Part 19

De store Udgravninger, som i det sidste halve Hundredaar ere udførte i Oldtidens Kulturlande, havde jo fremdraget en saadan Rigdom af Monumenter, at den klassiske Oldtids Historie maatte fremtræde ikke blot mere levende og fyldig, men ogsaa paa mange Maader maatte vise sig i et helt nyt Lys. Herved maatte Archæologien komme til at spille en Hovedrolle; det syntes at maatte være den, der skulde lægge Grundstenen for den nye Bygning, som Videnskaben var i Færd med at opføre. Intet Under derfor, at Alle, der elskede Oldtiden og ventede paa at se den fremtræde i sin sande Skikkelse, vare ivrige for at deltage i det store Oprydningsarbeide. Det Exempel, som Tyskland havde givet, blev efterfulgt af de andre store Nationer. Frankrig, England, Nordamerika, Rusland og Italien anvendte betydelige Summer derpaa. Men skulde ikke ogsaa de smaa Stater, hvis Interesse og Iver ikke var mindre end de andres, skulde ikke ogsaa de kunne yde deres Skjærv til dette almindelige Arbeide i Kulturens Tjeneste? Og var ikke Danmark særlig kaldet dertil, dette Land, som ikke blot ved sine Undersøgelser paa den nordiske og forhistoriske Archæologis Omraade indtager en Førerstilling i denne Videnskab, men ogsaa indenfor den klassiske Archæologi baade ved videnskabelige Arbeider og ved sine rige Museer har erhvervet sig Krav paa at tælles med i Kredsen? En Del Filologer og Archæologer med Professor J. L. Heiberg i Spidsen henvendte sig til Carlsbergfondets Direktion med det Spørgsmaal, om denne Stiftelse, der nylig havde hævdet Fædrelandets Ære ved Premierlieutenant Amdrups Opdagelser paa Grønlands Østkyst, ikke ogsaa kunde være villig til at bekoste en Udgravning paa et eller andet Sted i den klassiske Kulturs Lande. Hvis Pengemidlerne kunde skaffes, vilde det ikke mangle paa Kræfter til Udførelsen af et saadant Foretagende, idet Doktorerne C. Blinkenberg og K. F. Kinch ved deres grundige Sagkundskab og deres praktiske Erfaring borgede for en tilfredsstillende Udførelse deraf. Direktionen modtog Forslaget med Velvillie og overdrog Professor Heiberg og mig at fremsætte nærmere Forslag desangaaende.

Vor første Tanke faldt paa Kyrene, der hidtil kun er ganske ufuldstændig og sporadisk undersøgt. Carlsbergfondet ansøgte den ottomaniske Regjering om Tilladelse til at foretage en videnskabelig Undersøgelse og Udgravning der, og vi kunde ikke tænke os nogen Grund, hvorfor denne Ansøgning ikke skulde bevilges. Dr. Kinch reiste derhen for at foretage en foreløbig Undersøgelse af Stedet, men han kom ikke længere end til Havnestaden Bengazi. Pasjaen i Kyrene vilde ikke tillade ham at reise ind i Landet, før han havde faaet Sultanens Ordre. Efter Sigende kunde denne ventes hver Dag, men den udeblev stadig, og først da han i Konstantinopel selv søgte at faa at vide, hvorfor det ikke var muligt at faa noget Svar, erfarede han, at der intet vilde gives: under de nærværende Forhold vilde den ottomaniske Regjering ikke tillade nogen Fremmed at opholde sig der.

Det gjaldt nu om at finde et andet Sted i de græske eller tyrkiske Lande, hvor en Udgravning kunde forsøges med grundet Haab om lønnende Udbytte. Efter omhyggelig Afveining af de forskjellige Muligheder, der frembød sig, valgte vi Lindos paa Øen Rhodos, en By, som i det 7. og 6. Aarh. f. Chr. var Øens vigtigste Stad og selv, efter at den nye Hovedstad var anlagt 408, vedblev at have Betydning som særskilt Kommune. Beliggende paa Øens Østkyst, som Grækenlands yderste Forpost imod S.O., har den spillet en Hovedrolle i de gamle Handelsforbindelser med Orienten; vi læse bl. A., at den ægyptiske Konge Amasis sendte kostbare Gaver til Athenetemplet i Lindos. Borgen, der laa paa en isoleret Klippe lige ved Kysten, blev i Middelalderen paa ny befæstet af Johanniterridderne, og efter at Tyrkerne havde erobret den, ogsaa af disse bevaret som Fæstning, indtil den c. 1840 blev opgivet. Siden den Tid ligger den ganske øde. Den nøgne Klippe er oversaaet med Stenblokke, der have været benyttede i Oldtiden, og som ved de indhuggede Indskrifter fortælle os deres tidligere Historie. Imellem dem vise sig ogsaa Grundmurene af to antike Bygninger, formodentlig Templer. Her var altsaa en rig Mark for Undersøgelse, hvortil endnu kom, at der ogsaa i den lavere By udenfor Borgen saas et lille Theater og andre Minder om Benyttelse i Oldtiden, ligesom ogsaa Gravene for Størstedelen vare urørte. Carlsbergfondets Direktion billigede vort Valg og stillede 60,000 Kr. til vor Raadighed. Her gjorde den tyrkiske Regjering heller ingen Vanskeligheder, og en keiserlig Irade, som tillod Udgravningen, blev udstedt i Februar 1902.

I Begyndelsen af April afreiste Blinkenberg og Kinch til Stedet for foreløbig at orientere sig, foretage enkelte Forsøgsgravninger og overhovedet forberede Alt saaledes, at Arbeidet kunde begynde, naar Sommerens Hede var forbi. Forholdene paa Stedet syntes særdeles heldige, og man lovede sig en heldig Kampagne; men pludselig viste der sig nye Vanskeligheder, som truede med at faa hele Planen til at strande. Hvad enten det hidrørte fra Fordomme hos nogle af Stedets Beboere, der vare bange for, at de Fremmede skulde bortføre deres Skatte, eller af en hvilkensomhelst anden Grund, trods den keiserlige Tilladelse vilde den tyrkiske Tilsynshavende, der skulde vaage over Udførelsen af Arbeidet, ikke tillade dem at grave paa Borgen. Udenfor denne maatte de grave saa meget de vilde, men ikke paa det Sted, som det netop væsentlig gjaldt om at faa undersøgt. Forbudet støttede sig paa en almindelig Bestemmelse for alle Udgravninger, ifølge hvilken der ikke maatte graves i Fæstninger, og man vilde ikke høre noget om, at Lindos allerede for 60 Aar siden havde ophørt at være en Fæstning. Der krævedes altsaa en ny keiserlig Tilladelse. De militære Autoriteter vare ingenlunde villige til at anbefale en saadan, og først efter vedholdende Anstrengelser og lang og pinlig Venten lykkedes det i Slutningen af August at erholde den nye keiserlige Ordre, hvorved ogsaa denne Hindring blev ryddet af Veien. Nu synes endelig Alt at være i Orden. Expeditionen, bestaaende af de to Archæologer med Bistand af en Architekt og en Ingeniør, er i Færd med at afgaa, og Arbeidet kan begynde i Oktober. Gid det maa bringe Videnskaben Frugt og lønne al den Iver og Udholdenhed, hvormed der er kæmpet for Iværksættelsen af denne smukke Plan!

14. September 1902.

EFTERSKRIFT.

Fader døde den 28. Oktober 1905. Hans Optegnelser ere afsluttede tre Aar forinden; kun har han tilføjet nogle Linier om Moders Bortgang (S. 102). Hans Arbeide i disse sidste Aar var fremfor alt helliget de danske Udgravninger paa Rhodos, hvormed Tilsynet herhjemmefra for en stor Del var lagt i hans Haand, og han stod til det sidste i levende Forbindelse med de Videnskabsmænd, der arbeidede dernede. I Videnskabernes Selskab gav han Meddelelser herom, og Mange ville endnu mindes, hvorledes han i Geografisk Selskab den 2. Febr. 1904 holdt en stor Forsamlings Opmærksomhed fangen ved et halvanden Times Foredrag om Udgravningerne og deres Resultater. I Efteraaret 1904 holdt han sidste Gang archæologiske Forelæsninger paa Universitetet, da han gjorde Tilhørerne bekjendt med Udbyttet af de seneste Aars Udgravninger i Delphis Grusdynger, som han selv havde besøgt og skildret henved 60 Aar tidligere. I November maatte han afslutte Forelæsningen, og de smertefulde Sygdomsanfald bleve nu hyppigere; han følte i stigende Grad Savnet af sin gamle Arbeidskraft og længtes efter Døden. Han underkastede sig i Marts 1905 en Operation, som han ikke ventede at skulle reise sig efter. Dog overstod han den, og endnu et halvt Aar kunde han trods legemlige Lidelser glæde sig ved Samværet med sin Familie og med Venner, gamle og unge, ligesom han vedblev at omfatte sin Videnskabs Fremskridt med levende Interesse og at arbeide med sin Pen indtil det sidste, to Ugers Sygeleie.

GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

WALD. BAUDITZ: Livserindringer, Kr. 4,00 ~ VILH. BERGSØE: De forbistrede Drenge, Portraiter og Interieurer, Kr. 4,50, Krigen og Koleraen, Kr. 3,25, Studenterleben og Studieliv, Kr. 4,00, Eventyr i Udlandet. Kr. 4,00, Mellem Palmer og Pinier, Kr. 3,50 ~ CHARLOTTE BOURNONVILLE: Erindringer fra Hjemmet og fra Scenen, Kr. 6,50, AUGUST BOURNONVILLE: Spredte Minder i Anledning af Hundredaarsdagen, Kr. 3,50 ~ CHR. BRUUN: Biblioteks Erindringer, Kr. 2,00 ~ ERIK BØGH: Erindringer fra mine unge Dage, Kr. 5,00, Min første Forfattertid, Kr. 4,50 ~ H. F. EWALD og THEODOR EWALD: En Slægts Historie gennem et Aarhundrede, I-II à Kr. 4,50 ~ CLARA RAPHAEL: Tolv Breve. Udg. af _J. L. Heiberg_. Kr. 1,50 ~ JOHS. FIBIGER: Mit Liv og Levned, Kr. 5,00 ~ MARGRETE FIBIGER: Clara Raphael (Mathilde Fibiger) Et Livsbillede, Kr. 3,75, Et Kvindeliv (Ilia Fibiger), Kr. 1,75 ~ JOHANNE LOUISE HEIBERG: Et Liv genoplevet i Erindringen, Folkeudgave, Kr. 10,00 ~ C. F. HOLTEN: Erindringer, 2. Oplag, Kr. 4,50 ~ LIVS- OG KRIGSERINDRINGER. Af en gammel Feltpræst, Kr. 4,00 ~ W. SCHORN: Da Voldene stod, Erindringer, Kr. 4,50. Fra gamle Skuffer, Kr. 3,50. ~ J. W. SØDRING, f. ROSENKILDE: Erindringer I, Kr. 5,00, do. II, Kr. 3,50 ~ OTTO ZINK: Joachim Ludvig Phister, Et Theaterliv, Kr. 3,75. Fra mit Studenter- og Theater-Liv. Kr. 5,75.