fornøielse af at sidde paa Skolebænken, kan intet Menneske tilfulde bedømme uden han selv efterat have prøvet det. Vi antage, at de, som komme til Høiskolen, nogenlunde godt kunne læse, skrive og regne. Kan de mere, saa er det godt; men kan de ikke engang dette, saa bliver det deres egen Sag at skaffe sig den fornødne Færdighed heri (thi Høiskolen indlader sig ikke paa at bibringe den saakaldte Børnelærdom), eller at bære Savnet deraf. Dette Tilfælde er imidlertid endnu ikke indtruffet her, og vil vel heller ikke let indtræffe, da Enhver, som vil optages som Elev, maa melde sig hos Forstanderen, som da gjør opmærksom paa denne Forudsætning. Ved en mundtlig Samtale, der mere har Conversationens end Examinationens Form, kan Forstanderen ogsaa langt bedre udforske, hvorvidt han med Nytte vil kunne tage Deel i Underviisningen eller ikke, og i saa Henseende raade ham. Hovedsagen, eller rettere, det Eneste, hvorpaa det kommer an, er: om han har nogen virkelig Lyst og Trang til aandelig Oplysning. En Tilgangs-Examen vilde altsaa ikke være Eleverne til nogen Gavn. Derimod have mange af dem erklæret, at hvis de først skulde have været examinerede, vilde Undseelse for at forraade deres Uvidenhed have afholdt dem fra Høiskolen, og det mange af dem, der have meest Hoved og meest Glæde af Underviisningen.

~Afgangs-Examen~ have vi heller ikke. Det Vigtigste ved Underviisningen paa vor Høiskole er ikke de positive Kundskaber og Færdigheder, som vi søge at bibringe Eleverne, men snarere det hele aandelige Liv, som bliver vakt og næret hos dem, saa at deres Forstand bliver skarpere, deres Dømmekraft modnere, deres Hjerte aabnere og ædlere, at der vækkes hos dem Sands for Orden, Skjønhed og et smagfuldt Liv, at Lyst til Beskjæftigelse kan træde istedetfor den sædvanlige Dorskhedsvane, at deres Sind og derved deres Væsen kan blive frimodigere, deres Følelse for Kammeratskab og Fædreland blive vakt, næret og styrket. Alt dette kan ikke godt stilles til Skue ved en offentlig Examen. Men hvis det virkelig er tilstede, vil det efter deres Ophold paa Høiskolen nok vise sig i deres hele Liv og Opførsel, og erfares Intet deraf i deres senere Liv, saa nytter det ikke, om de ved en Afgangsexamen fra Høiskolen havde formaaet at aflægge et Slags Vidnesbyrd derom. Derimod virker Tanken om en forestaaende offentlig Examen i høieste Grad forstyrrende baade paa Lærere og Elever. Det er umuligt, at Læresalen da kan forblive det rene og hellige Sted, hvor begge ret med Lyst og Iver kunne give og modtage, kunne nyde Sandhedens og Oplysningens herlige Frugter. Det som i mange Forhold gjør offentlige Examiner nødvendige, naar nemlig en vis Bestilning kun kan anbetroes Den, der er i Besiddelse af visse bestemte Kundskaber og Færdigheder, finder ikke Sted her; og vil man have Examiner for at erfare, hvad og hvorledes der læres paa Høiskolen, saa er den allersikkreste Maade at overbevise sig herom den, at man personlig tager Plads i Læresalen, hvilken altid staaer aaben for enhver anstændig Person. -- Netop fordi det er Høiskolens Plan, ikke at paatvinge eller at paaliste Ungdommen visse Kundskaber, Anskuelser og Meninger, som mere vi høiere Staaende end de selv ønske at de maatte være opfyldte af, men derimod at bibringe dem saa meget af vor egen Oplysning, som de selv ansee for gavnligt og fornøieligt, netop derfor ansee vi det for dobbelt nødvendigt, at vi afholde os fra ethvert Middel til at drage dem til os udenfor Oplysningens egen Tiltrækningskraft. Paa hvilken Maade vil man ellers kunne erfare, hvad ~Folket~ i Virkeligheden ønsker og behøver af aandelig Oplysning?

Hvad endelig ~den daglige Examination i Timerne~ angaaer, da finder denne Sted, hvor det er nødvendigt, men da det ikke er Høiskolens Hensigt at forsikkre sig, at enhver enkelt Elev tilegner sig al den Lærdom, der bydes, saa anvendes denne daglige Examination saa lidt som muligt, eftersom den baade medtager megen Tid og let bliver saare kjedelig for Eleverne. I al Fald anvendes den hellere som en Gjentagelse af det eengang Foredragne og som en Undersøgelse, hvorvidt Eleverne i Almindelighed, ikke hver især, have forstaaet og opfattet de holdte Foredrag. Hvor det derimod er Øvelser og Færdigheder, som Eleverne skulle tilegne sig, og ikke blot Indsigter og Oplysninger, der meddeles dem, f. Ex. ved Gymnastik, Musik, Regning, Tegning, Landmaaling, Læse-, Skrive- og Taleøvelser o. s. v., der indfinder Examinationen eller Repetitionen, hvad man vil kalde det, sig af sig selv, tildeels ogsaa ved nogle Videnskaber, som Mathematik og Tydsk Sprog. Men efter de historiske, geographiske, naturvidenskabelige, landøkonomiske Foredrag bruges Examination kun undtagelsesviis, naar der er nogen særdeles Grund dertil.

3. ~Underviisningen i Naturvidenskaberne~. Den Overbeviisning, at Naturvidenskaberne paa alle vore Underviisningsanstalter bør optages med iblandt Læregjenstandene, er efterhaanden bleven saa almindelig, at vi ikke behøve at føre noget Forsvar for, at vi have indrømmet dem en betydelig Plads paa Rødding Høiskole. Spørgsmaalet er, hvis vi ikke feile, kun om, hvad og hvorledes der skal foredrages. Men da hele denne Underviisning har været overladt til _Dr._ Poulsen, som, saavidt vore Finantsers ængstelige Tilstand tillod det, har havt temmelig fri Raadighed til at følge sine Anskuelser baade med Hensyn til Underviisningsgjenstandenes Fordeling og til de nødvendigste Indretninger og Anlæg, saa have vi anmodet ham om, selv at optegne, hvad her er skeet og med hvilket Resultat. Disse Optegnelser meddele vi herved vore Læsere.

»Den fuldstændige Mangel paa et Underviisnings-Apparat for Naturvidenskaberne, som først ved Udpakningen og Ordningen af mine egne Samlinger kunde hæves, anviste ~Botaniken~ den første Plads i den naturvidenskabelige Underviisning i Sommer-Halvaaret. Det botaniske Studium har her til Hensigt baade i Almindelighed at aabne Øiet for Naturens Skjønhed og Mangfoldighed og at skjærpe Iagttagelsen, og med Hensyn til Landmandens særegne Tarv at gjøre ham bekjendt med Europas vigtigere Culturplanter, deres geographiske Forhold, Natur og Anvendelse. I Begyndelsen blev, saa fattelig som mueligt, Planternes Livsbetingelser afhandlede. Der toges ved Underviisningen bestandig Hensyn til de oekonomisk vigtige og til de indenlandske Planter, hvilke sidste bleve Eleverne bekjendte, deels ved speciel at tage dem i Betragtning under Udviklingen af de vigtigste naturlige Plantefamilier, deels paa de ugentlige Udflugter i Omegnen. Paa disse fremhævedes isærdeleshed de forskjellige Localiteters Characteer-Planter -- Hedernes, Mosernes, Engenes og Skovenes særegne Vegetation, Marskegnenes Characteerplanter, de dyrkede Steders Ukrudsplanter, Klitvegetationen o. s. v.

Underviisningen understøttedes af en betydelig Axsamling af de Europæiske Cerealier, som er samlet i Udlandet og hvoraf en Deel blev dyrket her i forrige Sommer, af tørrede Samlinger af Fodervexter og Handelsplanter, en fædrelandsk Plantesamling og af en Frøesamling.

I dette Halvaar fortsattes desuden Underviisningen over Europas Geographi, hvorom senere skal tilføies nogle Bemærkninger, og den mechaniske Deel af Physiken, saavidt dette kunde skee uden Apparater.

I Vinterhalvaaret begyndtes Rækken af de naturvidenskabelige Foredrag med ~Læren om de vægtløse Stoffer~. Varmelæren blev paa Grund af dens rige og interessante Anvendelse i Oekonomien og Agerbruget udførlig afhandlet, Læren om Lyset, Electrisitet og Magnetisme, forsaavidt de forklare almindelige Naturphænomener og store Anvendelser i Livet. Derpaa fulgte ~Chemien~, hvis elementaire Deel, ligesom Impoderabilierne, oplystes ved en Mængde Forsøg, der ere uundgaaelig nødvendige i de experimentelle Naturvidenskaber og som kunne anstilles i rig Fylde uden betydelige pekuniære Offere. Ved Underviisningen heri toges bestandig Hensyn til hjemlig Industrie og Oekonomie og fortrinlig til Agerbruget. I den uorganiske Deel af Chemien afhandledes tillige de Mineralier, som enten ved deres store Anvendelse i Industrien og deres Forhold til Agerbruget eller ved deres almindelige Forekomst i vor Jordbund kunde have Interesse for Tilhørerne, hvorefter først vor Jordbundslære, som udvikledes under Danmarks Geographie, kunde blive fattelig. I den organiske Deel af Chemien afhandles især de Stoffer, som oplyse Plante- og Dyre-Physiologien og som benyttes i den landoekonomiske Technologie. Til næste Sommer vil hertil slutte sig Gjødningslæren og Plantenæringen, saavelsom Dyrproductionens vigtigste Dele, oplyst ved Chemien.

Foruden den egentlige anvendte Naturvidenskab, er ogsaa ~Geographien~ overdraget mig som Underviisningsgjenstand. I dette Halvaar tog et nyt Cursus heri sin Begyndelse, hvori de ældre Elever ønskede at deeltage. Efter en kort og fattelig Oversigt over den mathematiske Geographie, afhandledes Jordens Udviklingshistorie før Menneskets Optræden, oplyst ved en betydelig og instructiv Samling af geognostiske Haandstykker og Forsteninger, derpaa fulgte Jordklodens senere Forandringer og Planternes, især de europæiske Culturplanters geographiske Forhold og Aarsagen til denne geographiske Begrændsning, afledt af Climatologien. I den specielle Geographie blev isærdeleshed Skandinavien udførligt afhandlet med Hensyn til dens forhistoriske Tid og geognostiske Beskaffenhed, Climatologie og plantegeographiske Forhold. Danmarks Jordbundslære blev, paa Grund af dens Vigtighed for vore Landmænd, omstændelig udviklet. I den politiske Geographie fremhæves især de forskjellige Staters Forhold til Agerbrug og Industrie. Saavidt muligt anskueliggjøres Underviisningen ved Relief-Kort, Speciel-Kort, Samlinger af Natur-, Industrie- og Husflids-Gjenstande, Kobbere, o. s. v., hvorved Interessen meget vækkes.

Til populaire Foredrag over Naturvidenskaberne ere ~Samlinger~ uundgaaelig nødvendige; jo mere Underviisningen kan understøttes ved Anskuelse af Gjenstanden eller Experimentet, desto mere lettes Opfatningen og forhøies Interessen. Det har derfor ogsaa allerede før det endnu var min Bestemmelse at gaae til Rødding, været mig magtpaaliggende at bidrage til Samlinger for Skolen. Fra Udlandet hjemsendtes en meget fuldstændig Axsamling og en Frøesamling af de europæiske Kulturplanter, som har en særegen Værd derved, at den for største Delen hidrører fra Haveinspector Metzger i Heidelberg. Det syntes mig ønskeligt, at denne Samling blev dyrket her ved Skolen, og i Sommerens Løb blev derfor Indhegningen og Anlæget af en lille ~Forsøgsmark~ paabegyndt, som til den anstundende Sommer vil give et anskueligt Overblik over Nord- og Mellem-Europas Cerealier, Foder- og Handels-Vexter. En Samling af 45 Kartoffelvarieteter, som allerede blev dyrket i forrige Sommer og som bleve fuldstændig uberørte af Kartoffelsygdommen, ville til Efteraaret kunne uddeles i smaae Partier. Foruden denne Forsøgsmark udførtes i forrige Sommer en Deel Træeplantninger og en lille ~Træeskole~ anlagdes, som har til Hensigt at bibringe Nordslesvigerne Smag for Træeplantning og Øvelse i Frugttræernes Forædling. Et passende Sted blev udseet til Anlæget af en Humlehave, for at kunne give Eleverne Underviisning i denne vigtige Handelsplantes Dyrkning, og Kjøkkenhaven, som var aldeles forsømt, blev omlagt og udvidet.

Disse Anlæg ere vel smaae og ikke skikkede til egentlige agronomiske Forsøg; men de ville i mange Henseender tjene til at understøtte Underviisningen og vække Smag for Havedyrkning og Træekultur. Beliggenheden maatte, paa Grund af den ufuldstændige Markfred her i Egnen, vælges saa nær ved Bygningen som mueligt, men derved kunde rigtignok ikke det gunstigste Terrain erholdes, da Bygningerne ligge meget lavt. Til at understøtte Underviisningen i Physik, Chemie og Naturhistorie, blev et lille ~Laboratorium~ indrettet i Efteraaret og et lille tilstødende Værelse bestemtes til Opbevaringssted for de ~naturhistoriske Samlinger~. Af saadanne er allerede i forrige Aar et fædrelandsk Herbarium og en Samling af oekonomisk vigtige Planter anlagt og en mineralogisk-geognostisk Samling, med særdeles Hensyn til Skandinavien, vil, inden jeg forlader Høiskolen, blive indrettet for samme. Af zoologiske Gjenstande mangler endnu Alt. Den physikalske og chemiske Samling er paabegyndt ved et betydeligt Bidrag fra Selskabet til Naturlærens Udbredelse og en Deel Apparater fra mig. En Modelsamling af de vigtigste Agerdyrkningsredskaber og Maskiner vilde være i høi Grad ønskelig og vil maaskee efterhaanden ved Bidrag fra Enkelte komme sammen.